Kronik

Jeg tænkte: Gadefejning kan de da ikke flytte til Kina

Da jeg gik fra at være arbejdsløs grafiker til gadefejer, følte jeg mig sikker på, at jeg havde fået fast arbejde. Men i dag truer kommunernes brug af privatisering, løstansatte og nyttejobbere
Rasmus Bredde tømmer skralde-spande i det indre København fra klokken seks om morgenen.

Ulrik Hasemann

23. juli 2016

Folk kigger tit lidt forundret, når jeg præsenterer mig som specialarbejder, som om de tænker: »Findes de endnu?« Men jeg er rigtig glad for mit job.

Egentlig er jeg uddannet grafiker, men da jeg blev arbejdsløs midt under finanskrisen, var det umuligt at få arbejde inden for faget.

I forvejen forsvandt mange job i den grafiske branche til udlandet, og krisen satte rigtig fart på den udvikling. Derfor kom jobbet som specialarbejder i gaderenholdelsen, gadefejer på jævnt dansk, som sendt fra himlen. Jeg kan huske, jeg tænkte: Gadefejning, det kan de da ikke flytte til Polen eller Kina.

Det er mig, du ser lørdag kl. 6 på Strøget, når de sidste fulderikker dingler hjem i morgensolens skær. De efterlader sig en slagmark af smadrede flasker, McDonald’s-affald og pis i hjørnerne.

Mine kolleger og jeg starter med at samle det grove affald op, flasker, kasser og lignende. Derefter puster vi cigaretskod, emballage og andet affald væk fra husmurene med en løvblæser, så fejemaskinerne kan komme til og suge det op. Det er en hurtig og effektiv metode. Inden vi er færdige med Strøget, dukker de første kinesiske turister op.

Sværme af sommerfugle

At rydde op i København er fast arbejde, skulle man mene … men faktisk er min branche ved at blive lige så usikker som den, jeg i sin tid forlod. For selv om der hvert år bliver mere og mere affald at fjerne i København, forventer skiftende regeringer og kommunen, at vi kan effektivisere yderligere.

De kalder det omprioriteringsbidrag, omstillingsstrategi eller moderniseringsprogram. Vi kalder det det, vi synes det er, nemlig nedskæringer, og det gør, at jeg og kollegerne bliver usikre på fremtiden.

Forestillingen om, at vi trods mange ekstra tons affald hvert år kan effektivisere yderligere, er forrykt. Der er grænser for, hvor hurtigt vi kan rydde Strøget lørdag morgen. Ligesom der er grænser for, hvor mange bleer en pædagog kan nå at skifte på en dag. Alligevel ser det ud til, at vi ikke bare skal lave mere, men også skal være færre og færre.

En af de måder, som kommunen forsøger at spare på, er ved øget brug af sommerfugle. Sommerfugle er vores ord for korttidsansatte, der hovedsageligt er afløsere om sommeren – deraf navnet. I stedet for at fastansætte folk, vil kommunen hellere ansætte sommerfugle. Det øger fleksibiliteten.

For den nye kollega betyder det usikkerhed om økonomi, og at de tænker sig om en ekstra gang, før de råber op – de vil jo gerne ansættes næste gang, kommunen leder efter en sommerfugl.

For os andre betyder det, at vi er pinligt bevidste om, at vi også selv kan ende som sommerfugl. På den måde rammer sommerfuglenes usikkerhed også os, som er fastansatte.

Uden at sommerfuglene ønsker det, smitter de vilkår, som de accepterer, af på os andre. Da jeg sidste sommer var på vagt med en ung sommerfugl, kommenterede han arbejdstempoet med et: »Hold da kæft, kan du ikke gøre det hurtigere?«

»Jo,« svarede jeg, »men jeg skal jo holde til at kunne gøre det 35 år endnu.«

Selv havde han ikke den slags bekymringer – for ham galt det om at holde på jobbet her og nu. Prisen kan meget vel blive hans eget og vores andres helbred.

Straffefangearbejde

Men det er ikke kun nedskæringer og pres fra midlertidigt ansatte, som truer. Nogle kommuner har udliciteret renholdelsen af gaderne. Med jævne mellemrum præsenterer DI en ’analyse’, der viser, at kommuner kan spare millioner på at udlicitere ’vej og park’-opgaver. De glemmer lige at nævne, hvilken gavn deres medlemmer vil have af, at kommunerne køber opgaven hos dem.

For mig går regnestykket ikke op. Når en virksomhed skal tjene penge på at udføre en opgave, skal overskuddet jo findes et eller andet sted. Det kan ikke andet end gå ud over de ansattes arbejdsforhold.

Men måske skal det fremover slet ikke koste noget at få renholdt byen. I flere og flere kommuner bliver ’vej og park’-opgaver udført af ulønnede arbejdsløse. Mennesker, der er faldet helt ud af arbejdsmarkedet.

Det viser sig allerede i omverdenens syn på os. Når vi går og fejer Købmagergade, sker det f.eks., at nysgerrige forbipasserende spørger os, om vi er fanger. I deres øjne må det være en straf at gå i orange tøj og udføre manuelt arbejde. Det kan kun være noget, man var tvunget til.

Min første reaktion er naturligvis en vis måben. Vores arbejde er ret vigtigt. Uden os ville Strøget være ufremkommeligt efter et par døgn. Det er ikke et job for tilfældige straffefanger. Alligevel er der en ubehagelig sandhed gemt i den forbipasserendes spørgsmål.

For hundrede år siden var det nemlig fattige fra Københavns Kommunes Tvangsarbejdsanstalt Ladegården, de såkaldte fattiglemmer, som blev udkommanderet til at feje byens gader. De fejede de samme gader som jeg.

I fremtiden bliver mit job måske igen et, man ikke får løn for; et stykke arbejde, som arbejdsløse sættes til.

I flere og flere kommuner bliver arbejdet med at renholde gaderne nemlig udført af personer i nyttejob, som kun modtager deres arbejdsløshedsunderstøttelse for arbejdet. Mere end halvdelen af landets kommuner sætter i dag nyttejobberne til opgaver inden for vej og park, rengøring og håndværk.

Synet på det arbejde, vi laver, er inde i en ond spiral. Dem, der tager beslutningerne, er så langt væk fra os, at de ikke ser konsekvenserne af deres handlinger – eller også er de ligeglade. Det er ikke deres kollegaer, der erstattes af nyttejobbere.

De kender ikke nogen, der fejer gader, renser lokummer eller brænder ukrudt. For dem er et par ledige hænder et par ledige hænder. Derfor bliver det nemt at overlade opgaverne til arbejdsløse, og dermed taber arbejdet endnu mere status.

Et politisk valg

Der er ingen, der ønsker sig tilbage til dengang, hvor man fejede med håndkraft. Nu om dage har vi fejemaskiner, og det går hurtigere. Derfor er vi heller ikke lige så mange ansatte som for 30 år siden. Det er der ikke noget forkert i. Den samme tendens kan man også læse ud af de forventninger, der er til behovet for arbejdskraft om f.eks. 10 år.

Men når politikere bevist prøver at afskaffe specialarbejderjob, er der altså noget galt. Når de prøver at skubbe vores arbejde over til nyttejobbere, forsvinder arbejdet jo ikke, fordi kolleger bliver erstattet af maskiner, det sker på grund af et politisk valg. Et politisk valg, som ingen politiker har gået til valg på.

Sidste år under valgkampen var jeg til en valgdebat arrangeret af LO. Her spurgte jeg direkte folketingskandidaterne, om det var mig eller mine kolleger, der skulle fyres, når der skulle effektivisere? Svaret var det samme over hele linjen: »Nej, selvfølgelig ikke«. Men den førte politik har ikke ændret sig.

Det ville klæde medlemmer af Folketing og kommunalbestyrelser at stå ved deres beslutninger og konsekvenserne over for os, der er ansat i kommuner, regioner og stat og over for borgerne.

Men vi skal nok ikke vente for meget fra den kant. Derfor må vi selv tage handsken op. Det bliver ikke nemt, for frygten for at miste jobbet er stor, især hos de unge. Men der er ingen vej udenom, vi må hæve stemmen og sige stop! Og vi må mødes det sted, som samler os, nemlig vores fagforening. Det gælder os, det gælder sommerfuglene og nyttejobberne.

For hvad er alternativet? At se på, mens flere og flere kommuner overlader faglært og ufaglært arbejde til private eller arbejdsløse i nyttejob? Nej, vel?

Rasmus Bredde er gadefejer

Serie

Kronikserie: Fremtidens arbejdsmarked

Robotter og kinesere har overtaget mange traditionelle industrijob. Også vidensarbejdere mærker nye vinde. Nettet kan gøre konkurrence om arkitektopgaven global; med tiden kan den praktiserende læge erstattes af søgemaskiner, der kobler symptomer med forskningsresultater og spytter en diagnose ud. Etablerede virksomheder bør frygte deres kodak-moment. Hvad gør Mærsk, når vi kan printe varer på 3D-printerne i stedet for at shippe dem?

Freelancevilkår, vikariater og løsarbejde erstatter faste ansættelser. Samtidig skaber digitaliseringen nye muligheder for folk med ideer.

Hvem vinder, hvem taber, og hvordan ændrer udviklingen magtstrukturen i det samfund, vi kender? Det giver en række forskere og praktikere deres bud på i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Min årgang er uddannet til ikke at gøre oprør

    2. august 2016
    På universitetet læser vi om magtkritik og magtanalyse. Så når vidensmagerklassen ender på kanten af arbejdsmarkedet, skulle man tro, at oprøret ventede lige om hjørnet. Men nej, for vi er skolet til at holde os i ro og vende kritikken indad
  • Den helt nødvendige arbejderkamp udebliver

    11. juli 2016
    De ufaglærte job forsvinder. Vores vilkår bliver stadig dårligere. Men ingen kæmper imod, for fagbevægelsen er selvtilfreds, solidariteten er væk, og arbejderne har travlt med at debattere frikadeller og muslimer
  • Fremtidens arbejdsmarked er tyendets tilbagekomst

    9. juli 2016
    Elitens behov for selvrealisering betyder – sammen med det øgede arbejdsudbud – at vi er på vej til igen at få en klasse af mennesker, der alene lever for en anden families velbefindendes skyld
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Sup Aya Laya
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Søren Jensen
  • Flemming Berger
  • Torben Jørgensen
  • Anne Schøtt
  • Nille Torsen
  • Carsten Svendsen
  • Heidi Larsen
  • Liliane Murray
  • Hans Paulin
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Per Jongberg
  • Jørgen M. Mollerup
  • Britta Hansen
  • Aksel Gasbjerg
  • Anker Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Anne Eriksen
  • peter fonnesbech
  • Jan Weis
  • Bill Atkins
Mikael Velschow-Rasmussen, Sup Aya Laya, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Søren Jensen, Flemming Berger, Torben Jørgensen, Anne Schøtt, Nille Torsen, Carsten Svendsen, Heidi Larsen, Liliane Murray, Hans Paulin, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Per Jongberg, Jørgen M. Mollerup, Britta Hansen, Aksel Gasbjerg, Anker Nielsen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jan Weis og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Tiden er løbet fra lønarbejde, folk må rydde op efter sig selv på gader og stræder. Pengesystemet var sikkert nyttigt engang, men nu tjener det mest til at fastholde borgerne i socialklasser og diktere deres muligheder i samfundet. Det skal vi gøre op med, vi må demokratisere arbejdsmarkedet, ligesom universiteterne i guldalderen indtil for 13 år siden var demokratiske.

Peter Hansen

Stille og roligt undermineres alm. lønninger og arbejdsbetingelser, og det ultra liberale konkurrencesamfund indføres forfra som bagfra, samtidigt med at østarbejderne jubler, men de skal trods alt heller ikke holde til de er omkring 70 år på det danske arbejdsmarked....der er de for længst rejst hjem igen, og afløst af andre midlertidige eventyrlystne.

Tina Sommer, Sup Aya Laya, Kim Houmøller, Toke Andersen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hierarkisk organiserede samfund, der opretholdes igennem lønarbejdet, kan ikke fortsætte i en verden, hvor teknologien stiller folk lige på en måde, vi aldrig har kunnet se hen til før.

Anne Eriksen

" Dem, der tager beslutningerne, er så langt væk fra os, at de ikke ser konsekvenserne af deres handlinger – eller også er de ligeglade"

Og det gælder alle "reformer og effektiviseringer" - dette fornøjelsesspil (hvem kan finde på den bedste?) fra de såkaldte folkevalgte må tages op - er der en fagforening - halloo?

At folk burde rydde op efter sig er klart og demokratisk, det gør de bare ikke...
Men latent ligger der en løsning i rendestenen - der er ikke noget så effektivt som at lade skidtet ligge, det ses sydpå!
Men hvordan de vil ærværdige politikere reagere?

Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Liliane Murray og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Mange stillinger som f.eks. pedelmedhjælper og pædagog medhjælper er blevet "moderniseret" og "omprioriteret" og erstattet af folk i nyttejob og virksomhedspraktik. Uden denne gratis arbejdskraft kunne mange skoler og daginstitutioner slet ikke hænge økonomisk sammen. Nyttejob og virksomhedspraktik har varet i omkring 20 år nu og alle budgetter er nødtvunget blevet tilrettet muligheden for gratis arbejdskraft. Der er således i dag årligt omkring 80.000 fuldtidsstillinger hvis opgaver nu bliver udført af gratis arbejdskraft i nyttejob og virksomhedspraktik. D.v.s., at der er gået lige så mange stillinger tabt for danskere med den ordning som der er gået tabt til øst europærer gennem EU's arbejdskraftens fri bevægelighed. Men det omtaler hverken Den-Lille-Svindler, CEPOS, DA eller andre ligesindede, når de formaner nødvendighedens politik gennem nye reformer, som skal få "dovne" ledige danskere i arbejde - Det passer nemlig slet ikke ind i retorikken af deres strategi, som udelukkende har ét formål. Nemlig at få lønnen på ufaglært og lavtuddannet arbejde væsentlig ned i Danmark og på et "moderne" niveau som det meste EU. D.v.s. mindre end 70 kr. i timen. Og det går godt for projektet, som for få måneder siden fik selv fagforeningeres accept under trepartsforhandlingerne, hvor flygtningkrisen blev brugt til at introducere en løn på 49 kr. i timen. Så selv fagforeningerne er blevet "moderne" og repræsentere i dag udelukkende middelklassen. Bunden er overladt til sig selv. Præcis som det ses i Tyskland.

Men bare vent. Før eller siden rammer de "moderne" tider middelklassen præcis som det er ved at ske i USA. Så får de som føler sig "sikre" lov til at deltage i det, som de selv egennyttigt har været med til at gennemfører.

...Gæld jer middelklasse og Jeres generation alpha børn til Jeres livs rutchetur mod afgrunden til bunden af samfundet.

Tina Sommer, Erling Jensen, Kim Houmøller, Bo Carlsen, peter fonnesbech, Hans Ditlev Nissen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Carsten Mortensen, Morten Jespersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Anett Desiree Avlastenok, Heidi Larsen, Bjarne Andersen, kjeld jensen, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Automatisering og digitalisering kommer til at ramme størsteparten af jobs, som fungere på rutine. Og tro det eller ej, men det gør den absolutte hovedpart af alle nutidens stillinger, altså fungere på rutine. Udtryk som kreativitet og innovation bliver i dag misbrugt på linie med stress, som bliver talt kunstigt op af mange.

...Det er kun et fåtal af stillinger som kræver sand kreativitet og innovation og der er således kun et fåtal af kendte stillinger som går fri..

Toke Andersen og Anett Desiree Avlastenok anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Der er dog et ufravigeligt problem. Når først det går op for middelklassen i Danmark, at de i stort omfang har kørt sig selv ind på et vigespor og ødelagt det for sig selv, så er det for sent - For så er skaden for længst sket, hvis grundlag netop dannes i disse år.

...Fremtiden er nu og skabes lige nu.

Flemming Berger, Anett Desiree Avlastenok og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Har Københavns kommune ikke et rødt flertal ? - og er borgmesteren for "gadefejer-området" ikke fra Enhedslisten ?

Har skribentens fagforening ikke forsøgt at få "sommefuglene" organiseret ?

Der mangler et eller andet i artiklen ? - eller gør der ???

Anett Desiree Avlastenok og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Det paradoksale ved samfundet, som vi strukturerer det i dag: Plenty of work, but no jobs.

Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Randi Christiansen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese
23. juli, 2016 - 10:13
Ja, hvis du vil erstatte markedsøkonomi med demokratisk organiseret planøkonomi.

Peter Sterling

Det er på høje tide at vi begynder at tage ansvar for velfærden, vis dem at hvis man rejser sig og kæmper imod uligheden, imod Magteliten, imod den nedladende behandling som folketinget gennemtvinger, kan vi vise en bedre vej. Det er vores opgave at sørge for at undgå at Danmark socialt set bliver totalt smadret, før det er for sent, det franske folk har rejst sig.

Er grådighedens religion pengene værd? Kommunernes økonomi ud at reformhelvedet. Den pris som samfundet generelt betaler i ulighed og ustabilitet er allerede nu alt for høj. Samtlige sociale institutioner er mere end halverede, dødssyge mennesker bliver tvunget på arbejde med sygeseng. Selv om kriser er smertefulde og farlige, er det også det terræn, hvor velfærdskampe skal udkæmpes og vindes, vi må starte forfra ligesom i forrige århundrede, civil ulydighed og civile strejker. Det er sådan velfærdssamfundet blev skabt og dette er sådan fremtiden skabes, velfærden er vores ansvar.

Deltag aktivt i velfærdsReformationen, oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund. Vi kæmper imod den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magt elite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere, vi ses på de sociale medier.

Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Socialdemokratiet er jo ikke røde og kan derfor ikke være en del af det fata morgana som skulle udgøre et rødt flertal.
Bortset fra det har jeg altid undret mig over, at Morten Kabell synes det er vigtigere at udbygge Københavns cykelstier end at varetage udsatte Københavneres interesser. Det har vi så den radikale borgmester Anna Mee Allerslev til. Jeg havde selv fornøjelsen af at tilbringe 13 uger i en af hendes arbejdslejre.
Fagforeningerne er helt væk. Ude af kampen. Vinkende med et hvidt flag, mens de helt frivilligt, ser det ud til, overløbes, underkendes og taber al indflydelse. Som Peter Sterling siger, så må vi starte helt forfra.

Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Men spørgsmålet er jo, hvor stor indflydelse han har på de overenskomstmæssige og øvrige beskæftigelsesmæssige spørgsmål, som ret beset styres af regeringen og lidt længere nede af den radikale Anna Mee Allerslev?

Ebbe Overbye

Faktisk er det jo nu regeringen/folketinget som fastlægger løn/overenskomst for en stor del af arbejdsmarkedet udenom den såkaldte Danske model. Nyttejobbere og løntilskudsramte er jo ikke omfattet af de samme lønmodtagerrettigheder som "ordentligt" ansatte folk på arbejdsmarkedet.
Fagforeningerne et sat uden for døren. Eller det ser mere ud som om de accepterer forholdene. Integrationsydelsen har de endog selv andel i fra 3 partsforhandlingerne.
Det minder efterhånden om den korporative stat og en spirende fascisme. Jeg tror man skal være ramt af disse arbejdsforhold for at forstå hvor det bærer hen. De fleste er ignorante bare det ikke rammer dem selv. Den tidligere formand for arbejdgiverne dikterer jo politkken fra en position som beskæftigelsesminister. Hvordan er vi kommet så langt ud?

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Andersen og Anders Poulsen anbefalede denne kommentar

Godt sagt!

Det forståes at arbejdsløsheden er de arbejdsløses egen skyld, derfor skal de også arbejde for deres understøttelse. Hver gang en tager et arbejde er der en anden som ikke kan tage det. Er den første en arbejdsløs i nyttejob, eller dagpengemodtagere i praktik, er vedkommendesløn i kommunen "gratis" og i det private et sted mellem 29 og 76 kroner i timen. Så kan man jo selv sætte sig i arbejdsgiveren sted og vælg hvilken "lønmodtager" man vil ansætte....
Hermed opnås at den arbejdsløse "selv tjener" til dagen og vejen, og at den som oprindeligt var i arbejdet kan overgå til arbejdsløshed. Regnestykket giver os altså to uden arbejde.

Alternativt kunne være at se på den strukturelle arbejdsløshed og værne om den, fordi den giver samfundet værdi. Vi kan værne om den ved at være taknemmelige overfor dem som ikke kan finde arbejde, i stedet for at bearbejde dem, nedværdigende dem eller give dem jobs som reelt giver en større sum arbejdsløse.

Rune Aa. Hansen

Vigtigt bidrag til diskussionen - tak for det.

Når snart akademikerstanden også bliver udfordret med lignende principper og tiltag vil vi se en kraftig stigning i debatindlæg.

MEN kære kammerater.......

Fremtiden ligger i, ikke at skulle have den nyeste dims i nutiden. Når vi med kærlighed anerkender dette aspekt, så tror jeg på at resten af løsningen nok skal udfolde sig.

M.a.o..... kampen starter ved den enkelte.

N.b. Hvis skribenten og dennes kollegaere undlod at gøre rent .. for øvelsens skyld blot et par dage eller fire, ville vi alle se hvor meget vi sviner. For nuværende, er vi alle curlinge-børn af samfundet, hvor mange problemer (fx. skrald) løses/fjernes før vi når at erkende dets omfang.

God søndag til alle
RAH

Lise Lotte Rahbek

Kommunerne er afhængige af den arbejdsløse arbejdskraft for at gå budgetterne til at hænge sammen.
Absurditeterne står i kø.
Men det er billigt og arbejdskraften kan ikke gøre modstand så det fortsætter bare..

Peter Sterling

Når demokratiet skaber fattigdom.

For hundrede år siden tvang strejker og blokader politikerne til at ændre deres ageren hen imod et mere retfærdigt og lige samfund. Dengang var der en stor underklasse som skulle ud af fattigdomen.

I dag er der en mindre underklasse og deres tilhørende partier har derfor ringere indflydelse på beslutningerne i folketinget. I dag skaber politikerne igen ussel fattigdom, og demokratiet svigter deraf.

De enkelte partier kæmper for deres egne vælgere, eller rettere, de kæmper for at beholde stillingen i meningsmålingerne uanset omkostningerne for samfundet.

Det var ikke demokratiet i sig selv som skabte velfærden, det var pres nedefra. Velfærden er grundlaget for Danmark og derfor velstanden, uden velfærd ingen velstand, politikerne er ved at save den gren over som de sidder på og oprøret er på vej.

Når demokratiet skaber fattigdom er vi nødt til at starte forfra, vi må genoptage forrige århundredes succes ved civile demonstrationer, civil blokader og civil ulydighed. Deltag aktivt i velfærdsReformationen, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund.

Karsten Aaen, Bjarne Andersen, peter fonnesbech og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Inden vi ser bunden og mængden af overflødige stemmeberettigede ledige og syge når en kritisk masse, som kommer når først den intelligente digitalisering og automatisering for alvor sætter i gang, vil vi komme til at se de første krav fra det blå tankesæt om at begrænse den demokratiske ret til et mere "moderne" niveau ved at fjerne stemmeretten fra de overflødige (læs: ledige og syge) - Så kan folket (læs: DF) lige akkurat nå at stemme sig selv udenfor for evigt.

...Og demokratiet vil blive afløst af et mere meritokrati - Diskussionen er allerede begyndt i Europa og er bl.a. skyld i en betydelig del af den ballade der gennem de sidste årti har været i Thailand.

Sup Aya Laya

@ Herman Hansen 23. juli, 2016 - 11:22
" Der er således i dag årligt omkring 80.000 fuldtidsstillinger hvis opgaver nu bliver udført af gratis arbejdskraft i nyttejob og virksomhedspraktik."
Hvor har du tallet 80.000 fra? Jeg synes det er M E G E T interessant hvor meget der arbejdes på vilkår, der underminerer det øvrige arbejdsmarked i Danmark ...

Herman Hansen

Sup Aya Laya
25. juli, 2016 - 20:36

...Samlet antal ledige på dagpenge og kontanthjælp stillet op mod lovens krav om aktivering.