Kronik

Min årgang er uddannet til ikke at gøre oprør

På universitetet læser vi om magtkritik og magtanalyse. Så når vidensmagerklassen ender på kanten af arbejdsmarkedet, skulle man tro, at oprøret ventede lige om hjørnet. Men nej, for vi er skolet til at holde os i ro og vende kritikken indad
På universitetet læser vi om magtkritik og magtanalyse. Så når vidensmagerklassen ender på kanten af arbejdsmarkedet, skulle man tro, at oprøret ventede lige om hjørnet. Men nej, for vi er skolet til at holde os i ro og vende kritikken indad

Line Hostrup

2. august 2016

For et par år siden begyndte vi at blive færdige på universitetet, mine venner og jeg. De fleste blev idéhistorikere, nogle blev fagfilosoffer, andre blev statskundskabere og jurister, få blev litterater.

Med vores nyerhvervede grader forsøgte de fleste af os at trænge ind på arbejdsmarkedet. Vi havde svingende held.

Størstedelen blev arbejdsløse; nogle blev langtidsledige, endnu før de havde haft deres første fuldtidsansættelse; andre blev sygemeldt med angst eller stress, og de få, som blev ansat, blev projektansatte.

Dem, jeg kender, med en fuldtidsstilling uden tidsbegrænsning er færdiguddannede før 2010. Vi har alle fået ufrivilligt usikre livsbetingelser. Vi er blevet prekære.

Det er vi fortsat. A-kasserne er fyldt med os, cand.mag.er i strukturel kritik. Vi er uddannede i at begå detaljerede filosofiske, kvalitative og kvantitative analyser af samfundsforhold. Mange af os er uddannede til at være kritiske og til at undersøge og gennemskue magt.

Som arbejdsløse og veluddannede har vi umiddelbart gode forudsætninger for at samle os og gøre op med vores betingelser. Så hvorfor gør vi ikke oprør?

Fjende uden ansigt

En af årsagerne til manglen på et samlet oprør fra de prekære er, at vi mangler en klar, håndgribelig fjende. Vi har ikke, som idealtypen på det klassiske proletariat, mulighed for at positionere os i et radikalt antagonistisk forhold til den udbyttende klasse. Vi kan ikke pege på synderne, identificere uretfærdighederne og gøre oprør mod dem.

Vores fjende er ofte systemet. Det er en abstrakt fjenderelation, for hvem udgør systemet? Og hvordan tager man kampen op mod det?

Dele af dette system virker efterhånden som skabt til at holde nye arbejdsløse beskæftiget på en måde, som sørger for, at man bliver besmittet med dets logik.

Man mødes med krav om at skrive et godt og meget gerne fyldigt cv, som kan overbevise en potentiel arbejdsgiver om, at man er arbejdsduelig fra den dag, man ansættes, og at man har adskillige års relevant erfaring, selv om man endnu ikke har været på arbejdsmarkedet.

Man skal til møder i a-kassen, hvor man har samtaler med konsulenter om sin faglighed, sine faglige og personlige kompetencer og ambitioner, så man kan søge målrettet efter de job, som passer bedst til ens profil – man skal således have kompetencer, ambitioner, målrettethed og profil, allerede inden man indtræder i arbejdslivet, for en velfunderet faglighed er ikke nok i sig selv.

Allerede inden man begynder sit arbejdsliv, kan man altså komme til at føle sig bagud. Langt bagud.

Man skal ydermere ofte være opfyldt af en engels velvillighed under jobsøgningen, for en enkelt samtale er ofte ikke længere nok; jeg har adskillige gange hørt om ansættelsesrunder med tre etaper, der krævede, at ansøgerne til hver runde havde løst en opgave, arbejdsgiveren havde stillet – til en tre måneder lang projektansættelse.

Solidariteten har svære kår her. De andre i a-kassen burde være ens ligemænd og kampfæller, men under prekaritetens vælde kommer de til at ligne konkurrenter. I stedet for at stå sammen og afvise disse vilkår, skuler man ængsteligt til sidemandens praktikerfaringer.

Alle de delelementer, en jobsøgende konfronteres med, hører til en del af systemet. Men hvem har indstiftet dem? Nogle gange kan man svare, andre gange kræver det et større forskningsprojekt. Var det den ene eller den anden reform, var det den første eller sjette minister?

Det er ofte uklart, hvem der egentlig stiller de krav, man skal leve op til. Hvordan redder man sig selv fra et bureaukratisk, luhmannsk mareridt?

Ofte kan man ikke gøre andet end at indrette sig, for gør man ikke det, får man ikke sin understøttelse. Og hvordan skal man så overleve, mens man søger et job? Handlingslammelsen melder sig.

Kom foran!

Når oprøret ikke kommer, skyldes det også, at vi i høj grad opdrages ud af oprøret, når vi indsocialiseres i stærke, dannende samfundsinstitutioner, som legitimerer og implementerer konkurrencestatens logik. Her er uddannelsessystemet centralt.

Forrige sommer mødte jeg op til mit sidste semester på universitetet. Septembers himmel var høj, lyset var varmt, og Aarhus var oversvømmet af skoletasker, nye cykler og enhver semesterstarts usvigelige romantik med løfter om lærdom, leg og fordybelse.

Stakbogladen havde stillet tilbudsskilte op med reklamer for Hegel og hermeneutik, matematik og fysik. På alle parkerede cyklers sadler sad små betræk med AU Summerschools logo og teksten: »Kom foran!«.

Universitetets sommerskoleprogram brugte altså semesterstarten på en kampagne, som opfordrede de studerende til så hurtigt som muligt at overveje karrieremuligheder, indrette faglige valg efter dem, score ECTS-point over sommeren og blive hurtigt færdiguddannet. Midt i sensommerens romantik mindede AU Career os om, at vi er midt i konkurrencestaten.

Kampagnen er et lille, men adækvat eksempel på, at vi er opdraget ud af oprøret. De institutioner, som burde forberede os til arbejdsmarkedet ved at give os den stærkeste faglighed, det står i deres magt at give os, har også indoptaget konkurrencestatens logik. Enhver, der har befundet sig i uddannelsessystemet inden for de seneste 10 år, vil have opdaget det.

På ungdomsuddannelserne opfordres man til at vælge sin studieretning med omhu, fordi den skal kvalificere til en videregående uddannelse. På de videregående uddannelser opfordres man fra første dag til at ’komme foran’, til at tage ulønnede såvel som lønnede studiejob, fordi det skulle være godt for cv’et, der engang skal sikre en ansættelse.

Konkurrencestatens logik er endog emaneret ud i studieretningerne: Man opfordres til at tage ulønnede praktikker, der kan veksles til ECTS-point, fordi de giver netværk og kvalifikationer.

Man opfordres de facto til at arbejde gratis et halvt år – hvorved man egentlig bidrager til sin egen gruppes prekære tilstand. Man undervises af lektorerne til at være kritisk, men skoles af administrationen ud af oprøret.

Alle mod alle

Lad os fortsætte i skolegården. For der var en årsag til, at AU Summerschools »Kom foran!«-kampagne flænsede min semesterstartsidyl. Det er ikke et uskyldigt udsagn, det skjuler nemlig følgeordene ’de andre’ – det er de andre, man skal overhale.

Det er en yderligere accentuering af en oprørskvælende konkurrencestatslogik, fordi det sætter de andre studerende i rollen som konkurrenter. De andre er en trussel mod ens egne muligheder, og begynder man at kæmpe mod konkurrencen, prekariteten og usikkerheden, er det en personlig risiko. Man kommer måske bagud.

Relationen mellem mange af os og de samfundsstrukturer, vi lever i, er blevet prekær. Prekaritet er en fundamental usikkerhed og erfares som frygten for ikke at få et fast arbejde.

Som frygten for ikke at kunne forsørge sig selv på overførselsindkomst i forudsigelige og krævende dagpenge- og kontanthjælpssystemer, som konstant forringes.

Som frygten for usikre ansættelsesvilkår i konkurrence med en masse andre, hvor den ansatte konstant skal bevise sit værd for at opnå den næste forlængelse.

Det gør de fleste af os stressede og angste, for vi er sårbare væsener. Vi bekymrer os om vores liv, vores familiers og venners liv, for selve vores eksistensvilkår. Når vi ikke længere kan stole på de strukturer, vi er vant til at forlade os på, etableres en fundamental eksistentiel usikkerhed.

Nødvendig solidaritet

Arbejdsmarkedet rummer en accelererende strukturel usikkerhed, som medfører en eksistentiel usikkerhed, og det gør os sårbare. Men i en tid, hvor ’resiliens’ bruges som et superlativ, kan ingen italesætte den sårbarhed af frygt for at blive nedprioriteret – eller fyret.

På arbejdsmarkedet er man ikke en attraktiv vare, hvis man ikke er succesfuld, entreprenant eller ressourcestærk. Det skaber en situation, hvor frygt, individualisme og tvivl fortrænger en arbejdsrelateret solidaritet.

Jeg tror, vi skal vække den solidaritet, som i bedste fald er international, men i det mindste rækker over i nabokontoret, hvor der sidder en anden fra vidensmagerklassen, som ikke tør tale om stress eller arbejdspres af frygt for at blive sårbar. Den solidaritet, som gør folk opmærksomme på dem, de deler vilkår med, og dem, som kan stille sig ved siden af dem.

Den solidaritet, som kan gøre folk til en gruppe. Det er den bevægelse, som kan give styrke til at finde ud af, om man kan bryde den konkurrencestatsdiskurs, som ækvivalerer sårbarhed og svaghed, som sætter publikationspoint og kvantitet over kvalitet, som sætter mennesket under økonomiske eller magtrelaterede hensyn.

Og det er den solidaritet, som skal til for at bane vejen for oprør – eller bare et opgør. Det er på tide at vi spørger os selv, hvordan man kan etablere den forståelse i vidensmagerklassen.

Simone Sefland Pedersen er cand.mag. i idéhistorie og projektansat ved Informations forlag

Serie

Kronikserie: Fremtidens arbejdsmarked

Robotter og kinesere har overtaget mange traditionelle industrijob. Også vidensarbejdere mærker nye vinde. Nettet kan gøre konkurrence om arkitektopgaven global; med tiden kan den praktiserende læge erstattes af søgemaskiner, der kobler symptomer med forskningsresultater og spytter en diagnose ud. Etablerede virksomheder bør frygte deres kodak-moment. Hvad gør Mærsk, når vi kan printe varer på 3D-printerne i stedet for at shippe dem?

Freelancevilkår, vikariater og løsarbejde erstatter faste ansættelser. Samtidig skaber digitaliseringen nye muligheder for folk med ideer.

Hvem vinder, hvem taber, og hvordan ændrer udviklingen magtstrukturen i det samfund, vi kender? Det giver en række forskere og praktikere deres bud på i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Jeg tænkte: Gadefejning kan de da ikke flytte til Kina

    23. juli 2016
    Da jeg gik fra at være arbejdsløs grafiker til gadefejer, følte jeg mig sikker på, at jeg havde fået fast arbejde. Men i dag truer kommunernes brug af privatisering, løstansatte og nyttejobbere
  • Den helt nødvendige arbejderkamp udebliver

    11. juli 2016
    De ufaglærte job forsvinder. Vores vilkår bliver stadig dårligere. Men ingen kæmper imod, for fagbevægelsen er selvtilfreds, solidariteten er væk, og arbejderne har travlt med at debattere frikadeller og muslimer
  • Fremtidens arbejdsmarked er tyendets tilbagekomst

    9. juli 2016
    Elitens behov for selvrealisering betyder – sammen med det øgede arbejdsudbud – at vi er på vej til igen at få en klasse af mennesker, der alene lever for en anden families velbefindendes skyld
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten P. Nielsen
  • Britta Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Torben Jørgensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Poul Anker Sørensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Mustafa Kamal
  • Torben Skov
  • Jørn Andersen
  • Slettet Bruger
  • Carsten Mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Jørgen Wassmann
  • Jan Weis
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • odd bjertnes
Morten P. Nielsen, Britta Hansen, Olav Bo Hessellund, Torben Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Poul Anker Sørensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Mustafa Kamal, Torben Skov, Jørn Andersen, Slettet Bruger, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jørgen Wassmann, Jan Weis, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen og odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Brøgger

Frygtelig mange ord om noget som egentlig er simpelt: I må holde op med at spille ofre, og I må lære at give slip på alle "rigtig" drømmene, som gør at man er nødt til at stikke kniven i ryggen på hinanden for at komme op og tjene pengene til drømmen.
Det ER ikke sjovt at vågne op og opdage at man bare er et menneske på ligefod med alle andre, men det er sundt.
Visioner! visioner om et bedre samfund og en bedre verden for alle, det er det der giver drivkraften til oprør. Men måske er den druknet i materielt begær for både unge og gamle akademikere inde i systemet.
Der var heller ingen etablerede forskere der gjorde oprør, da regeringen gav dem dobbelt mundkurv på i forbindelse med deres forberende arbejde til landbruspakken, så det er ikke kun de unge som ikke kan finde ud af det...suk

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Torben Jørgensen, Olav Bach, Liliane Murray, Lennart Kampmann, Kim Houmøller, Janus Agerbo, Mikkel Madsen, Jørn Andersen, Herman Hansen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Så længe I agerer på præmissen om, at ledighed først og fremmest er den enkeltes skyld og ikke gør oprør mod, at det bare er den gamle stoleleg "Jerusalem brænder" - så er der absolut INTET, der ændrer sig.
Men det er vi akademikere fandme dårlige til. Og nej - det er ikke fordi, vi er storforbrugere - i hvert fald ikke os fra humaniora. Men hvis vi ikke lige er blevet fastansatte som gymnasielærere (og det er såmænd heller ikke så fast mere), eller har få et foden indenfor i medie-/forlags-/kulturverden, ja så slås vi om projektansættelser, hvor vi kan få lov til at vise, hvad vi kan. - og gerne ser stort på goder såsom fats arbejdstid,pension og feriepenge, samtidig med vi kæmper med dagpenge- eller kontanthjælpssystemet, der nidkært lægger hindringer i vejen for alt andet end fast fuldtid.
Så solidaritet, oprør og den slags - det har vi ikke overskud til, mens vi kæmper for at gøre vores projektansættelse til en sådan succes, at den sikerr den næste.

Allan Stampe Kristiansen, Trine Schmidt Nielsen, Teodora Hansen, lars søgaard-jensen, Jakob Silberbrandt, Liliane Murray, Mikkel Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kirsten Oldmark-Hansen

At danske, statslige institutioner som Århus Universitet opfordrer studerende til at arbejde gratis i månedsvis er simpelthen en skandale

At tro, at den slags i sidste ende fører til fast ansættelse er naivt. Så længe

kan få folk til at arbejde på de vilkår, gør de det. Sig nej! At have modet til det er også en kvalifikation!

Allan Stampe Kristiansen, Teodora Hansen, lars søgaard-jensen, kjeld jensen, Torben Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Bo Carlsen, Claus Oreskov, Carsten Mortensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Set udefra synes en af de store udfordringer på universiteter at være, at et godt resultat til eksamen kræver god vejledning. Det bidrager til, de studerende bringes i tvivl om egen dømmekraft.

"En af årsagerne til manglen på et samlet oprør fra de prekære er, at vi mangler en klar, håndgribelig fjende. Vi har ikke, som idealtypen på det klassiske proletariat, mulighed for at positionere os i et radikalt antagonistisk forhold til den udbyttende klasse. "

Sandheden kan være endnu værre: I forhold til det klassiske proletariat udgør universiteters studerende selv en fjende, som uddannes af en del af den udnyttende klasse. Det er meget tydeligt ikke mindst i økonomers argumentationer, som normalt passer bedst til højtlønnede mennesker. Professorer er nok ikke ligefrem lavtlønnede, og i den offentlige sektor findes høje uddannelser mest i de høje lønklasser. Sjovt nok er det sjældent kontorchefer og konsulenter, økonomer anbefaler, den offentlige sektor skærer ned på. Tværtimod anbefaler de hyppigt reformer, som typiisk giver mere beskæftigelse til akademikere og socialrådgivere på bekostning af offentlig service og sociale ydelser.

Det er ikke engang det værste, selvom det er slemt nok. Endnu værre er det, at et oprør forventes at komme fra befolkningsgrupper med lave indkomster, selvom langt de fleste tilfælde af social uro i verden historisk set havde sit udspring på universiteter, og sjældent forbedrede forholdene mærkbart for de befolkningsgrupper, som til tider kaldes arbejderklassen.

lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, Olav Bach, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Simone Sefland Pedersen er 'almindelig', forstået som ikke værende væsentlig formuende og er derfor underlagt neoliberalismen og kapitalakkumulation eller systemet, om du vil Simone.

Neoliberalismen og kapitalakkumulation.
Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs.: holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapitalakkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk-mangement-konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt. De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære. Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation.
Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Det politisk undestøttede system er indrettet til og for de formuende, kravet til dig er du skal tage to lavløns fuldtidsjob, et der betaer huslejen og et der betaler mad, meningen med dette er din muligvis kommende familie skal forblive i fattigdom, til fremtidig gavn for kapitalakkumulation, der tilfalder de kommende arvinger af formuer.

Politisk forklares det således:

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence,"

skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013 nuværende beskæftigelsesminister (V)

Teodora Hansen, lars søgaard-jensen, Britta Hansen, kjeld jensen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Liliane Murray, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Hmmm, den historie synes jeg at have læst et utal af gange de seneste 20 år. Det har aldrig været let, at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og det bliver det heller aldrig - Det kan være en mangeårig proces før det fører til succes.

Herman Hansen

...Gad vist hvordan Jørn Neergaard Larsen vil forklare sin formulering "sund" set med en arbejdsløses øjne?

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg ved ikke rigtigt...

For snart mange år siden spurgte jeg min søn, hvorfor hans generation ikke gjorde oprør, når der var så meget at gøre oprør imod. Han svarede noget i stil med: "Din generation gjorde oprør mod den forrige generation ved at gøre oprør, måske er vores generations oprør mod jer netop, at vi ikke gør oprør...".

Fra et logisk perspektiv er hans argument himmelråbende absurd - ikke at gøre oprør er netop ikke at gøre oprør (sic!), så at gøre oprør ved ikke at gøre oprør er indbegrebet af en selvmodsigelse.

Fra et psykologisk perspektiv giver argumentet derimod rimelig god mening - han reagerede mod min generation, som alle ungdomsgenerationer gør, ved at lege Rasmus Modsat - så ved ikke at gøre oprør ramte han mig gamle revolutionære ungdomsoprører lige i hjertekulen, og det er vel det, det går ud på, når man er ung: At markere, at man er forskellig fra de gamle, at man ikke uden videre køber forældregenerationens selvfede idealer.

Men Simone Sefland Pedersen har fat i noget væsentligt: Hvem er det egentlig, vi skal gøre oprør imod? Er det magthaverne som personer, eller er det systemet som tankegang?

Der er ikke mange ting her i tilværelsen, som jeg hellere ville, end at være med til at vælte regeringen Løkke Rasmussen. At jeg ikke gør mere ved det, end jeg gør, er at alternativet er at få Mette Frederiksen som statsminister. Hvor Løkke vil fratage de fattige 175 kroner om dagen, forventer jeg, at Mette Frederiksen "kun" vil tage 150 kr. om dagen. Hun har i hvert fald ikke tænkt sig at ændre det grundlæggende system, for hvorfor dog skære den gren over, man selv sidder på? Min oprørstrang fejler sådan set ikke noget, men min pragmatiske sans fortæller mig, at det i bund og grund er futilt at kæmpe indenfor det eksisterende system.

Så det er systemet, der er fjenden, men hvordan gør man oprør mod et system? Det har ikke noget ansigt, man kan rette vreden imod, men består af en hær af anonyme og pligtopfyldende mennesker, som selv mener, at de ved at tjene systemet tjener almenvellet.

Det centrale problem er den manglende solidaritet, som Simone Sefland Pedersen skriver. Men bag dette problem ligger et dybere problem, som jeg til lejligheden vil kalde "refleksiv refleksivitet".

Simone er som akademiker fra humaniora uddannet til at reflektere over tingene: På den ene side, på den anden side. Men hun er også som noget relativt nyt uddannet til at reflektere over reflektiviteten (hvad der fremgår af, at hun i sit indlæg lige skal namedroppe Hegel i forbifarten).

For en umiddelbar analyse er det klart, at der skal gøres oprør mod "de herskende forhold", altså magthaverne. For en mere middelbar betragtning viser det sig, at magthaverne ikke er de egentlige syndere, de er kun marionetter for det bagvedliggende system, som ikke har noget ansigt, og som sammen med magthaverne udgør "de herskende forhold". Altså er det både de synlige og de usynlige magthavere, der skal gøres oprør imod.

Men her står så yderligere et niveau af refleksivitet i vejen: De usynlige magthavere, altså alle de velmenende og pligtopfyldende mennesker, som ved at tjene systemet tror, at de tjener almenvellet. For en nærmere analyse viser det sig, som Simone også når frem til, at være os selv - altså alle os humanister, der er uddannet til at analysere problemer og komme med løsningsforslag.

Ergo skal vi gøre oprør mod os selv. Med andre ord: Manglende solidaritet med vore klassefæller og deraf følgende handlingslammelse.

Bourdieu er nok den, der er tættest på at vise en vej ud af dette systemhelvede: Han anbefaler refleksivitet, selvrefleksivitet og flere refleksioner over disse refleksioner. Men hans vej ud af dødvandet er at gribe løsningen udenfor den onde cirkel, som den refleksive tænkning har bragt sig selv i: Som salig Hegel ophæver han modsætningen ved at introducere et nyt element i ligningen. Bourdieu henviser til den klassiske arbejderbevægelses habitus som en deus ex machina og hævder helt ureflekteret, at det er vejen frem.

Arbejdere i alle lande, forener Eder, med andre ord.

Okay. det er alt sammen nemt nok for mig gamle kontanthjælpsmodtager at reflektere så vidt, for jeg har ikke mere at tabe - som en sand proletar bidrager jeg kun til systemet med mine børn, jeg har alt at vinde og intet at tabe. Simone derimod er ung og har livet foran sig, så for hende er det alle drømmene om det gode liv, der står på spil.

Så måske skal hun - ligesom arbejderklassen i de onde, gamle dage - først helt derud, hvor overlevelsen står på spil, før hun og hendes generation gør oprør? Eller er der gået så lang tid, siden min søn var ung, at den nye generation igen kan gøre oprør netop ved at gøre oprør, fordi de kan se, at de ikke har nogen fremtid, hvis systemet fortsætter sit selvdestruktive ræs mod undergangen?

Jeg håber snart, de unge mennesker gør noget ved det. Husk den gamle italienske arbejdersang:

Vi vil leve, overleve er for lidt!

Morten P. Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Esben Lykke, lars søgaard-jensen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Holger Madsen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Olav Bach, Mikael Velschow-Rasmussen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Andreas Kallesen

Vi ser slutningen på et system, som Eliten har administreret siden Romerriget.
Age of Pisces går ind i Age of Aquarius.

Den Zionistiske verdenselite, har alle interesser i at nedbryde samfundet, og opbygge et nyt, som er nemmere at administrere, og som sikrer deres uindskrænkede magt.

Folk får kræft, depressioner, angst osv. og er efterladt i et kynisk, nihilistisk og gudsforladt Scientism sektsystem. Alt sammen planlagt af Eliten, som ønsker en væsentligt mindre og mere automaticeret befolkning.

Folk er fanget i systemet fordi de ikke ved noget om den verden de lever i. Gennem systematisk indoktrinering via uddannelsessystemet, TV og kultur, har man skabt det nihilistiske Scientism menneske, for hvem den eneste mening med livet er penge og selvrealisering.

Folk tror ikke på Gud i dag, fordi de har gennemgået Scientism sektens doktriner, og lever i den mørkeste middelalder nogensinde.

Ak Simone, sådan går det altid, når man er så ubesindig at indrømme, man er ung, nyuddannet og oven i købet kvinde, en strøm af nedladende og ubrugelige råd fra vismænd (og -kvinder, men især mænd), som ikke ved noget bedre end at øse ud af deres egne manglende erfaringer og bedrifter til tvangsindlagte ofre. Men jeg undrer mig nu alligevel over nedenstående:

"Vi har ikke, som idealtypen på det klassiske proletariat, mulighed for at positionere os i et radikalt antagonistisk forhold til den udbyttende klasse. Vi kan ikke pege på synderne, identificere uretfærdighederne og gøre oprør mod dem. Vores fjende er ofte systemet. Det er en abstrakt fjenderelation, for hvem udgør systemet? Og hvordan tager man kampen op mod det?"

Hvis det kan være en gåde, er I vist alligevel blevet fuppet af jeres undervisere i magtkritik. Systemet er det samme, som det har været de sidste par hundrede år, den udbyttende klasse lige så veldefineret, som den altid har været, og synderne de samme.

Morten P. Nielsen, lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

“Vores fjende er ofte systemet”. Et bedre kritisk ståsted findes ikke, og der er et hul at udfylde. Systemkritik var 60´oprørets største styrke. Omvendt er vores egen tid, mangel på systemkritik, vores største svaghed – en svaghed der gør os hyper sårbare!
Politik uden ideologi har ført til et sammenrend på midten således at - there is no right wing or left wing... there is only up wing an ́ down wing“ (Bob Dylan) og i dette scenarie opdeles vi i to nye kategorier: dem udenfor (det er fjenden den nye fjende som erstatter den politiske (ideologiske) modstander) og dem inden for systemet! Vi er vand til at arbejdsløse, indvandre, kriminelle, syge og fattige var dem udenfor, men nu har vi en ny situation at også højt uddannede tilhører denne kategori af uønskede individer. Det giver en helt ny erfarings resurses, der måske kan omplantes til et politisk frugtbart engagement, som Pierre Bourdieu efterlyser i sin lille bog ”Modild” (Hans Reitzels forlag).
Arbejderne og pjalteproletariatet i St. Petersborg sultede og deres børn bukkede under for mangelsygdomme og døde i hobetal – alligevel havde de russiske arbejdere overskud til at forberede en revolution gennem alle årende fra 1905 og til revolutionens gennemførelse 1917. Det er værd at tænke over og kære Simone Sefland Pedersen, når du er længst nede i kulkælderen så spild denne revolutions koncert – så vender kraften og modet hurtigt tilbage:
https://www.youtube.com/watch?v=TqOfvcd7hqY

Ernst Enevoldsen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Det er nok på tide og rette plads at komme med en vejledning, så her er den lille sorte i forkortet udgave.

Part 1) Identificer fjenden.

Det forekommer mig at universiteterne har produceret årgange som er stære blinde overfor de aktuelle samfundsforhold. Fjendes ansigt er ekstrem tydelig set fra bunden af samfundet, de centrale bagmænd ligner det nærmeste vi kan komme på sociopatiske monstre.

Se filmen "Eksperimenter" om Stanley Milgram hvis du vil forstå hvad der foregår i Danmark på det sociale område. Politikerne har indført hensynsløs sadisme overfor nødstedte borgere.

Den amerikansk forsker Stanley Milgram undrede sig over, at der under anden verdenskrig havde været tortur, hvordan kunne nazisterne gøre det? Han udførte et eksperiment og lod nogle studerende sætte strøm til andre - som befandt sig i et andet rum.

Bag ved den studerende stod der en ekspert som sagde at alt var ok, bare sæt mere strøm på, og de gjorde det, på trods at de hørte skrig. Forskeren konstaterede chokeret at det ikke kun var i nazityskland at det kunne forekomme, men at det kunne let ske i hans frie land.

Nedskæringerne kommer fra Magteliten (læs bogen), lovgives ved folketinget, cementeres af Kommunernes Landsforbund ud til kommunerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne.

Disse bødler ser ikke et problem i at mishandle ekstrem syge mennesker. For os andre er det umuligt at fatte at det er muligt menneskeligt set at gøre dette. Læste engang en artikel som skrev at det jo ikke var den enkelte socialrådgiver som var ansvarlig, det var jo politikerne som laver lovene - forkert, bødlerne er fuldt ud ansvarlige for den tortur de udfører!

For over 15 år siden så jeg en fjernsynsudsendelse med en lobbyist nede fra EU som udtalte ordene: "Det skal kunne betale sig at arbejde". Jeg viste godt at han ikke talte om at øge minimumslønningerne, men kunne ikke forudsige den udbredte fattigdom som politikerne herhjemme var villige til at skabe. Den nuværende regering har dumpet en hel underklasse og totalt drænet bunden for penge. Først når middelklassen personligt rammes på pengepungen aktiveres protestviljen.

Deltag aktivt i velfærdsReformationen, oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund. Vi kæmper imod den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magtelite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere, vi ses på de sociale medier.

curt jensen, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Torben Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvor er det hårdt, for "vidensmagerklassen", som han højtraven kalder sig selv og andre, med han baggrund, at skulle fungere på et arbejdsmakret, som faglærte og specielt ufaglærte har gjort siden, de kom på arbejdsmakret!

Daniel Henriksen, Torben Skov og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

@Erik
Simone er vel et pigenavn, men ellers er jeg lidt enig med dig.
Men Simone har jo det problem, som vel også står mellem linjerne i hendes indlæg, at hun godt ved at den sande udbytterklasse i vort samfund, netop er den gruppe hun godt vil ind i, og har uddannet sig til at være en del af. Så det er selvf. lidt surt at se nogle sidde med fede NGO jobs, kulturstillinger, offentlige papirnusserstillinger, frie jobs på universiteter, konsulenter for det offentlige, og fede lønninger, når man selv endnu er udenfor, og ikke er dårligere end dem. Det skaber splittethed mht til oprør, det er jo ikke klogt at rokke båden, når man selv stadig håber at komme op i den. Men efter den anførte stillingsbetegnelse, har hun jo dog fået fat i bagenden af båden.

Martin Lund, Kim Houmøller, Carsten Svendsen, Daniel Henriksen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

De sædvanlige nedgørende betragtninger fra gamle betonkommunister og højborgerlige universalgenier, der ikke er i stand til at gribe en tendens i tiden, men fremturer med gamle løsninger, og i stedet for konstruktiv kritik skubber potentielle allierede fra sig.

Forstå dog, at selv de gamle løsninger på problemerne kun fandt sted, fordi de undertrykte klasser allierede sig med "vidensmagerne". Marx var filosof, Engels var filosof (specialesump), Lenin var jurist, Stalin var præst (specialesump) og Mao var skolelærer.

Ikke just klassiske arbejderklasseuddannelser!!!

Morten P. Nielsen, Kurt Nielsen, Rune Aa. Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Daniel Henriksen

Forkælet. Der er jobs til dem som kan og vil arbejde. At det ikke lige er det job som du gik og drømte om og mente du havde ret til er et af livets barske realiteter. Mange mennesker kommer fra ingenting og lige meget hvor de når til er de kommet uendeligt langt.

Niels Duus Nielsen

"Der er jobs til dem som kan og vil arbejde."

Du er en morsom mand, Daniel Henriksen, men hvor vil du egentlig hen med dine sarkasmer?

Morten P. Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Daniel Henriksen, Anne Eriksen, Poul Anker Sørensen, Liliane Murray, Herman Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Den lille sorte part 2) Sådan gør du oprør.

Hvis de universitets uddannede kæmper alene så fejler de, solidariteten har svære kår på universiteterne. Oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, der er kun en måde at vende skuden på og det er ved at skabe sociale alliancer.

Forholdene forværres hastigt fordi virksomhederne har frit spil. Med en arbejdsminister som har hånd- og halsret over socialområdet - han er tidligere formand for virksomhedernes fagforening, er hele socialvæsenet og arbejdslivet underlagt erhvervslivets mørke codex nåde og forgodt befindende.

DAs stigende ulighed skaber farlige spændinger i Danmark og bevirker at unge ikke kan betale for en lejet bolig og er helt uden chance for køb af lejlighed eller hus og samtidig udpines den skattebetalte velfærdssamfundsmodels grundsten uddannelse, sygehuse og ældrepleje.

Underskriv en social kontrakt, deltag aktivt i velfærdsReformationen, ingen velstand uden velfærd, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund, vis os en aktiv indsats for retten til et rimeligt eksistensgrundlag i et af verdens rigeste lande. Selv om aktivisme er smertefulde og farlige, er det også det terræn, hvor velfærdskampe skal udkæmpes og vindes.

Vi må starte forfra ligesom i forrige århundrede, civil ulydighed og civile strejker. Det er sådan velfærdssamfundet blev skabt og dette er sådan fremtiden skabes, velfærden er vores ansvar, velfærdsoprøret er på vej.

Allan Stampe Kristiansen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Philip B. Johnsen, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er på tide at man opdager at en uddannelse ikke bare er en uddannelse.

Nogle uddannelser fører til beskæftigelse. For tiden er elektriker, maler, ingeniør og lign. i høj kurs derude. Til gengæld er der mindre brug for en cand. mag., for tiden.

Ulempen ved en universitetsuddannelse i abstrakte fag er at den sjældent kan omsættes til (sort) arbejde, der kan give smør på brødet. Til gengæld skal man ikke løfte tunge ting, eller gå i dårligt klima og arbejde i besværlige stillinger.

Prisen for at opnå en grad i kritisk tænkning er at man kan føle sig oplyst, men ikke få råd til en busbillet.

Et svejsekursus vil føre direkte til lønarbejde, for tiden. Om nogle år er det måske bedre tider for cand. mag.er....

Med venlig hilsen
Lennart

Liliane Murray

"...når vi indsocialiseres i stærke, dannende samfundsinstitutioner, som legitimerer og implementerer konkurrencestatens logik...", i min verden er det lig med indoktrinering, i dette tilfælde i kapitalismens herligheder.

Hvordan kan dette være bedre end den socialistiske indoktrinering der blev kritiseret så voldsomt i 70erne, hvor vi stadig havde 'berufsverbot', og hvor vi dengang blev enige om, at indoktrinering aldrig er af det gode.

lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Den lille sorte part 3) Det er altafgørende med anonymitet.

Vi ser et stigende antal sager om offentligt ansatte, der ikke tør tale frit af frygt for fyring, brug derfor browseren Tor og E-mail kryptering, studer Snowdon og WikiLeaks.
https://www.information.dk/telegram/2016/06/bekymret-ombudsmand-offentli...
Kæmp for den grundlovssikrede ytringsfrihed, det er din ret og det er din pligt.
https://www.information.dk/2016/06/gange-maa-bryde-loven-fremskridtets-s...

Med Venstre ved roret og specielt Søren Pind som Justitsminister går vi mørke tider i møde, mørkelægningsloven bliver udvidet. Retten til indsigt i det politiske beslutningstagning formindskes, Magteliten cementeres og Finansvæsenet udvider det politiske jerngreb om Christiansborg.

Næste år genindføres den massive overvågning af alle danskere, retten til privatliv er nu en saga blot, målet er en politisk passiv befolkning. Magteliten siger: Vi har brug for, at det ikke debatteres for frit i offentligheden. Se tv serien "Mr Robot" som er åbenlys for farlig for finansmagthaverne, de herskende politiske partier samt for Magteliten.

Regeringens U-Løkke er at de fortsætter udplyndringen som sædvanligt, krigene og ydmygelsen af de nødlidende, de arbejdsløse og de fattige, de skaber et mere og mere ustabilt land og nedbryder alle sociale institutioner som f.eks. Skat, med det ene formål at fremme Magtelitens politik som er Minimalstaten. Det de ikke indser er, at velfærden er fundamentet, og at det er Danmark de er ved at nedbryde.

De nuværende folketingsmedlemmer har i deres underlige kombination af kynisme og naivitet ingen kontakt med jorden under deres fødder, og ingen anelse om hvad der rør sig ude i befolkningen. Mørkelægningsloven er et uhyggeligt værktøj til at skjule et stigende antal ulovligheder som regeringer herhjemme skaber.

Regeringen har valg at manipulere sig frem til deres nedskæringer i stedet for at turde udsætte sig for demokratisk debat og faglige vurderinger, forberedelse til nedskæringslovene bliver heller ikke tryktestet af de samfundsmekanismer, der findes til den slags. De gør alt for at undgå, at nogen skal udfordre og kvalificere deres antagelser, med ufattelige lidelser til følge.

Se filmen "The Fifth Estate" som beskriver opbygningen af en essentiel vagthund til overvågning af dem der har den reelle politiske magt. Det er højaktuelt herhjemme at oprette "The Fifth Estate", så de ansvarshavende politikere kan stå direkte til regnskab for de overgreb de skaber. Vi har brug for en uafhængig online tjeneste, da det er utopisk at tro at staten kan kontrollere sig selv, det er altafgørende med anonymiteten så man undgår politisk censur.

Allan Stampe Kristiansen, Steen Meyer, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, kjeld jensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Liliane Murray, Philip B. Johnsen, Martin E. Haastrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, de højborgerlige, og i særdeleshed lavborgerlige genier, som blamerer sig her, demonstrerer blot, hvor fuldendt magthavernes del og hersk-strategi har virket. Man har bundet dem på ærmet, at Simone og hendes lidelsesfæller er klassefjenden, og når hun forsigtigt forsøger at melde sig under fanerne, bliver hun mødt med alle de mest fortærskede neoliberale klicheer og fordømmelser, ironisk nok fra dem, der bilder sig ind, at de er de 'rigtige arbejdere' med barkede næver og mudder i træskoene.

Det er ikke kun på de højere læreanstalter, at solidariteten og klassebevidstheden mangler. Dukkeførerne griner hele vejen til banken.

Og den med, at oprørernes børn gør oprør ved ikke at gøre oprør, er det rene sofisteri. For det første er vi allerede nået til oprørernes børnebørns generation (ja, det går stærkt nu om dage), og for det andet blev de oprindelige oprørere jo hurtigt voksne og konforme, så hvornår mon deres konforme rollinger bliver voksne og oprørske?

Morten P. Nielsen, Jakob Silberbrandt, Erik Feenstra, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Hvis man vælger en uddannelse, der er rettet mod at være en del af magt eliten.. så må man også forvente, at der er er trangt der.
Og lets be honest... vores samfund vakler under vægten af det fedtlag vi har opbygget af Samfundsfaglige og m.m.
Men der er stor mangel på folk i rigtig mange håndværksfag. For slet ikke at tale om Ingeniører, dataloger, fysikere, matematikere m.m.

Så det er bare om at efteruddanne sig.. og tror mig... der er rigtig meget brug for folk med kombinations uddannelser. Versitalister rocks.

// Jesper

Peter Sterling

Den lille sorte part 4) Inspiration før oprøret.

Virkeligheden herhjemme er massive velfærdsnedskæringer, social fornedrelse og ydmygende kontrol, bunden er drænet for penge og Skat og andre sociale institutioner er mere end halveret, landet er på randen af oprør.

Se eller læs Noam Chomsky's Requiem for the American Dream.

Søg på Oxfam. https://www.information.dk/comment/1139568
»De 65 rigeste enkeltpersoner i verden har flere penge end den fattigste halvdel af verdens befolkning, dvs. 3,5 milliarder mennesker. Fortsætter denne tendens med en stigende andel af velstanden til de rigeste, vil den ene pct. i toppen have mere velstand end de øvrige 99 pct. af menneskeheden om bare to år,« vurderer Oxfam.

Diverse partier fra Socialdemokraterne til Venstre har drænet bunden for penge for at give dem til dem som har så rigeligt i forvejen, hvilket har stoppet væksten og bragt landet på randen af oprør. Samtlige sociale institutioner er mere end halverede, dødsyge mennesker bliver tvunget på arbejde med sygeseng. De horrible forhold som de fattige, de ældre og kontanthjælpsmodtagerne samt de handikappede udsættes for, kræver at vi indfører VelfærdsReformationen nu.

Det er på høje tid, at denne generation begynder at tage ansvar for velfærden, vis dem at hvis man rejser sig og kæmper imod uligheden, kan vi skabe velfærdspartier i stedet for nedskæringspartier. Uligheden gør hele Danmark fattigere, bunden skal iltes for at landet kan gro. Kontanthjælpen tilbage, ingen under. Garanti imod fattigdom, fattigdom er unødvendig i et af verdens rigeste lande.Fyr Magtelitens økonomer og vælt regeringen.

curt jensen, Allan Stampe Kristiansen, Steen Meyer, Britta Hansen, kjeld jensen, Torben Jørgensen, Anne Eriksen, Liliane Murray, Martin E. Haastrup, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Peter Sterling 17:16
Hvis ikke demokrati og retsstat mere eller mindre var sat ud af drift i Danmark, ville jeg normalt syntes, at når man intet har at skjule af kriminel karakter, bør man ikke være bange for krav om ikke, at kunne gemme sig bag kryptering, men nu er der ikke nogen retsstat i Danmark (EU) af væsentlig kvalitet, så jeg forstå, hvis man vil ændre systemet, at man må beskytte sig og sine desværre, for der er sansynligvis ikke langt fra den nuværende politiske vold mod udsattes eksistensgrundlag, til fysisk vold mod udsatte borgerne uden retsstat.

Jeg håber PET læser med, for det er sørgeligt, at der gøres så lidt for beskyttelse af borgerne i Danmark mod politisk magtmisbrug.

Der er intet værre end en korrupt betjent, det skulle lige være når deres overordnede politikere, påstå de regere ud fra demokrati og retsstat, men samtidig misbruger deres magt og er korrupte.

Et par eksempler:

"Lorentzen:
Venstres transportordfører gennem mange år, fik 200.000 kroner til valgkamp fra Viborgegnens liberale erhvervslaug, en erhvervsklub i hans egen valgkreds. Klubben blev allerede stiftet op til Folketingsvalget i 2007, men beløbet blev aldrig indberettet. Det skrev Berlingske i 2014.

* Kristian Jensen:
Den tidligere skatteminister, nuværende udenrigsminister og næstformand i Venstre, kom sammen med flere partifæller i søgelyset i forbindelse med Folketingsvalget i 2007. Kristian Jensen forsømte nemlig at indberette de 25.000 kroner, som han fik af Saxo Bank.

* Søren Pind:
Nuværende justitsminister Søren Pind (V) fik heller ikke indberettet de 25.000 kroner, han modtog fra Saxo Bank.

* Karen Ellemann:
Ligesom Søren Pind og Kristian Jensen modtog nuværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann 25.000 kroner til at føre valgkamp for fra Saxo Bank. Pengene blev ikke indberettet.

Claus Hjort Frederiksen:
Han var beskæftigelsesminister og er i dag er finansminister, og fik ligeledes tildelt 25.000 kroner til sin valgkamp.

Venstres chefstrateg har derudover modtaget penge fra erhvervsklubben Liberalt Erhvervsforum, der har indsamlet op mod 200.000 kroner. Ifølge Politiken har klubben også doneret penge til blandt andet Bertel Haarder.

* Eva Kjær:
Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) modtog op til valget i 2011 omkring 60.000 kroner fra erhvervsklubben Business Forum Kolding. Pengene blev brug til at føre valgkamp, men beløbet blev først indberettet i 2015, da forfatterne til "Skjulte Penge" kontaktede den tidligere minister og lokalforeningen i Kolding.

* Venstre:
Partiet Venstre modtog i 2012 70.000 kroner fra pelsfirmaet Kopenhagen Fur, hvilket ikke fremgik af partiets regnskaber.

Kilder: Berlingske, DR, Politiken."
Ritzau

Europarådets antikorruptionsorgan, GRECO, kritiserer Danmark og særligt Justitsministeriet for praksis 'med hemmelige ejere' af klubber der yder økonomisk støtte til politikere.

Det samme gør Transparency International.

Link: http://transparency.dk/wp-cont...øtte_elektronisk-version.pdf

Link: https://www.information.dk/ind...

PS. 'Det med hemmelige ejere lyder bekendt, gør det ikke'?

Allan Stampe Kristiansen, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, kjeld jensen, Carsten Svendsen, Torben Jørgensen, Liliane Murray, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Simone har åbenbart taget en uddannelse der ikke er efterspørgsel efter. Og det er så usolidarisk at der ikke er et job. Har Simone mon tænkt over hvem det vil gå ud over hvis der skal skabes kunstige job? Simone vil så gøre oprør over denne urimelighed - hvis det lykkes har Simone så tænkt over hvem det så vil gå ud over?

Daniel Henriksen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Arbejdsløse udsatte borgere og grundloven.

Borgere der kan udrette noget, bør værdsættelse for dette, til en overenskomst bestemt løn, borgeren skal ikke altid kunne aktiveres eller uddannes, hvis det ikke kan give indhold og kvalitet i livet for borgeren, det er spild af tid og resurser, men borgerne bør opmuntres til og gives mulighed for at yde det bedste de har lært, man vinder ikke udnyttelse af borgerens fulde potentiale ved tvang, ydmygelse og straf, de er i forvejen arbejdsløse, på bunden af samfundet og formodentlig med rette, bange for fremtiden.

Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet!

Det betyder samfundet skal tage i mod borgere, der kan yde samfundet gavn, det betyder ikke, at de der ikke kan, de skal.

Grundloven § 75. Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Grethe Preisler

Har svært ved at finde en grimasse, der kan passe med henblik på at give Simone Sefland Pedersen et trøstens ord og/eller et kærligt spark bag i for at hjælpe hende videre på den tunge vandring ad jobsøgningens tornestrøede stier.

Til gengæld synes jeg, illustrationen til Simones nødråb er intet mindre end genial i forhold til dem, der har været bragt og brugt i den mindst ringe på det seneste. Så tak for den til tegneren og billedredaktøren!

erik mørk thomsen, Jørn Andersen, Liliane Murray og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Det vigtigste er at kunne tænke sig om.
Der er kun én fornuftig respons til Simone Sefland Pedersen – ønsket om alt godt fremover, en start som ’praktikant’ ved Dagbladet Informations Forlag er ikke det værste udgangspunkt for at komme videre i arbejdslivet trods alle de samfundsskabte barrierer her i konkurrencesamfundet - dine analyser er ikke helt hen i skoven, så bare hæng i …
’Luhmannsk mareridt’ – du har helt ret … ;-)

lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Liliane Murray og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke sikker på at man kan "opdrages ud af oprøret". Oprør er oprør, men det er en kalkulation ud fra magtens styrke og egen styrke, der afgør hvornår oprør er det rigtige middel. Og magten den er fysisk stærk i dag, men mister til gengæld mere og mere samfundsmæssig kredit ...så spørgsmålet er om forhandling og argumenter ikke er den bedste forandringskraft i dag.

Claus Oreskov, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Nye realiteter for samfundsøkonomien og for arbejdsmarkedet trænger sig på. Fagbevægelsen og de gamle venstrefløjspartier er ikke på omgangshøjde, så den unge generation må tage sagen i egne hænder. Tiden er moden til Ungdomsoprør 2.0.

Philip B. Johnsen

Bill Atkins
Mafia skal ikke forveksle med demokrati og retsstat.

Fra link:
"På mandag skyder vi over målet.

Globalt forbruger vi nu i et omfang, der svarer til det økologiske råderum for 1,6 jordklode. Også Danmarks miljømæssige fodspor er mærkbart større end biosfærens kapacitet, viser ny opgørelse fra Global Footprint Network"

(...)Fortsat..

»Man bliver nemt gjort lidt til grin, hvis man prøver at indlede en seriøs debat om disse ting. Fornuftens stemme er ikke særlig høj i den samlede debat, og det er som regel først, når lokummet brænder, at der bliver gjort noget, og så er det som regel for sent.

Eller i hvert fald i sidste øjeblik.«

Link: https://www.information.dk/udland/2016/08/paa-mandag-skyder-maalet

Liliane Murray

@Philip B. Johnson

»Man bliver nemt gjort lidt til grin, hvis man prøver at indlede en seriøs debat om disse ting. Fornuftens stemme er ikke særlig høj i den samlede debat, og det er som regel først, når lokummet brænder, at der bliver gjort noget, og så er det som regel for sent.

Eller i hvert fald i sidste øjeblik.«

Nej, fornuftens stemme er ikke særlig høj, fordi den drukner i støjen af meningsløse opslag på sociale medier, smålige debatter om X-faktor, og sammenligninger af de sidste IKEA indkøb.
Men selv uden disse, ville kun et fåtal høre fornuftens stemme, for moderne teknologi og digitalisering, har givet store dele af menneskeheden tunnelsyn, rettet mod en 4,8 tommer skærm, hvor de lever deres liv og hvor de vil dø, faktisk er de døde allerede, endnu et vissent blad, der daler mod jorden, for de ser intet omkring dem, de hører ikke fuglen der synger, eller ser den glinsende sorte skovsnegl på stien, de hører ikke børnenes latter, de mærker ikke brisen der kysser deres kind, de føler ikke livet, det store liv, vi alle er en del af.

Morten P. Nielsen, Jakob Silberbrandt, Martin E. Haastrup og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Den lille sorte part 5) Præcedense fører til reformation.

Filmen "How to Change the World" viser hvordan Greenpeace startede, et af deres motto er "Put your feet where your mind is".

En af de sociale grupper som i øjeblikket yder modstand overfor velfærdsforringelserne som folketinget skaber er Velfærdsalliancen. Her er et link for den 15. september om demonstrationsdag i landets 98 kommuner imod nedskæringerne:

http://www.velfaerdsalliance.dk/30-nye-demonstrationer-den-15-september

curt jensen, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Kære Simone Sefland Pedersen - Jeg vil sige det meget kort : Hvor er det en skam at en kvik og intelligent ung kvinde som du, skal bruge så mange (fremmed-) ord på at offentliggøre den dårligste undskyldning jeg har hørt længe for at udvise et modigt og oprørsk samfundssind! - Men du har fuldkommen ret.

Jens Falkenberg, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Foragt for magten - kollektivt, er grundforudsætningen for forandring.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Den lille sorte part 6) Spred oprøret på de sociale medier.

De sociale medier er det nyhedsmedie som du redigerer, det er der din indflydelse gælder. Der dannes mange sociale grupper i øjeblikket bla. på Facebook, og grupperne danner overordnede alliancer. Bliv frontløber som med tiden vil genskabe den skandinaviske model i modsætning til den amerikanske, hvor alle pengene går til den ene procent og fanden tager resten.

Vi lever i et fragmenteret samfund med forskellige interesser, der er intet "Vi danskere", et underligt begreb som tv journalisterne konstant forsøger at trække ned over os. Forskelligheden gør at vi finder nyhederne online mange forskellige steder, flere og flere har opdaget at nyhederne fra Tekst-tv (Ritzau) ikke er dækkende for vores verden.

De fleste medier er ejede eller styrede af den ene procent af de rige, og derfor læser den brede befolkningen ikke om fattigdomsproblemerne. Pressen gør ikke længere sit kritiske arbejde, de "smutter sten henover overfladen". Berlingske Tidende f.eks. skriver om karriere, aktier, og dyre boliger, familiejournalerne omtaler de kongelige, madopskrifter og de kendte, ikke meget oprør eller nyskabelse i det.

Konservatisme fører til Alzheimer og den glemte, ligegyldige generation. Aktiver hjernecellerne med andet end Mammon og reklamer, er grådighedens religion og de deraf afledte menneskelige omkostninger såsom stress pengene værd? Regeringen har vel 25 spindoktorer til rådighed som i øjeblikket mest knokler for at undgå at det fattige Danmark dukker op i medierne, at skjule fattigdomen i Danmark er åbenbart en god forretning. En passiv befolkning som ikke husker det historiske faktum, at det er dem som skaber samfundet, kulturen, kunsten og velfærden forgår i glemsel.

Det er vores opgave at undgå at Danmark socialt set bliver totalt smadret, før det er for sent, det franske folk har rejst sig. Vær med til at skabe VefærdsReformationen, vi ses på de sociale medier.

Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
charlie white

Stakkels lille pige som får en dyr uddanelse, og så ikke kan få lov at bruge den til noget.

Det er ikke systemet eller magten bag systemet som skal definere vores verden eller træffe vores valg, det kan de kun fordi de forvirrede giver dem lov.

Hvem gider ansætte en forvirret person som skraber gulvet med sin tunge.

Skribenterne herinde kan ikke andet end råhygge over den slags artikler.!!

Men i modsætning til dig lille pige, så ved de fleste skribenter herinde, hvem de er, hvad de kan og hvor de vil hen.

Så kom igen lille pige.

NB: "lille pige" er ikke en betegnelse for voksne mennesker, vi bruger her i spalterne ...

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, lars søgaard-jensen, Carsten Svendsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Som jeg allerede var lidt inde på i mit første indlæg, oplysning af ung alder og kvindeligt køn fremprovokerer uvægerligt en floskuløst overbærende attitude i bedste tilfælde, aggressivt hadefuld tone i værste. Hadet til selve uddannelsen for dannelsen og tænkningens skyld har altid været opmuntret af kapitalisterne, og som alting andet er det blevet intensiveret under neoliberalismen. Alt i alt et godt argument for anonymitet.

Niels Duus Nielsen og Bo Klindt Poulsen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Den lille sorte part 7) Historiens sorteste nedbrydning af det fundamentale i Danmark.

De ekstreme nedskæringer på socialområdet fortsætter og borgeres retssikkerhed er en saga blot i et flertal af kommunerne. De ressourcesvage borgere som ældre, udsatte børn og kontanthjælpsmodtagere, kan kun få hjælp hvis man aktiverer de socialhjælpere som har sagt fra overfor kommunerne, og som derfor er blevet fyret, de kender sociallovene og har hjertet til at kæmpe.

En række udsatte grupper har betalt prisen i årevis, handikappede, kræftsyge og bl.a. ansøgere til førtidspension. Omfordelingen fra fattig til rig, med tocifrede milliarder i skattelettelser til de rige må ikke ske på baggrund af tortur. Socialkontorene er Danmarks Guantanamo, politikernes private tortureksperiment. Vi taler her om massive retslige overtrædelser af socialloven, hvor socialrådgiverne udøver psykisk tortur! Hvor mange skattelettelser skal der til før vi igen har råd til lidt medmenneskelighed?

En af mine tidligere arbejdskollegaer havde fået en social nedtur, vi hjalp ham til at få en lille lejlighed, så han kunne komme op igen. Kommunen kørte på ham måned efter måned med økonomiske sanktioner, og systematisk forsinkede udbetalingen af kontanthjælp. Til sidst fik udlejeren nok og smed ham ud, han endte på gaden og boede ulovligt her og der. Til sidst endte han på et kommunalt hjem, som har et kontor der er åbent om dagen.

En dag ringede han til os for at få hjælp, da han ikke længere var i stand til at gå. Vi fik et chok da vi besøgte ham, og så at han havde tabt 17 kg pga. sult, og havde diverse følgesygdomme heraf. Vi gik ned på kontoret for at tale med dem der, og bankede i bordet i en hel time, omkring psykisk vold m.m. De sagde at de ikke var ansvarlige, det var jo regeringen som lavede lovene. Vi svarede at det var dem der var bødlerne.

Det endte med at vi tog ham hjem i 3 måneder for at give ham mad, så han kunne komme til fode igen. Derefter gik vi til kommunen for at de kunne skaffe ham et sted at bo. De fandt til sidst et sted som kostede 80 % af hvad han fik ud netto, og sagde at det var det eneste tilbud han ville få, take it or leave it. Han havde nu hverken råd til transport, el eller varme og måtte gå fra by til by for at komme til jobkontorene, ellers ville de igen køre med sanktioner, hvilket de gjorde igen og igen.

curt jensen, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
charlie white

Det må værre hårdt at komme ud i virkeligheden, og opdage at der ikke ligger gaver parat, efter alt det slid der er investeret i at blive en vidende og parat borger for "systemet,magten" .

Når man så i en lang artikel beskriver lidelsen (manglen på gaver) så har man lov at være uenig i beskrivelsen "lille pige", og det er det.

Herfra er det indtrykket som den artikel efterlader.

Men at gå skridtet ud mod, hvad man må mene eller ikke mene herinde, er ikke i orden.

Peter Sterling

Den lille sorte part 8) Oprøret kommer før du aner.

Den lille sorte regering gennemfører massive nedskæringer der kun gør Danmark fattig i bunden af samfundet, men med kun få procenter af stemmerne er det nødvendigt at have medskyldige i velfærdsslagteriet, DF, C, LA og V udgør det parlamentariske flertal. De nedskæringer er beregnet pga store skattelettelser til multinationale selskaber, såsom banker og privatejede virksomheder og det er ikke noget som skaber arbejdspladser. Eliten varetager først og fremmest deres egen interesse, for problemet er i folketinget, hvor stort set alle er højt uddannede og bor i ejerbolig, der bliver hugget til, sålænge befolkningen lægger hovederne på blokkene.

Danmark bliver rigere for hvert år der går, men Finansministeriets embedsmænd siger at der er færre og færre penge, og at det derfor er nødvendigt med velfærdsforringelser, dette er den centrale løgn. Med et lønhop på 134 % til kommunecheferne er det muligt at købe hvem som helst, man kan altid finde en som er villig til at sparke nedad, selv journalister opkøbes i dag og videregiver elitens spin. Embedsmændene i Finansministeriet blokerer for velfærdsReformationen og må derfor fyres.

Det står i loven at det er ombudsmandens opgave at undgå at mennesker skades af lovgiverne, men han melder konstant Hus Forbi, nok fordi han er betalt af folketinget.

Hvor mange har fået afslag på et trehjulet el-handicapkøretøj med den begrundelse at det i dag er et forbrugsgode? Sidder vågevagt for en pårørende til en person, med få dage tilbage til at leve i, underligt hvordan livet pludseligt kan tage en helt anden drejning. Folkepensionen stopper dagen efter at den afdøde er væk, der er i dag ikke tid til sorg, oprydning eller sorteringsarbejde for de pårørende, hvordan kan et land blive så åndeligt fattigt?

Det er os andre som kæmper med følgerne hver eneste dag. Det er os de nødstedte ringer til når kommunerne kører på dem med sanktioner og smadrer deres økonomi så de bliver sat på gaden, det er de pårørende som sidder med stressen. Det er os som går til begravelserne fordi ofrene ikke orker mere.

Vi har set en bedre verden, vi ved at det kan gøres bedre, og hvis man kan se det for sig, kan man få det til at ske igen. Det forudsætter et fundamentalt anderledes livssyn, erfaringerne viser at oprøret kommer før du aner, og at der er mange praktiske ting der skal ordnes, det er nemmere at ordne dem i dag end at vente.

Vi sætter grænsen for, hvor meget der skal til for at opretholde en acceptabel tilværelse i Danmark, hvad der kræves for at deltage i samfundet med bolig, uddannelse, arbejde, medlemskaber, medier, fritid og ferier, sundhed , transport m.m. velfærdsoprøret starter i dag med dig, det er dit ansvar.