Kommentar

Burkini fremmer religiøs mobning

Hvis burkini-tilhængerne er oprigtige i deres krav om, at kvinder selv må bestemme over deres krop og dermed selv må vælge, hvordan de klæder sig, burde de være lige så skarpe i deres opgør med den religiøse doktrin, der forbinder kvinders kroppe med ære
25. august 2016

Det vækker forargelse, at der på flere strande ved Den Franske Riviera er indført forbud mod at iføre sig burkini – en heldækkende islamisk badedragt.

Over hele Europa raser debatten: For nogle er der tale om et forbud mod valgfrihed. For andre om et forbud mod et symbol på islamisk ekstremisme.

»Måske skulle du hellere lade være med at svømme på en offentlig strand,« formanede en af min mors venner mig engang med strengt blik og tilføjede: »Du risikerer at blive udsat for ubehageligheder«. Jeg var 11 år og ville så gerne lære at svømme.

I Egypten, mit hjemland, er svømning en luksus, især for piger. At få adgang til swimmingpools kræver, at man kan betale det kontingent, som de private svømmeklubber opkræver. Egypten har mange offentlige strande, men som meget af det offentlige rum i øvrigt er de fulde af mænd, der chikanerer kvinder ved at stirre på dem – og endda befamler dem.

Læs også: Udvidelse af kampzonen

Jeg var en af ​​de uheldige. Min mor havde ikke råd til klubkontingent. Jeg måtte holde mig fra vand og lærte først at svømme som voksen i England. Her måtte jeg tåle forundrede, hånlige blikke, da jeg klodset forsøgte at flyde i vandet blandt små børn, der for længst havde lært svømme.

At det har været nødvendigt at udvikle særlige svømmedragter for muslimske kvinder, skyldes to hovedfaktorer: dels den islamistiske vækkelse, dels de ​​muslimske samfunds urbanisering. Frem til 1970’erne var almindelige, ’vestlige’ svømmedragter for kvinder accepteret på de offentlige strande – i al fald i de byområder, hvor en relativt liberal middelklasse dominerede.

Med politisk islams fremgang begyndte en kulturel regression, i takt med at der opstod en ny slags middelklasse af primært konservative muslimer, mange af dem præget af deres ophold som fremmedarbejdere i ultrakonservative golfstater.

Den nye kultur inkarnerede en streng ny doktrin, ifølge hvilken en kvindes krop skal ses som en kilde til islamisk identitet. Efterhånden steg det sociale pres på kvinder for at tildække sig af hensyn til deres ’ære’. Ikkekorrekt tildækkede kvinder blev i stigende grad set som dekadente og løsagtige.

Det islamiske påklædningskodeks gennemsyrer i dag den arabiske og muslimske verden, såvel de muslimske minoritetssamfund i vestlige lande.

Den første burkini blev designet for godt ti år siden af en muslimsk kvinde i Australien og var et kreativt forsøg på at tilpasse sig australsk strandliv. Siden er burkinien blevet populær blandt konservative muslimer i den nye middelklasse, der føler, at dens kvinder nu kan dyrke svømning og strandliv uden at kompromittere religiøs overbevisning.

Barren hæves

Så hvad er der i vejen med burkinien?

Som frisindet kvinde har jeg ikke noget problem med burkini: Jeg må hylde valgfrihedens princip. Men som muslimsk kvinde finder jeg burkinien problematisk.

For det første er burkinien et symbol på den opfattelse, at kvinder, der tildækker sig, i den muslimske verden er bedre, end dem der ikke gør: Når tildækning af hud anses for at være eneste moralsk korrekte fortolkning af Guds dekreterede orden, placeres tildækkede kvinder pr. automatik i en højere moralsk liga.

Mindre tildækkede kvinder har ikke andre muligheder end at affinde sig med lavere status. Selv kvinder, der har fravalgt hijab, forventes at tildække deres hud – og Gud forbyde, at en muslimsk kvinde skulle finde på at iføre sig bikini. Det vil brændemærke hende som skøge.

For det andet er burkinien ikke nok for mange islamister – de kræver total kønssegregation. Man kunne formode, at de ville lade muslimske kvinder i heldækkende badedragter i fred, men det modsatte er tilfældet. Jo flere kvinder, der går over til burkini, des mere vil disse regressive kræfter hæve barren.

Mange islamiske autoriteter vender sig imod dragter, der klæber til kroppen og dermed afslører silhuet og former. For dem er burkinien ingen løsning. De kræver fuld adskillelse mellem mænd og kvinder på strande. Segregerede islamistiske badebyer er for længst almindelige i Iran og er også dukket op i Tyrkiet og andre muslimske lande.

Den chikane af kvinder på offentlige strande, som er fremherskende i muslimske lande, findes ikke i vestlige lande, uanset hvor let påklædte kvinder kvinder her kan være. At så vid tolerance er mulig, rammer en pæl igennem islamisternes myte om, at tildækning er nødvendig for at beskytte kvinder.

Tværtimod er besættelsen på at tildække hud kun med til at fostre endnu mere kvindehad. I de strenge, regressive miljøer, hvor hud er tildækket, går desperate mænd i stedet over til at fokusere på kvinders øvrige udseende – på måden, de bevæger sig på, og på deres kropssprog.

Hvis burkinitilhængerne er oprigtige i deres krav om valgfrihed, burde de være lige så skarpe i deres opgør med den religiøse mobning, der forbinder kvinders kroppe med ære. Ægte valgfrihed får vi først, når muslimer overalt favner frihed for alle – ikke kun for burkiniklædte kvinder.

Nervana Mahmoud er læge og egyptisk blogger. Oversat af Niels Ivar Larsen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
  • Egon Weidekamp
  • Jørgen M. Mollerup
  • Estermarie Mandelquist
  • Kurt Nielsen
Viggo Okholm, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Egon Weidekamp, Jørgen M. Mollerup, Estermarie Mandelquist og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Der er nu sat et anti-sædelighedspoliti ind på rivieraen for at kontrollere, at ingen bader tækkeligt tildækket.

Den kunne Rokokoposten ikke have lavet bedre. Den bedste ironi leveres af virkeligheden,

/O

Her har vi et ægte dilemma

- Islamiske forbud mod let påklædning for kvinder er undertrykkende. Det forhindre naturligvis ligeret, at kvinder skal tildække hud og hår i det offentlige rum. Om det er kulturelt – eller religiøst motiveret, er i den sammenhæng ligegyldigt.

- Vestlige forbud mod tildækning af kvinder er naturligvis lige så undertrykkende og det strider mod vestlige værdier som frihed og tolerance. Også her, er det ligegyldigt om man støtter sig til kultur eller religion i argumentationen.

Hvis jeg således skal vælge mellem pest eller kolera, må jeg jo beslutte mig for et mål, og vælge den holdning der bringer mig nærmest målet, selv om holdningen også er angribelig. Målet må hellige midlet, i den her sag.

Selv om det er svært at sluge, mener jeg vi skal give kvinderne en håndsrækning. Århundredes tradition for kvindeundertrykkelse ændres ikke, uden et forbud fra vores kultur. Det gør ondt, jeg ved det, men vi kan ikke bare lukke øjnene i tolerancens hellige navn. Overdreven tolerance bliver nemlig til ligegyldighed, synes jeg.

Nanna Kinch, Christel Larsen, Espen Bøgh og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Le déclin de l’Occident

Det er efterhånden ikke så lidt ubehag, vi bliver bedt om at udholde – det hele er p.t. kondenseret i dette latterlige stykke tekstil for søgående damer uden krop og uden bart – sikke en gevinst for menneskeheden – ’knald i låget’ som mål for fremskridt og oplysning, noget ’katten har slæbt ind’ …

Nyttig idiot er et udtryk, som i politisk jargon, bruges til at betegne en person eller grupper af personer, der, uden at de selv forstår det, bliver manipuleret af en politisk eller religiøs bevægelse - eller hvilke som helst andre magtgrupper - til at gå deres ærinde …

Er det ikke en påtrængende generel idé at overlade alle deres selvskabte problemer til dem selv i deres helt egen kampzone langt borte fra offentlige strande, og se om de skulle være løst om – hundrede år …

Per Torbensen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Hoffmeyer

To forskellige emner blandes sammen i debatten - det bliver vi næppe klogere af.

Vi bør afgjort tage en generel debat om frivillighed indenfor religiøse rammer, ikke bare muslimske, og etablere en række regler der beskytter børn, ateister og frafaldne fra religiøs pression og mobning.
Men burkini-forbud udspringer ikke af en sådan overvejelse; det er ikke et forsøg på at friholde muslimske kvinder og børn fra religiøs socialisering.
Burkini-forbuddet er ren hetz - intet andet.

@Jan Weis
Jo, tanken er i svage øjeblikke påtrængende, men den var lidt mere relevant at anlægge for 100 år siden, hvor verden endnu var stor, og de geografiske afstande næste uovervindelige.

Da vi ikke kan leve i fortiden, må vi jo nødtvunget også forholde os til nutiden og fremtiden. Her er det desværre ikke længere en option, at overlade islamiserings problemer til "dem selv". Vi har med krigsminister Anders Fogh i spidsen, allerede fået fingrene dybt begravet i substansen, og derfor må vi tage stilling og agerer, hvis vi vil forhindre Oswald Spenglers dystre perspektiv. Men du har da ret, der kan såmænd godt gå hundrede år, inden dén konflikt er løst.

Peter Hoffmeyer: "Burkini-forbuddet er ren hetz - intet andet"

Vi du ikke være venlig at dele dine argumenter for den påstand?

Peter Hoffmeyer

@Erik Jensen,
Det burde være selv-evident, men jo naturligvis.
Man slår ned på et tilfældigt område; strandbeklædning og indfører vilkårlige ubegrundede begrænsninger alene gældende for én bestemt etnisk gruppe.
Det er selve definitionen på diskrimination og hetz.

Tue Romanow, Malthe Borch og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er fa`me altid nogen der vil bestemme, hvordan andre skal leve deres liv.
Vi lever i den brogede verden. Accepter det dog.

Søren Kristensen

Vådt tøj er bare ikke nogen god idé. Slet ikke i Danmark. Muslimerne bliver simpelthen nødt til at bygge mere fornuft ind i deres omfattende kontraproduktive regelsystem, hvis det skal overleve i en praktisk verden.

@Peter Hoffmeyer
Der er ikke meget evidens i det du fremlægger, kan jeg fortælle dig. Dine "argumenter" bygger ikke på fakta, men på dine egne fordomme og antagelser. Se her...

- Du påstår restriktionerne er et tilfældigt nedslag, og synes det er et argument. Ved du mon ikke, at netop det islamiske ensidige krav om tildækning af kvinder, er et væsentligt punkt i diskriminationen af kvinder? At det skulle være tilfældigt at man slår ned på det, er ikke et faktum men bare din personlige antagelse. Hvis det iøvrigt havde været tilfældigt, ændre det jo ikke ved, at området er centralt i kvindeundertrykkelsen, vel?

- Du påstå, at begrænsningerne er ubegrundede. Her vi jeg bare henvise til det jeg lige har skrevet om kvindeundertrykkelse. Du kan jo også læse artiklen ovenover, så vil du forstå at både mål og middel er velbegrundede.

- Du påstår, at restriktionerne kun gælder én bestemt etnisk gruppe. Det er jo ren tåbesnak. De gælder for enhver badegæst på de pågældende strande - selvfølgelig.

- Og så påstår du, som kronen på værket, at du med dine løse påstande, har fundet frem til "selve definitionen" på diskrimination og hetz... Den går altså ikke Peter ;-)

Peter Hoffmeyer

Nej Erik, beklager. Det er dig der blander tingene sammen, overser veletablerede sandheder og glemmer at læse indenad.
Jeg skal dog videre i dagens tekst, så jeg kan ikke give dig et fyldigt svar nu. Kan evt henvise til mine andre indlæg om emnet i andre tråde.

- Burka, Niqab og lignende er kun forbudt på stranden. Ikke på gader og stræder, offentlige parker og pladser mv. Derfor er der tale om et tilfældig nedslag.
- Det er alene den muslimske badebeklædning burkinien der forbyddes. Derfor er der tale om diskrimination.
Forestil dig en flok franske nonner på stranden. De er også underlagt væsentlig begrænsninger angående livstil og beklædning. Tror du seriøst at de vil blive antastet af strandpolitiet og afkrævet ordentlig beklædning ? Børn og andre i UV-beskyttende beklædning ?
Nej vel, derfor er der tale om diskrimination.

Vilkårlighed og diskrimination er lig hetz. Den er faktisk ikke længere.

Som nævnt andre steder mener jeg afgjort at vi har forsømt en debat om frivillighed indenfor rammerne af det religiøse. Jeg mener som udgangspunkt ikke at begrebet kan benyttes meningsfyldt i den sammenhæng.
Derfor er jeg fx også fortaler for etablering af regler mod religiøs påvirkning, undervisning og beklædning for alle børn i skolealderen.
Problemet bliver dog hurtigt svært akavet da vi fx i Danmark, helt skamløst favorisere bestemte religiøse forestillinger, ved at tillade klar forkyndende(og derfor indoktrinerende) obligatorisk undervisning i kristendom fra 1.klassetrin.
God dag

Tue Romanow, Ole Frank, Herdis Weins, olivier goulin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Et fint indlæg der fortjener meget ros, og samtidig peger på hvor problemerne befinder sig.

Igen møder vi udsagnet om "ære" i en religiøs kontekst, men her set i sammenhæng med forskellen mellem tildækkede kvinder og ikke tilfækkede kvinder, hvoraf førstnævnte står samfundsmæssigt rangerende højere en utilfækkede kvinder, og hvor de utilfækkede modsat rangerer lang under, og udtryksmæssigt betegnese med ordet "tøjte" eller skøge ligefrem.

Ophavet til denne forståelsesforskel finder sted i særdeles regressive åndelig religiøse miljøer i den ledende arabiske verden, og som vi ved er særdeles mandsdomineret.

Det lidt mærkelige er, at det er manden der i sin socialreligiøse sammenhæng mister sin "ære" afhængig af hvorledes hans kvinder klæder sig, men intet mister ved selv at stå på stranden, og næsten svinge med svaberen frit i badebukser, eller glo glubs på andre kvinder, ja sågar endog rave på disse kvinder uanset om de bærer bukini eller er endnu mere tildækkede på stranden.

Når kvinder påduttes "ære" i forbindelse med beklædningen, er der sat en ramme for hende som individ ud fra et religiøst synspunkt, i såvel forhold til andrekvinder, som til sin familie, og her ikke mindst sin mands ære, og hvor netop mandens ære samtidig er hans religiøse ansvar overfor religionen, som han er religionens rlængede arms beskytteraf, og står til ansvar for i sin socialreligiøse kontakt, og skal håndhæve effter religiøse principer.

Individets frihed er således begrænset af guds ord, - altså dem der forvalter hvad gud mener, eller de selv tror gud mener, og som tjener deres religiøse sag bedst, og det er der for så vidt ikke noget nyt i her i verden.

Det flytter så spørgsmålet til hvor fri gud egentlig mener mennesker / individer skal have ret til at være, - og det er der vel reelt ingen der ved noget om!

Så er der to modpoler, hvordan skal vore kvinder gå klædt i disse lande(?), mødes de med stringente krav om tildækning, og hvis det er tilfældet skal vi så også stille samme krav i vestens kultur, men med modsat fortegn?

Hvad rimeligt eller urimelig er der egentlig heri?

Lad os nu få begraver den blødsødenhed vi kalder "forståelse" en gang for alle, burka, nigab, bukini osv. som uforenelig med vestlige samfundsværdier, når vi omvendt afkræves det samme i de hjemlande hvor de selv kommer fra, og hvor ufriheden er båndlagt med "ære" fra en ekstrem middelalderkultur,

Gad vide om jeg ville blive bortvist fra en fransk strand, hvis jeg med mit nordiske og lys-rødligt-hårede udseende valgte at bade i lange gevandter fordi jeg ellers risikerer solskoldning - og måske bare er generelt blufærdig. Og med badehætte for at holde styr på mit viltre hår?

Jeg er helt med på at det er et kæmpe problem for rigtig mange, at der er MÆND, som mener at have retten til at diktere at kvinder skal være tildækkede. Men så var det måske på sin plads at vi gik efter disse MÆND frem for at chikanere de kvinder, som af den ene eller anden grund vælger at iføre sig en burkini. Hvis hun allerede er undertrykt hjemmefra, bliver det vel næppe bedre ved at presse hende fra den modsatte side også...

Reelt ved vi jo ikke hvad hver enkelt kvindes individuelle motiv er. Måske, måske ikke, er hun undertrykt hjemmefra - eller måske vælger hun helt selv sin påklædning fordi hun har det bedst sådan og måske har en anden blufærdighedstærskel end gennemsnitseuropæeren.

Og hvis alternativet er, at hun så ikke må/kan/har lyst til at gå på stranden - ændrer det så egentlig overhovedet noget? Hun vil i så fald stadig - måske - være undertrykt derhjemme og under alle omstændigheder få sin udfoldelse begrænset, fordi man åbenbart pinedød SKAL vise hud på offentlige strande.

Jeg har i hvert fald svært ved at se hvordan forbud og påbud om korrekt strand-dresscode skulle gavne noget som helst.