Kronik

Danmark hjemsøges af sexkrig

Sexnegativitet skvulper ind over land. Grænseoverskridelser, voldtægt og krænkelseserfaringer har skærpet den seksualpolitiske debat og installeret en reserverthed og skræk for sex og seksualisering
Sexnegativitet skvulper ind over land. Grænseoverskridelser, voldtægt og krænkelseserfaringer har skærpet den seksualpolitiske debat og installeret en reserverthed og skræk for sex og seksualisering

Line Høstrup/iBureauet

18. august 2016

Den danske seksualdebat synes for tiden drevet af angst og bekymring. Fejlslagne seksuelle møder, grænseoverskridelser, voldtægt og såkaldt hævnporno har sat rammen for de seneste års debatter.

Særligt nu, hvor overskrifterne om domsfældelsen i den stærkt omdiskuterede Herfølge-sag ruller, og fremtrædende politikere taler for at indføre »et princip om samtykke til sex for at undgå tvivl i voldtægtssager« (Politiken, 15. august).

Voldtægt er blevet den seksualpolitiske debats norm – desuagtet at den seksuelle krænkelse ikke er det seksuelle mødes norm.

Læser man sin leder i Information, lyder det sågar, at »en sexistisk overgrebskultur er vokset frem iblandt os« (6. april), og debattør Emma Holten karakteriserer tilmed ungdommen som »seksuelt overstimuleret« (Politiken, 26. april).

Seksualpolitiske aktører henfalder til sexnegativitet og ender ikke sjældent med at fremstille sex og seksualisering som farlig og fornedrende. Problemet er, at debatten herved mister både kompleksitet og etisk fundament.

Det sexnegative ekko

Emma Holten har i kraft af sin egen historie om ufrivillig billeddeling tilegnet sig en særlig position og tilskrives status af ekspert.

I indlægget »Børn og unge skal lære mere om sex« argumenterer hun for, at en række verserende enkeltsager om seksuel vold og overgreb bør være grundlag for at styrke skolernes seksualundervisning (Politiken, 26. april).

Gode intentioner til trods er konsekvensen en forskydning af relevansen af seksualundervisningens centrale tematikker, hvor sex, seksualisering, lyst og begær med Holten tilsyneladende altid må ses i lyset af krænkelser og overgreb.

Denne krænkelsesentusiasme leder endda Holten til at overdrive omfanget af voldtægter i Danmark (TV 2 News, 30. marts), som senere påvist af Detektor (DR1, 7. april). I Holtens univers lader sex og seksualisering således til at ulme faretruende og ydmygende.

Bekymring artikuleres ligeledes af Holten på sociale medier:

»Friendly reminder that since it’s getting hot out, people of all sizes and genders can wear whatever they want to keep themselves cool & comfortable & you are, under no circumstances, allowed to shame them or sexualize them for it« (Instagram, 6. juni).

Hvad der synes en uskyldig opfordring til større afslappethed om nøgenhed og krop, ender med at blive en fremstilling af seksualisering som et onde i sig selv. Udskamning sættes lig seksualisering. Men hvorfor denne mistænksomhed, og hvad er i udgangspunktet problematisk med seksualisering?

Dæmoniseret seksualisering

Vender man sig mod dansk seksualitetsforskning – og her særligt sociologiprofessor Henning Bech – er det selvklart, at Holtens behandling af sex og seksualisering virker både forblændet og naiv.

Fortrængt er således enhver kritisk skelnen mellem ønskelig, anerkendende seksualisering og uønsket, ubehagelig seksualisering. Og forstår man sig som Holten kun på sidstnævnte, forstår man sig kun på bekymring.

Følger vi Bech, må vi anskue seksualisering som et eksistensvilkår, hvor blikke, kroppe og overflader konstant i byen og på nettet mødes og nydes.

Vi misforstår således seksualisering som en produktiv æstetisk væren, hvis vi tror, at den kan sidestilles med skam, eller at vi i bedste fald kunne og burde undgå den.

Undgå den, som når Holten forsikrer, at ambitionen for hendes aktivisme var at »tage billeder af en nøgen kvindekrop uden at seksualisere den« (Information, 15. februar, 2015), og »uden at det kom til at handle om det mandlige blik og om sex« (Friktion, 1. september 2014).

Som om tanken om en seksualiseret, nøgen kvinde (eller mand) virkelig var så forfærdelig. Eller som om bortkastelsen af blikkets nydelsespotentiale var et progressivt, feministisk projekt.

Indhegning af farlig seksualitet

Ved kernen af den seksualpolitiske debat står grænser og samtykke. Emma Holten er her en markant stemme og har bl.a. på Instagram fremhævet en norsk kvindesammenslutning med kampagnesloganet ’Spørg mig først’ (10. juni).

Kampagnen understreger velmenende vigtigheden af en samtykkende seksuel relation, der ikke overskrider andres grænser. Det forveksler dog, hvad grænser og samtykke nødvendigvis indebærer.

Grænsedragninger og grænseoverskridelser er, som antropolog Christian Groes pointerer, langt mere komplekse, end letkøbte modeller for samtykke vil forlede os til at tro (Føljeton, 15. januar).

En part skal ikke blot lære at sige fra og en anden part lære at lytte, for det fordrer, at vi altid skulle vide og kunne ytre, hvad vi havde lyst til. Men reelt kender vi måske først vores grænse, når vi står ved selve dens kant.

Sexologiprofessor Christian Graugaard nuancerer i sit Sexleksikon:

»Man taler om ’grænser’, skønt der mere end geografiske linealstreger er tale om flydende og omskiftelige overgangszoner (…) I en vis forstand kan man sige, at ethvert seksuelt møde er en grænseoverskridelse«.

Formålet med at ’spørge først’ er, at man ikke ellers ved, om man har lyst til det samme som sine partnere, hvorfor man må frygte et overgreb. Herved konstrueres seksuelle grænser som led i indhegningen af vores seksualitet – i afgrænsningen fra hinanden.

Så man kan meget vel, som Holten, propagandere for at skulle ’spørges først’ og have ønske om at bekende sine grænser, men eftersom de er produktet af forhandling og ikke nødvendigvis hverken fikserede eller sprogliggjorte, er det tvivlsomt, hvor udbytterigt et svar, man vil få.

Når smag bliver lov

Grænsecementering og sprogliggjort samtykke genlyder i Holtens øvrige debatvirksomhed, hvor hun understreger, at det handler om »at vide, hvad god og tryg sex er« (Politiken, 26. april).

Men er god og tryg sex nødvendigvis det samme? Tryg sex kan givetvis være Holtens præference, men vil man ud fra personlige feticher for tryghed diktere kriterier for god sex, fortaber man sig i seksualmoralisme.

Vil man bryde denne sammenblanding af tryghed og god sex, kan de sexpositive feminister Gayle Rubin og Carole Vances bidrag til det feministiske hovedværk Pleasure and Danger inspirere. Seksualitet er her også leg med forskellighed, med magt, med tingsliggørelse af hinanden og ikke mindst med fare.

Med sociolog Marie Bruvik Heinskous forskning kan vi ydermere forstå, hvordan man kan give sig hen til, lade sig forføre af og spille med (og imod) sin seksualitet. Man kan lade sig gribe af en stemning, man kan sågar nyde uselvstændighed, og man kan gøre det alt sammen uden at være et undertrykt offer.

Lysten til at lade sig forføre kan herved gå forud for trygheden, for samtykket. Man kan således godt ville faren, uden at ville dårlig sex. Ved forførelse hengiver man sig netop til hinanden og overgiver velvilligt kontrol i det seksuelle spil.

Forvildes vi til at tro, at vi blot kan ’spørge først’, skal vi på forhånd kunne klarlægge, hvad det seksuelle møde skal indebære. Men er et seksuelt møde en kontrakt, man helt indledende kan etablere og opnå enighed om som et bolværk mod krænkelse og utryghed?

Hvad er et på forhånd givet samtykke i øvrigt værd, hvis man i løbet af et seksuelt møde opdager, at man alligevel ikke havde lyst? Hvilken vægt må man da give et sprogliggjort samtykke?

Ude af syne er, at sex er et komplekst, sensibelt og situeret fænomen. Seksualitet er lige så meget krop, blik, leg, stemthed, sansning og fantasi, hvorfor vi ikke engang kan betro os til sproget alene.

Man kan herved ikke reducere et seksuelt møde til kun at skulle dreje sig om at sige til eller fra, men også om kropsligt og etisk at kunne aflæse og fornemme hinanden.

Midt i en sexkrig?

Vi har her optegnet en række sexnegative og seksualmoralistiske markeringer, der har skærpet den aktuelle, danske seksualdebat. Det er ingen personlig hetz mod Holten.

Tværtimod findes der – som den ene af denne kroniks forfatteres afhandling, Piger bliver ikke lykkelige af analsex, dokumenterer – mange stemmer, der melder sig i den offentlige debat med det formål at ville bedømme og bortkaste seksualiteter og seksuelle praksisformer.

Moralske entreprenører som Karen Sjørup, Henrik Marstal, Karen Sundtoft, Kuno Sørensen og Kenneth Reinicke spreder samme ængstelser og fordømmelse af porno, analsex, gangbangs, seksualisering og købesex.

Det er på høje tid, at vi som borgere og offentlighed forholder os til det fremherskende formynderi, vores seksualliv udsættes for.

Afviser vi disse debattørers korslagte arme og bekymrede blikke, hvor udgangspunktet altid er mindre seksualisering og privilegering af bestemte former for sex, opstår potentialet for opdyrkningen af en mere løssluppen, mindre streng seksualmoral.

Sexpositive feministers opstand mod radikalfeministiske, antipornografiske bekymringskampagner i 1970’erne og 80’erne er igen forbløffende aktuel.

Ved deres udfoldelse af kompleksiteterne i sex, lyst og begær må vi opgive myten om den destruktive, fornedrende seksualitet og tværtimod bifalde lystens egenart og kvalitet – uanset om smagen måtte være for pisk, for gruppesex eller for cumshots.

Underkastet, på alle fire og med sult i blikket giver vi vores anbefaling: Seksualisér. Seksualisér. Seksualisér.

Frederik Rom Taxhjelm er kandidatstuderende og undervisningsassistent ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Morten Emmerik Wøldike er sociolog, projektleder i Sex & Samfund og tilknyttet Center for Seksualitetsforskning, Københavns Universitet. Begge udtaler sig her som privatpersoner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian De Thurah
  • Hans Aagaard
  • Morten P. Nielsen
  • Bo Jensen
  • ulrik mortensen
Christian De Thurah, Hans Aagaard, Morten P. Nielsen, Bo Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Det står åbenbart skidt til med tænkningen, på de højere danske læreanstalter. Sikke en skam.

For hvordan forklarer men ellers dette miskmask af en tekst, hvor en åbenlys modvilje mod især én bestemt stemme i den offentlige debat (nej, man kan ikke bare skrive, at det skam ikke er tilfældet - teksten taler for sig selv) anvendes som afsæt, hvorefter det hele fiser ud i en underligt påklistret konklusion, som ikke har megen sammenhæng med det, som kom før?

Bevares, ret skal være ret: De to skribenter har selvfølgelig en pointe, når de påpeger, at sikkerhed og sex ikke nødvendigvis er de bedste sengekammerater. At seksuel spænding ofte også trækker på de mere mørke sider af vores natur. At spænding og sikkerhed er sammenflettet i et reciprokt forhold.

Samtidig må man medgive, at seksualisering jo ganske rigtigt er et eksistensvilkår. En banal konstatering, ganske vist, men så fik vi da det sat på plads endnu en gang. Og det er vel godt nok? Ikke helt, desværre, for det er lige præcis her, at kæden hopper af for de to skribenter. Måske forledt af deres egen pointes banalitet, indser de tilsyneladende slet ikke, at seksualisering i mødet mellem to mennesker ikke er det samme som det, der populært betegnes 'seksualiseringen af det offentlige rum'.

At seksualisering er et eksistensvilkår, immuniserer jo ikke fænomenet fra en påvirkning fra det omgivende samfund. Vold er ligeledes et eksistensvilkår, men derfor hører man da heldigvis ikke ærde stemmer fra højere læreanstalter, messe: "Slå løs, slå løs, slå løs". Vold er noget vi bekymrer os om, som samfund. Eksistensvilkår eller ej.

Det er graden af seksualisering af det offentlige rum, som alle disse 'moralske entreprenører' [sic] bekymrer sig om. De bekymrer sig om hvilken indvirkning en så massiv påvirkning fra en stærkt seksualiseret kultur og dens produkter har på ikke mindst børns og unges forhold til egen (spirende) seksualitet. Om hvilken indflydelse en kulturel afsmitning har på disse børn og unges evne til at 'seksualisere 'frit'!

Man behøver naturligvis ikke tage del i en sådan bekymring. Som de to skribenter fra landets efter sigende højeste læreanstalt, tydeligvis ikke gør. Men så ville det klæde dem at argumentere for deres sag.

Anne Rasmussen, Nille Torsen, Dana Hansen, Majbritt Nielsen, Hanne Ribens, Benny Jensen, Troels Ken Pedersen, Tine Munch og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Kronikken undgår at bidrage med løsninger til det problem, som dens antagonister kredser om, nemlig seksuelle overgreb. Det bliver som en tautologi.. vi skal seksualisere, fordi seksualisering er godt, og derfor skal vi seksualisere os ud af problemerne. Alle dem, der taler om problemer, bremser seksualiseringen (turn-offs).

Så hvad har I tænkt jer at gøre ved »fejlslagne seksuelle møder, grænseoverskridelser, voldtægt og såkaldt hævnporno«, Taxhjelm og Wøldike?

Anne Rasmussen, Nille Torsen, Dana Hansen, Majbritt Nielsen, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Sexkrig.. 0k.. jeg er ikke helt klar over hvem der kriges mod hvem?

Anne Rasmussen, odd bjertnes, Majbritt Nielsen, Per Jongberg, Hanne Ribens, Arne Lund, Kurt Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Det er de 'sexpositive' mod de 'sexnegative', som det fremgår.

To begreber opfundet af Wøldike og Taxhjelm, uden tvivl med det formål at sikre at debatten bibeholder både kompleksitet og etisk fundament... ;)

Anne Rasmussen, Majbritt Nielsen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torsten Jakobsen
Hæh. Ja, for det skulle jo nødig være de (a) som ikke vil have sex mod dem (b), som gerne vil have sex med dem, som ikke vil have sex.
...Medmindre krigen står mellem dem (c), som gerne vil udbrede sig om sit sexliv, mod dem (d) som ikke interesserer sig en skd for (c')s selliv, men har nok at gøre med sit eget sexliv,
som de (d) ikke vil holde (c) detaljeret informeret om.

Akkeja.

Søren Ferling, Anne Rasmussen, Nille Torsen, Dana Hansen, Majbritt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Som Groucho Marx sagde: "I think sex is here to stay" så mon ikke sex overlever, selvom der er nogle der problematiserer grænseoverskridelser, voldtægt og hævnporno. Når Frederik Rom Taxhjelm og Morten Emmerik Wøldike med bekymring taler om "sexkrig" og "sexnegativisme" så minder det grangiveligt meget om den moralske panik såkaldt "sexpositive" altid beskylder alle andre for.

Anne Rasmussen, Benjamin Bach, Dana Hansen, Majbritt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Som et ekko fra de sex-forskrækkede 50'ere - retorikken er lidt anderledes, men også dengang deltes nationen mellem PH-fløjen, og så de, der ville ha' mor skulle gå derhjemme og ikke tænke på uopfyldte erotiske lyster. Dengang en mand var en FAR, og mor ikke stillede krav.
Heldigvis kom så kvindebevægelsen, der vendte op og ned på begreberne - det er så skæbnens blodige ironi, at nogle af "kvindepionerere" er endt som nogle snerpede mokker, der kun tænker i forbud og kontrol.

Frederik og Morten, jeres artikel får mig til at tænke:

KAN man sætte sig ind i, hvad det vil sige at gå på gaden og opleve råben, fløjten, misse-lyde, at blive klasket bagi, rørt på brystet af en person, der cykler hurtigt forbi uden man kan nå at gøre noget eller råbe op... Eller at stå sammenklemt i en menneskemængde og pludselig mærke, at nogen - I har ingen chance for at finde ud af hvem, fordi folk står så tæt - tager jer i skridtet? Eller at mennesker, I aldrig har set før, gnider sig seksuelt op af jer på et fyldt dansegulv i byen uden at man kan slippe væk på en fredelig måde. Kan man sætte sig ind i, hvordan det er, hvis man aldrig har oplevet det selv? Jeg regner ikke med, at den slags sker for mænd (så ofte som for unge kvinder fra 12 til måske 25), men oplys mig endelig, hvis det er tilfældet.

Når man har prøvet de ting selv - eller bare nogen af dem, så giver det fuldstændig mening, når Emma Holten skriver en opdatering om, at det nu er sommer og at det ikke giver folk ret til at overskride andres grænser.

Jeg kan da godt blive lidt - BEKYMRET! - over, at Morten er projektleder i Sex og Samfund og tilsyneladende ikke ved og anerkender, at unge kvinder oplever det her hver dag.

Man kan godt være glad for sex, og endda for sex, som indeholder et element af noget grænseoverskridende, hvis man er i en overordnet tryg situation. Men at opleve den form for uønsket seksuel opmærksomhed i det offentlige rum er for de fleste skræmmende og, ja, helt reelt kan det være farligt, hvis man kommer til at reagere for positivt på det, så modparten tror, man synes om det og går videre i en yderligere overskridelse. Og da det nok overordnet set mest er unge kvinder helt ned i før-teenagealderen, der oplever det, så er der jo tale om mennesker, der typisk ikke har ret stor livserfaring og pondus til at modsætte sig eller ryste det af sig.

Nu er jeg en halvgammel dame på 40 år, og jeg oplever ikke længere den slags hverken på gaden eller hvis jeg er ude at danse en sjælden gang. Men jeg husker tydeligt den ydmygelse og skræk, der var forbundet med det, da jeg selv var en ung kvinde. Og magtesløsheden, fordi det ofte foregår som noget skjult og du ikke ved, hvis hænder, der har berørt dig i mængden.

Please, Frederik og Morten! Det ville klæde jer at spørge nogen af dem, der oplever dette og bruge jeres sociologiske indlevelsesevne til at forstå, hvad der sker. I en krig plejer vi at beskytte dem, der bliver angrebet, gør vi ikke? Og kæreste Emma Holten, bliv ved at kæmpe, det er så godt, at du gør opmærksom på dette her.

Anne Rasmussen, Dana Hansen, Majbritt Nielsen, ingemaje lange, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, June Pedersen, Lotte Torgersen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Sex er vist vigtigt ?

Religiøse forkyndere og deres "chefer" ( d v s diverse typisk mandlige guder samt disses mandlige profeter ) har brugt en masse tid på at fortælle navnlig hvordan kvinder skal opføre sig ( være kyske, adlyde manden i et og alt , få en masse børn og i øvrigt tie stille o s v)

Visse politiske ideologier har samme linje m h t sex og kvinder.

Man bør begynde med at udrydde de religiøst og ideologisk betingede "kønsopfattelser", der både direkte og indirekte gør sig gældende i dagligdagen - f eks ved at foreskrive at kvinder skal være jomfruer inden ægteskabet, gå specielt tækkeligt klædt/tildækkede, ikke må vælge at få børn uden at være gift o m a..

Så kommer resten nok af sig selv.

Henrik Brøndum

Jeg mener ikke man skal tage betegnelsen "ekspert" alt for alvorlig. Toldkontrollør Knagsted var som bekendt ekspert i komma'er - og i dag findes hans efterfølger: "Expert in Special Characters" - jeg behøver ingengang fortælle hvem det er.

Niels Duus Nielsen, Per Jongberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karen Sundtoft

Jeg er så uendelig træt af at være blevet placeret i den sexnegative kasse - jeg er måske mest med for at gøre listen længere og med flere proklameret sexsure kvinder?! Om muligt er jeg endnu mere træt af gang på gang at blive placeret der af mennesker, der sidder så enormt langt fra, hvor jeg står.

Anne Rasmussen, Dana Hansen, Majbritt Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Af folk, som i teorien er meget glade for gråzoner, har Taxhjelm og Wøldike godt nok ikke gang i så meget gråzone selv. Hvis jeg var tilbøjelig til at stikke lemmet ind først og spørge bagefter (for hey! det ku' jo blive opfattet som hot), ville jeg i alt fald føle at bakkede mig op.

Lidt en skam, når der nu faktisk gemmer sig et par OK pointer rundt omkring i rodebutikken.

Nej ... afseksualiser ! repeatrepeat ...
Men hvad skal man gøre med al denne uønskelige forplantningsdrift der har ophobet sig igennem årmillionerne i de her kønsorganer, og som er menneskets fysiske svar på dinosaurens kilotons og kæmpehjortenes gevir - begge katastrofale for deres arters evolutionære resiliens ? Kvinder i den halve verden render rundt i den voldtagne kvindes dress-code, mest notorisk naturligvis i form af islams 'traditionelle' kvindepåklædninger, men det toppen af et isbjerg. Den modsatte feminine dresscode - den æggende kvinde (der vil have børn, og det skal helst være sjov også) har, som enhver imam vil fremføre meget fremadlænet, - er en del af problemet, men det er sandelig også al den 'kort og lang, trekant og stang'-tænkning, som er temmelig kønsneutral, men det er manden der har det køligt intelligente potentiale af kønnene, og derfor ligger langt det største ansvar hvad angår lige den der reklametegner-tænkning hos hankønnet.

Henrik Munk Molke Rediin

Set ind i den nuværende situation, hvor de unge i dag har væsentlig mindre sex end vi havde i min generation, synes jeg at det er nogle gode og rigtige betragtninger de to kommer med.
Nypuritanismen er primært drevet af feminister, der gør hvad de kan for at grave grøfter mellem de to køn.
Dette indlæg forsøger at problematisere dette, og det er grundlæggende en sympatisk ambition.