Læserbrev

Læserbreve

Debat
28. juli 2016

Vi skal turde at tvivle

Anders Lange, Frederiksberg

Vi oplever alle, at vi skal træffe mange valg. Både store valg om blandt andet uddannelse og små valg i hverdagen som for eksempel økologiske eller ikkeøkologiske æg? Valgene er mange, og vi er ængstelige ved dem, som Søren Kierkegaard skrev. Alligevel bevæger vi os mod et samfund, hvor der ikke er plads til at vise tvivl.

Tag for eksempel den kommunikationsform, som politikerne benytter: korte tweets eller Facebook-opdateringer. De indeholder ikke argumenter for og imod, men statements. Vores private kommunikation foregår på samme måde: en hurtig opdatering og så videre til næste relation.

Og når man sidder til et selskab og drøfter et emne, kan man altid slå et tvivlsspørgsmål op på Wikipedia. Den længere samtale findes kun i nichefora – for eksempel til foredrag eller i længere podcasts. Det er bare ikke dem, som når den brede offentlighed.

Hvis vi tør at lade tvivlen være til stede, så kan vores samtaler give os nye indsigter. Men som det er nu, risikerer samtalen at stoppe, før den er begyndt. Det ser vi i skolen, hvor opgaverne er blevet til faktatjek i stedet for dialog. Både medarbejdere og elever er desuden bange for at fremstå svage, hvis de udtrykker tvivl om en opgave eller deres egne evner – tænk, hvis man ikke tør sige til sin chef, at man er i tvivl om, hvordan man skal løse en opgave?

Vi bremser udviklingen, hvis ingen tør at sætte deres tvivl på spil. Et samfund uden plads til tvivl er et overfladisk samfund, hvor facaden til omverdenen bliver det vigtigste.

Medierne glemmer moderate muslimer

Hamid El Mousti, København

En Megafon-undersøgelse viser, at mange danskere mener, at vi moderate muslimer skal tage mere aktivt afstand fra terror. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvordan vi skal gøre det.

Vi demonstrerer, uden at medierne siger noget om det. Vi skriver læserbreve, uden at aviserne bringer dem. Vi laver konferencer, uden at medierne nævner det. Hvad er det, vi skal gøre? Skal vi ringe til fem millioner danskere og sige undskyld – undskyld for hvad?

Klokkerne ringer for mig

Ebbe Munk, Kolding

»Hvem ringer klokkerne for?« spurgte Anders Stjernholm og Mads Jessen i et læserbrev med samme overskrift i sidste uge (»Hvem ringer klokkerne for?« den 20. juli). De ringer for mig. Jeg er ikke troende, og jeg er ikke medlem af Folkekirken, men jeg nyder godt af kirkeklokkerne.

For nogle år siden holdt jeg op med at gå med ur, og kirkeklokkerne fortæller mig nu, hvad klokken er – uden at jeg oplever dem som påtrængende. Når jeg er i et fremmed land, hjælper kirkeklokker og kirketårne mig til at finde centrum i en by. Og ja, jeg har oplevet højttalerassisterede bønner i muslimske lande. For mig er det langt bedre med analoge kirkeklokker end et digitalt forstærket, skrattende »Allahu akbar« på tidspunkter, der altid skifter.

Anders Stjernholm og Mads Jessen er medlemmer af Ateistisk Selskab, og det er deres mission at afkristne det danske samfund. Det bliver op ad bakke, for på det kulturelle og sproglige plan bygger næsten alt på den kristne kulturarv. De to præsteeder »såmænd« og »sgu« er for eksempel begge forkortelser af sætningen »som vor herre Gud og alle hans mænd.« De indeholder altså en troserklæring, men hvem kan undgå at bruge dem? I øvrigt: Er det fint med rådhusklokker?

Mærk retoucherede reklamer

Nanna Bonde, landsformand, SF Ungdom

I dag mærker vi mange forskellige produkter til forbrugeroplysning. Økologimærket og Fairtrademærket er bare et par af dem – og stod det til mig, skal vi i fremtiden også mærke reklamer, som ikke afspejler virkeligheden. Når reklamer med modeller bliver photoshoppet til ukendelighed, skal forbrugeren vide, at det er gjort.

I magasiner skaber de photoshoppede modeller et forskruet billede af, hvordan kroppen skal se ud – og det får mange til at stræbe efter det umulige. Flere og flere får spiseforstyrrelser, og vi må stille modebranchen til ansvar. En mærkningsordning kan være med til at gøre op med de urealistiske krav, som branchen stiller til kvinders kroppe.

Modebranchen bruger photoshoppede billeder som en del af deres markedsføring og opstiller kropsidealer, som de kan tjene penge på. Det skal vi ikke længere tillade. I stedet skal vi udnytte sommervejret til at blotte vores kroppe på stranden og nyde, at vi ser forskellige ud. Det burde også være tydeligt i bladene – har man ændret på virkeligheden, skal billedet mærkes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her