Klumme

At smile trygt, mens jorden går under

Det gode menneske er et lykkeligt menneske, har vi lært. Lykken er blevet det nye altoverskyggende mål i vores liv, men i den kamp risikerer både planeten og muligheden for at føle på andre måder at gå tabt
30. juli 2016

Sommeren er den tid på året, hvor vi får at vide, at vi skal slappe af, at vi skal være lykkelige, at vi skal nyde livet og frugterne af det hårde slid igennem tre sæsoners mørke og regn. Der er Tour de France. Der er børn på tværs af aldre, der spiller Pokémon Go langs markerne på Møn, og der er grillaftener og festivaler med familie (hvis man har råd til en iPhone, hvis man har en af de udholdelige familier osv.).

Det er også derfor, sommeren ofte er stressens og depressionens tid. Fordi forskellen på, hvor godt andre virker til at have det, og hvor lidt jeg får udrettet, hvor lidt jeg smiler på smukke billeder med sol og pølser i baggrunden, virkelig kommer frem. Som danskere kan vi godt lide, at vi er et af verdens lykkeligste folk. Vi kan godt lide, at Oprah Winfrey engang har kastet sin kærlighed på os som nation.

Men på det seneste ’Happy Planet Index’ – der måler lykke ud fra levealder og velvære og medregner klimaaftryk og ulighed i samfundet – ligger vi imidlertid kun nummer 32. Danmark er gået meget frem siden 2014 (hvor vi lå nr. 110), men vi har stadig kun en samlet indexscore på 32,7 i de store internationale happiness games. Det er ikke nogen katastrofe. Men det er bestemt heller ingen succes, at årsagen til, at vi ikke ligger højere, er, at vi ifølge ’Happy Planet Index’ er nogle lykkelige miljøsvin. Ikke bare som enkelte borgere, men som nation.

Det er en relativ idé om, hvad lykke er, der er på spil her, som italesætter nogle af konsekvenserne ved den måde, vi lever det gode liv.

Mange har gennem tiden forsøgt at pege på, at lykken som ideal også har en pris. Det gælder teoretikere som Alenka Zupančič og Sarah Ahmed, eller det gælder Disney Pixar-film som Inside Out, der italesætter, hvordan vores følelsesliv er blevet den seneste biopolitiske kampplads.

Et nemt sted at spore den tendens er i reklamesproget: ’Open Happiness’, ’Choose Lovin’, ’Just Do It’, ’Share a Coke’, ’Det handler om at være tryg’ for bare at nævne nogle af de slogans fra firmaer som McDonald’s, Nike, Coca Cola og Tryg, der både er med til at sætte en standard for, hvad det gælder om at føle, samtidig med at de knytter disse følelser til lige netop deres produkter.

Reklamesproget er ikke blot med til at definere, hvad det gode liv er, men også hvad det vil sige at være et godt og måske endda et rigtigt menneske. Det gode menneske elsker andre, er lykkeligt, trygt og handlekraftigt og har nogen at dele sine oplevelser med. Og nu kan vi så se, at det at være en rigtig dansker også er at kunne sidde og smile trygt og øve sig i at slappe af, mens jorden går under. Fordi vi fortjener det.

For tiden er dét at være lykkelig også at være i stand til ikke at tænke på bestemte ting. Ligesom at mindfulness ofte handler om at fokusere på det gode frem for på ting, som er problematiske, og som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Men måske er det værd faktisk at tænke over, hvad konsekvenserne er, ved at vi har ophævet lykken til at være det nye altoverskyggende mål i livet; hvordan følelsen af velvære for eksempel hænger sammen med en følelse af tryghed, som hænger sammen med, at vi skal lukke vores grænser for krigsofre.

Eller hvordan det konstante fokus på at leve et langt og lykkeligt liv måske skaber en ulighed, der ikke bare er økonomisk, men som også er affektiv; hvor dem, der føler sig kede af det, både skal være triste over tingenes tilstand og triste over, at de er triste over tingenes tilstand. Jeg ved det ikke. Jeg ved til gengæld, at man plejer at sige, at selvmordsraten falder lige op til en ferie for som regel at stige lige efter, og at en mulig grund er, at mange føler, at de er blevet lovet et frirum i ferien, som aldrig opstod.

Ferie er et af de steder, hvor sociale forskelle virkelig kommer til udtryk. Og selvfølgelig er det for nemt at sige, at det bare skyldes de rige svin med konti i Panama, at nogle andre har det dårligt eller er deprimerede. Men måske giver det netop mening at snakke om, hvilken pris det har, at et godt menneske først og fremmest er et skinnende og lykkeligt menneske.

Caspar Eric er forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Toke Karstens Andersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Toke Karstens Andersen, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Verdens lykkeligste miljøsvin.
Det passer meget godt på os, og så spiser man videre af sin iskage. Man kan også gå til møde i Å eller Ø og aktivere sig lidt her og lidt der. Det gør Casper sikkert også, må man gå ud fra, eller hvad kan han ellers byde på, og hvad kan vi andre?
Jo, gøre Å til det største parti. Hvad ellers? Den udfordring, vi står over for, er så stor, at hvis ikke alle sejl sættes til, klarer vi den ikke, men vi skal have et politisk, kraftens centrum, og hvor er det? Ikke engang det, kan vi finde ud af. Stadig sidder den lille svindler på magten med alle sine håndlangere af alle mulige slags lige fra den indspiste elite til kirke, konge og militærmagt, og underholdning og reklame og guldkorn i udvalg og jeg ved sgu ikke hvad. Sådan er det, og hvor skal ændringen komme fra, spørger jeg mig selv.