Læserbrev

Læserbreve

26. juli 2016

Stop sløseriet med vores sundhedsdata

Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen

Det har været oplysende, men også rystende at læse Informations dækning af den seneste it-skandale på sundhedsområdet (blandt andet i artiklen »Millioner af danskeres sundhedsoplysninger endte i forkerte hænder«, 21. juli). Gennemført sløseri – sådan kan man karakterisere sagen.

For det første er der tale om sløseri, når man vælger at sende oplysningerne med post i stedet for på en sikker it-forbindelse. Data på løse datamedier udgør en betydelig risiko.

For det andet vælger Statens Serum Institut – på trods af opfordringer – ikke at kryptere oplysningerne, hvilket burde være standard.

For det tredje vælger man at sende oplysningerne med Post Danmark, som i forvejen laver mange fejl i deres forsendelser. Og endelig er det også sløseri, at man ikke straks går ud og informerer om fejlen offentligt, så borgerne selv kan holde øje med eventuelt misbrug.

Når sundhedsminister Sophie Løhde (V) undersøger sagen, bør hun samtidig tage fat på de mange andre it-problemer inden for sundhedsområdet – der er desværre nok at tage af.

Vi anbefaler, at hun nedsætter en kommission, som kan gennemgå sundhedsområdets datasikkerhed og databrug. Man burde desuden overveje, om vores cpr-nummersystem er blevet så invalideret, at man er nødt til at skabe et nyt system med større sikkerhed.

Vores samfund bygger på respekt for individet: Alle informationer om helbred, sygdomme, operationer og behandlinger tilhører privatlivet, og det er forbundet med store omkostninger for mange patienter, hvis disse oplysninger bliver spredt. Stat, styrelser, regioner og kommuner bør derfor være i front med sikkerheden på sundhedsområdet – og ikke halte bagefter.

Vores samfund bygger ud over respekt også på tillid, sådan som Informations lederskribent, Kristian Villesen, så rigtigt fremhæver i lederen »Pas på vores sundhedsdata« (22. juli). På sundhedsområdet er tilliden mellem patient og læge altafgørende.

Når vi gang på gang oplever tillidsbrud, så tør nogle patienter ikke at bruge deres egen læge i følsomme anliggender. I stedet bruger de ofte en specialist og betaler fuld pris for at undgå registrering i et centralt system. Den udvikling er meget uheldig, og kun høj datasikkerhed kan modvirke den.

Loven rammer hårdt, hvis en arbejdsgiver siger det mindste videre om en ansats helbred. Loven bør på samme måde ramme sløseri i det offentlige. Fejl og utilsigtede hændelser er ikke alene sundhedsfaglige fejl – det er også it-fejl.

Medier overser det gode ved Pokémon Go

Christian Langelund Hansen, Nørresundby

Det nye Pokémon Go-spil bliver i medierne bebrejdet for at få folk til at tilsidesætte sund fornuft, glemme opmærksomheden i trafikken og bryde loven.

Man bør selvfølgelig spille med omtanke og følge loven, men jeg er dybt forundret over, at de negative historier er så dominerende i medierne. Pokémon Go har efter min mening overhovedet ikke fået den ros og positive opmærksomhed, som spillet fortjener.

Spillet revolutionerer nemlig spilverdenen ved at kombinere det fysiske og virtuelle rum på en helt ny måde. Det fremdyrker interessefællesskaber og giver både mere motion, udeliv og socialt samvær.

Derudover fremmer spillet fordybelse og kreativitet, når spillerne skal løse en opgave. Alle disse kompetencer er vigtige for at kunne navigere i en kompleks og foranderlig digital virkelighed.

Boligdebat mangler fokus på parcelhuse

Martin Richner og Mikkel Elkær Ibsen, Aalborg

I artiklen »Hvor er strategien for at skaffe billige boliger til København?« (13. juli) kritiserer Arkitektforeningen Københavns Kommune for ikke at fremsætte en strategi for at skaffe billige boliger i byen.

Debatten fokuserer indtil videre på lejligheder i Indre By, men den bør også rette sit fokus mod Københavns parcelhuskvarterer.

Hvis man øger boligantallet i parcelhuskvartererne, vil det nemlig bidrage med billigere boliger centralt i hovedstaden.

Man kan for eksempel øge boligantallet ved at erstatte parcelhuse med rækkehuse – så øges befolkningstætheden med cirka 60-250 procent. Derudover vil de nye boliger give plads til en mere varieret beboergruppe i parcelhuskvartererne.

Hvis København skal fastholde sin position som en økonomisk tilgængelig storby, så er man nødt til at fokusere på mere end blot luksuslejligheder i byomdannelsesområder.

En bæredygtig omdannelse af de bynære parcelhusområder bør være helt central i en fremtidig boligstrategi i hovedstadsområdet – men det kræver vilje og mod hos byplanlæggere såvel som politikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu