Kronik

Politikerlede er et bevis på et stærkt folkestyre

Ja, folket er træt af politikerne. Men det er kun, fordi folket er bedre end sine ledere til at se de udfordringer og problemer, der skal handles på. Og heldigvis får folket altid ret til sidst
’Vi stemte nej til Maastricht i 1992. Ikke nødvendigvis fordi vi var imod traktaten isoleret set, men fordi folket tidligt lurede, at det ikke nytter at gå dybere ind i et samarbejde, når landene er så forskellige,’ skriver dagens kronikør.

Tine Harden

6. juli 2016

Efter Brexit-afstemningen har det ikke skortet på snak om politikerlede. Den er voldsom. Den er dybfølt. Demokratiet er i fare – og farligt. Folk sætter kryds i affekt. Folket skader dybest set sine egne interesser, forstår man.

Men historien burde måske vendes på hovedet: Måske er briternes kryds udtryk for, at folkestyret i Vesteuropa har det formidabelt. Og at folk ser problemer og udfordringer, længe før politikerne er klar til at erkende dem. Sådan er det i hvert fald i Danmark.

Når det drejer sig om EU-politikken, gennemskuede danskerne i hvert fald problemerne længe før eurokrise og Brexit. Vi stemte nej til Maastricht. Ikke nødvendigvis fordi vi var imod traktaten isoleret set, men fordi folket tidligt lurede, at det ikke nytter at gå dybere ind i et samarbejde, når landene er så forskellige. At det ikke nytter noget med en fælles valuta, hvis ikke man har en fælles finanspolitik.

At det ikke nytter at tro, at så forskellige lande som Tyskland og Grækenland kan føre samme finanspolitik. At det ikke nytter at gå længere ind i noget, der vil bestemme agurkers krumning. At det ikke nytter at gå ind i et system, der (stadig) ikke evner, en gang for alle, at lukke parlamentet i Strasbourg, stoppe det vanvittige papirflytteri og samle det hele i Bruxelles. Alt det så folket meget tidligere end politikerne, der ikke hørte de hints, de fik, når folket sagde nej til mere EU. Uanset hvornår og hvordan de så blev spurgt.

Folket så EU-problemet først!

Også i udlændingedebatten var folket tidligt ude. Borgmestre på f.eks. Vestegnen råbte meget tidligt vagt i gevær. De havde deres daglige gang i Ishøj Bycenter. Ude i virkeligheden langt væk fra Christiansborg. De viste godt, at mørke parallelsamfund uden nogen udsigt til samfundsbidragende aktivitet voksede frem langsomt, men sikkert.

Folket så indvandrerproblemet først! Længe før christiansborgpolitikerne ville indrømme, at der var andre og helt reelle problemer end racisme og xenofobi.

Glistrups skrankepaver

Nyligt afdøde journalist og debattør Claes Kastholm Hansen har lavet en interessant minidokumentar til DR. Den handler om, hvordan Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet vandt en jordskredssejr i 1973. Opbakningen skyldtes især hans kritik af en kolossal offentlig sektor, der den dag i dag kan få Josef K’s problemer i Franz Kafkas Processen til at ligne en søndagsudflugt. Prøv bare at få dit rejsekort, din NemID (bare navnet), virk.dk eller andet til at fungere. Det er et mareridt.

Kastholm Hansens pointe var, at de andre politikere overså det folkelige budskab, Glistrup fløj ind i Folketinget med. Budskabet om, at det danske folk ikke ville have mere bureaukrati, flere skrankepaver og mere umyndiggørelse.

Folket så skrankepaveproblemet først, og det etablerede Christiansborg anede simpelthen ikke, hvad der ramte det, da folket sendte Mogens Glistrup ind i Folketinget med 28 mandater.

I dag går der ikke en valgkamp, uden at et parti slår sig op på, at nu skal det unødvendige bureaukrati godt nok stoppes, og det hele skal forenkles. Men der bliver aldrig gjort noget ved det. Enten er problemet, og sektoren, blevet for stort. Se bare SKAT’s problemer. Eller også evner politikerne bare ikke at udvikle den løsning, der kan gøre systemet enklere. Begge dele er sådan set lige ulykkeligt.

Folket? Ja, vi bider ikke på løfterne om mindre bureaukrati længere og tyer til selvtægt ud i lidt sort arbejde, når vi får en ny latterlig og ubegribelig bøde for ikke at have indberettet et eller andet, man har fået i sin E-boks, man aldrig har læst, fordi man ikke har den rette browser, den rette computer eller det rette styresystem. Den fysiske postkasse? Den findes ikke mere for staten. E-mail? Nej, det bruger staten ikke.

Undervurderede Schlüter

At folkestyret er både sprudlende og modent, bevistes også i 1980’erne. Under Poul Schlüter (K) og hans ’kartoffelkur’ viste folket, at det hellere end gerne bider tænderne sammen, bringer ofre og tænker langsigtet, hvis bare det får fremlagt problemstillingerne og deres løsninger på en troværdig og grundig måde.

Det var en voldsom kontrast til den politiske klasses opførsel. Christiansborg-eliten grinte af den lille, lidt højtidelige Schlüter og kaldte ham parfumesælgeren. Man undervurderede ham eklatant og overså totalt, at folket havde valgt Poul Schlüter til at lave de reformer, Anker Jørgensen (S) aldrig evnede at gennemføre.

Folket så Poul Schlüters potentiale først!

Evnen til at gennemskue en politiker så vi også ved det seneste valg. Folket vejede Lars Løkke Rasmussens potentiale og fandt det for let. Folket har set alle hans grådige og pinlige eskapader og givet ham og hans parti et historisk dårligt valg.

Nu deltager folket jo ikke i konstitueringen, så trods katastrofevalget tog Løkke magten. Men folkestyret går alligevel op i en højere enhed, for Løkke kan de facto ikke regere. Dertil har folket ikke givet ham et tilpas stærkt mandat, fordi det ganske enkelt ikke vil have ham som statsminister.

Folket har forkastet Løkke pga. grådighed – samme grådighed, som fik Løkke til at se bort fra folkets budskab og personligt forhindre en handlekraftig regering. Men i dag er Løkke politisk set en dead man walking. Han er uønsket, og i sidste ende får folket altid både sin vilje og ret. Folket har for længst gennemskuet Lars Løkke Rasmussen.

Ingen folkestyrelede

Så det kan godt være, at vi, folket, har politikerlede. Det har vi uden tvivl. Men vi har ikke folkestyrelede. Snarere tværtimod. Valgdeltagelsen er vedvarende rekordhøj. I store træk får svindlerne én over nakken, og de mere reelle, uanset ideologi, belønnes.

Da den stigende politikerlede i nogen grad er kommet af, at partimedlemmernes (med)indflydelse gennem årene er blevet til nærmest ingenting, reagerer folket også på det ved at give Alternativet og deres åbentsindede og magtuliderlige formand, Uffe Elbæk, et kanonvalg og efterfølgende lade ham stige støt i meningsmålingerne.

Netop fordi de andre partier stadig ikke i tilstrækkelig grad har indset, at vi er meget mere pro-folkestyre, end de politikere, der stiller op, begriber. Og derfor gider vi ikke bare være menige partimedlemmer uden reel indflydelse.

Og mens vi sandsynligvis giver Alternativet øget tilslutning ved næste valg, fordi de pt. tager vores ønske om reelt folkestyre mest alvorligt, ender vi nok også med at give Dansk Folkeparti en mindre tilbagegang. Ikke pga. deres udlændingepolitik, men fordi de nægter at tage imod det store mandat, vi gav dem til at tage styring og ansvar. Hvis nogen

For vel er vi pro-folkestyre. Men vi er også pro det repræsentative demokrati, hvor de, som vi, folket, indsætter til at styre, både skal ville og turde gøre det.

Ellers siger vi fra, og vi er meget mindre dumme, end mange politikere tydeligvis tror.

For vi, folket, gennemskuede først, at det er os, der i sidste ende bestemmer, og at det er os, der har æren for, at Danmark er et dejligt land, der generation efter generation lever højt på nogenlunde rettidig omhu i forholdet mellem folket og politikerne.

Folket gennemskuede først, at politikere forgår, men folket består.

Joachim Nielsen er forfatter og strategirådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Mads Berg
  • erik mørk thomsen
  • Flemming Berger
  • Jørgen Steen Andersen
  • Jørgen Wassmann
  • Jacob Juhl Kjær
  • Lise Lotte Rahbek
  • Espen Bøgh
  • Martin E. Haastrup
  • Kurt Nielsen
Per Torbensen, Klaus Lundahl Engelholt, Mads Berg, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Jørgen Wassmann, Jacob Juhl Kjær, Lise Lotte Rahbek, Espen Bøgh, Martin E. Haastrup og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Nielsen

Fremragende artikel. Sen kunne Information lære meget af.

Bill Atkins, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Forfriskende, men jeg mener desværre stadig, at alt for mange der-bor-i-Danmark ingen nævnt ingen glemt... - stadig er meget/alt for naive og godtroende når det handler om at vurdere værdien af vores magthaveres gøren og laden og deres udtalelser og spin ikke mindst.

Helt konkret oplever jeg at det kniber med at fastholde konsekvens ovefor politikerne og andre magthavere. Befolkningen glemmer alt for hurtigt, synes jeg. Og det er spiller de selvfølgelig på, vores politikere.

Ud over det er der alt for lidt oprørskhed og vilje til civil ulydighed og virkelig provokerende magt-kritiske aktioner.

Der kan være et problem med vores presse også, som er alt for lidt tilbøjelig til at nævne befolknings-aktioner som virkelig rykker noget...Pressen er desværre også blevet magthavernes kæledægge...Jeg efterlyser kras-kritisk journalistik. Folk som vover at risikere noget for flertallets skyld. - Mænd af rette støbning som Edw. Snowden.

Folk flest, jeg indrømmer, inklusive mig selv, tror stadig, at man kan forandre verden ved at skrive indlæg på computeren til Informeren eller deltage i protest-underskrift-indsamlinger på nettet om DONG-salget...

Alene dén sag viste mig med eftertryk, at der er ikke er noget som vores politikere og magthavere lettere totalt iskoldt ignorerer end vores protest-aktion på nettet over DONG-salget. Også selvom vi indsamlede næsten en kvart million! CoryDONG var kold et vist sted...

En ting modsiger dog denne iagttagelse og det er modstanden på nettet omkring TTIP som jeg også har været med til at generere. Der arbejder mobilisering via nettet og i virkeligheden virkelig godt sammen. STOP TTTIP!!!

Hvem tør virkelig kæmpe nu??! Hvor er de unge??! Den her artikel er da forfriskende, men jeg vurderer altså desværre, at den er så tilpas alt for flink i mælet, at ingen magthaver behøver at tage sig af den.

Men afslutningsvis indrømmer og anerkender jeg gerne befolkningens mod alligevel, ved hhv. det danske NEJ til EU-RETS-SAMARBEJDET fornylig og især da også Brexit!

Dét kan få magthaverne og alle deres ligeglade lakajer til at skide grønne grise! - De bliver helt blå i hovedet af skræk : Hvordan skal UK nu klare sig udenfor EU og Det Indre Marked...??!!! En rigtig begmand til alle kapitalens lydige lorte-lakajer og elitens højborg - EU-elitens!!

Hold kæft hvor har de godt af at blive sat noget så effektivt på plads! - Og at vi, befolkningerne i flere og flere EU-lande ikke længere køber deres SKRÆMME-POLITIK : At hvis vi træder ud af EU-samarbejdet falder hele Europa fra hinanden, falder vores velfærdssamfund fra hinanden, falder al produktion og dermed vækst til jorden, stiger arbejdsløsheden - 'FRYGTEN FOR E-UROEN...' -

Vi er blevet drevet i armene på dette elitens og kapitalens bureaukratiske unions-monster med lutter dommedags-profetier!! - Konspirations-teorier...!!! - ah ha haaaaa...

Og nu kan alle se, at det er vores egne politikere, som sammen med og som selv, nede i EU, er vores værste velfærds-samfunds-nedbrydere! - Og ikke andet end kapitalens mere eller mindre lydige lorte-lakajer. Hvad skete der lige da skandalen omkring VW åbenbarede sig i al sin gru?! - Hvilke konsekvenser har det fået for VW?!

Joeh, Margrethe Auken synes jo selv, så sikkert som amen i kirken, at hun gør et kæmpe stykke arbejde, som EU-kommisær, men her er min vurdering altså, at den kære Margrethe er noget temmelig naiv! - Og så kunne jeg skrive en hel afhandling om SF's svigt og højredrejning og min skuffelse og sorg i den henseende... - De trak sig først fra det tidligere regerings-SKAMarbejde da det var for sent, nemlig ved CoryDONG!!!

Og på den måde bekræfter jeg så alligevel, at ovenstående artikel har en vis værdi, for det var jo også befolkningen selv der først så alle problemerne, før politikerne, her mht. DONG, selv før dem på den ydre venstrefløj, som man ellers skulle forvente havde noget mere sund årvågenhed... - End de snork-sovende social-krammarater...

Mere pisk til politikerne!!! Mere og meget bedre og mere effektiv overvågning af politikerne!!! De burde have et overvågnings-kamera oppe i r.... i døgndrift! - Alle som én! Lys over mørklægnings-kommisionen og meget meget mere...

Protestér! - Mobilisér!! - Endnu flér!!! - Endnu mér'!!!

Bill Atkins, Carsten Svendsen, Klaus Lundahl Engelholt, Mads Berg, Mikael Velschow-Rasmussen, erik mørk thomsen, Jan Pedersen, John Andersen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, erik winberg, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Wassmann og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

At befolkningen først ved hvor skoen trykker, er ikke ensbetydende med et stærkt folkestyre.
Det er nogen sludder, og en vild påstand.

Niels Møller-Larsson og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Folk flest, jeg indrømmer, inklusive mig selv, tror stadig, at man kan forandre verden ved at skrive indlæg på computeren til Informeren..." skriver Martin E. Haastrup.

Selv har jeg ingen illusioner i den retning. At skrive kommentarer hjælper mig derimod til at afklare, hvad jeg egentlig selv mener, og samtidig giver det mig en vis glæde at læse andres kommentarer og derigennem opleve, at det ikke kun er mig, der synes at det går ad helvede til.

Det egentlige samfundsændrende arbejde foregår i hverdagen, hvor jeg forsøger at påvirke folkestemningen direkte ved at tale med de mennesker, jeg møder på min vej. Det glæder mig således at jeg til stadighed oplever, at folk er utilfredse - ligesom jeg - med den måde, tingene udvikler sig på.

Det store arbejde består efter min mening i at prøve at overbevise folk om, at det ikke er et lille mindretal af fremmede og/eller arbejdsløse, der står bag den sociale deroute, men netop den elite, som lever højt på vore afsavn. Eliten handler rationelt; at splitte befolkningen er i dens egen interesse. De fleste mennesker derimod tænker kortsigtet, og er derfor til fals for skattelettelser.

Det er op ad bakke, men historisk set er det ikke en umulig opgave.

Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Mads Berg, Mikael Velschow-Rasmussen, erik mørk thomsen, Klaus Vink Slott, Kurt Nielsen, Jan Pedersen, John Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, Steffen Gliese, Ib Christensen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Eller også evner politikerne bare ikke at udvikle den løsning, der kan gøre systemet enklere."

Her rammer skribenten hovedet på sømmet. For Danmark's - og verdens - problemer er af teknisk karakter; ikke politisk karakter. Hvorfor sætter vi jurister, økonomer, cand. Polit. etc, til at løse vores problemer? De kan per definition IKKE løse vores problemer, for de aner ikke hvad de snakker om...og det er netop det eneste de gør: Snakker.

Personligt rager det mig langsomt, hvad folk siger. Det der betyder noget er, hvad folk GØR (eller mangel på samme).

Politikere og embedsmænd GØR ingenting (med mindre det er for deres eget personlige bedste).

Ud med SAMTLIGE politikere i alle institutioner, udvalg, råd, m.fl. og IND med folk der kan tænke løsningsorienteret og fagligt/sagligt for samfundets bedste, såsom videnskabsfolk, ingeniører etc.

Det er den slags mennesker der er behov for i fremtiden...ikke ubrugelige/unyttige/obsolete politikere.

"Politicians solve NO problems. They create new problems, by thinking in exactly the same way, as when they created all their previous/other problems".

F***in' eejits....Ud med dem.

NU !

Martin E. Haastrup, Kurt Nielsen, John Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

52% af en befolkning med en stemmeprocent på 72% er næppe "Folket", hvilket så er endnu ét af de store problemer der er med Brexit; at lade et så konsekvensfyldt valg afgøres af en simpelt flertal, hvor 37% af befolkningen kommer til at bestemme landets fremtid.

Jørgen Steen Andersen

En meget fin artikel med fremragende analyser og jeg har gemt den på " læselisten" til senere genlæsning.
Vi har altså ikke brug for arrogante, ignorante, uduelige levebrødspolitikere, som ikke kan finde deres egen r.., om de så bruger begge hænder.

Finn Thøgersen

Rikke Nielsen,

Hvordan vil du så afgøre hvad de 28% der valgte ikke at stemme i givet fald ville have stemt ?

Der er selvfølgeligt metoden fra den Bataviske Republik (Nederlandene under Napoleonskrigene = Fransk lydstat), hvor alle udeblevne automatisk taltes som JA stemmer.

Men ærligt talt, regering og parlament har i forvejen alle fordelene i en folkeafstemning, idet de kan vælge tidspunkt og afstemningsspørgsmål inkl formulering og har hele statsapparatet bag sig, der er vist ikke behov for at de får mere hjælp ?

Nike Forsander Lorentsen

'Og heldigvis får folket altid ret til sidst'. Hm... Med tanke på den folkeafstemning for nyligt i Small Britannien med stigende racisme, homofobi mm. Brexit kan også kaldes for brainexit.

Jan Andersen

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber.

Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkulér i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organisér din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper.

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i ruin, regionerne og specielt hospitalerne er i knæ, socialkontorerne skader psykisk bistandsklienterne, forringelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede.

Politikernes plan er ganske enkel; dræn bunden af samfundet for penge og før pengene op til de rigeste. Folketingsmedlemmerne har givet den reelle magt til virksomhederne.

I forrige århundrede var adskillelige grupper/organisationer/fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; civile strejker, demonstrationer og blokader.

SU, hvad vil du gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende samfundetsretning? Oprøret kan kun komme fra bunden.

Kurt Nielsen, Bill Atkins og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar

Har Joacim Nielsen selv skrevet overskriften ? Den er forkert.
Diverse reaktioner fra et lille mindretal viser, at folkestyret ikke virker. Det store flertal er ligeglade - de har det jo godt.
80% ved folketingsvalg er ikke udtryk for et godt folkestyre og stor politisk bevidsthed, men resultatet af 3 ugers reklame på TV for politikere. Mediernes ansvar er kolosalt.
Folkestyre baseres på oplysning og interesse for altid at forbedre samfundet.
Derfor sørgeligt eksempelvis med lukket Iran kommission og mørklægningslov.

På P1 til middag idag blev debatteret debat. Man kom ind på demokratiet og Birthe Røn Hornbech meldte markant ud. Værd at lytte til.