Kommentar

Det er udemokratisk at stemme sig ud af EU

Brexit har vidtrækkende konsekvenser for alle EU’s borgere. Alligevel har ingen andre end briterne haft direkte indflydelse på beslutningen. Et mindretal har berøvet flertallet en del af deres politiske rettigheder
9. juli 2016

Nogle byder Brexit-beslutningen velkommen og finder den fuldt ud demokratisk. Andre accepterer den, men er kritiske over for beslutningen og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den demokratiske proces, der ledte frem den. En vigtigere demokratisk indvending er imidlertid, at en beslutning om at forlade EU i sig selv er udemokratisk uanset kvaliteten af processen. Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU.

Den første demokratiske indvending er, at beslutningen er truffet hen over hovedet på en masse borgere – de andre borgere i EU – hvis liv og status som medbeslutningstagere på, hvad der hidtil har været europæiske beslutninger, berøres og ændres som følge af Brexit. Briternes beslutning om at stemme om EU-medlemsskabet umyndiggør resten af EU’s borgere i forhold til en politisk beslutning, som har vidtrækkende konsekvenser for dem.

Vi kan allerede se, at Brexit har store økonomiske konsekvenser, der rækker langt ud over Storbritannien. Mere bekymrende er, at andre EU-borgeres rettigheder ændres eller annulleres ved beslutningen. Mest håndgribeligt gælder det EU borgere, som bor i Storbritannien. Mindre håndgribeligt, men ligeså vigtigt fra et demokratisk synspunkt er, at briternes beslutning om at ’tage kontrollen tilbage’ betyder, at de tager kontrollen fra andre i forhold til at være medlovgivere på beslutninger, som hidtil blev anset for at angå alle europæere i fællesskab. At tage kontrollen fra andre uden deres medbestemmelse er ikke demokratisk. Firkantet sagt berøver et mindretal flertallet en del af deres politiske rettigheder.

Den anden principielle demokratiske indvending mod Brexit er, at den alt andet lige rykker en række beslutninger fra et system, der er relativt åbent og demokratisk i form af dets procedurer, og hvor magt-uligheder forsøges tæmmet af fælles lovgivning, over mod et internatonalt system baseret på diplomati uden åbenhed eller effektivt sanktioneret fælles lovgivning. Her er det rå magtbalance, som råder. Det gør det vanskeligere for borgere i Europa at træffe demokratiske beslutninger sammen i fremtiden. Beslutninger, hvis indhold vanskeliggør demokratiet, kan ikke anses for at være demokratiske, heller ikke hvis de eventuelt er truffet efter demokratiske procedurer.

Postnationalt demokrati

Bag accepten af briternes farvel til EU ligger en forestilling om, at demokrati er lig med national selvbestemmelse. Den overser, at individer og borgeres interesser og relationer i vores tid ikke kun er spundet nært sammen med deres landsmænds, men sammen med en meget bredere kreds af personer. Demokratiet indebærer derfor, at alle bør have lige indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres interesser og relationer, uagtet at de går på tværs eksisterende nationale grænser. Det rummer en udvikling fra det nationale til det post-nationale demokrati.

Indvendingerne mod det post-nationale demokrati er, at nationer for det første har ret til at udøve deres suverænitet, og for det andet at demokratiet forudsætter en fælles (national) identitet, fordi vi ikke er i stand til at praktisere demokrati med mennesker, som vi ikke deler identitet med.

Det er vigtige indvendinger, men den første gentager blot dét, som bliver udfordret af det transnationale demokrati, nemlig nationernes suveræne ret til at bestemme selv.

Den anden indvending må mødes med spørgsmålet, om ikke den påståede manglende evne til at træffe demokratiske beslutninger med andre, som man ikke deler identitet med, baserer sig på en selvkultiveret uvilje til at gøre det. Der er grundlæggende tale om en holdning til, hvem man bør træffe demokratiske beslutninger sammen med, ikke en umulighed i sig selv.

Udemokratisk alternativ

Bekymringen er selvfølgelig, at transnationale demokratiske beslutninger hægter mange af – især de dårligst stillede – og dermed bliver de politiske institutioner endnu mindre responsive over for deres interesser. Resultatet er i sidste ende mindre opbakning.

Brexit forklares rimeligvis med, at globaliseringens og europæiseringens ’tabere’ stemte for at forlade EU. Og EU og dens medlemsstater har seriøse udfordringer i forhold til den overordnede økonomiske politik, der i al for høj grad retter sig mod at tiltrække og berolige investorer og kreditorer og i al for lille grad mod at sikre gode sociale og økonomiske vilkår for alle borgere. Men det er usandsynligt, at et fremtidigt regime baseret på diplomati og internationale forhandlinger vil være mere responsivt, og det er sikkert, at det vil være mindre demokratisk.

Det kan diskuteres, om EU har et demokratisk underskud, men det er under alle omstændigheder mindre end hos dets ’diplomatiske alternativ’, og det er dét, der må være den relevante sammenligning, så længe vi lever med så høj en grad af gensidig afhængighed på tværs grænser, som vi gør i dag.

Tore Vincents Olsen er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Glavind

"En vigtigere demokratisk indvending er imidlertid, at en beslutning om at forlade EU i sig selv er udemokratisk uanset kvaliteten af processen. Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU."

"Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU."

Wow - jeg skulle lige læse den her to gange - og så mandens titel - lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet' - det institut, der også går under øgenavnet 'magtens rugekasse', fordi en masse toppolitikere har fulgt instituttets undervisning .

"Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU."

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bill Atkins, Torben Skov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Nille Torsen

Forfatteren overser fuldstændigt, at funktionelt demokrati forudsætter en befolkning som kan kommunikere effektivt indbyrdes, og som i rimelig grad deler værdier og livsvilkår. Det betyder bl.a. at befolkningen må have en begrænset størrelse. Det er ikke tilfældigt at man inddeler lande i delstater, provinser, amter, kommuner etc. Hvis man f.eks. lod hele verden være ledet af et parlament med samme beføjelser som det danske folketing, ville det ikke være demokrati, men en form for flertalsdiktatur.

Det kan vel ikke undre, at man praktiserer sofisme på vismandsskolen.

Fra Wikipedia:
"Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte 'sofister' stod for. Rent sprogligt kommer 'sofist' fra sophia, som betyder visdom. Dette adskiller sig fra termen 'filosof', der direkte oversat betyder 'ven af visdommen'. Det vil med andre ord sige, at sofisterne anså sig selv som en slags gruppe af vismænd i vismandstraditionen, til forskel fra filosofferne, der mere beskedent så sig selv som søgere af visdom (og vished), og som altså ikke på forhånd ville erklære, at de havde fundet den.

Sofisterne underviste mod betaling i filosofi, semantik og retorik. De underviste ikke med det formål at viderebringe bestemte værdier, men for at lære eleven at argumentere for sine egne synspunkter."

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Per Harry Hansen

Min umiddelbare reaktion opå Brexit var: så umådeligt usolidarisk. At det skulle være udemokratisk faldt mig ikke ind. Men o.k., der ER faktisk nok engang truffet en beslutning, som har betydning for mig, uden at jeg har kunnet give mit besyv med.
Den er "langhåret".

Martin Sørensen

Ordet Demokrati er oldgræsk og skal deles op for at få sin mening,. Demos er folket. Krati betyder styre, folkets styre,

"En vigtigere demokratisk indvending er imidlertid, at en beslutning om at forlade EU i sig selv er udemokratisk uanset kvaliteten af processen. Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU."

Debatørens argument er at når et land vælger og melde sig ud så sker det på de andre landes bekostning. men her i har debatøren fuldkommen overset, hvad EU faktisk er. og spillet på den streng som eu IKKE er.

EU skulle i sin opbygning være en union af forskellige lande som der frivilligt har valgt og være i union sammen, hvillet pr automatik giver hvert land retten til frivilligt og vælge ikke og være i union med resten af unionen og alene. dette faktum gør folkeafstemninger til DEMOS-KRASIA folkets styre folks vilje

EU er ikke en stat. der eksistere ikke et eu folk, mens EU´s folk består af mange forskellige folkeslag som der FRIVILLIGT at valgt og være i union med de andre folk. i unionen,.

Jeg er basis demokrat dette vil sige jeg tror ikke på et repræsentativt demokrati som ide. overhoved et repræsentativt demokrati kan og vil aldrig blive andet end repræsentanter, som der kan vælge om de vil være repræsentanter af dem som vælger dem eller dem som betaler dem for at gøre det muligt og blive valgt. hvorved at det represantive demokrati med størst sandsynlighed. altid ender med det sidste hvorved det nu ikke er demokratisk men plutokratisk pluto er så også oldgræsk og betyder penge, og kan oversættes til pengestyre som basis demokrat har jeg et virkeligt problem med og stole på nogen repræsentant,. overhoved. derfor har mit ideelle styre ikke et parlament, mens alle love nu kunne skrives i en form for Wiki lov. hvor man samarbejdede om at skrive de love som der nu skal til folkeafstemning. for at blive til lov.

jeg kan godt leve med kompromis i den schweiziske løsning hvor folket altid har veto ret over parlamentet der altid uanset hvad vil i sin represantive form ha et klart plutokratisk element .

EU er et oligarkisk plutokrati et fåmandsvælde. der er styret af pengene ergo så langt væk fra hvad man kan kalde et demokrati overhoved, efter min gode mening og holdning så har.debatøren, helt enkelt drukket af natpotten. når man påstår at en folkeafstemning, om at træde ud af eu er udemokratisk.

https://da.wikipedia.org/wiki/Demokrati

Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Hilarious!!!

Ok: Hvis jeg har forstået forfatteren ret, så betyder det, at hvis vi vil af med Nordøstsjælland, så skal både vi og de have lov til at stemme for eller imod (eller undlade).

Hvis vi derimod vil ud af Danmark, så skal samtlige eu-borgere til stemmeurnerne (eller undlade - frivilligt - at afgive stemme).

Bag accepten af briternes farvel til EU ligger en forestilling om, at demokrati er lig med national selvbestemmelse. Den overser, at individer og borgeres interesser og relationer i vores tid ikke kun er spundet nært sammen med deres landsmænds, men sammen med en meget bredere kreds af personer.

Nemlig! Hele Verden! ... og ikke kun medlemmerne i den handelstandsforening der kalder sig EU.

Den globale fattigdomsfælde som EU er frontorganisation i, er med til at skævvride verden og skabe en social uligevægt både mellem regioner og lande, men også internt i landene, hvor nogle lønmodtagere vinder, og andre taber på de hastigt foranderlige arbejdsmarkeder.

Når EU eksv. lægger op til at biobrændstof er det EU vil satse på i fremtiden, så kaster magthaverne i verdens fattige lande sig over produktion af biobrændstof og inddrager alle tilgængelige jordarealer, tilplanter dem med olieholdige planter så langt øjet rækker, og tømmer landområderne for lokal-økonomiske muligheder. Ur- og regnskov fældes. Jord eksproprieres og landsbyer nedlægges. Lokalbefolkningen må søge til byen. Produktionens overskud går i magthavernes lommer.

EU gør de rige rigere, og de fattige ...dem snakker vi ikke om.

Bjørn Pedersen

Og vi kan vel på samme tid nævne, at Grønland ikke har retten til at kalde sig et selvstyre. Vi stemte jo ikke i Danmark, for slet ikke at tale om EU om de måtte have et selvstyre eller ej, så derfor måtte det resultat være udemokratisk. Samme gør sig gældende om grænsedragningen i 1920. Det skulle have været hele den danske og hele den tyske befolkning, der skulle have stemt. Og naturligvis resten af Europa.

Og hvis endnu et land i Europa står klar til at komme ind i EU, ifølge hvilke krav der måtte være, skal vi alle naturligvis stemme om det.

Og endelig skal beslutninger truffet af EU landende, der påvirker europæiske, ikke-EU lande naturligvis også til afstemning. Hvis 51% af ikke EU-lande mener at EU-landene ikke skal indføre en EU hær, eller hæve toldpriser, så skal man selvfølgelige rette sig efter det i EU. Det skal jo være demokratisk. Og hvis den amerikanske befolkning ikke ønsker en TTIP aftale, eller den europæiske befolkning stemmer nej (nå ja, hvornår gør vi det? det påvirker jo de suveræne borgere i Europa, den europæiske demos), skal vi naturligvis heller ikke indføre den.

"Den anden indvending må mødes med spørgsmålet, om ikke den påståede manglende evne til at træffe demokratiske beslutninger med andre, som man ikke deler identitet med, baserer sig på en selvkultiveret uvilje til at gøre det. Der er grundlæggende tale om en holdning til, hvem man bør træffe demokratiske beslutninger sammen med, ikke en umulighed i sig selv."

Absolut enig. Når dem der ser sig selv som eliten, som Platos "filosofkonger", ikke mener at andre af (indbildt) lavere stand kan overskue hvilken fremtid de ønsker for deres eget samfund, er der tale om en selvkultiveret uvilje til demokratisk samarbejde.

Kurt Nielsen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Hvad med Lissabontraktatens bestemmelser om udmeldelse - står de der kun til pynt, eller er de også udemokratisk besluttede? Fordi de gør det hele mere besværligt? Hvad så med resten af Lissabontraktaten?
"At tage kontrollen fra andre uden deres medbestemmelse er ikke demokratisk. " - altså, hvis et kartel kontrollerer hele markedet for et eller andet, så er det udemokratisk at tage denne kontrol fra dem - uden deres medbestemmelse?
Tore Vincents Olsen - er du sikker på, at din uvilje til at acceptere Brexit ikke er baseret på en selvkultiveret uvilje til at forstå, at demokrati betyder folkestyre?