Læserbrev

Læserbreve

Debat
19. juli 2016

Var Tyrkiets kupforsøg udemokratisk?

Sebastian Lukas Bych, København

Efter kupforsøget i Tyrkiet har både Barack Obama, Jean-Claude Juncker og vores egen Lars Løkke Rasmussen (V) meldt ud, at de støtter »den demokratisk valgte regering«.

Tyrkiet er simpelthen for vigtig en partner for EU og NATO til, at man tør andet – flygtningeaftalen og Syrien-koalitionen er bare to grunde. Men set fra et demokratisk synspunkt er det dog noget mere uklart, hvorvidt statskuppet var legitimt eller ej.

Man skal ikke være ekspert for at kunne se, at udviklingen i Tyrkiet er problematisk: Partier forbydes, aviser bliver overtaget af regeringen, og domstolenes uafhængighed er udfordret.

Et land, hvor man stemmer hvert fjerde år er ikke et demokrati, så længe de demokratiske institutioner bliver negligeret. Det er derfor forkert at tegne et billede af et militær, som vælter et demokrati.

Det argument kan man yderligere underbygge ved at kigge på Tyrkiets historie: I 1960 kuppede militæret den siddende præsident på grund af en flirt med kommunismen.

Tyve år senere kuppede militæret igen den siddende præsident på grund af stigende politisk vold og uro. Og i år 1971 og 1997 tvang militæret den siddende præsident til at gå af for at skabe ro og sikkerhed omkring sekularismen.

Med andre ord er det her ikke en uvant situation for Tyrkiet, der har en lang tradition for, at militæret beskytter folkets frihed og landets ånd. Sekularismens fader, Kemal Atatürk, kom også fra militæret.

Det er Atatürks tanker, som kuppet handler om, for Erdogan er langtfra sekulær. Men Erdogan er Vestens mand, og derfor bliver kupforsøget indrammet som et angreb på demokratiet.

Kuppet i Pakistan i 1999 og i Niger i 2010 er andre eksempler på kup, der har styrket demokratiet. Det kan virke fremmed for os danskere, at militæret overtager magten med henblik på at give den tilbage til folket igen, men det kan faktisk virke – først stabilitet, så demokrati.

Når vi taler om kupforsøget på Erdogan som et angreb på demokratiet, så køber vi den diskurs, som Vestens magthavere vil sælge.

For Erdogan er måske en bandit, men han er vores bandit. Strategisk handler verdens ledere rigtigt. Det er i vores bedste interesse at holde os tætte med Tyrkiet. Men vi skal ikke bilde os selv ind, at vi gør det for at beskytte demokratiet.

Mere indhold i public service-debatten

Anne Engdal Stig Christensen, indholdsdirektør, TV 2

Lasse Jensen kommenterer i lederen »TV 2 under radaren« (14. juli) mit nylige indlæg på mediawatch.dk, hvor jeg udtrykte undren over, at TV 2 fylder så lidt i debatten om public service. Baggrunden for min forundring var (og er), at TV 2’s hovedkanal er storleverandør af public service-indhold som nyheder, danske programmer, fakta og dokumentar.

Det er påfaldende, at Lasse Jensens leder omhandler struktur og teknik – og stort set ikke omtaler det indhold, som er det vigtigste for de danske seere og brugere.

Til trods for at TV 2 er en kommercielt finansieret medievirksomhed, afgør vi ikke vores indholdsvalg ud fra stramme cost-benefit-analyser.

I så fald ville megen dokumentar, underholdning og drama ryge sig en tur. Derfor er det vigtigt, at public service-debatten netop handler om det indhold, vi leverer, og ikke alene drejer sig om penge, struktur og teknik.

TV 2 deltager meget gerne i public service-debatten og har ikke noget ønske om at flyve under nogen radar. Men sådan går det nok ofte, når man som TV 2 er selvfinansieret og har været det siden 2004, hvor licensen til TV 2 stoppede.

I dag finansieres vores kanal alene af indtægter fra reklamer og abonnement. De selvstændige TV 2-regioner modtager licensmidler og prioriterer selv midlerne til nyhedsdækning og til deres 24-timerskanaler.

Derudover kan TV 2 – ligesom for eksempel TV3 og Kanal 5 – modtage støtte fra Public Service Puljen til blandt andet fiktionsserier.

Lasse Jensen glemmer i øvrigt at nævne, at TV 2 er forpligtet til at støtte dansk film med over 65 millioner kroner hvert år – en forpligtelse, som de kommercielle tv-selskaber ikke har.

Jeg er stolt over at være indholdsdirektør for TV 2’s kommercielt finansierede hovedkanal, hvor vi tjener penge på at lave godt indhold, og hvor knap 70 procent af sendefladen består af dansksprogede programmer.

TV 2 er den hovedkanal, som sender klart flest nyhedsudsendelser – også finansieret af reklamer og abonnement – og vi prioriterer ligeledes at give danskerne godt indhold i form af dansk dokumentar, sport, markante livsstilsprogrammer, dansk fiktion, stor underholdning og events.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Med eller uden licensmidler: TV 2 er statsejet og statsstyret ligesom DR.
TV 2 deltager meget gerne i public service-debatten...!. men man skal godt nok være grundig for at høre Merete Eldrup blande sig i debatten.
..,når man som TV 2 er selvfinansieret,...I dag finansieres vores kanal alene af indtægter fra reklamer og abonnement?. De selvstændige TV 2-regioner modtager licensmidler! og prioriterer selv midlerne til nyhedsdækning og til deres 24-timerskanaler.
Hvorfor synes Anne Engdal Stig Christensen ikke at regionerne ikke bidrager til TV2 med deres licensmidler. ½ times daglig licensbetalte regionalprogrammer uden beregning.

Derudover kan TV 2 – ligesom for eksempel TV3 og Kanal 5 – modtage støtte fra Public Service Puljen (licensbetalt) til blandt andet fiktionsserier.
Det er dejligt at vide at Anne Engdal Stig Christensen er stolt over at være indholdsdirektør for TV 2. Det er sædvanlig ordflom fra en medieperson, og så slap Anne Engdal Stig Christensen "Indholdsdirektør" for en indholdsdiskussion, som hun efterlyser fra Lasse Jensen.