Kommentar

Sanders-bevægelsen kan stadig nå at vinde

For dem, der tror på social retfærdighed, er personen Bernie Sanders blot en ledestjerne, der fungerer som bevis for, at kravet om politisk forandring nyder enorm opbakning. På længere sigt kan den bevægelse, han har sat i gang, sikkert også vinde
29. juli 2016

Bernie Sanders er ikke i tvivl om sin succes. »Sammen har vi startet en politisk revolution,« triumferede han på Demokraternes nationale kongres. Og han har ret.

Efter den traditionelle kongresmålestok for politisk succes er Sanders ganske vist en fiasko: Han tabte kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat. Men han – og hvad vigtigere er: bevægelsen bag ham – repræsenterer en politisk triumf ud over det sædvanlige.

Den relativt obskure selverklærede socialistiske senator fra Vermont blev spået en latterligt ringe opbakning. Men han endte med at være faretruende nær ved at overtage USA’s mest magtfulde politiske maskinrum.

Hvem ville have troet, at en socialistisk kandidat ville kunne opnå 46 procents opbakning ved Demokraternes nationale kongres i 2016?

Hans bevægelse har ikke blot tvunget nye temaer ind på den politiske dagsorden – herunder ikke mindst den himmelråbende uretfærdighed, at mulighedernes land bliver hæmmet af en monstrøs favorisering af en lille bitte elite. Den har også trukket hele den Demokratiske platform til venstre på alt lige fra spørgsmål om mindsteløn til krigen mod narko.

Som hans politiske rådgiver Warren Gunnels har udtrykt det:

»Jeg tror, at hvis man aflæser det politiske landskab lige nu, så vil man forstå, at den politiske revolution lever i bedste velgående.«

Goldwater og Reagan

Det kan være nyttigt at se til højre for at finde et tilsvarende eksempel på en bevægelse i nyere tid. Højrefløjsrepublikaneren Barry Goldwater led i 1964 et sviende nederlag ved præsidentvalget, men meget af hans politik kom til at dominere partiet, fordi den senere præsident Ronald Reagan var stærkt inspireret af ham.

»Vi … der stemte på ham i 1964, mener, at han vandt,« skrev den amerikanske journalist George Will. »Det tog bare 16 år at tælle stemmerne ordentligt.«

Ganske vist påstår Sanders’ mest ivrige tilhængere, at der ikke er nogen forskel på Clinton og Trump. Men langt størstedelen af Sanders’ støtter vil formentlig stemme på Hillary Clinton på trods af mediernes overfokusering på dem, der opfordrer til at lade være.

Men der er intet radikalt ved at afstå fra at tage stilling til, at en demagog langt ude på det yderste højres overdrev er rystende nær ved at overtage roret i verdens mest magtfulde nation. Hvis Trump vinder præsidentvalget, bliver det en af de største ulykker, der har ramt Vesten siden Anden Verdenskrig.

Den opgave, der ligger forude, er at sikre Trumps nederlag – helst eftertrykkeligt – og at Demokraterne får overtaget i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Derfra kan der lægges pres for at få gennemført progressiv lovgivning.

Forandring uden Sanders

Der mangler ikke sociale problemer at tage fat på. Som en Princeton-undersøgelse f.eks. konkluderede, ligner USA mere et oligarki end et demokrati. Lønningerne har været stagnerende eller decideret faldende i årevis, hvilket har været med til at skabe præcis den vrede, som Trump lukrerer på.

Retssystemet er racistisk. Det private sundhedssystem er ineffektivt. Studieafgifterne er afsindigt høje. Den unge generation har ingen sikkerhed i fremtiden. Der venter formentlig flere militære katastrofer forude. Og så videre, og så videre.

Sanders-bevægelsen er nu blevet en kraft i amerikansk politik, og den bliver nødt til at sætte ambitiøse målsætninger for sig selv i de kommende år.

Politisk forandring er ikke afhængig af individer, uanset hvor meget de end inspirerer deres tilhængere. At forlade sig på en leder er en svaghed, ikke en styrke, ikke mindst når det bliver en erstatning for klare visioner eller politiske ideer.

Dette er heller ikke tilfældet med Sanders-bevægelsen – for dem, der tror på social retfærdighed, er Sanders-fænomenet blot en ledestjerne og fungerer som bevis for, at politisk forandring faktisk kan opnås, uanset hvor opslidende og vanskeligt det ofte kan forekomme.

Owen Jones er klummeskribent for The Guardian og forfatter til ’Chavs: The Demonisation of the Working Class and The Establishment – And How They Get Away With It’.

© The Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
Torben R. Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan nogen forklare mig hvorfor der ikke kan være tre præsidentkandidater opstillet til valget i USA, og hvis muligt hvor sent inden valget kan en 3. kandidat meddele sin opstilling?

Steffen Gliese

Der er 4 nationale kandidater opstillet - udover Clinton og Trump er det Jull Stein fra de grønne og Gary Johnson fra libertarianerne.

Torben R. Jensen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Søren Johannesen, Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Selvfølgelig går et flertal af amerikanerne ind for velfærdssamfundet, hvis de for øje på det og ved besked om det. Det siger da sig selv. Og mange amerikaner har det seneste år netop fået den øjenåbner der skal til. Og den øjenåbner er ikke så let, at lukke igen. På de amerikanske uddannelsesinstitutioner undervises der overhovedet ikke i andre økonomimodeller ind den liberale markedsøkonomi. Andre modeller er stort set ikke tilstede. Den amerikanske befolkning er gennem årtier blevet indoktrineret af den liberale american-way-of-live uden at stille spørgsmålstegn - Præcis samme indoktrinering Anders Fogh Rasmussen satte i gang i Danmark og forsøgt videreført af Den-Lille-Svindler. Fortsat med samme chef strateg Claus Hjort Frederiksen.

...Men finanskrisens absurditeter og Bernie Sanders har fået øjnene op hos amerikanerne. Og det kan ikke stoppes.

USA er en nærmest et-partistat med to højre-fløje. At Sanders nåede så langt er nærmest et mirakel - men erindrer os om, at der er et ønske om social forandring, som skribenten nævner.

Randi Christiansen

Man kan bedrage noget af folket noget af tiden men ikke hele folket hele tiden. Hvis trump kommer til, vil hans vælgere opdage hans bedrag. Han er del af den ene procent, han er ulven, hans vælgere er den lille rødhætte. Når det uundgåeligt bliver tydeligt i tilfælde af en valgsejr, vil bernie bevægelsen få medvind som det efterhånden eneste ærlige alternativ.

Søren Johannesen

Hvis alle som har stemt på Bernie Sanders og/eller som som ville stemme på ham hvis har var blevet demokraternes kandidat, hvis disse personer alle stemmer på Jill Stein, så bliver hun USAs næste præsident (måske endda med Bernie som VP) ...... men hvordan kan det lade sig gøre; hvordan stemmerne er blevet talt op og hvad folk faktisk har stemt, har vist sig ikke at matche i stort set alle stater, mest i DNC regi og ikke så meget i RNC regi

Bernie slog Hillary stort på afgivne stemmer, Hillary vandt på optalte stemmer.

Men det mest realistiske scenarie tror jeg nu er, at både Hillary og Trump spiller sig selv baglæns ud af valgkampen, i takt med, at flere og flere af deres hemmeligheder afsløres.

Der ER ALLEREDE et flertal for et socialt retfærdig USA, nu skal det blot manifestere sig, i første omgang ved at løfte sløret for det etablerede systems løgne og manipulation og dernæst ved at vælge nye repræsentanter

Vibeke Rasmussen

Ifølge den amerikanske konstitution skal man, for at være valgbar som præsidentkandidat opfylde tre krav: Man skal være 'natural born citizen', altså født på amerikansk territorium, have rundet sin 35-års fødselsdag og have opholdt sig i USA de seneste 14 år.

Ralph Nader, der tidligere har forsøgt sig som 'den tredje kandidat', altså opstillet af andre end de to største partier, giver her sin personlige forklaring på, hvorfor third-party candidates don’t stand a chance.

Søren Johannesen siger: Der ER ALLEREDE et flertal for et socialt retfærdig USA ...det er desværre nok kun indtil folk opdager, at der skal betales skat for, at få social retfærdighed. I Danmark har vi den omvendte erkendelsesblokering: Her har folk svært ved at forstå at skattelettelser koster på velfærden. ..men amerikanerne er da kommet meget langt i udviklingen af deres sociale bevidsthed, siden 2008.

Herman Hansen

I det, på papiret, demokratiske USA skal man lade sig registrere fra valg til valg for overhovedet at være stemmeberettiget. Stemme procenten i USA til et præsidentvalg er således på under 60%. Hvis alle statsborgere over 18 år der i mod fik tilsendt et valgkort som i Danmark og dermed blev opfordret til at stemme har den sidste republikaner sat sig i det ovale kontor og der ville i løbet af en åre række sandsynligvis komme flere partier at vælge i mellem ind et højre parti eller et ultra højre parti.

...Som det er i dag er USA et pseudo demokrati, hvor den største del af befolkningens interesser slet slet ikke er repræsenteret - Også her er Bernie Sanders en øjenåbner for mange amerikanere.

Holger Madsen, Flemming Berger, Torben R. Jensen, Søren Johannesen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hillary Clintons visioner for reform af Voting rights indeholder bl.a.:

/"Automatically register voters. Hillary will work so that every citizen is automatically registered to vote when they turn 18, unless they opt out, and make sure that voter registration rolls are accurate and secure.

Repair the Voting Rights Act.

Set a national standard for early voting.

Restore voting rights.

Take action. Hillary will implement the recommendations of the president’s bipartisan commission to improve voting."/

Men, 'yay Bernie' … æh?

Steffen Gliese

Ja, man kunne jo ønske, at det var blevet gennemført allerede af Obama, Vibeke Rasmussen.

Torben R. Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Søren Johannesen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

- men skal vi døje med Clinton i 4 evt. 8 år - puha! Så det varer vist læge inden Sander' politik kommer til. Bortset fra, at om 8 år så er Clinton 78 og Sanders 82

Søren Johannesen

At medierne i USA og resten af verden ikke flyder over med historier om valgsvindel, skyldes en komplet mørklægning af denne type historier i alle mainstream medier.

Dykker man lidt ned i det og søger viden via alternative nyhedskanaler, vil man opdage at der er mistanke om valgsvindel i ALLE stater, flere retsager er endog blevet anlagt.

I Californien mangler man stadig at tælle ca. 2,5 mio provisoriske ballots, ud af ialt ca 7-8 mio afgivne stemmer. Hvis man mødte op for at stemme i Demokraternes primærvalg, men ikke var registreret som demokrat, men som enten R eller No party, fik vælgerne en provisorisk ballot, en type ballot, som myndighederne med lidt snilde kan vælge IKKE at tælle med ...

100.000 vis af registrerede demokrater oplevede da de mødte of for at stemme, at deres registrering som D pludselig var ændret til No Party, altså måtte de stemme på en ballot som myndighederne efterfølgende kunne vælge at tælle med eller ej - de valgte oftest "eller ej"

Sandsynligheden for, at en nyregistreret demokrat ville stemme på Sanders, ligger i intervallet 80-100%, der ligger derfor nu millioner af provisoriske ballots med kryds ved Sanders i "skralde spanden" og de bliver måske aldrig talt med.

Og så har vi ikke engang kigge på problemerne med de elektroniske stemmemaskiner. De fleste stater nægter ganske enkelt at revidere resultaterne. I enkelte stater er der sket en "revidering", men en besynderlig en af slagsen; de talte først alle stemmesedlerne manuelt, kørte dem igennem maskinerne igen og hvis der var forskel på maskinens resultat og det manueller resultat, blev maskinens resultat opretholdt, tiltrods for at det lige modsatte skulle være sket ... altså man var komplet ligeglad med problemet.

Et amerikansk tv program afslørede for flere år siden, hvordan en teknisk kyndig person på mindre en 10 min. kunne hacke sig ind i det elektroniske stemmesystem og ændre resultatet uden det nogen sinde vil kunne blive opdaget ......

Og man kunne blive ved, listen af "uregelmæssigheder" er alen lang
Det er er sket og sker i USA lige nu er på niveau med eller værre end havd man kan opleve i den værste bananrepublik

Men tag ikke mit ord for det, dyk ned i historien hvis det har interesse
Heldigvis er problemet omfang gået op for flere mio. amerikanere og der arbejdes på alle fronter for at få sandheden frem, dette valg-cirkus får ikke lov til at dø i synden

Jeg ville synes det var fantastisk med en kvinde som den næste præsident i USA, jeg er dog lige så overbevist om at bliver det Hillary vil det blive til skade for et stort flertal amerikanere. Hillary (og måske også Sanders) er ikke helt den hun giver sig ud for at være. Svaret findes ikke i hendes taler, men i hendes handlinger

Det USA og NATO faciliterede regimeskifte i Libyen fik følgende henslængte kommentar med fra Hillary i et TV interview: "We came, We saw, he died" .... efterfulgt af latter, det refererde naturligvis til mordet på Gadaffi.

At Hillary er kvinde er fuldstændig irrelevant og nej jeg mener ikke at hun er værre end så mange andre amerikanske politikere, men hun har frivilligt placeret sig i rampelyset og må nu finde sig i at sandhederne om hende og ikke mindst systemet som sådan kommer frem .... alt andet er en nedadgående spiral mod dårligdom og jeg tror oprigtigt ikke amerikanerne vil finde sig i det længere

Vi får se

Holger Madsen, Bill Atkins og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Steffen Gliese (29. juli, 16:57)

Måske er det bare mig, der er lidt tungnem, men jeg forstår hverken meningen med din kommentar, eller hvorfor du har henvendt den til mig. Bebrejder du Hillary Clinton, at Obama ikke har gennemført den valgrets-reform, som hun nu foreslår? Nej vel? For selvfølgelig véd du godt, at det ikke er hende, der de seneste 8 år har været præsident? Så hvad har Obama med hendes forslag at gøre?

Men hvad så? Er det virkelig så svært bare at glædes på amerikanernes vegne over udsigten til den fremlagte – og fremragende – reform af valgretten, hvis Hillary Clinton bliver præsident? Hvorfor skal alt, hvad hun gør, helt uanset hvor positivt det måtte være, partout tilføjes et: Men, men, men … ?

Herman Hansen

...Bernie Sanders har plantet et frø i den amerikanske befolknings bevisthed, som forhåbentlig gennem de næste år vokser til et stort træ med stærke rødder som ikke lige lader sig blæse omkuld.

Herman Hansen

Søren Johannesen, hvem husker ikke George W. Bush's valgsejer over Al Gore i Florida i 2000 og dermed blev USA's næste præsident på et yderst tvivlsom grundland gennem en afgørelse af højesteret dommere og ikke af vælgerne. Al Gore fik ellers 500.000 stemmer flere end George W. Bush.

Søren Johannesen, Torben K L Jensen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Når vi nu er så kloge på valgkampen i USA og deltagernes skyld og landevindinger, så ville jeg ønske, at man ville vende sig mod det politiske misk-mask i Danmark og kloge sig der.
Der trænges virkelig til forandringer for denne selvmorderiske kurs mod et sygt samfund!

Hvorfor skal man søge med lys og lygte efter "sandheder" om Trump?

Finn Thøgersen

Mht hvor sent man kan stille op er det (som med stortset alt ang US valg) vigtigt at huske at der reelt er tale om over 50 valg med forskellige regler i hver stat.
Specifikt stiller du op stat for stat med hver deres tidsfrist og krav om underskrifter etc.

Texas havde sidste frist 9/maj og krav om 70939 underskrifter (regn med op mod 100.000 da nogle bliver kasseret), North Carolina, Illinois, Indiana, New Mexico havde frist i juni, over et dusin i juli. Der er 31 stater med frist i august eller senere (sidste frist 9/september).

Realistisk er det for sent for reele kandidater med 19 stater allerede tabt.

Mht valgsvindel er det også værd at huske hvordan "tvivlsomme" stemmer normalt afgøres:
Hvis en stemmeseddel anfægtes vil den de fleste steder blive vurderet af en tre mands Election Committee bestående af en fra hvert parti plus en "neutral", typisk en embedsmand fra den lokale kommune/amt/stat.
Men de fleste embedsmænd er direkte eller indirekte politiskt udpegede, så...

Randi Christiansen

Da bush 'vandt' mod gore, mistede ihvertfald jeg al respekt for det amerikanske valgsystem/måde det kan og bliver administreret.

Rasmus Larsen

Søren Johannesen:
Alle stemmer fra Californien er blevet optalt nu. Hillary vandt stadigvæk.
Så vidt jeg har forstået, så var problemet med Californien, at staten for det første er meget stor, så det tager simpelthen noget tid at optælle så mange stemmer. For det andet, så har man udvidet stemmereglerne, så man f.eks. kan tælle brevstemmer med, som modtages op til 3 dage efter valgdagen så længe brevstemmen blev sendt på valgdagen.

Søren Johannesen

@Rasmus Larsen
Det du nævner som årsag er ikke årsagen!
At mene at størrelsen af en stat afgør hvor lang tid det tager at tælle stemmer op giver ingen mening, hvert valgt sted har folk som tæller, så antallet af valgsteder er irrelevant. Det ville jo betyde, at det ville tager flere uger før et landsdækkende præsidentvalg kunne afgøres.

Brevstemmer var en del af de 2,5 mio. ikke talte stemmer, men provisoriske ballots udgjorde langt hovedparten, så at give reglerne for brevstemmer skylden er ikke korrekt. Mao. hovedparten af de utalte stemmer stammer fra personer som, uden deres viden, har fået ændret deres registrering fra D til R eller No Party .... hvem har foretaget denne ændring og hvorfor?

Kernen er i virkeligheden hvordan staten Californien sent på valgaftenen kan udråbe Hillary som vinder når ca. 33% af stemmerne ikke er talt op, og de fleste af disse er provisoriske ballots med samme karakteristika

Internettet og Youtube flyder over med vidneudsagn fra demokratiske vælgere som fik deres registrering ændret og derfor endt med at stemme på en provisorisk ballot, en stemme de de med rette frygter aldrig bliver talt med. Andre vidneudsagn stammer fra valgtilforordnede som i deres revidering af maskinstemmerne opdage at maskinerne ikke talte korrekt, hvilket staten valgmenigheder har ignoreret indtil videre ....

Katten er ude af sækken hvad det amerikanske valg angår, der er ingen vej tilbage, afsløringerne vil blot fortsætte og med større hyppighed hen mod valget i november