Kommentar

Hvis dansk landbrug skal nedlægges, så sig det!

Først outsourcede vi tøjindustrien og syerskerne til Østen, så nedlagde vi den tunge industri, og så blev det de blå fiskekutteres tur. Er tiden nu kommet til, at dansk landbrug skal stå for skud?
6. august 2016

Det nytter ikke, at vi bliver ved med at debattere, hvorfor vi har en krise i landbruget, og hvem der har skabt den.

Vi er nødt til at se fremad og blive enige om, om vi vil dansk landbrug og den indtjening, som det skaber i vores samfund. 150 milliarder kroner årligt er velsagtens ikke ubetydelige, når vores velfærdssamfund skal opretholdes.

Først lærte vi om schweizerfranc og SWAP-lån. Nu lærer vi om rating og dets betydning for prisen på at låne penge ud.

Rating omfatter en analyse af de soliditetsmæssige forhold samt en vurdering af de aktuelle værdier i landbruget sammenholdt med gælden. Jo dårligere rating, desto dyrere renter og administrationsomkostninger.

Kort sagt: Dårligere forretning giver dårligere renteforhold. Det er vel egentlig naturligt nok – teoretisk set.

Men praktik er noget andet, for minus og minus giver ikke plus. Det landbrug, som er voldsomt gældsplaget, og ikke kan afregne til nuværende renteforhold, kan jo heller ikke afregne til en stigende rente eller bidragssats.

Ramaskriget var enormt, da Totalkredit hævede bidragssatserne for boligejerne tidligere på året, men kære venner, sådan har det været i landbruget i flere år.

Ingen opbakning fra banker

De danske banker har mistet troen på landbruget. Mange brug er allerede lukket, og flere vil dreje nøglen om. Terminen den 30. september bliver en stor udfordring.

Landmænd skal drive forretning for at tjene penge – intet er som dengang, landbrug var en livsstil. Det er nyt for landbruget, men vi er ved at lære det. Vi har fået kunstigt åndedræt i fire år, og det kan ikke blive ved. Det ved vi alle godt.

Man har pleaset sine bankaktionærer. Men hvem er de – de er jo dig og mig. Vi tænker i udbytte, ikke i hvordan udbyttet er fremkommet. Men husk at et landbrug omfatter et hjem, en arbejdsplads og et eksistensgrundlag.

Landmænd er stavnsbundet af deres gæld. Dyrene skal vi nok få passet, økonomi er en død ting, men familien og de konsekvenser en konkurs får for den, kræver vores fulde opmærksomhed. Hvis ikke dansk landbrug eller mange af de danske landbrug skal bevares i fremtiden, så meldt det ud!

Krisen spreder sig

Herudover kommer konsekvenserne for medarbejdere, vikarer samt følgeindustrien – herunder elektriker, VVS, smed, tømrer osv.

Rigtig mange mennesker har et job, hvor indtjening og beskæftigelse afhænger af landbruget. Gennemsnitligt beskæftiger hvert landbrug en halv til en hel håndværker pr. bedrift. Hvordan skal det gå med dem og deres indtjening?

Gæld er en udfordring, men den allerstørste udfordring for dansk landbrug er velsagtens det kommende generationsskifte.

Gennemsnitsalderen hos danske landmænd er høj. Men gældssituationen, bankernes holdning til landbrug og udsigterne til fortsat lave afregningspriser – som trykkes yderligere af russisk embargo og kinesisk tilbageholdenhed – gør det enormt svært at få skabt det nødvendige generationsskifte. Selv på de brug, der er en fornuftig økonomisk forretning, kan det blive svært.

Men vi har brug for landbruget, og vi har brug for, at vi får gennemført et generationsskifter inden for en overskuelig årrække.

Dette vil kræve nytænkning fra både landbruget og den finansielle verdens side. Tænk som en virksomhed og forsøg at udnytte de samme fordele, som man gør ved fusioner, salg eller joint venture.

Måske skal den kommende generation ikke eje jord, men kun bygninger, måske skal landmanden kun eje grisene eller køerne og så leje sig ind i staldene. Måske skal vi tænke i anderledes produktionsformer, større enheder, mindre enheder. Måske skal vi slet ikke drive landbrug i Danmark?

Mere end økologi

Det er nu, vi skal stå sammen som samfund. Vi skal sikre et erhverv, som bidrager væsentligt til vores samfundsøkonomi, men vi skal samtidig sikre, at vi fortsat producerer bæredygtige landbrugsprodukter – landbrugsprodukter, vi kan have tillid til, når det gælder dyrevelfærd, miljø og kvalitet.

Det er det, vi kan i dansk landbrug, og det vi skal leve af og markedsføre os på – økologi er ikke vores eneste aktiv. Dansk landbrug producerer produkter, der er bæredygtige i mange henseender.

Glem diskussionen om, hvis skyld det er, at vi har en krise og at landbruget er gældsramt. Der skal to til tango, og der var to parter, som skrev under, da gælden blev anlagt. Nu skal vi videre.

I dag er første dag i resten af vores danske landbrugs overlevelse. Kom nu og lad os kæmpe for vores bæredygtige landbrugsproduktion.

Kurt Skovsted er strategikonsulent ved Skovsted Agro ApS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Niels Duus Nielsen
Anne Schøtt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis landbrugets økonomiske "succes" skal beregnes, må alle faktorer med i regnestykket, også den økonomiske belastning for samfundet på grund af de helbredsmæssige konsekvenser for befolkningen af: - udbredelse af MRSA-bakterier, - af belastning / forgiftning med tungmetallerne kobber og zink, - af medicinrester, der udbredes til grundvandet, - af glyphosat, - af usælgelige huse p.g.a. lugt eller støjgener fra nabolandbrug etc..

Bo Carlsen, Torben Jørgensen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Landbruget er da ikke bæredygtigt. Det er en forvridning af ordet bæredygtig, som man har overtaget som en fjendtlig magtovertagelse. Begrebet havde forplantet sig i samfundet, og derfor blev man nødt til at manipulere med det. Vi har et fossillandbrug, dernæst et kapitalistlandbrug som igen giver et udpiningslandbrug.
Det er et helt nyt grundlag for fødevareproduktion, vi skal have. Nej, vi skal ikke have landbrug, som hviler på kapitalismen. Vi skal have en folkets fødevareproduktion, der hviler på, hvad der er sundt for befolkningen og godt for den fælles økonomi. 'Fælles' er der ikke noget, der hedder, vil nogle sige. Nej, og det er det, der er i vejen. Det nuværende landbrugs fortalere vil ikke se på, hvad der er til det fælles bedste. De vil hellere gøre sig til slaver, af de herskende økonomiske forhold, hvor de i realiteten er på borgerløn. De vil bare ikke indse det. Højere er deres horisont ikke.

Torben Jørgensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Jens Kofoed, peter fonnesbech, Esben Lykke og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Det vil give mening at udlægge en betydelig del af vores landbrugsjord til energiproduktion.

Dvs. vindmøller der, hvor vindforholdene er til det og solceller på resten. Man kan også pjatte lidt med energiafgrøder, men det er ikke noget som batter for alvor.

erik mørk thomsen

landbruget krise starte i 1933, hvor de kom på socialhjælp.
Og siden har levet f socialhjælp.
Det har skab generation efter generation, der har opført sig så økonomisk uansvarligt, at det er ufattelig.
Samtidligt blev bønderne til en flok klynger, der brokker sig over alt.
Nu må de ligge, som de selv har redt, og gå fallit, således andre, mere forstandlig bønder kan komme til.
Og den bedste hjælp, vi kan give de nye bønder, er at afskaffe alt socialhjælp til landbruges, uanset hvor denne socialhjælp kommer fra.
Så vil prisen på et landbrug falde til en pris,, hvor det kan betale sig at drive landbrug.

Flemming Berger

Jeg savner,at kronikøren kommer ind på,hvad der efter hans mening ville være godt at gøre anderledes med henblik på at vende den meget kedelige situation,landbruget har bragt sig i.
Han underskriver sig som strategikonsulent,hvilket vel indebærer,han burde være i stand til at udvikle for os scenarier til fremtidigt bæredygtigt - i ordets sande betydning - landbrug.

Bo Carlsen, Torben Jørgensen, Niels-Simon Larsen, Jens Erik Starup, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar