Klumme

’Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med folk som hende, der er fulde af vrede og angst’

Når en fremmed kvinde hælder fremmedhad ud over en, hvad svarer man så egentlig – uden at give igen af samme skuffe?
Debat
9. juli 2016

Hun rullede sin kørestol lidt tilbage, så mine børn kunne komme forbi: »Jeg tager mig efterhånden særligt godt af de danske børn,« sagde hun til mig. Vi var taget på det lokale loppemarked. Der er megen puffen og masen, men hvad gør man ikke for at få fingrene i en standerlampe til 15 kroner.

Hun kiggede op på mig med et særligt insisterende blik. Jeg smilede til hende, selv om jeg allerede vidste, hvor det bar hen.

»Ja, de udenlandske er jo ikke til at stole på, også fordi de er så mange.« Hun rullede lidt frem igen, så jeg lige akkurat ikke kunne komme forbi.

»Ahr, så slemt er det nu næppe,« sagde jeg undvigende. Jeg havde slet ikke lyst til at indlede det, jeg allerede nu vidste, var en samtale med en fremmed om de andre fremmede.

»Jo, det kan jeg love dig for det er.« Hun lagde tryk på ’love’, som om jeg havde kastet benzin på hendes bål med mit lakoniske svar.

Børnene kiggede afventende på mig. Det var et fait accompli i stil med fyren, der spørger en anden fyr på en bar: »Glor du på min dame?« Uanset hvor lidt du ønsker den slåskamp, ender du med at få en lussing. For hvis du glor, skal du bare holde dig væk. Og hvis du ikke glor, synes du måske ikke, hans dame er lækker.

»De stjæler!« sagde hun så, næsten som om hun var lettet over at komme af med det.

»Jeg ved ikke, hvem du taler om,« sagde jeg og klemte mig forbi hendes kørestol.

»Se, dig omkring,« råbte hun efter mig. »Det vrimler med dem her. De skaber panik – og de stjæler.«

Hun skubbede rutineret kørestolen ned ad gangen med møbler på den ene side og legetøj og potter og pander på den anden side. Vi kiggede efter hende, og det er rigtigt. Der kommer rigtig mange flygtninge til det loppemarked. Vi har et asylcenter i byen, og det er det mest oplagte sted at tage hen, hvis du skal bygge et nyt hjem op fra bunden eller generelt er på røven.

Lidt senere mødte jeg kvinden i bogsektionen. Hun var let at kende på den orange, forvaskede T-shirt og den daggamle fletning, der hang lidt træt ned ad ryggen på hende.

På skødet havde hun både Ken Follett, Dan Brown og Jonathan Franzen. Bag på kørestolen hang en blå Ikea-pose fyldt med ting, som fik mig til at tænke, at hun nok er lidt af en samler. Det var ikke svært at få den tanke, at hun måske havde mere til fælles med dem, hun kastede sin vrede mod, end hun selv ville erkende.

»Hvorfor sagde hun sådan om andre mennesker,« spurgte min yngste, da vi cyklede hjem.

Og det er vel netop det ’hvorfor’, vi alle leder efter svar på. Er det så banalt, at når man selv er presset, bliver man endnu mere presset over, at der er andre, der har brug for den hjælp, man også selv har brug for. Det gamle mundheld om, at når krybben er tom, så bides hestene? Er det det?

Bøgerne i skødet fortalte mig, at hun ikke kan være et uoplyst menneske. Hun læser bøger – også Jonathan Franzen, som jeg elsker, men som det kun lykkes mig at læse, når jeg har en hel sommerferie til rådighed. Hun er forskellig fra mig, men jo også en del af mig. Mit samfund, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med folk som hende, der er fulde af vrede og angst.

Jeg bliver nærmest paralyseret, når fremmedhadet på den måde siver ud af et andet menneske og til sidst ligger som en lort imellem os. For hvor skal jeg overhovedet begynde? Jeg kan ikke omvende hende dér mellem tusindvis af aflagte ting – og skal jeg det? Er det min pligt?

I enhver konflikt er det som regel sådan, at jo mere man føler sig trængt op i en krog, des mere i forsvar går man. Lige der på loppemarkedet var jeg faktisk helt oprigtigt i tvivl om, hvem af os der var mest trængt op i en krog. Hun var måske nok vred på de fremmede, men hun var ikke bange for at lufte sin fordomsfulde frygt. Tværtimod virkede hun som en anden yderligtgående prædikant så opsat på at aflevere sit budskab, at tid og sted mistede sin betydning. Du skal høre, hvad jeg siger, uanset om du vil det eller ej.

Men hvordan kan vi overhovedet begynde at tale sammen, når vi dybest set ikke respekterer hinanden? Hvordan kan vi holde sammen på det her samfund, os, der kalder os danske, når vi står i hver vores ringhjørne og inderst inde bare ønsker os at gøre det af med den anden?

Suzette Frovin er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

'Its the economy stupid' - ja, når det neoliberale konkurrencestatsmonster tager over, sker den slags - mennesker som har, hvad de skal bruge, slås ikke om smulerne fra de riges bord.

Jan Pedersen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rigmor Madeleine Lond

Kære Suzette. Nu får du et ærligt svar. Fordi du i dit indlæg så åbenlyst efterspørger en forklaring på, hvorfor kvinden sagde de ting, hun sagde. Svaret er ligetil. Hvis du virkelig havde ønsket at høre, hvorfor hun har de holdninger, hun har, hvorfor gjorde du så ikke det enklest mulige, nemlig at spørge hende selv? Du missede chancen, da hun sagde: "Ja, de udenlandske er jo ikke til at stole på, også fordi de er så mange". Da du svarede "Ahr, så slemt er det nu næppe" gjorde du dig skyldig i præcis den samme forenklede tankegang, som du anklager hende for at have. Dit udsagn signalerede tydeligt, at du ikke anerkendte hendes synspunkt, og måske opfattede hun det som en kritik af hende som person. Måske var det derfor, at hun efterfølgende fremturede. For at give sit eget synspunkt ekstra styrke. Hvis du i stedet havde været åben og spurgt: "Hvem er det, som ikke er til at stole på?" Og "Hvad mener du med, at de er så mange?", så havde du åbnet for en langt mere nuanceret dialog med kvinden. Jeg vædder ti falafler på, at hun havde været nød til at moderere sit synspunkt. Måske var I endda endt i en form for enighed. Du var under alle omstændigheder blevet klogere på dit "hvorfor?" Men nej. Det var nemmere og mere bekvemt for dig at afvise hende med det samme. Jeg håber, du tænker dig om en anden gang du møder "hende" og andre med samme holdninger. Giv dig selv en chance for at reelt at forstå hendes perspektiv ved at være nysgerrig. Kald mig gerne frelst og bedrevidende. Det er OK, og det har jeg det fint med. Held og lykke med at finde svarene derude! Med venlig hilsen, Rigmor Lond.

Charlotte Svensgaard, Jakob Silberbrandt, Nanna Wulff M., Kurt Nielsen, Troels Brøgger, charlie white, Søren Ferling, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Christel Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rigmor Madeleine Lond, i de sidste tyve år har vi ikke andet end forsøgt at få et svar på, hvad der er i vejen. Det bliver aldrig til andet end en mumlen, som mest synes at munde ud i, at de blot er den nyeste udgave af det, som folk med anden kulturel baggrund til alle tider er: anderledes fra en selv. Det lyder meget af det velkendte problem med først at feje for egen dør, for det er vist åbenlyst, at ingen ville få mere i kontanthjælp, SU eller pension af den ene eller anden art, selvom vi ikke skulle bruge nogle milliarder på indvandrerne. Det er nemlig ikke penge, vores samfund mangler, men en klarsynet forståelse af samfundets ret og pligt til at bruge værdierne til fælles bedste; den er forsvundet, og i dag konkurrerer privat og offentligt om at snyde borgeren mest muligt for den købekraft og den velfærd, som reelt set er vores kulturelle arv og samfundets formål.

Jakob Silberbrandt, Nanna Wulff M., Kurt Nielsen, Søren Jensen, Ole Frank, Jens Kofoed, Lars Peter Simonsen, johnny volke, Niels Duus Nielsen, Bodil Waldstrøm, Carsten Mortensen, Benny Larsen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Tino Rozzo og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Måske arbejdsløse og andre er trætte af at skulle konkurrere med genindført slavehandel. Det kan da gerne være det hedder 'flygtningelovgivning', men man skal ikke bladre mange indlæg om emnet før det går op for én at det er 'arbejdsudbuddet' det drejer sig om. Det humanistiske indhold har hele tiden været ren svindel til ære for det for de 10% afgørende folkestemning.
Og havde man så endda holdt sig til befolknbingsgrupperinger der var kulturelt kombatible .. ? Men nej, det humanistiske indhold etc... :)

Søren Ferling, Jørn Andersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Squ modigt af en gammel racist, sådan at spille den uforvarende part.. det var bare sjovere i halvfemserne, dengang det stadig var overraskende og nyt at tænke sådan(for mig i hvert fald).

Så, gamle dame med det klasiske navn, eller unge kvinde med de gamle navn:
Ingen racister i vores aviser!

Niels Duus Nielsen, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I gamle dage tog man hensyn til skrøbelige gamle damer, når de usikkert vaklede henad fortovet.
Måske gav man dem oven i købet en arm over gaden.
Det er der ingen grund til mere.
For selvom de er dårligt gående, eller måske oven i købet er lænket til en kørestol, kan de spy ILD som de aldrig gjorde før - og temaet er altid det samme: "...de stjæler, de er for mange osv...."
Jeg er gået fra at svare undvigende til at bede dem om at holde kæft lige på stedet, fordi jeg ikke gider høre på deres gylle.
Mærkeligt egentlig, at jeg ikke føler den mindste skyld, for det er jo slet ikke sådan, jeg er opdraget.

Kurt Nielsen, Ole Frank, Jens Kofoed, Lars Peter Simonsen, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Jørn Andersen, Christian Nymark, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Der har altid været folk med "ureflekterede/slet funderede" holdninger - og det er typisk umuligt at have en fornuftig dialog med de pågældende .

Så slap af og lad den pudsige dame køre videre med sine underlige meninger - det bør ikke tage artikel forfatterens nattesøvn.? Det afgørende i et demokrati er, hvad flertallet mener.

odd bjertnes

Nåja, mit første indkæg var måske lidt 'overordnet'. Følelser er vel ikke helt ubetydelige, og det kan være rystende for den uforberedte, at der findes mennesker, som er ringere formuleret end dem selv, og endda trods det 'mener' noget andet end 'det demokratiske flertal'. Man kan undres over en så grel usikkerhed overfor fænomenet, men det er ikke ude af trit med tidsånden. Der er også en smule Monty Python-komik i det. Måske man skulle oprette en rådgivning ....?

Søren S. Andersen

Internettet er over os. Derfor burde der være grænser for, hvad man kan bilde andre mennesker ind. Men det er der ikke, da en stor del af menneskeheden øjensynligt ikke er i stand til simpel informationssøgning. I dette tilfælde forsøger Suzette Frovin at bilde folk ind, at det kun er dumme uoplyste mennesker, der har et negativt syn på "de fremmede". Men sådan er det ikke. Enhver, der er i stand til at google, kan hurtig finde et hav af folk med fine akademiske titler - professorer og andre topakademikere - der deler de kritiske holdninger til de fremmede. Ja, selv blandt nobelpristagere er der folk, der deler de brede sociale lags skepsis over for de fremmede, fx James Watson og William Shockley.

Det kan da godt være at den gamle dame ikke ville

Benny Larsen

Søren S. Andersen læs. : https://da.wikipedia.org/wiki/James_D._Watson
så vil du opdage at man godt kan være intelligent, uden at være klog. Spec afsnittet : Andre kontroverser.

Lars Peter Simonsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Der står ikke noget i teksten om at damen i kørestolen skulle være gammel. Vores fordomme siger at hun er. Artiklen er dog interessant for - gammel eller ej - de fleste af os har mødt hende der, og på et eller andet tidspunkt også forsøgt, ved brug af åbne spørgsmål, som rådet til af Rigmor Madeleine Lond, at finde ude af hvad hun egentlig mener med disse meningsløse racistiske generaliseringer, og hvorfor hun skulle være så ivrig efter at få dem luftet i en offentlighed hvis kontekst ellers ikke bærer noget præg af et debat forum oprettet til formålet.

Jeg ved ikke om forfatteren spørger retorisk med det formål at illustrere hvordan fremmedhadets fremmarche er ved at splitte samfundet, ved at hun henviser til egne tvivlrådighed i situationen, og spørger "Hvad skulle jeg have sagt til hende?" Eller om hun vitterlig venter et brugbart svar i kommentarene.

Hvis hun venter et svar kan det ikke være andet end, at det er fuldstændig afhængig af hvilken person man selv er. Situationens kontekst er givet, vi er på et loppemarkedet, en hyggestund med børnene, og derfor ville det være fuldstændigt i orden uden mindst uhøflighed, totalt at ignorere damen, koncentrerer sig om børnene og fortsætte med at hygge. Det er hendes uhøflighed, at hun forsøger på den temmelige upassende måde at trænge ind i ens privat sfære med udtalelser, som ethvert nogenlunde intelligente menneske, og som nogenlunde følger med i samfundsdebatten ved, har stor chance for at blive opfattet, som kontroversielle. Hun søger en konfrontation eller vil i hvert fald signalere, at hun ikke har noget imod at konfrontere en, der holder til en anden mening.

Hører man til typen, som ikke kan lade være med at lade sig udfordre, så må man sætte børnene og hyggen på pausen lidt, og forsøge sig med noget i stilen med:
"Ja, så skulle det være, at du bør tage dig endnu bedre af de udenlanske børn, så også de kan blive til nogen du kan stole på."

Det er ikke dit problem så lever det direkte tilbage til hende der ejer det. Hun mener ikke hun kan stole på mennesker der tilhører visse racer, så lad hende selv søge løsningen fordi med lidt held ville hun i søgen opdage at problemet ikke er hvad hun har bildt sig selv ind det er. Empati kan ikke hjælpe her, medmindre man virkelig ville gå ind og agere som psykolog for at afdække de komplekser psyken har i sit stræben efter at distancere sig fra sin angst og finde fred i sind, omformet til fremmedhad.

De fleste ville nok heller hygge med børnene i deres fritid og forhåbentligt ruller hun videre en lille smule klogere på sit problem.

Morten Balling

Rigmor Madeleine har i den grad en pointe. Der er f.eks. alt for mange herinde som tror at, bare de ved med dem selv, at de i hvert fald ikke er racister, så er alting coolio nok.

De er super tolerante overfor andre mennesker, altså bortset fra en frustreret dame i rullestol, selvom de ikke rigtigt helt fatter, hvad der den dybere årsag til hendes "racisme".

Hun sidder jo helt sikkert der og lukker galde ud, fordi hun bare er et dårligt menneske med en skidt karakter i et sygt legeme. Og så tager hun ovenikøbet ikke hensyn til at der er små sarte børneører til stede. For galt, er hvad det er...

Det med at være åben og tolerant over andre mennesker, går ud på mere end at læse den rigtige avis, de rigtige forfattere eller at finde en standerlampe på et loppemarked.

Btw. Det damen i rullestolen gav udtryk for er angst overfor det fremmede. Det behøver ikke nødvendigvis at have noget med hudfarve at gøre:

https://en.wikipedia.org/wiki/Terror_management_theory

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Anne Eriksen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg tror, at vi alle bærer rundt på en indre xenofob. Vi ønsker, at verden til en vis grad er overskuelig, men folk, som er anderledes og fremmede for vore tilvante forestillinger, gør verden til et uoverskueligt sted. Derfor ser pæne mennesker ned på bumser, ludere, lommetyve og alskens pak, som ikke kan finde ud af at leve et ordentligt liv, ligesom dem selv. Mens bumser ser ned på pæne mennesker og bankassistenter.

Der er basalt set tre måder at håndtere denne fremmedangst på - man kan lade den få frit løb og forsøge at udbrede den - "bliv en bums ligesom mig" - eller man kan forsøge at modarbejde den - "lad nu folk være forskellige, selv om jeg ikke forstår dem". Den tredje mulighed er at ignorere hele problemstillingen, men denne mulighed blev afskaffet for en 15-20 år siden, da tankepolitiet blev indført - her repræsenteret af en kvinde i en rullestol.

Nøglen til at forstå racismen er at finde sin egen indre racist. Jeg har rejst en del og færdedes i mange fremmede kulturer, og min erfaring er, at alle kulturer er syge, idet de forsøger at kanalisere de naturlige tendenser ind i kulturelle rammer, så det bliver muligt at leve fredeligt sammen, selv om vi har modstridende interesser. De ædle vilde er ikke mere ædle end os, de bruger bare andre metoder. Den hvide mands kultur lider dog af en særlig brist, som kort kan formuleres således:

Alle mennesker er lige gode. Nogle mennesker ved ikke, at alle mennesker er lige gode. Men det ved vi, så derfor er vi bedre end dem.

Og som Dunning og Krueger har fastslået, er de mere kloge blandt os i kraft af denne klogskab begavet med evnen til at indse vore egne begrænsninger og paradokser. De dumme er for dumme til at forstå, at de er dumme. Eller anvendt på racismen: Hvis du tror, at du er fritaget for xenofobe tendenser, vil du aldrig forstå, hvorfor folk er bange for fremmede.

Men hvis du omfavner din fremmedangst vil du kunne forholde dig bevidst til den, og forsøge at lade fornuften vejlede dine følelser. Således er det lykkedes mig personligt at kanalisere min vrede over samfundets opløsning, så den ikke rammer min muslimske grønthandler, men derimod de af mine racefæller, som min fornuft fortæller mig er de direkte ansvarlige for miseren.

Den litterært begavede dame i rullestolen har bare de følelser, hun nu engang har. Det eneste rigtige at gøre, også i forhold til børnene, er at fortælle hende, at hun tager fejl. Det nytter måske ikke noget, men det føles godt. Og børnene får samtidig lært noget.

25 øre, tak.

Nanna Wulff M., Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Morten Balling, Jens Kofoed, Karsten Aaen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Det er da fantastisk, at det skrivende folk mener at skulle bryste sig af at kunne jorde en kørestolsbruger.
Det giver ikke mange stjerner fra mig.
Jeg vil gerne efterlyse de skrivende folk, der har mod til at tale magthaverne imod.

Lars Peter Simonsen

En racist er en racist er en racist. Især dem der siger /skriver: Jeg er ikke racist, men.... (længere smøre om hvorfor de ikke kan lide dette eller hint)
...

Herdis Weins

Niels Nielsen - hermed en 25 øre :-)

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Leo, var du ikke liberal? Hvornår skiftede du til national-romantisk patriot?

Nation mig her, nation mig der. Hvad fanden i helvede rager det mig hvad vi kalder øerne, hver for sig eller tilsammen!? Hvad fanden rager det nogen af os?

Det eneste der betyder noget er at forstå at alle har et kæmpe potentiale - til godt eller skidt. Og vigtigt er det også at vide at man gør folk til det, man siger de er. Fordomme får frygtelige konsekvenser for de egoer, som ikke på et (eller flere) tidspunkt(er) i deres liv, står i en position hvor de kan modtage kritik eller det der er værre.

At trampe på folk der ligger ned er det mest usle man kan. Det er så basalt, barbarisk og dyrisk at det er end ikke forarger: det er som en naturudsendelse, hvor man skal påminde sig selv at dyrene jo ikke er mennesker med evne til reflektion og selvbevidsthed; derfor kan de ikke være onde.

Det ser bare meget sådan ud.

Morten:
Hvor er det afslørende for dig at du forsøger med din platte vinkling, baseret på kvindens kørestolsbrug. Hold da helt op, hvor har du været til grin ofte, uden at du selv har vidst af det... ha!

Hvad overbeviste xenophober næppe aldrig fanger qua deres underlødige intellekt (ja ja, jeg står på mål for Messerguns påståede 'vid' - et luftkastel) og afstumpede følelsesliv, er at det der ikke tolereres er intolerance. Et sådant paradoks kan simpelthen ikke begribes eller navigeres efter, hvis man ikke har de øvre(indre) fakulteter til dette. Og her kan en grad ikke altid hjælpe én - selvom 9 ud af 10 tilfælde nok ville vise at det er et godt udgangspunkt.

Rigtige racister har ét eneste fortrin jeg kan komme i tanke om: når først det ruller, er det et mere ærligt segment end så mange andre folk. Men igen, kunsten at narre din næste, kræver også mentale ressourcer... så, nu er jeg også lidt plat.
Play ball then?

Christian Nymark

Skal vi lave tekstanalyse på det eller vil du bare gå direkte igang med at redigere og genudgive?

Grethe Preisler

Kære Suzette Frovin,

Du er næsten for god for denne verden. Næste gang du møder damen i kørestolen med den forvaskede T-shirt og den daggamle fletning, så prøv med denne her:

"Tusind tak for hjælpen frue, det var pænt af Dem. Men vær sød at slippe mig forbi i en fart, så jeg kan nå at stoppe mine egne englebørn, før de går i gang med at rydde hele bulen."

Morten Balling

@Christian

???

Jeg tror du misforstår min pointe. Den er, at det ikke er nok at tro og mene at man ikke er racist. Jeg oplever rigtigt mange mennesker omkring mig, som synes racisme er noget lort, men de har f.eks. aldrig snakket med en muslim om religion. Det skaber en hulens masse fordomme. Det kan jeg sige af gusten erfaring. Problemet er at vi er berøringsangste, og den berøringsangst gør at vi ikke forstår hinanden. Jeg har andre steder her på siden slået på tromme for at man skal droppe berøringsangsten og spørge løs om alt det man lyster. Min personlige erfaring er at man bliver mødt med imødekommenhed, at man bliver klogere, og at man oftest får spørgsmål og kvikke iagttagelser den anden vej.

Jeg er ikke muslim, men specielt det sidste år, hvor jeg har arbejdet sammen med muslimer på mit studie, har jeg for alvor fået rykket nogle horisonter. Jeg er både blevet opmærksom på hvor forskellige kulturer man kan opleve i Danmark, hvor mange fordomme jeg reelt havde på trods at at jeg troede jeg havde prøvet at sætte mig ind i islam, men frem for alt har jeg mødt nogle mennesker som jeg virkelig har lært at holde af.

Dét var det jeg prøvede at skrive. Det er ikke nok at synes at alle skal have lov til at være her, eller at det er helt fint med andres religion, som man så iøvrigt fatter bjælde af. Det er først når man begynder at kommunikere og lære hinanden at kende, at det virkelig rykker noget.

Mit forsvar for damen i rullestolen går ikke på hendes udsagn. Det går på at vi risikerer at isolere hende (og hendes ligesindede) totalt. Det der sker i USA med Trump er et godt eksempel på hvor galt det kan gå. Raceurolighederne efter Dallas viser også at der er en massiv kløft mellem mange sorte og hvide.

Dialog er vejen frem, men selv dén nytter ikke noget, hvis man vælger ikke at debatere og snakke med dem man ikke er enige med. Du får ikke en racist til at tænke sig om, hvis de ikke forstår hvad de er bange for, eller at det de er bange for er varm luft når det kommer til stykket. Selv politikere hører jeg ofte lukke totalt vrøvl ud, ift f.eks. islam. Samtidig er det tankevækkende at man bla. går i en stor bue udenom at undersøge hvor mange danske muslimer som går ind for politisk islam. Spørger du en DF'er tror de det er alle muslimer som er islamister, men de få undersøgelser jeg har set siger nærmere noget ala 10-20%. Eller sagt på en anden måde at der er 80-90% af de danske muslimer som synes demokratiets love skal overtrumfe sharia.

Det kan man godt snakke med en muslim om, uden at træde nogen over tæerne. Da jeg begyndte at spørge blev jeg ofte mødt med et smil og et "Jer danskere altså!". Samtidig har jeg haft spændende samtaler om, hvordan man overhovedet kunne have etik og moral i Danmark, når man ikke var religiøs. Vi har også snakket om konflikten mellem videnskab og religion, den danske Folkekirkes temmeligt afslappede tolkning af Biblen, om en omnipotent gud kunne lave en sten der var så tung at han ikke kunne løfte den, hvad der var forskel på Sunni og Shia, patchworket af religiøse minoriteter i Libanon, hvorfor man går med hijab, osv.

hanne plaschke, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
charlie white

Racist .... måske, det er ihvertfald svært at synes om folkene i venstre, de anderledes, de forfølger andre mennesker specielt hvis de kommer et andet sted fra, njaa de svære at kunne lide.

De fremmede kan også være svære at holde af, men dog er der rigtig mange af dem som er nogle dejlige mennesker, men venstre dem kan man ikke lide, ej heller dem fra de andre borgerlige partier, de også underlige, men Skipper er pæn, hende holder vi af, men ham der statsministeren, lille og fedladen i alt for stramt tøj, ham kan vi ikke lide han er vist heller ikke ærlig, kan vi sende ham et andet sted hen, naa det får vi nok ikke lov til, selv om danmark nok ville blive et venligere land uden ham, jaa og hans ven Thulesen kunne vi også godt undvære, de ikke som os andre, det nok racisme, ikke at kunne lide dem, men så er racisme jo godt.

Troels Brøgger

Efter at have læst hele svineriet herinde synes jeg stadig Rigmor Madeleine Londs kommentar er den eneste der RIGTIG flytter noget som helst.

Nanna Wulff M.

Niels Nielsen

Tak, 'the cheque is in the mail!'

Herdis Weins

Rigmor Madelaine Fond - i de år, jeg arbejde som sprogskoleunderviser - det meste af tiden hos Dansk Flygtningehjælp - mødte jeg den omtalte dames holdninger igen og igen - oftest hos dem, der ikke havde en døjt kontakt med "de fremmede" ! Det kan man jo så liiiige tænke lidt over.
Jeg har - mens jeg arbejdede i Vollsmose - oplevet oprigtig frygt på mine vegne hos pæne akademiske venner og bekendte, der bekymret spurgte, hvordan jeg - der ikke er bilejer - dog kom hjem om aftenen efter arrangementer? Når jeg svarede, at jeg gik hjem, lige som jeg gør om dagen, rådede de mig til i det mindste a tage bussen - hvilket ville gøre mig hjemvej ca. en time længere, da bussen tager en laaaang omvej. Jeg har indbudt dem til at komme til koncerter og arrangementer, der slutter kl. 22 om aftenen : "nej, det tør vi ikke". de tør godt stå på en øde togstation i Ringe og vente på toget kl. lidt i 23 - og tro mig, den er fandme øde - men ikke at færdes i Vollsmose fuld af mennesker kl. 21.30 .
Der er kun en forklaring, nemlig de dramatiske billeder, medierne systematisk planter i folk bevidsthed. guderne må vide hvorfor - er det det, man får ros får på redaktionsmødet ?
Jeg boede 5 år i Gellerup og oplevede helt ude i "frontlinien", hvordan der systematisk berettedes om livet i området med overvejende negative billeder. Var der problemer f.eks. med utilpassede unge - ja, gu' var der så - og det har der altid været i socialt boligbyggeri, fordi nogen af dem, der kommer med en social giftig bagage eller er nogle asociale røvhuller uden penge, bliver placeret der. Og de er altså ikke allesammen " fremmede" .De andre asociale røvhuller køber egen bolig i parcelhuskvartererne eller i velhaver kvarterer, hvor man ikke lever så tæt.
Giver det problemer, når folk kommer fra himmelstrøg langt herfra med andre normer, langt fra socialiserede i den danske etagebyggeris sameksistens sociale koder - ja for fanden! Og det tog alt, alt for langt tid, før man gjorde noget ordentligt ud af, at informere nytilkomne om gældende normer. Og være villig til at sanktionere hvis man ikke overholdt basale regler.Og der blev de nytilkomne svigtet ganske massivt af deres i landsmænd, der på grund af gældende normer i hjemlandet ikke ville gå i rette/understrege nødvendigheden af rent faktisk at acceptere gældende normer og regler.
For det gælder desværre altid, at hvis du er nytilkommen, så skal du være ekstra opmærksom på, at overholde reglerne - såvel de formelle som de uskrevne - for at blive accepteret. Først når du har vist, du kan det, bliver du accepteret. Og SÅ kan du begynde "være dig selv" og stille spørgsmål ved reglerne. Det erfarer enhver social opkomling, det erfarer enhver kvinde, der begiver sig ind på et område hidtidigt domineret af mænd - eksemplerne er legio.
Frikender det kvinden i rullestolen for hendes usympatiske udsagn - ikke et sekund !

Morten Balling, Karsten Aaen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Information er for mig landets eneste nogenlunde anstændige, politisk interesseret, folkelige avis. Her vil jeg rigtig gerne undgå at høre om al det højrerabiate sindsyge, der per opdeling af mandater i vores Ting, klart demonstrere denne regions mangel på indsigt.

Hvis dem på den rabiate højrefløj (S+) mener at en ekstremt hård linje mod den nuværende flygtninge-krise er vejen frem, vil jeg også gerne have at den konsekvens tænkes ud. Jeg ved nok at her ingen tradition er(!), for at tænke mere end 4 år ud i fremtiden (hvis så langt). Men når 20 mio Bangladeshis i 2030 får status som klimaflygtninge (fordi deres land blev til vand), forøger det presset alle andre steder.

Når en i forvejen ultra højre-radikal regering i eks. 2024 regerer og millioner strømmer til EU, kan vi ikke længere gemme os bag vores lappeløsninger (hjemsendelse, tarvelige asylophold etc). Så må vi enten lukke dem ind eller skyde dem ned som de står der, foran vore hegn og kigger på os.

Alle er da godt med på at "flygtninge-krisen" ikke er som en gældskrise; det er en situation som vil være permanent (i hvert fald særdeles langvarig) og tiltagende i styrke, ik'!?

Min uendelige harme mod folk der tænker i den konsekvens retning, kan ikke retfærdigt beskrives. Men massemordere, det er vel den præcise definition af hvad de folk og de stemmer vil blive til.

Havde man læst lidt, ville man sikkert ofte være faldet over de historier, hvor det at søge sin egen overlevelse bliver uværdig og uønskelig, fordi prisen er for høj(det er så det begreb der kaldes 'menneskelige omkostninger', ordet pris der her refereres til). Er det da så svært at forstå? Ingen af jer ville turde leve med konsekvensen - og som med klimaforandringerne, så er kulturelle forandringer nogle langsomme størrelser, der kommer snigende. Det har eksempelvis taget cirka halvandet årti at vende nazi-partiet fra at være et småt minoritets-parti, til at være det kvarte af befolkningens puds-fest.

At vågne op i et nazist-mareridt i morgen, ville for mit personlige vedkommende ikke give mig et øjebliks frygt for om jeg har været understøttende for den kultur-opbygning - og vi er forbi det fælles og det samfund jeg så blindt og stolt stolede på gennem 90'erne. Tilbage står vi kun med hvert vores enkelte ansvar. Alle fremmedhadere, intolerante og lignende troglodytter, står med det ansvar. Alle dem der stemte til højre for S(F?), står med den bitreste smag i munden, når de sidder i mudderet og spiser deres askeindsvøbte affalds-mad, mens de skuer ud over i titusinder af nedskudte flygtninge. Mennesker hvis hjemland er blevet ødelagt, fordi (primært os i DK per capita) vi har svinet planeten til.

Der er da også en grund til at det bliver diskuteret om man kan holde nogen ansvarlig for klimaforandringerne. Trods alt er der vist stadig nogle, der ser helhjertet på retfærdighed.

Når du flyver til og fra ferier, stjæler du dine børns fremtid. Når du stemmer borgerligt eller nazistisk, ødelægger du alles menneskelighed.

Vi kunne have haft respekten for samfundet (og sat os ind i sagerne, førend vi bare skyllede vores "grundlovssikret stemmeretter" ud med toiletvandet), vi kunne have haft den menneskelige fremtid for vores børn, men i grådighedens navn, udleverer for mange (danskere) begge dele i stedet.

Der er altid mange årsager til, at et menneske bliver, som det bliver. Nogle mennesker møder mere modstand, smerte og fornedrelse end andre – skriv bare mit navn på den liste – men det er aldrig en undskyldning for at behandle andre mennesker dårligt. Det moralske ansvar for ens handlinger ligger hos én selv, selvom årsagerne til handlingerne ligger i samfundet. Eller som LIva siger til sin lidt afstumpede lillebror i Mifunes sidste sang: ”Livet er en lang lort, som man skal tage en bid af hver dag. Væn dig til det. Du skal bare aldrig få så ondt af dig selv, at du begynder at pisse på andre mennesker.”

Jeg synes så ikke, man bare skal vænne sig til at spise lort hver dag. Hvis man kæmpede for at blive fri for at spise lort sammen med alle de andre, der er tvunget til at spise lort, så kunne det jo være, at man selv kunne være med til at ændre de strukturer, der gør, at nogle spiser lort hver dag, mens andre spiser nøjagtigt, hvad de har lyst til.

Jeg kan godt forstå, man får en dårlig smag i munden af at spise lort, men lortesmagen bliver ikke mindre af, at man tvinger andre til at dele den.

Herdis Weins, Christian Nymark, Morten Balling, hanne plaschke og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Kæreste Suzette Frovin! Lær lige Maria Buschs citat fra "Mifunes sidste sang" udenad, og fyr det af, næste gang et hårdt prøvet menneske forsøger at komme i kontakt med dig ved at lufte sine racistiske eller chauvinistiske holdninger. Det ville give damen med fletningen mulighed for et godt grin sammen med dig. Og en følelse af at blive taget alvorligt. Jeg tænker, at citatet vil ramme plet, når man ser på, hvor meget, der er blevet skåret ned i tilskud til handicaphjælp i det sidste år. Der er rigtig mange politikere, der er med til at skære ned på de sværest stilledes vilkår, samtidig med at de giver muslimske indvandrere skylden for at nasse og bare komme her for at nyde uden at yde. En pension rækker heller ikke altid til et avisabonnement på Information........

Suzette Frovin, ud fra din beskrivelse af damen i kørestolen, har vi nok at gøre med en kvinde, der udmærket godt selv ved, at hun har ligget lavest på den sociale statusstige. Det gør hun så i egen optik ikke længere, da der er kommet nogle som HUN kan spytte på (måske har hun selv følt sig spyttet på - omend i hvert fald i egen selvforståelse - det er jo ikke altid, det er andre, der spytter end én selv); de "fremmede" ligger i hendes optik under hende, og derfor kan hun nu fordre sit sultne ego med dette implicitte statusløft ved at opføre sig modbydeligt overfor disse "fremmede". Hun kender dem ikke og er formentlig også ligeglad med at komme til at kende og forstå dem. Ja, det er uendelig modbydeligt, men hvem har sagt at kvinder i kørestole ikke kan være modbydelige.

Efter selv at have forsøgt den tilgang som Rigmor Madeleine foreslår i lignende situationer, kan jeg kun opfordre dig til at undgå dette; kvinden i kørestole ønsker konfrontationen med dig, og resultatet bliver kun, at det bliver dig hun råber og skriger efter. Så se at komme væk fra hende - især for børnenes skyld.

Det store problem for dig og mig i denne situation er, at personer som kvinden i kørestol har en stor magt i vores samfund og hun har fået et stærk politisk talerør via partier som DF og S. At hun så ikke kan forklare, hvorfor hun hader de "fremmede" og at hun i virkeligheden nok slet ikke hader dem, da hun ikke kender de, er vores alle ulykke.

Karsten Aaen, Herdis Weins og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Rikke

Jeg vil give dig ret så langt, at det ind imellem er op ad bakke med den store sten, når man prøver at stoppe op, og tage dialogen med f.eks. damen i rullestolen. Jeg havde et familiemedlem som jeg holdt meget af, og som betød meget for mig, men som ind imellem kunne sige noget der fik hardcore fascister til at fremstå som rene humanister.

F.eks. kunne han finde på at sige at "man bare skulle lukke alle udgange fra Christiania og tæppebombe lortet med napalm". Når jeg så gjorde ham opmærksom på at jeg nogle gange var til f.eks. koncerter på Christiania, kunne han godt se at det ikke var alle "dem der var derude" som skulle lide napalmdøden. Næste skridt var så at nævne nogle af mine venner som også kom på Christiania, som han kendte, og som han heller ikke syntes skulle dø i flammerne osv. Stille og roligt endte vi ud et sted, hvor han sagde at det kunne være han tog fejl, og at han måske skulle tage ud og se stedet en dag. Det nåede han desværre aldrig, men jeg ved at han ville have elsket det.

Næste gang vi sås var det så noget med "fremmedarbejderne som bare skulle skydes ved grænsen", og startede vi med stenen for foden af bjerget igen. Normalt diskuterer jeg ikke nødvendigvis for at få ret eller overbevise modparten om at de tager fejl. Med ham vidste jeg at han var et fint menneske på bunden, og at det var uvidenhed og frygt for det han ikke kendte, som fik ham til at køre af sporet, og selvom det nogen gange tog lang tid, gav jeg aldrig op.

Han lærte mig mange ting om livet og mennesker, bla. at selv de mest stupide udsagn godt kunne komme fra et menneske som dybest set havde hjertet på rette sted. Til gengæld har han reddet min røv i utallige situationer, og jeg har aldrig oplevet ham sige nej, hvis jeg bad om hans hjælp.

Troels Brøgger

Som medlem af Enhedslisten har jeg nogle gange stået på gaden og delt foldere ud og forsøgt at argumentere for at folk skulle stemme på dit eller dat. Så er en der råber:" Skrid hjem til Nordkorea hvor du hører hjemme!" Jeg råber så: "Kom tilbage og forklar dig! Det er for slapt bare at luske af!"
For det meste skilles jeg altid fra sådan nogen i nærmest forsonlighed efter vi har talt sammen. Nogen af dem ender endda med at give mig ret i et eller andet. De der verbale konfrontationer må man tage for det fælles bedstes skyld, og det må børn altså GODT høre! Det er et skridt på vejen til at opdrage dem til at være demokrater. Du er for slap Suzette Frovin !

Christian Nymark

Det er squ da en sød drøm, når du som koreaner lige tager en konstruktiv dialog med alt det der er derude, som ikke bare er gamle damer med hat. C'mon?

Har du overhovedet mødt dem der vil nakke de brune?Måske endda én som dig selv, Troels? Dem, hvis respons på de spørgsmål, kun bliver givet én gang, kort og med et intenst, vredt blik: "Så'n er det bare!"

At spille "jeg-er-brun-og-jeg-kan-tale-med-alle-nazister"-kortet, er nemt købt når du står i en af de tre største og ligner en ufarlig listemand.

Sådan en uenighed er ikke et sikkerhedsmæssigt forsvarligt udestående at føre senere på aftenen. Når gaden er ryddet og mennesker viser skygger.

Den slags mennesker har næppe interessante eller eksistentielle spørgsmål til et ophav, fra eksempelvis verdens mest kulørte, grå masse; Nordkorea.

Non?

Morten Balling

@Christian

Jeg tror ikke at Troels har Nordkoreanske aner. Jeg tror mere tilråbene skyldes at dem der råber ser at Troels er fra Enhedslisten. Derpå tænker de at Enhedslisten er sådan nogen "Kommunistsvin" og at Nordkorea er et "godt" eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis de røde får magten. Kæden falder af flere steder i den tankerække, og det tror jeg godt Troels kan forklare dem på en stille og rolig, men samtidig overbevisende måde.

Måske går de ikke derfra som omvendte rettroende socialister, men det er vel også ok? Hvis de er blevet bare en lille smule klogere, er Verden alt andet lige blevet et bedre sted at leve. Mange bække små du ved. Det kan sågar være at Troels også har fået et eller andet han lige skal hjem og reflektere lidt over. Jeg har f.eks. engang hørt en kammerat argumentere for George W. Bush på en måde, hvor jeg var nødt til at ændre min holdning til ham (Bush ;), fra komplet idiot til næsten-komplet idiot.

Selvfølgelig kan du møde mennesker som er så afsporede eller argumentresistente at de kan være decideret farlige, men dem kan man som regel kende på stor afstand, og de er iøvrigt også farlige hvis man ikke siger noget til dem. De er heldigvis få. De andre kan man snildt argumentere med, og måske ovenikøbet få rykket ens egne horisonter lidt :)