Kronik

Jeg, et undermenneske

Jeg passer ikke ind i det effektive samfund. Det offentlige peger fingre ad mig. For systemet er perfekt, de ansatte har ingen skyld, og de ansvarlige gemmer sig bag deres ansatte, der er blevet trænet i at vende enhver situation rundt, så borgeren altid ender som den skyldige
Jeg passer ikke ind i det effektive samfund. Det offentlige peger fingre ad mig. For systemet er perfekt, de ansatte har ingen skyld, og de ansvarlige gemmer sig bag deres ansatte, der er blevet trænet i at vende enhver situation rundt, så borgeren altid ender som den skyldige

Johanne Sorgenfri/iBureauet

Debat
19. juli 2016

Jeg er en af de skyldige, jeg er fattig, og jeg er på offentlig forsørgelse, og derfor er jeg pr. definition skyldig – eller i hvert fald medskyldig i alle samfundets kriser.

Jeg hører det i radioen, på tv, læser om det i aviserne og på sociale medier, sammen med resten af Underdanmark er jeg skyldig. Der sparkes nedad, der spilles sorteper, dette er det eneste område, hvor den såkaldte trickle down-effekt rent faktisk har virket.

Hvis man ikke tror, at denne hetz, denne sparken nedad, denne hængen ud har nogen effekt på det enkelte menneske, må man tro om igen.

På bunden af samfundet bliver man vred, ked af det, skuffet og frustreret, man gemmer sig væk og vil helst flygte fra det hele, og da man ikke kan flygte, flygter man ind i sig selv og bliver asocial.

Det værste er dog, når man gentagne gange skal i kontakt med myndigheder, banker og lignende. Her er man intet værd og kan behandles efter forgodtbefindende.

Men ikke nok med det: Det er også den fattige, underborgeren, der skal udvise tolerance over for diverse sagsbehandleres luner, og deres ’jeg er bedre end dig’-attitude.

De fleste danskere har aldrig været i direkte kontakt med det offentlige. De arbejder, får deres løn og betaler deres skat, de har endnu en følelse af frihed, af det frie valg, af at blive respekteret.

Men hvis der kommer den mindste slinger i valsen, så får piben en anden lyd, så bliver du udsat for formynderi, nedværdigelse, hetz og mistro.

Potential bedrager

Man ringer, sættes i en automatisk kø, lytter til ulidelig dåsemuzak, en mekanisk stemme i røret fortæller, at man nu er nummer ni i køen. Og problemet, man sidder med og ikke kan løse uden hjælp, vokser og vokser i hovedet på én. Panikken sætter ind, for kun det offentlige kan hjælpe, hvis ellers det har viljen til det.

Når man så endelig kommer igennem, mødes man som oftest af en sagsbehandler, der er blevet skolet til at se enhver borger som potential bedrager, og som har lært at lægge følelserne væk.

De forstår ikke borgerens frustrationer, der ellers kunne mindskes, hvis blot de udviste lidt empati. Selv når reglerne forbyder dem at hjælpe, kan medmenneskelighed gøre underværker for en borgers selvværd og følelsen af at tilhøre et fællesskab, for relationen til det offentlige og muligheden for at komme videre. Men empati er der ikke plads til.

I banken opdager man ligeledes hurtigt, at man bliver set ned på, og man behandles derefter. Du er intet værd, der er ingen penge at hente hos dig som person, du er ikke rentabel, og de accepterer dig kun som kunde, fordi loven siger, at det skal de.

Giver man så udtryk for sin frustration, har sagsbehandlerne lært, at de bare skal lægge røret på. Den slags giver bagslag, for det øger frustrationen, vreden og følelsen af afmagt. Det påvirker selvværdet, og når man nu alligevel ikke er noget værd, hvorfor så overhovedet prøve?

Politikerne har udtænkt, at den bedste medicin er pisken. Men netop pisken fjerner den værdighed, den enkelte har brug for til at kunne kæmpe sig ud af sin situation, at blive målrettet og kunne se et lys i horisonten.

Underborgeren er i stor fare for at blive depressiv oven i de problemer, han eller hun har i forvejen som følge af arbejdsløshed eller sygdom.

Underborgerne låses fast i en rolle, de er blevet pålagt af samfundet. Mediernes og magthavernes hetz siver ud og nedad i samfundet, så det ender som samfundets kamp mod Underdanmark.

Lad os deles om arbejdet

I årtier har virksomhederne og arbejdsgiverne kæmpet for effektiviseringer, der sammen med digitaliseringer af arbejdsprocesser helt naturligt fører til et stadigt svindende behov for arbejdskraft.

Som arbejdsmarkedet er indrettet i dag, er der reelt set kun brug for cirka 75 procent af arbejdsstyrken, og det behov vil blive stadigt mindre, og stadigt færre vil være i stand til at forsørge sig selv.

Spørger man virksomhederne og de fleste politikere, er løsningen vækst, men vækstteorien er ikke holdbar i en verden med begrænsede ressourcer.

Løsningen er større lighed. Man må deles om det arbejde, der er. Man må igen lære at nøjes, sætte forventningerne ned. I dag lader samfundet 5-10 procent af befolkningen om at nøjes på vegne af alle andre.

Men det er ikke den arbejdsløse, der er ansvarlig for fordelingen af det arbejde, der nu engang er. Det er politikerne, der er ansvarlige for de arbejdsmarkedspolitikker, vi har.

Dermed er det også politikerne, der er ansvarlige for, at der er arbejde til alle arbejdsduelige borgere. Hvis der ikke er arbejde til alle, bør alle deles om det arbejde, der er.

Men også som syg eller førtidspensionist mærker man pisken, for i Danmark handler det ikke om motivation, men om straf.

Straf for at du ikke er deltager på arbejdsmarkedet, straf selv når samfundet har erkendt, at du som borger ikke har mere at give af.

Straf er blevet et middel til at vise dem, der stadig er en del af arbejdsstyrken, hvor galt det kan gå, hvis man ikke længere kan leve op til den moderne verdens krav.

Det statistiske liv

De af os, der kan huske tiden før digitaliseringen af samfundet, husker også alle de advarsler, der kom, og som forudså en dehumanisering af borgerne. Borgerne ville blot blive til numre.

Det er netop, hvad der er sket, for it-systemer forstår kun numre. Sagsbehandlere og kundeservicemedarbejdere ansættes i højere grad på basis af deres computerfærdigheder end på grund af deres empatiske eller logiske evner, og derfor ser de borgernes adfærd som noget, der skal kunne passes ind i tabeller og skemaer, følge statistikker og være gennemsnitlige.

It-systemer tager nemlig ikke højde for variationer i tingenes udvikling eller gang. De har ingen følelser eller kapacitet for logisk tænkning. Og medarbejderne evner det ikke og er derfor tvunget til at følge regler, der ikke tager højde for uheld eller force majeure.

Arbejdsgivere, der burde være de ansvarlige, evner heller ikke at se andet end tal og statistikker. Og det gør ikke noget, at der ikke er logik i dem, bare de holder sig inden for reglerne.

I Danmark er det digitaliserede samfund perfekt. Det passer perfekt til det statistiske liv og det statistiske menneske, men o ve dig, hvis du ikke magter at leve det statistiske liv, hvis du er en af de uheldige, der er sat uden for døren og ikke kan leve det liv, politikerne har planlagt, at du skal leve!

Så er du uden tvivl selvforskyldt, og så må du bare acceptere alt det ubehag, det medfører. For systemet er perfekt, de ansatte har ingen skyld, og de ansvarlige gemmer sig bag deres ansatte, der er blevet trænet i at afvise alle former for reklamationer og få enhver utilfredshed hos borgeren vendt rundt, så det altid er borgerens skyld.

Systemet tager ikke længere højde for held eller uheld, eller for at tingene ikke altid går som planlagt. Det er altid borgerens skyld, hvis tingene ikke går som planlagt.

Derfor vil jeg meget gerne undskylde over for læserne her, såvel som over for det danske system, de danske love og regler, over for vore politikere, at jeg er og vedbliver at være – et menneske!

Liliane Murray er brøkførtidspensionist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Jeg er og ved bliver at være – et menneske! siger Liliane Murray. Og når vi er mennesker nok, så lad os lave en revolution!

Arne Albatros Olsen, Teodora Hansen, Ernst Enevoldsen, Mads Berg, Flemming Berger, Leif Høybye, Lars Peter Simonsen, Dorthe Meyer, Elise Berg, Hans Paulin og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

" Giv abstraktionerne hvad der er deres , men mennesket sigselv ".

Så en tilføjelse til dine kommentarer om digitaliseringen, er det min erfaring, dels udfra et tidligere it-studie at det er en indbygget "autisme" i systemerne her.

Hivs man laver en fejl i en kodning, er der intet der vil fungere på en webside.
Hvis de offenlige system for sagsbehandling af et individ/en sag bliver udsat for en situasion som der ikke er taget højde i systemets opbygningen, vil reaktionen typisk være den samme.

Heraf analogien med autisme.

Faren er her at denne "autistiske" tendens i højere og højere grad mere eller mindre ubevidst bliver accepteres en del af virkeligheden, "der bare er sådan". Hvilket faktisk er temmelig grotesk, når man tænker lidt over det.

Men det er måske noget for Information at undersøge nærmere.

Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Elise Berg, odd bjertnes, Anne Eriksen, Hans Paulin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er en forstemmende oplevelse som undermennese at appellere til medmenneskelighed. Reglerne er der jo ikke så meget at stille op med.
Medmenneskelighed er der nemlig ikke afsat tid til i systemet, som må tage netop den tid, der er afsat til sagen.
Dermed kommer undermennesket endnu engang til at føle sig "under" og går derfra med en grim smag af ikke at blive hørt som ligeværdig og er endnu engng blevet bekæftet i at være 'under'.

Under administration. Under behandling. Under ombrydning og redigering. Under-lagt. Under-menneske.

Arne Albatros Olsen, Teodora Hansen, Mads Berg, Carsten Søndergaard, erik mørk thomsen, Peter Wulff, Tue Romanow, Leif Høybye, Jørn Andersen, Lars Peter Simonsen, Heidi Larsen, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Jan Weis og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg var så heldig at blive tilknyttet et kommunalt mentorforløb, så jeg fik professionel hjælp af en uddannet socialrådgiver til at finde rundt i det "autistiske system" (tak til peter Fonnesbech for den meget rammende karakteristik af systemDanmark).

Det var guld værd, i både direkte og overført betydning. Jeg fik den økonomiske hjælp, jeg havde ret til, og i tilgift lærte jeg et menneske at kende, som med liv og sjæl gik op i at slå mure ned og kræve min ret, også når jeg selv ind imellem tabte modet, for det var nemlig hvad hun var uddannet til, hvorfor arbejdet i sig selv gav mening ikke blot for mig, men også for hende.

Og hun stillede ikke blot krav til og insisterede over for det system, der af al magt forsøgte at få mig til at gå væk, hun stillede også krav til mig; ikke hjernedøde krav om at stå til rådighed for et ikkeeksisterende arbejdsmarked, men basale, medmenneskelige krav såsom at huske at spise noget, huske at få studset skægget, huske at gå til tandlægen - hun havde således fornemmet, at jeg led af tandlægeskræk, så hun lavede en aftale bag min ryg, så jeg fik svært ved at undslå mig med, at jeg havde "glemt" det.

Men alting får en ende, og jeg er nu igen "on my own" - ene mand mod et stort, umenneskeligt system. Jeg savner hende, men hun gav mig selvtilliden igen ved at insistere på min ret, også selv om hun selv ind imellem blev chokeret over systemets træghed. Men det var på tide, at vi sagde farvel til hinanden, jeg var begyndt at blive småforelsket i hende, selv om jeg kender begrebet "overføring" fra psykoanalysen gør det mig jo ikke immun for fænomenet.

Det er da absurd, at man lader vanviddet nå så stort et omfang, at man må ansætte en særlig faggruppe, der med stort besvær kan nsvigere rundt i det autistiske system og hjælpe borgerne med at få deres ret.

Arne Albatros Olsen, Hans Kvisgaard, Teodora Hansen, Viggo Okholm, Mads Berg, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Keld Albrektsen, Calle Hansen, Lars Peter Simonsen, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Eddie Pier, Anne Eriksen, Anders Sørensen, Steffen Gliese, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Hvordan kan det være, at Flopcenterfascismen får lov til fortsat at herske her midt i et påstået oplyst demokratisk folkestyre – hvilke politikere introducerer dog denne humanistiske aberration i samfundet, som giver mindelser om den nazistiske arbejdslejrtænkning, hvilket fælt menneskesyn ligger der ikke bag ved, udelukkende benyttet til administrativ tortur af ordentligt folk – i mange tilfælde med dødelig udgang uden påtale eller tilstrækkelig opmærksomhed fra samfundets side …

Hans Kvisgaard, Teodora Hansen, Mads Berg, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Peter Wulff, Leif Høybye, Jørn Andersen, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet, Lise Lotte Rahbek, handler om forandret loyalitet, og det eneste, man kan sige om det, er, at når det kan skifte den ene vej, kan det også skifte den anden, og det handler nok mest af alt om, hvor store grupper der er tale om. Efterhånden som middelklassen forarmes, kommer vi tilbage til et menneskeligt samfund.

Arne Albatros Olsen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Lars Peter Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, præcis, Niels Nielsen, men i virkeligheden var hun blot en socialrådgiver, der havde fået lov til at have de funktioner, det er meningen, at en socialrådgiver skal have: at rådgive dem, der har behov for det, om deres rettigheder i det sociale system og iværksætte hjælpen.

Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Lars Peter Simonsen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg ved det ikke, Steffen Gliese.
Jeg tror, at selv denne og den cirkulært afløsende regering er klar over, at så længe middelklassen kan holdes passive i skræk for at miste sine egne jobs, så vil de aktivt hakke nedad som nu.
Indtil videre er det 'kun' den nederste del af middelklassen, som mærker suget fra undergrunden. Den veletablerede middelklasse er der ingen politiker, som er dumme nok til at røre. Endnu.

Hans Kvisgaard, Teodora Hansen, Mads Berg, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, john andy houbo Pedersen, Flemming Berger, Torben Skov, Tue Romanow, Leif Høybye, Lars Peter Simonsen, Anne Schøtt, peter fonnesbech og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hej Liliane,Virkelig befriende, at læse dit indlæg.
Tror desværre ikke vi bliver hørt, da middelklassen fortsat er i flertal, og "vi andre" fortsat er et lille mindretal. Det jo set før, at når der opstår kriser findes der forskellige prygelknaber frem: kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere (hvornår kommer der borgerløn?) førtidspensionister, ældre, flygtninge, immigranter, indvandere, osv. Det er jo også noget der flytter fokus fra de væsentlige systemfejl, som ingen har lyst til at tale om!
Vil til sidst henviser jeg til et vægtigt skrift: "Kapitalismens socialpsykologi" skrevet af Peter Brükner.
Tror magteliten/politikerne har fået ideer derfra?

Teodora Hansen, Bjarne Andersen, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Du er et overmenneske fordi du tager kampen op mod de asociale sociopatiske politikere som i høj grad bevist har ødelagt Danmark udelukkende for pengenes skyld. Du kæmper imod den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magt elite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere. Du er en af frontløberne som med tiden vil genskabe den skandinaviske model i modsætning til den amerikanske, hvor alle pengene går til den ene procent og fanden tager resten.

På bunden af samfundet bliver man vred og melder sig ind i de sociale grupper på internettet som kæmper imod de fattigdomsskabende nedladende politikere.I dag henvender man sig ikke til det offentlige hvis man har brug for hjælp, i dag skal man have en advokat med for at få den ret man ifølge loven har krav på.

Den store sociopati har ramt politikerne, socialcheferne, og kundeservicemedarbejdere. Man ansætter udelukkende sagsbehandlere uden følelser eller empatiske evner. Men værst er det at dem som kan sanse at systemet er forkert, ikke udøver civil ulydighed og ikke slår sig sammen til effektiv modstand.Det normale empatiske menneske reagerer imod den type dehumanisering af borgerne, organiserer sig og tager den nødvendige politiske kamp. I dag er LO overløbere til Magteliten og derfor dødvægt, derfor skabes en lignende organisation på de sociale medier, hvilket i øvrigt er gratis, og der er rigeligt med gratis hjælpere derude. Det er sådan velfærdssamfundet blev skabt og dette er sådan fremtiden skabes, velfærden er vores ansvar.

Vi er hundrede tusinder som kæmper for velfærdsReformationen, ingen velstand uden velfærd, ikke uden de 40 % af de fattigste i samfundet, bunden skal iltes for at landet kan gro. Vi vil genskabe velfærdssystemet som sætter mennesket først, Danmark er et af verdens rigeste lande og der er tusinde af milliarder, alt andet er løgn og hjernevask. Fat mod vi er mange som følger din kamp, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund, vi ses på de sociale medier.

Arne Albatros Olsen, Hans Kvisgaard, Teodora Hansen, Mads Berg, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Leif Høybye, Lars Peter Simonsen, Helene Kristensen, peter fonnesbech, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Sterling
Du får min anbefaling for tale det stærke, trods modstand stadig kæmpende undermenneske op!

Jeg har endnu tilgode at opleve, at en kommune, en jobcenteransat eller selveste arbejdsgiverministeren have andet end et skuldertræk til overs for facebookgrupper, men derfor udfylder I nu alligevel en aflastningsfunktion på bunden.
Når konkrete tiltag, planer, adfærdsanvisninger og aktioner i disse grupper opstår, kan de bestemt have videregående effekt.

Arne Albatros Olsen, Hans Kvisgaard, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Lars Peter Simonsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

På én gang opløftende og dybt nedslående!
Jeg vil nøjes med et dybfølt, "Tak, Liliane"!

Arne Albatros Olsen, Hans Kvisgaard, Viggo Okholm, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Liliane Murray
Tager fejl på et afgørende punkt og det er, at der ikke findes "undermennesker" men "undersystemer". :-) Historien har igen og igen bevidst at der er (under-)systemer der gør syge mennesker mere syge, der får mennesker der er uden for arbejdsmarkedet til at rykke endda længere uden for arbejdsmarked, der gør flygtninge endnu mere hjemløse og utilpassede end de er, der gør umenneskelige krige endnu mere umenneskelige - Den bedste medicin imod dettet er måske udtrykt af Nyrup med ordene: "Kan vi ikke bare gøre det lidt bedre", fordi vi behøver at sende et røgsignal om at vågne op og prøve at forbedre systemet til alle dem der er blevet ligeglade, alle dem der kun tænker på magt eller penge, som helt har opgivet eller som har forvandlet sig fra at være menneske til at blive en blind lakaj for systemet.
- de eneste lys i den tunnel er næsten alternativet og enhedslisten....

Anne Eriksen

Jeg glæder mig over dit indlæg, Liliane - hvor er det godt!

Der tales her om, hvornår middelklassen får pisken at føle, og så...
Har vi tid til at vente på det? - og hvem siger at det går sådan, at alle så flytter milepælene og de umulige krav om at tage arbejde, der ikke er der?
Man kan få luft på de sociale medier, men er der så meget mere? - Alle bruger dem efterhånden - politikerne - de succesrige - IS - selvhjælpsgrupper osv. fint nok.
Men ud over underskrifter og protestmøder (i det små) - hjælper det så nok?

Med hensyn til ansættelser i det offentlige - sagsbehandlere, skattefolk og f. eks behandlere i "sundhedsvæsenet", så er jeg ikke sikker på, at de ikke foretrækker en mere empatisk holdning til dem, de skal "servicere".
Sandheden er nok snarere, at de er presset hårdt på at lade være - ikke bare tidsmæssigt - men i høj grad af "Systemet", der ikke lægger fingrene i mellem, hvis ikke deres diktioner følges kategorisk?
Hvem ønsker at være "Whistleblower" og blive lodset ud?
Men på tomandshånd skinner det klart igennem, at man føler sig hjælpeløs...

Vi har fået en regering, vi ikke ønskede - den lever formidabelt op til alle negative forudsigelser?
Nu fortsætter man gudhjælpemig med at planlægge nedsat topskat "fordi eller truer LA"? - eller er det ikke bare en undskyldning?

Teodora Hansen, Mads Berg, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Keld Albrektsen, Lars Peter Simonsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Som arbejdsmarkedet er indrettet i dag, er der reelt set kun brug for cirka 75 procent af arbejdsstyrken". Helt grundlæggende er det rigtig Lilian, men efter det blå tankesæt er der i høj grad brug for de sidste 25 procent tillige og skabe endnu større udbud af overflødig arbejdskraft.

Ikke for at arbejde, men udelukkende for at lægge pres på prisen på arbejde. Særligt på lavtlønsområdet.

...At sætte prisen på arbejde ned for ufaglærte og lavtuddannede, gerne 70 kr. i timen, er hele formålet med stort set alt, hvad svindler regeringen foretager sig - Intet andet.

Arne Albatros Olsen, Teodora Hansen, Ernst Enevoldsen, Poul Sørensen, Bjarne Andersen, Christel Larsen, Niels Duus Nielsen, peter fonnesbech, Tue Romanow, Peter Knap, Ivan Breinholt Leth og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Har anbefalet for det er på sin plads - indholdet af Lilian... men jeg er altså IKKE et undermenneske. Og systemets artige apologeter og spekulanter er ikke overmennesker heller. Kunne ikke falde mig ind at bruge et begrebsapparat der skulle implikere de var !

Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard skriver: "men hvad med konkrete løsninger - politiske løsninger - politiske partier, der sidder med løsningerne."

Jamen, du kan da bare spørge Joachim B. Olsen eller Anders Samuelsen - de har masser af løsninger og gode ideer til, hvordan Liliane Murray og ligesindede kommer ud af deres fortvivlede situation.

Søren Jensen

Kære Lillian, tak for en rørende og hudløst ærlig artikel, dem har vi brug for.
Folk sparker nedad fordi det er nemmere end at sparke opad. For at sparke opad, skal man jo løfte benet og man risikerer at få lort på skoen, hvis man rent faktisk rammer et af røvhullerne.
Nu har jeg ikke selv haft brug for det offentliges hjælp, siden SU'en altså, men det kan jo pludselig vende. Vi har brug for et opgør med det offentlige system, det er ikke rimeligt at folks skal trækkes rundt ved næsen, fra mistænkeliggørelse over ydmygelse til skam, blot fordi de har mistet et arbejde eller er blevet syge.
Vi har brug for et nyt parti, som vil give os ordentligheden tilbage, for det et det vi mangler i hele det offentlige system. Vilje til at hjælpe mennesker til selvhjælp på en ordentlig og anstændig måde, som man gjorde i gamle dage. Istedet har fået en spand ja-sigere, som svinger pisken over andre, at frygt for at smage den selv.

lad de offentlige tænke selv og lad dem hjælpe folk istedet for at være på nakken af dem hele tiden

Teodora Hansen, Viggo Okholm, Bjarne Andersen, Herman Hansen, Anne Eriksen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Jeg opfatter hverken mig selv eller andre som undermennesker - men det er tydeligt, at det er der en del i andre dele af samfundet, som gør. Derfor synes jeg, at det er helt på sin plads at Liliane bruger udtrykket i sit indlæg.

Kunne jeg have anbefalet mere end én gang, havde jeg gjort det...

Undrer man sig over, hvad der får offentligt ansatte (eller nogle af dem) til at optræde tilsyneladende uden empati og menneskelighed, så kan Dorthe Birkmoses "Når gode mennesker handler ondt." anbefales - den findes både som bog og DVD.

Teodora Hansen, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen, Anne Eriksen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Men empati er der ikke plads til.” Det er Eichmann-syndromet og 'ondskabens banalitet'.

I 1961 skabte den jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendt begrebet 'ondskabens banalitet'. Det gjorde hun ved at analysere nazisten Adolf Eichmann under retssagen mod ham i Israel. Til en del af verdens bestyrtelse nægtede Arendt at dæmonisere Eichmann. Hun fandt ham gennemsnitlig på mange måder; intelligensmæssig gennemsnitlig men hul, latterlig, overfladisk, tankeløs og uden evne til at forholde sig kritisk til de uhyrlige samfundsmæssige konstruktioner, som han var omgivet af. Til sin egen overraskelse fandt Arendt, at Eichmann var 'motivløs' – bortset fra en meget stor optagethed af hans egen karriere.

Det mest interessante i Arendts analyse er beskrivelsen af Eichmanns sproglige evner. Nazismen opfandt ligesom andre magtsystemer, der ikke kan få ideologien til at stemme med virkeligheden, nogle sprogregler, der efterhånden som magtudøvelsen radikaliseredes udviklede sig til rene absurditeter. Det mest kendte eksempel er nok 'Endlösung' – den endelige løsning – altså total udryddelse af jøder i Europa. Blandt mindre kendte eksempler er 'Umsiedlung' og 'Arbeitseinsatz im Osten' som begge betyder anbringelse i KZ-lejr.

Formålet med disse sprogregler var ifølge Arendt ikke at holde aktørerne i det nazistiske udryddelsesapparat uvidende om virtkeligheden – den kendte de udmærket - men at få dem til at afkoble virkeligheden fra deres 'normale' opfattelse af f.eks. mord, løgn og tortur. Arendt fandt, at Eichmann var meget modtagelig for fraser og eufemismer, og dette kombineret med hans manglende evne til almindelig klar tale, gjorde ham til en unik behersker af de nazistiske sprogregler. Eichmann kunne ikke åbne munden uden at klchéer strømmede ud af ham, skrev Arendt. (Eichmann in Jerusalem)

Spørgsmålet, som Arendt ikke stiller, er, om der skal specielle – eventuelt ekstreme - samfundsmæssige forhold til at frembringe en type som Eichmann, eller om Eichmann-typen altid er til stede under alle samfundsformer – blot kræves der bestemte situationer i samfundet, for at Eichmann-typen træder frem og bliver almindelig? Sådanne situationer kunne f.eks. være, at bestemte magtforhold gør 'uretfærdige' handlinger 'nødvendige'. Sprogregler af eufemistisk karakter opstår i forbindelse med en lange række af overgreb på personer på samfundets bund, som ingen forbindelse har til samfundsmæssige kriser. De moderne eksempler på sådanne sprogregler er 'ressourceforløb', 'arbejdsprøvning' og 'arbejdsmarkedsparathed' – begreber som alle har en indirekte forbindelse til 'den nødvendige økonomiske politik'. Som Liliane Murray påpeger, drejer det sig om en slags straf – forklædt i et sprog, som antyder at systemet hjælper ofrene for krisen. Eichmann påstod under retssagen, at han 'hjalp' jøderne til en nådig død i lyset af deres uhyre vanskelige situation.

Hannah Arendt understregede, at formålet med hendes analyse af Eichmann ikke var at postulere, at der findes en Eichmann i ethvert menneske. Det, som det drejer sig om, er, at nogle mennesker i en krisesituation er i stand til at udføre overgreb på grupper af personer, der, ligesom jøderne under nazismen, er absolut eksterne i forhold til krisen og dens årsag. De personer, som udfører overgrebene, er næppe i vores nutidig kontekst en slags 'skabs-nazister'. De er blot Eichmann-typer: Overfladiske, tankeløse og uden evne til at forholde sig kritisk til det system, som de administrerer. Systemet skoler disse personer i sprogligt at afkoble virkeligheden fra deres 'normale' opfattelse af ret og refærdighed, fordi systemet i sig selv ikke magter at adressere krisens egentlige årsag. Syndebuk-effekten udgør ikke totalitarisme i sig selv, men det kan være begyndelsen på en glidebane, som ender i en totalitær stat.

Når 65 personer døde i de såkaldte 'ressourceforløb' kører forbi os som en blandt mange nyheder og ikke giver anledning til hverken ramaskrig, nedsættelse af en undersøgelseskommission eller anden politisk handling, er der ikke tale om en ny-nazistisk samfundstilstand, men om Eichmann-syndromet på en miniature-skala i forhold til nazismens uhyrlige overgreb. Hvis ikke vi råber STOP, kan det eskalere til historiens ofte uhyggelige gentagelser af sig selv.

Teodora Hansen, Poul Sørensen, Nikolaj Svennevig, Søren Roepstorff, Mads Berg, Carsten Mortensen, Pia Nielsen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Martin E. Haastrup, Peter Wulff, odd bjertnes, Colin Bradley, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Claus Høeg, Keld Albrektsen, Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund, peter fonnesbech, Bill Atkins, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov, Herman Hansen, Jan Weis, Ebbe Overbye og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ivan Breinholt Leth,

Du rammer særdeles præcist - og Hannah Arendt er i eftertiden virkelig blevet værdsat for sine analyser.
Netop de mange synonymer og simple sprog, der strømmer fra politikerne og forenklingen i medierne taler deres eget sprog. Man kunne fristes til at tro, at V ikke havde tilstrækkeligt med spin og vedledere, når man hører de stadige evindelige gentagelser "det skal kunne betale sig"...
Vi lever i et evigt postkontor - pakke 1 - pakke 2 osv.

Den forrige regering gjorde sit med "reformerne", som efterhånden har fået en meget ildelugtende klang - ordet.
Ja, det drejer hen mod et klimaks i form af krig, sammenholdt med de øvrige begivenheder globalt!

Handler man bevidst - eller ubegavet? - Eller tror man folk er det? Er det bare Eichmann-typerne?
Er det bare en effekt af at samle penge og magt til sig, for at redde sig selv?

Poul Sørensen, Mads Berg, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, peter fonnesbech, Bill Atkins, Torben Skov og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Det offentlige ansætter i dag folk i frontlinien med såkaldt "robusthed" som karaktertræk og receptionisten i jobcentret er udskiftet med vagtpersonale - Gad vist om de er bevæbnet med peberspay.

Anne Eriksen

Herman Hansen,

Husk, peberspray er forbudt-forbudt.
Men de har helt sikkert en alarm med direkte forbindelse til politigården på sig...

Ivan Breinholt Leth

Anne Eriksen
19. juli, 2016 - 14:48
Der skulle mod til for en intellektuel jøde som Hannah Arendt at gå imod strømmen og ikke falde for fristelsen til at dæmonisere Eichmann. Mange jøder hadede hende for det. På en måde var nogle af disse jøder mentalt set indrettet lidt ligesom Eichmann: De foretrak en syndebuk fremfor en dybere forståelse. Arendt beviste med sit intelektuelle mod og klarsyn, at hun var Eichmann's absolutte antitese. Det - og meget andet - bør hun huskes for.

Poul Sørensen, Mads Berg, Anne Schøtt, Flemming Berger, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
19. juli, 2016 - 09:40
Det er opløftende at vide, at der findes personer inden for systemet, som handler imod et monolitisk apparat og som ikke er hverken tankeløse, ukritiske eller uden empati.

Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tak for det, Ivan Breinholt Leth. Hannah Arendt bliver lidt af sommerens læsning :)

Poul Sørensen, Anne Eriksen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Læs også, hvad forfatteren Bent Vinn Nielsen har at sige om sagen i Berlingske i dag:

http://www.b.dk/nationalt/til-forsvar-for-tyggegummitesterne

Grethe Preisler, Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sikke et skodjob at have. Altså at være sagsbehandler i det kommunale system. Man burde jo tage og brokke sig over alle disse komplet meningsløse job også benævnt ”skodjobs”. Fyr hele bundet. Væk med del og hersk mentaliteten. Frigør de kreative kræfter.

Om fænomenet skodjobs http://modkraft.dk/artikel/om-f-nomenet-skodjobs

Det er selvfølgelig ”svært at finde en objektiv målestok (hvilke job er skod?), men et godt sted at starte er at spørge, hvad der ville ske, hvis hele denne klasse af folk forsvandt?”

”Sig hvad du vil om sygeplejersker, skraldemænd og mekanikere, men det er tydeligt, at skulle de forsvinde i en røgsky, ville konsekvenserne være øjeblikkelige og katastrofale. En verden uden lærere og havnearbejdere ville hurtigt være i problemer, og en verden uden science fiction-forfatter og ska-musikkere ville blive et betydeligt kedeligere sted.”

”Det er knap så tydeligt, hvordan menneskeheden ville komme til at lide, hvis kapitalfondenes CEO’er, lobbyister, PR-folk, aktuarer, telefonsælgere, pantefogeder og juridiske rådgivere skulle forsvinde på samme måde (mange overvejer, om den måske ville forbedres mærkbart)"

"Hvis nogen skulle designe et arbejdsregime, der var perfekt til at opretholde finanskapitalens magt, er det svært at se, hvordan de skulle kunne have gjort det bedre. Rigtige, produktive arbejdere bliver nådesløst presset og udnyttet.
Resten af befolkningen er delt op i et terroriseret lag af universelt udskældte arbejdsløse og en større gruppe, der grundlæggende får løn for ikke at lave noget, i stillinger skabt for at få dem til at identificere sig med den herskende klasses forståelse og perspektiver (managere, administratorer, etc.) – og specielt deres finansielle inkarnationer – og samtidig skabe et simrende had mod mennesker, hvis job har en tydelig og ubestridelig social værdi.

Det er klart, at systemet ikke er blevet bevidst designet. Det opstod på baggrund af næsten et helt århundredes forsøg.

Men det er den eneste mulige forklaring på at vi ikke, på trods af vores teknologiske kapacitet, arbejder 3-4 timer om dagen."

Og så var der nok heller ikke så mange syge.

Mikael Velschow-Rasmussen, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lol, Pia Nicolaisen, i "A Hitchhikers Guide to the Galaxy" kommer protagonisten på et tidspunkt til en planet, der er befolket af overskydende mennesker, altså mennesker, som ikke laver noget fornuftigt, men blot er en udgift for samfundet (ejendomsmæglere, skatteadvokater, revisorer etc.), og som en planet i økonomisk krise derfor har eksporteret til en øde planet.

Vor helt bliver en meget vigtig person på denne planet, fordi han er den eneste, der kan lave en pizza; uden ham ville de alle sulte ihjel.

Charlotte Svensgaard, Pia Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Torben Skov, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Anders Poulsen

Jeg tror desværre at de politikere "mennesker" der har kørt det her system i stilling udmærket har vist hvad der ville ske, det er løntrykkeri af værste skuffe.

Brugte engang over en time sammen med min mor på at få svar på et spørgsmål til hjemmeplejen, vi blev hele tiden stillet videre til en anden person, hvor vi så igen kunne sidde og nyde den autistiske musik, få snakket øret af og så blive sendt videre igen, til sidst havnede vi så hos den første person vi snakkede med, som så blev lidt pinlig over situationen og endelig fik fumlet sig sammen til at finde noget frem som mindede om et svar, kan ikke huske hvad det handlede om, telefon helvedet er det eneste jeg husker... De sender allesammen lorten videre så længe de kan slippe afsted med det.

Bo Carlsen, Mads Berg, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Bill Atkins og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg har på det sidste ført nogle samtaler med en nabo - yderst loyal mod samfundet - der har gået ledig nu i halvandet år, efter at have været beskæftiget på arbejdsmarkedet uafbrudt i 25 år, primært i administrative job på mellemlederniveau og med studenterhue. 3-4 forskellig job. Hun fortæller om et system, som er så bureaukratisk og ineffektivt og demoraliserende og nedværdigende, at jeg efter nu også at have læst Liliane Murray beretning, faktisk tror at systemet er beregnet til at knække folk ...og jeg tror i øvrigt ikke, at de opslåede job reelt er ledige. Behandlet som en svindler uden anklage. Der er jo tale om et kafkask helvede.

Man har svært ved at tro på det man hører - der burde skrives en fuldstændig rapport, som alle kunne forstå. Ikke nødvendigvis politikerne, men alle os der ikke har oplevet det - så vi sammen kan vælge nogle andre politikere.

Godt gået Liliane Murray.

Ebbe Overbye, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Frederiksen

"Dermed er det også politikerne, der er ansvarlige for, at der er arbejde til alle arbejdsduelige borgere. Hvis der ikke er arbejde til alle, bør alle deles om det arbejde, der er."

Og det er jo ikke bare en holdning. Det er (grund)loven:
"§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. "

Steffen Gliese

Men baggrunden for det hele er et forfejlet menneskesyn, som man kan iagttage gang på vinder frem under forskellige teoridannelser: en reduktion af menneskets overmåde mange færdigheder og anlæg, som med tiden har været forsøgt forklaret med psykologi, biologi, instinkt, genetik og utallige variationer deraf. Ønsket om at opnå udtømmende viden er så tillokkende, men man opnår ikke udtømmende viden om det, man selv er, og videnskaben er meget, meget mere primitiv, end folk gør sig det klart - og i sidste ende kan den ikke andet end hævde argumenterede påstande.
Hvad der imidlertid gør alting mere ødelæggende nu, er den lethed, hvormed bestikkende teorier og fragmenter af viden spreder sig, fremstilles og forstås som udtømmende forklaringer, selvom det er klart for et barn, at det aldrig kan være tilfældet.
Der er ingen anden tryghed end den, man skaber som samfund, og i øjeblikket går det den gale vej, fordi verdens kompleksitet og handlingernes konsekvenser virker så uoverskuelige og katastrofiske, at man tyer til de ældste og billigste metoder i den biologiske værktøjskasse: fortrængningen af de andre. Det er det, vi er oppe imod, og det, vi skal gøre op med. Og for mig at se kræver det et totalt opgør med de hierarkiske forestillinger, vi har ladet få mere og mere magt. Vi er simpelthen nødt til at vise, at autoriteterne ikke har noget at have magten i - for selvfølgelig så at anerkende reel autoritet som f.eks. læger, der ikke har ladet sig købe af den farmaceutiske industri.

Dette er en rapportering fra et møde hvor repræsentanterne fra kommunerne deltager og bliver inspireret - måske inspirerer de også hinanden for at "effektivisere" systemet. Læg især mærke til inspirationen de modtager fra Storbritannien. Effektiviseringen går ikke ud på at få flere i arbejde - hvilket formodentlig er noget nær umuligt - men udelukkende at kunne spare penge:

"Modellen går ud på at man som privat aktør investerer i de ledige de første to år, da man ikke får penge fra staten før den ledige er i arbejde. Det beløb de private aktører får, bliver afgjort af hvor længe den ledige er i det efterfølgende arbejde. Det har de 18 forskellige rammer for, alt afhængig af den lediges arbejdsparathed osv.

Erfaringerne med denne model, har ikke fået flere i arbejde end hvad systemet selv klarede førhen, men det har sparet den britiske stat 50% i omkostninger, i forhold til hvad de før brugte. De har i dag har et budget på £ 1 milliard for hele Storbritanniens beskæftigelsesindsats."

http://ledigidanmark.dk/private-aktorer-i-beskaeftigelsessystemet/

Forestil jer nu at være ledig, eller måske syg og henvist til et sådant forløb.

Næstved nævnes som en kommune med stor succes på unge-området. Rigtig mange unge kommer i uddannelse. Men her drejer det sig blot om at få dem indskrevet på et studie - lige meget om den unge er interesseret i den pågældende uddannelse. De sender de unge på et forløb på en af uddannelsesinstitutionerne i området, den unge får så 3 måneder til at melde sig på en uddannelse og dette er altså et påbud.- de bliver så tilmeldt uddannelser som de ikke er interesserede i og måske efterfølgende hopper fra -og ups der røg et forsøg - Unge har nemlig i alt 3 forsøg at gøre godt med i uddannelsessystemet. Sidste forsøg er bindende. Det er formodentlig heller ikke i uddannelsesinstitutionernes interesse at få unge umotiverede ind som hurtigt hopper fra. Det kan altså godt skabe uro i undervisningen. Men kommunen opnår at de unge går fra det orwellske begreb "uddannelseshjælp" - som jo rettelig burde hedde "uddannelsestvang" - til SU. Ydelsen er i øvrigt den samme og uh hvor er de effektive dernede.
Det skal nævnes at de unge først bliver delt op i uddannelsesparathed og for nogle grupper af unge - de der f.eks. er droppet ud uden folkeskolens afgangsprøve eller lignende - kan der formodentlig være tale om en hjælp til at komme ind i uddannelsessystemet. Resten bliver tvunget ind.

Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Nu vi taler om skodjobs

Lise Lotte Rahbek

Tvangsuddannelser, tvangsarbejde, tvangsadministration

Hvordan i al verden nogen kan mene, at der er logik eller videnskabeligt rationale i at behandle mennesker på den måde... det skal man vist lede i fascismen for at forstå.

Teodora Hansen, Allan Frederiksen, Olav Bo Hessellund, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Ivan Breinholt Leth
Super interessant indspark om Hannah Arendt, det farlige ved intelligente indspark er bare, at man ubevidst risikere at indsnævre sine fortolknings muligheder af en given situation. :-)

Poul Sørensen

I følge Buddha er en af de største synder, at være ignorant og det er nok fordi det er lig en intens modarbejdning af menneskehedens interesser.

Poul Sørensen

Steffen Gliese
Du har fuldstændig ret efter min mening, men det er nu ikke noget nyt for vores tid, at folk bliver "træt" af at tænke på andre - men det burde være noget vi kunne løse, da mennesker har masser af naturlig nysgerrighed og interesse for andre, hvis det ikke underlægges et rigid hierarkisk system.... men heldigvis har vi alternativet.:-)

Ivan Breinholt Leth

Poul Solrart Sørensen
20. juli, 2016 - 13:20
Alle teorier og analyser har deres begrænsninger. Den altomfattende teori, som kan forklare alt, er en hegeliansk ambition, som næppe eksisterer mere. Hannah Arendt er filosof - ikke dybdepsykolog. Hun kan derfor ikke inkludere den socialpsykologiske menneskelige dimension, som handler om den absolutte trang til at være en del af et fællesskab – også selvom fællesskabet er nazistisk. Enhver lille sagsbehandler i Danmark er drevet af ønsket om, at udføre sit arbejde godt og undgå at blive udstødt af det arbejdsmæssige fællesskab. Udstødelsen kan i værste fald medføre, at sagsbehandleren selv synker ned i klientgruppen. Der ligger heri en dimension af (social) angst, som Arendt ikke berører.

Er systemets magt så en juridisk og moralsk gyldig undskyldning for at udføre 'onde' handlinger? Både Eichmann og samtlige anklagede ved Nürnberg-processen anvendte denne undskyldning. (“Jeg fulgte blot ordre.” “Det var, hvad staten forlangte af mig, og jeg var nødt til at gøre det.”) Disse argumenter blev afvist. Det personlige, individuelle ansvar blev lagt til grund for retshandlingen. Eichmann blev som bekendt hængt i Jerusalem. Hannah Arendt undersøgte disse påstande, og nåede overraskende frem til, at det var rimeligt nemt at sygemelde sig i nazi-Tyskland og unddrage sig tjeneste og f.eks. blive forflyttet til en anden stilling.

Det personlige, individuelle ansvar som moralkodeks er ikke så udbredt i nutiden, som vi måske tror. Hvis det var, ville ansvaret for de såkaldte ressourceforløb kunne placeres på både de, som har vedtaget loven, og de som fører den ud i praksis. Jeg tror ikke, at vi almindeligvis tænker sådan.

Psykologen Dorthe Birkmose har en analyse, som minder om Arendts, men netop fordi hun er psykolog har hun flere dimensioner at bidrage med:

“Fordi vi er sociale, så tilpasser vi os, og vi passer på vores egne grupper. Når man passer på sin egen gruppe, risikerer man at gøre dem, der står udenfor gruppen, ondt.”

Birkmose skelner mellem egoistisk 'ondskab', idealistisk 'ondskab' og tankeløs 'ondskab'. Det enestående ved Eichmann er nok, at han besidder og udøver alle disse former for 'ondskab'. Jeg foretrækker at sætte ordet 'ondskab' i anførselstegn, netop fordi mennesker kan handle 'ondt' uden at nære af et ønske om at udføre 'onde' handlinger.

http://dorthebirkmose.dk/wp-content/uploads/2013/07/Birkmose_ViPU_13.3.pdf

I øvrigt anvender Buddha mig bekendt ikke et begreb som 'synd'. Buddha's påstand er, at uvidenhed er kilden til al lidelse i verden.

Teodora Hansen, Lise Lotte Rahbek og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

@ Ivan:
Tak for linket til Dorthe Birkmose!
Der er meget interessant stof på hendes side, fx om nysprog:
http://dorthebirkmose.dk/wp-content/uploads/2013/07/Socialpaedagogen_nr_...