Kommentar

Fra stenaldermand til skabsveganer

Det må være muligt at indtage et tredje standpunkt, hvor man ikke enten er veganer eller kødspiser. Det vil være godt for alt fra klimaet til mundhygiejnen
Debat
11. juli 2016

Jeg har gennem årene været rigtig glad for min webergrill. Men jeg har ikke lavet mad på den et par somre.

Vi havde nemlig min kærestes søn boende, mens han læste til eksamen, og han spiser ikke kød. I stedet for at tilberede to slags retter var det tidsbesparende bare at lave den veganske mad. Så nu er jeg ekspert i at lave champignonpostej, falafler og andet godt fra vegetarkontakt.dk.

Min unge ven er begavet. Han studerer også diverse temaer på internettet – også kost og sundhed og den slags. Det er hans generation, der skal arve kloden, og han er meget bevidst om, hvordan vi bedst passer på den. Diskussionslysten udfordrer han mig dagligt. Mænd kæmper på viden.

Han påpeger, at det altid er de samme tre argumenter, kødspisere benytter sig af, når de skal forklare, hvorfor det er nødvendigt at spise kød: tradition, smagen og det sociale samvær omkring bøffen.

Læs også: Arnold Schwarzenegger vil have os til at styre kødets lyst

»De argumenter har været gældende siden stenalderen,« svarer jeg. Da mennesket undersøgende begyndte at se sig om på savannen, blev det hurtigt kødspisende.

Det havde ganske enkelt ikke dadler og bananer nok, men var nødsaget til at forsyne sig undervejs. Det tilpassede sig omgivelserne, hvor det nu kom frem, og de stærkeste og mest kreative overlevede.

Med primitive spyd begyndte mennesket at nedlægge dyr, der kunne spises. Det blev en fest, når det lykkedes. Sam- arbejdet ved jagten er en stimulerende udfordring, der sammen med indtagelse af rigelig mængder protein udgør forudsætningen for udviklingen af vores hjerne.«

Æble- og pærevælling

Min unge veganske vens svar falder promte: »Stenaldermandens dyreetik gælder ikke i 2016. Dyr har krav på at blive respekteret som individer med glæde og angst. Dyrene bliver behandlet som jøder under Anden Verdenskrig.«

Den slags analogier er almindelige i dag på internettet. Æbler og pærer blandes sammen, kastes op i luften og ses på med nye øjne. Det fremgår f.eks. klart i en såkaldt dokumentarfilm med titlen Earthlings, som består af sammenklip af grov dyremishandling tilsat en følsom voice-over af Joaquin Phoenix.

Jeg spørger min unge ven: »Er det ikke nærliggende at kigge på, hvad mennesker har spist gennem tusinder af år, hvis man skal danne sig et overblik over, hvad det er naturligt at spise for et menneske? De kan jo ikke have taget fejl allesammen.«

Arkæologien og kulturhistorien leverer med al tydelighed klare beviser for, at mennesket er altædende. Vi tilpasser os til de muligheder, der er for at fremskaffe føde. Vores fordøjelsessystem er gearet til det hele, og vi kan intelligent vælge den føde, som gør os godt. Men netop tilpasningsevnen rummer også en mulighed for forandring.

Fest for skaffedyr

Mange mænd bliver helt pjattede foran webergrillen. Det ligger nærmest i generne, at vi er jægere og skaffedyr, og når duften af stegt kød breder sig, er der fest. Det har altid været sådan.

Da stenaldermenneskene kom til Danmark, slog de sig ned omkring fjordene, hvor de kunne leve af alt godt fra havet Det man kan se i de såkaldte køkkenmøddinger. De kunne også samle nødder og bær, det er klart, men i køkkenmøddingerne kan man også finde dyreknogler – selv fra større dyr som hvaler.

»I stenalderen spiste de lort,« replicerer min unge veganske ven.

»Nej, hvorfor i alverden skulle de gøre det?« svarer jeg. »B12-vitamin er naturligt forekommende i kød. Det er bare veganerne, der har et problem med at få de fornødne vitaminer, herunder B12.«

Hele verden står på spil i denne diskussion. Kødspiseren frembringer et væsentligt større CO2-aftryk end veganeren. Det er bedre selv at slå bremserne i og organisere sig ud af den krise, det vil være, når kloden ikke kan bære at producere alt det kød.

Læs også: Vegetar på deltid

Fortællingen om kød på bordet til alle har sejret ad helvede til. Vi behøver slet ikke alt det kød. Det er sundere uden og godt for miljøet og desuden billigere for den enkelte husholdning. Det ved jeg noget om, for det har jeg selv erfaret.

Det er godt for både CO2-aftryk og helbred at prøve sig frem med nogle alternativer til overspisning af kødprodukter, der leder til forøget kolesteroltal og hjertekarsygdomme samt en katastrofal indvirkning på klimaopvarmningen. Selv min tandlæge kan se fordelene. I de senere år har mine tænder ændret sig. Der er ingen tandsten mere.

Det er meget svært helt at fravælge den kultur, der er omkring webergrillen i solskinnet om sommeren, men det må være muligt at minimere indtaget af kød.

Det må være muligt at indtage et tredje standpunkt, hvor det ikke er et enten/eller, veganer eller kødspiser. At etablere kødløse dage i de store kantiner på arbejdspladser og undervisningsinstitutioner og kødløse dage til hverdag i hjemmene.

Min unge veganske ven har jo fuldkommen ret, jeg har bare haft svært ved at kapere det, det er svært at forny sig og lægge låg på stenaldermanden.

Pelle Larsson er mentor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg har forsøgt i flere omgange at blive veganer og det er hverken tradition, smagen eller det sociale samvær omkring bøffen, der knækker mig. Det er maven der gør oprør. Måske er det med vegeanisme ligesom med rygning og Facebook, noget man gør klogt i at lære mens man er ung? Og hvis vi skifter tradition ud med vaner, så er det for en senior rigtigt nok meget mere besværligt at være vegeaner, frem for at kyle en bøf på panden eller grillen. Man skal jo på indkøb i flere forskellige butikker for at få den mængde næring der svarer til en bøf og så mangler man sandsynligvis stadig bla B-12. I mit tilfælde bliver hard core vegeanisme altså lig med et meget langstrakt selvmord og ikke engang et behageligt et af slagsen. Men jeg er stadig tilhænger af de politiske og etiske gevinster ved vegeanisme og forsøger nu med en mere moderat tilgang, hvorefter jeg inspireret af Paul McCartney forsøger at holde i det mindste mandagen kødfri og af hensyn til de kære dyrs velfærd, som lægger krop til min overlevelse, går jeg efter økologisk kød. Mere kan det desværre ikke blive til i denne omgang.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Unge rabiate veganere er på niveau med religiøse. Lad være med at diskutere med dem, for deres verden er binær.
Lad dem sidde i fred i hjørnet og spise deres mad, og bed dem ellers lade være med at ødelægge den gode stemning omkring måltidet.

Hvis folk ikke vil spise den samme mad som man selv gør, må de om det. Men det er ikke i orden at kritisere andres mad.

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Nielsen

"Unge rabiate veganere er på niveau med religiøse." Der er dog den forskel at religion kun har personlige konsekvenser mens madvalg har store konsekvenser for både dyr og miljø. Men at kalde folk religiøse,er selvfølgelig en nem måde at undgå at diskutere de reelle problemer man selv bidrager til. Dansk Vegetarforening har lavet en glimrende oversigt over produktionsforholdene i Danmark http://www.vegetarforening.dk/dyrevelfaerdsproblemer

Britta Hansen

Må politik diskuteres ved middagsbordet? Eller øvrige livsanskuelser?

De tider, hvor madvaner var en privatsag er vist forbi (se bl.a. en del argumenter her i artiklen). Madvaner og især forbrug af kød og mælkeprodukter er højt politiske!

Pelle Larsson

Spændende kommentarer! Tak for det. Jeg kigger på det dagligt. Jeg skal nok svare mere udførligt på det, når (hvis ) der kommer mere.
venlig hilsen
Pelle Larsson

Niels Duus Nielsen

Jeg mener at vide, at vores tandsæt afslører at vi er ådselædere, og at det er derfor vi koger eller steger kødet, eller graver fisken ned, til den er rådden på den lækre måde, for vi er ikke så gode til at fordøje råt kød. Men ligesom en hund kan leve af grisepiller og rugbrød, bare den får et passende vitamintilskud, kan vi mennesker sagtens leve af vegetarisk kost.

Min søn er til min store overraskelse blevet veganer. Den officielle forklaring er, at han bekymrer sig om klodens fremtid, min uofficielle tolkning er, at hans nye kæreste, som han er meget forelsket i, er veganer. Hendes motiver er imidlertid rene, vurderer jeg; hun er som kvinde oprigtigt bekymret for klodens fremtid, da hun jo qua sit køn er disponeret til at sætte børn i verden, noget min søn ikke på samme måde har under huden, men som nok skal komme, når (hvis) han står med et lille nyt menneske, som han er medansvarlig for.

Som altid, når det handler om at gøre verden til et trygt og smukt sted at være, er det kvinderne, der skal tage teten. Mænd er nemlig fra stenalderen, hvor det giver status at dræbe vore medskabninger. Kvinder er også fra stenalderen, men den gode stenalderkvinde samler bær og dyrker jorden og ryster på hovedet af manden og hans machoattituder - mens hun i sit stille sind alligevel synes, at han er ret sej. For al den aggressivitet er handy, når bjørne og fremmede mænd truer det lille hjem.