Læserbreve

Drop ligestillingsargument i omskæringsdebat

Niels-Erik Hansen, Frederiksberg

Henrik Vang-Lauridsen skriver i indlægget »Omskæring bør anmeldes og straffes« (4. juli), at omskæring af drenge er »grov vold« og bør jævnfør straffelovens § 245 anmeldes og straffes. Det er ikke rigtigt. Han blander uhensigtsmæssigt forholdene for omskæring af piger og drenge sammen.

Omskæring af piger er ganske rigtigt tortur. Det er en lemlæstelse med en lang række veldokumenterede invaliderende følgevirkninger og derfor helt klart i strid med internationale konventioner og dansk strafferet.

Og lige nu kæmpes en indædt kamp for at få de danske asylmyndigheder til at give beskyttelse til de små pigebørn i forbindelse med tvangsudsendelse til lande som eksempelvis Somalia, hvor cirka 95 procent af alle kvinder er omskåret. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke.

Henrik Vang-Lauridsen er ikke alene om fejlagtigt at sidestille omskæringen af drenge med omskæringen af piger og bruge et ’ligestillingsargument’, når han plæderer for indførelsen af et forbud mod omskæring af drenge.

Også Morten Frisch beskriver det som decideret krænkende, at der er forbud mod omskæring af piger, men ikke af drenge i indlægget »Tag omskæringsproblem seriøst« (8. juni). Men for mig at se er det krænkende netop den slags sammenstillinger. Det er en grov trivialisering, der kan være medvirkende til, at de piger, der virkelig har behov for beskyttelse, ikke får det.

Jeg kan allerede nu høre argumentet: »Skal vi så også til at give asyl til amerikanske drenge, hvor mere end 50 procent bliver omskåret?«

Omskæring af piger er ulovligt og skal politianmeldes. Og de, der risikerer omskæring i deres hjemlande, skal have beskyttelse. Omskæring af drenge er som udgangspunkt lovligt i alle lande.

Hvis danske politikere lader sig overbevise af fejlagtige ligestillingsargumenter til at indføre forbud mod omskæring af drenge også, vil utallige pigers lidelser og lemlæstelser blive gjort til gidsel.

Skattelettelserne går til bilerne

Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

En række danske medier og dagblade, herunder Dagbladet Information (4. juli), har viderebragt interesseorganisationen Dansk Erhvervs udlægning af, at der trods utallige besparelser og fire skattereformer ikke skulle være sket en reduktion af gennemsnitsdanskernes skattetryk siden år 2000. Dansk Erhverv ser her helt bort fra, at der er sket store skattelettelser på miljøområdet.

Personbilerne har eksempelvis fået over 7 milliarder kroner i skattelettelser og udleder stadig mere og mere CO2. Også flytrafikken har fået op mod 1 milliard kroner i skattelettelser og betaler nu kun den helt ubetydelige CO2-kvotepris, som EU-lovgivning foreskriver.

Og at klimaproblemerne har vist sig langt alvorligere end tidligere antaget, har heller ikke haft nogen synlig indvirkning på afgifterne på fossile brændsler.

Der kan være gode grunde til, at vi ikke skal beskatte arbejde så meget – især lavtlønnede burde få skattelettelser. Men der er ingen gode grunde til, at der lettes på skatter og afgifter på personbiler, flytrafik og fossile brændstoffer.

Kontanthjælpsreform koster dyrt

Annalis J. Johansson, Rask Mølle

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens kontanthjælpsreform er dårligt timet. Kontanthjælpsmodtagerne skal ifølge reformen tage job, der ikke findes lige nu. Reformens krav om mikrojob og ’ordinære timer’ er ganske kloge. Problemet er bare, at det er meget svært, nærmest umuligt, at finde mikrojob for ledige.

Der mangler i den grad en anden form for arbejdsmarkedsreform. En reform, der kan finansiere klækkelige skattelettelser for lavtlønnede. For i modsætningen til lettelser i toppen vil skattelettelser i bunden med garanti være medvirkende til jobskabelse. Disse skattelettelser kunne ganske enkelt finansieres ved afskaffelsen af aktiveringsloven – aktivering er dyrt og ganske nytteløst og ødelæggende for den enkelte.

Når Jørn Neergaard Larsen fratager så mange mennesker store dele af deres økonomiske livsgrundlag, bliver vi alle sammen fattigere. Konsekvenserne bliver store og svære at rette op på. Det kommer især til at gå ud over fremtidige borgere; børnene af de ramte kontanthjælpsmodtagere vil opleve regulær nød og sult i form af absolut fattigdom.

Hvis kontanthjælpsreformen skal virke efter hensigten, må aktiveringsloven og det rigide – og ekstremt omkostningsfulde – kontrolsystem skæres væk. Vælger regeringen at fortsætte kursen og gennemtvinge kontanthjælpsreformen, som den ser ud nu, sendes store dele af Danmark ud i fattigdom. Og det vil blive dyrt på alle tænkelige måder.