Klumme

Platform for sladder

Rablende radio om de kendte og kongehusets lediggang
Debat
29. juli 2016

Det vi taler om, hedder et fast program i Radio24syv. Et sladderprogram. Danmarks bedste kalder de det. Utvivlsomt. I hvert fald det eneste. Et sladderblad i radioformat.

Deltagerne i delvis udskiftelige paneler med Ekstra Bladets ukronede sladderdronning som studievært sladrer en gang om ugen – med det løse, alt dét skrivende sladderjournalister normalt udelader.

En journalistisk disciplin ikke hørt før i licensradio. Stikfast viden, dobbelttjek og alt det dyre er til at overse. Det er jo sladder.

I det omfang lytteren kender de omsladrede personer under fællesbetegnelsen de kendte, dyrkes genren frisk fra fad uden andre fine fornemmelser end kronisk benovelse over begrebet kendthed.

Eftersom de fleste, der sladres om, tilhører kategorien af villige, der hellere end gerne åbner ladeporten, er der vist sjældent nogen, som føler sig stødt.

De kongeliges driverliv

Hvad der ligger uden for reviret af de kendte, interesserer ikke programmet, der ikke just svælger i finkultur og faktabåren filosofi. Når deltagerne en sjælden gang vover sig ud i stof fra før yngre mands minde, udveksles hvad Stephen Fry betegner: almen uvidenhed.

I ødsel kådhed langes kulørte formodninger over disken akkompagneret af salver afskudt under bæltestedet. I øvrigt titlen på et andet Radio24syv-program, ét man får abstinenser efter, når værterne holder ferie.

Det vi taler om, adskiller sig fra andre mere underdanige sladderplatforme i behandlingen af kongehuset. Med næbene i kødet på den sært dysfunktionelle førstefamilie hvæsses her republikkens spydspids.

De medvirkendes harmfulde fortrolighed med prinser og prinsessers ørkesløse driverliv burde overbevise selv de kongelige om institutionens moralsk uholdbare absurditet.

Som en blå snor fremstilles verden skråstreg sladder naturgivent i forholdet 1:1. Grundlæggende opfatter paneldeltagerne sladder i bredeste forstand som uafviselige vilkår og et absolut gode. Det forudsættes som elitært hykleri, at nogen angiveligt kan være resistente over for sladder om de kendte, men som jo gang på gang, på gang, det ved man jo! gribes med Se & Hør hos frisøren.

Sladder i programmets etos er en fuldgyldig journalistisk disciplin, hvis relevans rækker langt videre i verdens gang og landets politiske skæbne.

I den henseende har programmet hyret figuranten q, som de kalder ham, alias Se & Hørs tidligere, nu fængselstruede chefredaktør, alias tidligere spindoktor for Den Store Kreative Bogfører.

Bogstav q’s opgave er at kommentere politik, hvilket sker i en sky af suffisante selvfølgeligheder med kokette indskud om egen kendthed. Samt hyppige henvisninger til den uretfærdighed, der er overgået ham som tidligere sladderredaktør, siden anklagemyndigheden har været så nedrig at rejse strafferetslig tiltale mod ham.

Procederer egen frifindelse

Her må man erkende, at Radio24syv i det pågældende program praktiserer et nybrud: Med garanti er det aldrig før sket i dansk public services historie, at en medvirkende i et program, oven i købet også et andet på samme station, procederer frifindelse i egen kommende straffesag for åben mikrofon og uden kvalificeret neutralt modspil.

Det ville næppe have ladet sig gøre, hvis en anden én stod tiltalt for tyveri af en mørbrad i Netto.

Sladderen som sådan dominerer selvsagt programmet, der derfor behandler stoffet efter sladderens problematiske metode og kriterier. Dette har ubetvivleligt sine mangler. Blandt andre de nævnte, samt når de medvirkendes iver efter at meddele sig overgår deres færdigheder i forsvarligt at håndtere, hvad kildekritikerne kalder: slutning til virkelighed.

Når alt dette er sagt, er programmet ikke desto mindre et festblus – også som journalistisk fænomen. De til tider kaotiske meningsudvekslinger foregår som åbne redaktionsmøder under uhæmmet højrøstede overvejelser i et lydtapet af i munden på hinanden.

Krølhåret begavet fører programværtinden an med autentisk smittende entusiasme, som enhver redaktionsleder kan lære af: tænker højt, afbryder, griner sig fordærvet over menneskene og de sære ting, de har for, ikke er bange for at dumme sig og lufter besværet med pattebørn hjemme og buler og deller de forkerte steder.

Moderne kvinde mellem hjem og arbejde, slag i bolledejen og spidskompetencen sladder i fordomsfri holdning til kraftudtryk, der får en fuld sømands ordforråd til at ligne trosbekendelsen.

De enkelte paneldeltagere, bortset fra værtinden og figurant q i havsnød, skal ikke fremhæves. Men det virkelige livs ekspert i pr og hendes viden om de krav, der stilles til hensigtsmæssig fremtræden i medierne, kort sagt effektiv manipulation, forlener i store øjeblikke takket være ekspertens indsigt programmet med en underforstået ædruelig beklagelse og et stænk af vemod over tingenes armodige tilstand.

Forargelsens mudderbad

Til disse bidrager programmet i nøgternhedens navn selv, når løssluppenheden overskrider den etiske blonde, værtinden og de medvirkende crawler mod mudderbadets bund og forglemmer sig i enevoldsmagten over mikrofonen. Det er mindre kønt. Så størkner sladderen i gemenhed uden modsvar.

Dybt i programmets grundmoral – i ordets bedste betydning er der faktisk en sådan – trives for resten en egen kropsnær småborgerlighed vedrørende sex og samfund, som måske er sladderens og nyfigenhedens inderste, enkle væsen, her symboliseret i hyppig benovelse over et stykke med bart.

Det helt store indtræder, når en af de kendte blotter pat eller røv hhv. hos damer og mænd, og hos damer både og. Så fniser de og jubler i kor: altså, så var hun/han/helt nøøjjen! hviner værtinden. Det er ikke til at stå for.

Midt i sladderen, som inden man bliver alt for rørt, også har et kommercielt sigte, trives en egen pubertær uskyld. Længe leve den. Længe leve Det vi taler om. Men måske ikke så længe, at legen en dag ikke er god længere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Back to basic og TV-anmelder m.m.m. Leif Blædel salig ihukommelse og RIP.
Nu er det lige før man kender sin go'e gamle bette pjosker fra halvfjerdserne igen.

Torben Lindegaard

Fred være med Radio24syv.

Jeg hører dem aldrig, så min eneste anke er, at jeg er medfinansier af pågældende Radio.
Det kunne Per Stig Møller godt have skånet os for.

Steffen Gliese

Nogle gange kan det være meget interessant, hvad Radio24syv byder på (ikke dette!), f.eks. da de pakkede Frank Aaens kasser ud efter hans afgang fra Christiansborg sidste sommer.
Desværre er der en virkelig mærkelig indstilling til begrebet Public Service i ledelsen: f.eks har Ramsgaard lige underholdt os med sin helt private, uforbeholdne mening om, at han fandt det gammeldags, at DR skulle drive musikensembler. Det er et synspunkt, der breder sig, men det er nu meget enkelt: det stiller DR uafhængigt i sin musikalske programpolitik. Samtidig er det et forfald, at Public Service efterhånden alene forstås ud fra journalistiske prioriteringer, mens DR jo skal være en kulturinstitution, og nyheder derfor kun en mindre del af programvirksomheden.
Desværre medfører den journalistiske indflydelse, at alt andet stærkt underprioriteres og bliver til ligegyldige livsstilsprogrammer frem for interessante udsendelser, man kan blive klog og indsigtsfuld af at se.

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

tja

Michael Kongstad Nielsen

Sladder har altid været lav moral. Bruges som regel til at stive den sladrende af selv, eller bortlede opmærksomheden fra dennes egne mangler. Heldigvis velbeskrevet i litteraturen. Fx. H. C. Andersens "Det er ganske vist!"
http://visitandersen.dk/det-er-ganske-vist/

Claus Høyer

En vigtig (sladder) pointe er, at studieværten for ikke så få år siden, måtte lide den tort at blive fyret som kommunikationsmedarbejder fra det nuværende regeringsbærende parti, efter en utilbørlig sviner over en medarbejder i Folketingets kiosk. En sviner der var så nedrig og primitiv, at det burde have kostet hende adgang til medierne i mange år.
Det er pinligt at q's og o's deltagelse i programmet på sin vis legitimerer deres tidligere indspark i medieverdenen, og således anerkender de 2's nedrige og primitive holdninger.
Verden er af lave

Da jeg første gang tunede ind på "Det, vi taler om", fik man at vide, at værtinden var på barsel.
Jeg kendte hende ikke, så det var ikke noget savn for mig.
Til gengæld sad der indtil flere granvoksne mænd, der i fuld alvor delagtiggjorde hinanden (og de måbende lyttere) i Amalies gøren og laden.
Jeg kan selv med min bedste vilje ikke komme i tanker om noget, der er mig mere ligegyldigt.
Den eneste, der beskæftigede sig med en mere vedkommende del at kendtheds-paletten var Jacob Steen Olsen, som stadig er udsendelsens bedste kort.
Hans "sladder" besidder altid en eller anden substans om den del af de kendte, som er blevet det, fordi de kan noget (skuespillere, musikere, sangere, instruktører, osv.).
Men så kom mor Ditte tilbage fra barsel og jeg blev BLÆST bagover.
Kors, hvor var hun forfærdelig - ud fra alt det Georg Metz her beskriver.
Jeg havde nu valget mellem at cutte "Det, vi taler om" for tid og evighed, eller lære at elske Ditte.
Det holdt hårdt i begyndelsen, men det er rent faktisk lykkedes - ud fra de selv samme kriterier.
En sådan omvendelse har jeg aldrig været ude for før.
Og jeg har ikke fortrudt.
Nu har jeg - ligesom Georg - en fest med hele holdet - også Q, der brillerer med mere humor og selvironi, end jeg hidtil havde tiltroet ham.