Læserbrev

Læserbreve

Debat
11. juli 2016

Begrundelsesflugt fra Irak-krigen

Bjørn Elmquist og Christian Harlang, København

I 2005 anlagde vi, som advokater for sagsøgerne, sag ved danske domstole for at få fastslået, at Danmarks deltagelse i Irakkrigen var ulovlig. Den strider endda mod grundloven, der som bekendt forudsætter overholdelse af international lov – her FN-pagten.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen påberåbte sig herefter straks den såkaldte Folketingsbeslutning B118, der med tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers (K) skrevne bemærkninger udgør fem sider.

I denne tekst er det gentagne gange udtrykkeligt anført, at formålet med at deltage i krigen var »at sikre tilintetgørelse af Iraks masseødelæggelsesvåben«. Udtrykket forekommer i den relativt korte tekst 12 gange.

Dette blev fulgt op af Anders Fogh Rasmussens offentlige udsagn om, »at Irak har masseødelæggelsesvåben, er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved«.

Højesteret, der i marts 2010 afviste sagen, tog stilling ud fra B118. At de krigs- og katastrofeansvarlige nu i disse dage efter offentliggørelsen af den britiske Chilcot-rapport forsøger at fjerne sig fra ansvaret ved at hævde, at begrundelsen for Irakkrigen i Danmark var en anden, er endnu en horribel usandhed under flugten fra ansvaret. Lever vi i et demokrati og retssamfund, så kan dette ikke blive sagens endelige udfald.

Ingen taktisk alliance mellem DF og EL

Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten

Jeg er selvfølgelig glad for, at Claus Bryld i kommentaren »Enhedslistens nationale drejning er uspiselig for socialister« (5. juli) er overbevist om, at jeg hverken er nationalist eller racist. Men derudover har han misforstået en række ting.

Claus Bryld beskriver det eksempelvis som en kendsgerning, at Enhedslisten har indgået »en taktisk alliance« med Dansk Folkeparti på EU-spørgsmålet. Hvilken alliance skulle det dog være?

Enhedslisten går ind for dansk udmeldelse af EU som et skridt i retningen mod et Europa uden EU. DF går ind for at bevare et EU, som bygger på markedets forrang. Enhedslisten går ind for, at befolkningen får mulighed for at stemme om EU-medlemskabet, mens DF går ind for en folkeafstemning om at blive i EU på ’britiske vilkår’.

Og Enhedslisten ønsker netop at bruge en løsrivelse fra EU til at vedtage bedre lønmodtagerrettigheder, højere miljøstandarder, mere forbrugerbeskyttelse og samarbejde om en fælles fordeling af flygtninge med de lande, som ønsker at være med. At påstå at en sådan politik lægger op til en alliance med DF er jo absurd.

Består vores egentlige forbrydelse bare i, at vi – ligesom DF – er kritiske over for det nuværende EU? I så fald er det ligeså ’kritisabelt’, når vi ligesom DF også går imod statens aktieudsalg i DONG til Goldman Sachs eller når vi kritiserer indskrænkningerne i offentlighedsloven.

Diskussionen om EU er vigtig. Men skal den komme ud over ’æv-bæv-buh’-niveauet, så må udgangspunktet være en analyse af, hvad EU egentlig er for en størrelse, hvilken funktion den har i verden, og hvilke klasseinteresser den varetager.

Enhedslisten har givet sit bud på sådan en analyse. Det ville være frugtbart for diskussionen, hvis nogle af vores kritikere gjorde det samme.

Holbergs Jeppe led af krigsar

Kaj Himmelstrup, Lyngby

Så ruller Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget over scenen igen – denne gang Grønnegårds Teatrets fortolkning. Jeppe er her lårklaskende morsom, og vi elsker ham.

Vi har den fordrukne sut og hans skrappe kone i vores hjerter, og det er, som det skal være: Jeppe på Bjerget fortjener at blive spillet og hyldet igen og igen. Men den fortjener også, at vi spørger mere ind til, hvorfor Jeppe er så fordrukken.

Jeppe har ifølge Holbergs oprindelige manuskript været soldat i mere end 10 år. Han har været udsendt til store krige i udlandet, langt væk fra kone og børn, og han har set utal af folk blive slået ihjel.

Så man forstår måske bedre, at han begår utugt, drikker og endda forgriber sig på ridefogedens unge kone. For selv om det var herremanden, der skulle levere soldater til kongens hær, så blev det ridefogeden, der udpegede dem.

Jeppe deler faktisk mange smertelige erfaringer med vores tids udsendte soldater – fra krigene i Irak og Afghanistan. Og det kunne være både forfriskende og interessant at se en opsætning, der forsøgte at fortolke Holbergs stykke ud fra Jeppes – og andres – erfaringer som udsendt soldat. Og måske kan vi lære noget af Jeppes bitre erfaringer på den front også.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her