Læserbrev

Læserbreve

4. juli 2016

Handel kan hjælpe Jordan og Libanon

Martin Lidegaard, Radikale Venstre, og Marie Louise Schaumburg-Müller Initiativet for Handel og Udvikling

I disse dage vil de fleste diskussioner om EU handle om Brexit. Men de fælleseuropæiske problemer står ikke på pause imens. EU er netop nu i gang med at forhandle handelsaftaler med både Jordan og Libanon, og Danmark bør gå i spidsen for en fremsynet aftale. Det vil sikre beskæftigelse og lette presset på de lande og folk, som betaler en høj pris for borgerkrigen i Syrien og flygtningekrisen.

Jordan og Libanon huser begge op mod 1,5 millioner flygtninge. De lægger et massivt pres på i forvejen knappe ressourcer som energi, sundhed og uddannelse – og bliver set som en belastning frem for en gevinst af lokalbefolkningen. Det internationale donorsamfund har allerede støttet den humanitære indsats i området, men midlerne dækker kun 20-30 procent af det, som landene har brug for.

De nuværende indsatser skal derfor suppleres med en mere forretningsmæssig tilgang med øget import fra nærområder og skabelse af arbejdspladser gennem udenlandske investeringer. Det europæiske marked med 500 millioner forbrugere kan blive afgørende for den mellemøstlige økonomi. Uformelt vurderes det, at sådanne aftaler kan skabe flere hundrede tusinde nye jobs.

Det er ikke bare fornuftig langsigtet politik. Det er også i Danmarks interesse at blive set som andet end et snæversynet strammerland på flygtningeområdet. Når konflikten er ovre, og landene skal genopbygges, kan erhvervslivet desuden også drage fordel af at kende regionen. EU er nødt til at spille en nøglerolle, hvis løsninger på flygtningekrisen ikke kun skal handle om grænsebomme og omfordeling.

Omskæring bør anmeldes og straffes

Henrik Vang-Lauridsen, Bagsværd

Informations læsere kan efter have læst læserbrevet »Tag omskæringsproblem seriøst« (8. juni) få det indtryk, at overlæge Morten Frisch kæmper en ensom kamp mod omskæring, uvidenhed, og som han selv skriver: »religion, usandheder og vrøvl.«

Ved en omskæring begår man som udgangspunkt en overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om grov vold, og det er skærpende, at ofret er et spædbarn.

Kirurgiske indgreb, der er sundhedsfagligt velbegrundede, og som udføres med patientens accept, er derimod ikke strafbare.

Morten Frisch og kolleger har påvist, at omskæring er til skade for drengebørn. Det har mange sikkert længe fornemmet, ligesom vi må antage, at omskæring udføres på grund af forstenede traditioner. Man mangler altså ikke blot et sundhedsfagligt grundlag – det er direkte skadevoldende.

Omskæring skal derfor straffes, uanset om indgrebet bliver foretaget af en læge. Vi må opfordre alle, som har kendskab til sager om omskæring, til at foretage politianmeldelse. Det vil være interessant at se, om en sådan anmeldelse afvises – og i så fald med hvilken begrundelse – eller om der rejses sigtelse og tiltale.

Utroskab er vores mini oprør

Katrine Blauenfeldt, København

Jeg har en ven, som ofte er sin kæreste utro. Ikke fordi han ikke får sex derhjemme, eller fordi det går dårligt med deres parforhold, men fordi »det er forbudt og skal holdes hemmeligt.« For mig giver det mening at fortælle min partner, hvis jeg har lyst til andre. Jeg har ikke lyst til at gå bag om ryggen på en person og være utro og løgnagtig, men jeg ved, at jeg heller ikke kan være sammen med kun én person i mange år.

De fleste af os kan godt lide at gøre ting, som samfundet eller vores medmennesker ikke vil synes om – i hvert fald tænder idéen om det forbudte os. Måske trives utroskab netop, fordi det er forbudt, og vi har brug for at føle, at selv om vi opretholder en perfekt facade udad til, der lever op til samfundets normer og forventninger, så bestemmer vi faktisk selv over vores eget liv.

Nu kan det være, at du tænker, at du i hvert fald ikke bliver kontrolleret af en eller anden usynlig kraft. Men vi bliver alle nødt til at undertrykke visse impulser. Der er bare en grænse for, hvor længe vores impulser vil finde sig i at blive kvalt, så vi en gang imellem bliver nødt til at lytte til dem. Det er ikke altid en god ting at sætte en lille sløjfe på vores fantasier, så de ser nydelige ud, for det kan ødelægge dem. Det resulterer i, at vi skejer ud på den ene eller anden måde. Det er vores mini oprør, som vi har kraftigt behov for.

Det er derfor min ven holder fast i sin uafhængighed. Måske har vi brug for, at nogle ting forbliver tabubelagte – vi har brug for vores guilty pleasures, så vi i det mindste har en illusion om, at vi bestemmer lidt over vores eget liv.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu