Uretfærdigt forslag
Gunvor Auken, socialrådgiver
»Jeg bryder mig ikke om skellet mellem arbejdere og akademikere. En akademiker kan også blive nedslidt oven i hovedet – det kan være lige så slemt som ondt i ryggen.« Sådan siger den fungerende politiske ordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, i artiklen »De sidder bare og trykker på nogle taster« (19. juli).
Artiklen handler om regeringens 2025-plan. Man forventer, at planen kommer til at indeholde et forslag om, at folkepensionsalderen skal hæves endnu en gang.
Radikale Venstre og eliten kan altså nøjes med bare ’ikke at byde sig om’ at tale om skellet mellem arbejdere og akademikere.
Men i bogen Klassekamp fra oven fra 2014 står det imidlertid klart, at der stadig findes forskellige sociale klasser: Overklassen udgør 1,5 procent, den højere middelklasse 10 procent, middelklassen 23 procent, arbejderklassen 45 procent og underklassen 21 procent.
Akademikerne er en del af overklassen eller den højere middelklasse, og faglærte og ufaglærte udgør arbejderklassens 45 procent.
Man forventer som sagt, at 2025-planen, som fremsættes efter sommerferien, kommer til at hæve folkepensionsalderen.
Om det forslag mener Andreas Steenberg, at det er »den mildeste måde at balancere statens budgetter på længere sigt.«
Da han i interviewet bliver konfronteret med, at korttidsuddannede ældre har fået en mere utryg fremtid – fordi folkepensionsalderen allerede er blevet sat op, efterlønnen er blevet væsentligt forringet, antallet af tildelte førtidspensioner er sat markant ned, og dagpengeperioden er halveret – svarer Andreas Steenberg, at hans parti vil forbedre seniorførtidspensionen, så flere, som er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan søge om pension.
Men problemet er, at de altså først skal søge. Modsat efterløn og pension, som man har ret til. Kun 427 personer fra januar 2014 til maj 2016 har fået seniorførtidspension, som var Tilbagetrækningsreformens plaster til de nedslidte, der blev ramt af reformen.
Fleksjob på få timer og ressourceforløb går forud for kommunens tildeling af seniorførtidspension.
Hvad med at balancere statens budgetter på længere sigt ved at gøre boligbeskatningen mere retfærdig i stedet for at hæve pensionsalderen? Boligskatten har overklassen og den højere middelklasse nemlig hidtil tjent tykt på uden at røre en finger.
Arbejderklassen uden for storbyerne oplever voksende utryghed, fordi deres ejerboliger falder i værdi, og deres indkomst som ældre, nedslidte og måske arbejdsløse er usikker.
Desuden er arbejderklassens realløn sakket bagud i forhold til andre samfundsgruppers – især overklassens.
EL savner historisk bevidsthed
Claus Bryld, Charlottenlund
Finn Sørensen hævder i læserbrevet »Sammenligning af EL og Hitler er langt ude« (20. juli)., at jeg i læserbrevet »Europæisk samarbejde eller modarbejde?« (13. juli) sammenligner Mussolinis og Hitlers form for mellemstatsligt samarbejde i Europa før 1939 med det, som Enhedslisten ønsker i dag. Det gjorde jeg ikke.
Men jeg brugte mellemkrigstiden som et eksempel på, at nationalstater, der ikke er bundet af et forpligtende internationalt samarbejde, risikerer at blive overvældet af selvberuselse og at rive andre med i strømmen.
1920’erne og 30’erne er et eksempel på, at mellemstatslige aftaler, som EL elsker, først og fremmest er til stormagternes fordel. Hvis Danmark meldte sig ud af EU, ville vi nok engang blive totalt afhængige af Tyskland.
Men geopolitik er åbenbart et begreb, som EL aldrig har hørt om. Deres analyse af EU er primitiv og populistisk, og de mange indlæg om emnet fra Enhedslistens elite vidner om en katastrofal mangel på historisk bevidsthed.
Danskernes Parti har klare svar
Daniel Carlsen, formand for Danskernes Parti
Sebastian Stryhn Kjeldtoft er atter faret i blækhuset af forargelse over Danskernes Parti. I klummen »Jeg har sådan lyst til agurker. Men der er kun blod på menuen« (23. juli) skriver han: »Vi burde rynke på næsen af enhver, der påstår at have klare svar på tidens udfordringer.«
Det er særligt én ting, som falder mig for brystet i klummen: Nemlig kritikken af os, Danskernes Parti, som netop giver klare svar på tidens udfordringer: Europa er under angreb. Ikke af en fjende udefra, men fordi befolkningen i Europa bliver stadig mere mellemøstlig og nordafrikansk.
Derfor bliver hverdagen i Europa også mere mellemøstlig og afrikansk. Det resulterer i en terror- og voldtægtskultur i Europa, hvilket denne sommer med terrorangreb i stedet for agurketid har slået en tyk streg under.
Vi behøver ikke komplicerede svar, når tidens udfordringer er så klare: Stop den ikkevestlige indvandring, og påbegynd hjem sendelserne af dem, der allerede er her.
Man kan mene, hvad man vil om dette klare svar – men komplicerede svar på klare udfordringer har indtil videre kun bragt død og ødelæggelse med sig.
