Klumme

Jeg har sådan lyst til agurker. Men der er kun blod på menuen

Nogle gange virker det, som om ingen længere vil demokratiet. Vi slikker sol i en opløsningstid med snotten i telefonen på jagt efter den næste pokémon, mens menneskerettighederne smuldrer mellem fingrene på os
Nogle gange virker det, som om ingen længere vil demokratiet. Vi slikker sol i en opløsningstid med snotten i telefonen på jagt efter den næste pokémon, mens menneskerettighederne smuldrer mellem fingrene på os

Polaris Images

23. juli 2016

Er der ingen, der har fortalt udlandet, at vi i Danmark har agurketid? Ordene spruttede ud af en åbenlyst frustreret, overarbejdet og bekymret udlandsjournalist i sidste uge.

I disse overvågningstider lader jeg hans navn være ubekendt, for ellers sender Statens Serum Institut bare oplysningerne videre til Kina.

Det, der skulle have været rolige måneder i dansk presse, synes i sandhed at være de sidste tider. Alene i juli måned har vi set det værste bombeangreb i Bagdad, siden USA invaderede Irak, med 308 døde. 29 blev dræbt under gidseldramaet på cafeen i Dhaka, Bangladesh.

Politiskyderierne i USA er en ond spiral af likvideringer, hvor både sorte og politimænd dræbes, mens Donald Trump skruer op for retorikken med citater, der må være stjålet fra en NSDAP-kongres op til rigsdagsvalget i 1930.

Jeg ville ønske, at jeg kunne stoppe her, men det kan jeg ikke. Lastbilangrebet i Nice med 84 døde. Det amerikanske luftangreb i Syrien, som angiveligt har kostet lige så mange civile syrere livet.

Seneste nyt fra østfronten er det fejlslagne kupforsøg i Tyrkiet, der har givet præsident Erdogan carte blanche til at fyre og dræbe enhver, der står i vejen for hans diktatoriske projekt.

Og så har jeg ikke engang nævnt de øvrige attentater i Somalien, Syrien og Mali, fordi det er vi ligeglade med i Vesten. Et faktum, IS’ propagandaafdeling gladeligt udnytter til at retfærdiggøre deres blodige drab af uskyldige civile. »What a wonderful world,« sang Louis Armstrong, men jeg kan ikke få øje på den for tiden.

Kloge hoveder fortæller mig, at verden er blevet mere fredelig end nogensinde før. At terroren i Europa godt nok har taget et nøk opad i 2015, men ellers er volden på et historisk lavpunkt siden de politiske ideologiers blodige storhedstid i 1960’erne og 1970’erne. Sådan føles det ikke.

Det konstante tæppebombardement fra breaking news-bjælker og ’nuheder’ fastholder en konstant indre uro. I hvert fald inde i mig, boblende på lavt blus.

For nylig skrev vi her i avisen, at mediedækningen af de seneste års indvandring paradoksalt nok har gjort os mindre vidende om indvandringens omfang og konsekvenser. Befolkningen skyder markant over målet, når de skal sætte tal på tidens udfordringer.

Tingenes tilstand er altså ikke så slem, som sådan nogle dumme journalister som mig gør det til. Oplysningstidens anden store epoke, Web 2.0, har tilsyneladende gjort os mindre kloge og mere bange, end godt er.

Og bare med denne klumme løber jeg den risiko, at Daniel Carlsen fra Danskernes Parti skriver et nyt indlæg til Information, hvor han anklager os for at have blod på hænderne, fordi vi angiveligt forherliger indvandringen.

Det er en eminent taktik, fordi vi journalister ved, at rabiate holdninger giver læseværdige artikler. Hvis ikke læserne gider betale, kan de jo clickbaites ind med ekstremisme. Obersturmführer Carlsen og Grimhøjmoskeen er altid til tjeneste. Og hvis vi ikke bringer den sorte galde i spalterne, knægter vi ytringsfriheden. Vorherre bevares.

Den medialiserede virkelighed har en stærk politisk slagside. En konstant urolig befolkning er naturligt modtagelig for enhver kvaksalver, der påstår at kunne fjerne frygten.

Vi burde rynke på næsen af enhver, der påstår at have klare svar på tidens udfordringer. Men i takt med at verdens kompleksitet øges, drages vi mod stadigt simplere løsningsforslag. Byg en mur. Forlad EU. Bomb fjenden. Overvåg din nabo. Vil du sove trygt? Stem på mig!

Nogle gange virker det, som om ingen længere vil demokratiet, men ønsker et diktatur formet efter deres egne politiske synspunkter. Vi slikker sol i en opløsningstid med snotten i telefonen på jagt efter den næste pokémon, mens menneskerettighederne smuldrer mellem fingrene på os.

Jeg har sådan lyst til agurker. Men der er kun blod på menuen.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft er journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Benjamin Bach
  • Kim Øverup
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Erik Karlsen
  • Ruth Gjesing
  • Tino Rozzo
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Poul Anker Sørensen
Benno Hansen, Kurt Nielsen, Benjamin Bach, Kim Øverup, Robert Ørsted-Jensen, Erik Karlsen, Ruth Gjesing, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

"Klummen er udtryk for skribentens egen holdning"
Det er dejligt, at vi er flere der har den holdning, selv i denne agurketid.

Kurt Nielsen, Kirsten Lindemark og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Tak for en rigtig god klumme. Nu mangler vi bare at resten af Danmark får læst den.

Kim Houmøller

En række småkrige i vor baggård, må forventes i den nærmeste fremtid. Hvornår det kaldes borgerkrig må andre afgøre. Men velkommen til afviklingen af velfærdsstaten i guds navn.

Desværre alt for sendt, hvad Kjeldtoft skriver. Men netop fordi det pt. ser så sort ud, så er lige netop det én af forklaringerne på, hvorfor Pokemon-hysteriet har fået så solidt et tag i såvel børn som voksne. Medie-industrien er eminente til at bedøve store dele af befolkningerne og at skumme fløden, når angsten og utrygheden vokser.
Når en lille gul imaginær snotklat kan få så megen succes, så er der grund til at se med uro på, hvad det næste bedøvelsesmiddel vil være. For det kommer, og det vil være endnu mere fordummende.

Robert Kroll

"Vet du inte, min son, med hur litet förstånd världen styrs" blev sagt af den svenske rigskansler Axel Oxenstierne i 1600-tallet.

Så forfatteren til artiklen er ikke "alene" om at "se sort" på tingene - der har til alle tider og vil til alle tider være folk, der synes det hele er "lidt overvældende" (- uanset om det går godt elle skidt)..

Herman Hansen

...Thjaaa, på internettet bliver alt som skrives efterhånden til en selvprofiterende sandhed. Helt uden kilde og kritik og politikere tænker ikke længere i sammenhænge med samfundssind, men udelukkende i egeninteresse og egen profit - Vi er ved at sygne hen i en civilisation drevet af narcissisme.

Kurt Nielsen, Arne Lund, Kirsten Lindemark og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Vi har da ikke mere agurketid nu end i foråret. Danske nyhedsmedier fortæller lige så meget om politik nu, som gjorde det foregående halve år. Folketingets sommerferie har ikke meget effekt.

En nærliggende tanke er, at terror får meget opmærksomhed, fordi vestlige medier elsker drama og konflikter, og det bidrager til en ond cirkel, hvor nyhedsmedier og terrorister fodrer hinanden, og begge parter fodrer nationalismen.
Til gengæld er bl.a. udnævnelsen af en ny britisk regering næsten glemt, selvom det skete for under to uger siden. Europa-Kommissionens oplæg til medlemslandes reduktion af udledning af CO2 fik heller ikke meget opmærksomhed. De to agurker forsvandt hurtigt fra menuen. De må i stedet søges på sociale medier. Til gengæld er en agurk kaldt Trump fra USA stadig på menuen.

Det passer godt til agurketid, at nogle af de vigtigste nyheder udover terrorisme er en forsendelse, der blev afleveret et forkert sted, og en fortsat debat om en invasion for 12 år siden. Heller ikke på den måde er sommeren anderledes end foråret og efteråret. Nyhedsformidlingen påvirkes åbenbart ikke af møder i Folketinget. Det ligner et tegn på, demokratiet er opgivet. Det passer godt med, at journalister traditionelt har gjort en dyd af ikke at være demokratiske suppleret med, at redaktører har fralagt sig ansvar for de bloggere, der fylder mere og mere på traditionelle mediers elektroniske udgaver. På den måde placeres mediers politiske holdninger hos skribenter, som redaktionerne ikke har ansvar for.

Kurt Nielsen, Arne Lund, Kirsten Lindemark og Søren List anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Racisme har ændre sig i karakter i de sidste 20-25 år. Racisme er blevet meget avanceret og flot pakket ind i flot gave papir. I gamle dage for 30-40 år siden var racismen indpakket og lige ud af landevejen. Du bliver tiltalt råt og brutalt.
I dag er racismen fået et nyt ansigt. Racismen er blevet gemt under tykke makeup. Ansigt som udadtil er smilende og ekstrem civiliseret. Racismen er godt gemt bag masken af politisk korrekte menneske.
Racismen er blevet så avanceret at racister er næsten forsvundet fra det flade danske landskab. Nej fascister og racister er udenfor periferien lidt til højre for Dansk Folkeparti. Udviklingen er farlig i Danmark. Racismen er udenfor periferien