Klumme

Duerne er gode til at lege med ja og nej

Duerne i parken kan godt finde ud af, om deres udkårne har lyst til sex. De kigger på hinanden, tripper, næbber, danser … Måske kunne vi lære noget af dem
Debat
24. august 2016

Hvis en dame siger nej, så mener hun måske. Hvis en dame siger måske, så mener hun ja. Hvis en dame siger ja – så er hun ikke nogen dame!

Sådan hed det i gamle dage. Sådan er det muligvis stadig i dyrenes verden. Forleden dag sad jeg i et lille anlæg og fik øje på to duer. De kiggede på hinanden, trippede rundt omkring hinanden, de kyssede, eller næbbede hedder det vel, de hoppede væk og vendte ryggen til hinanden, som om de aldrig havde set hinanden før, så fandt de sammen igen, næbbede, dansede, trippede, frem og tilbage, ja nej nej måske …

Jamen – din tale skal være ja ja, nej nej! Sådan står der i Matthæus-evangeliet. Sådan skal det også være i forbindelse med sex, lyder et nyt politisk forslag: Fra nu af er det ikke nok, at kvinden siger nej, hvis hun ikke har lyst til at gå i seng med en mand. Hun skal sige direkte ja, hvis det er ok, mener politikerne.

Nu leger vi, at jeg er en mand. Jeg er gået i byen, der er musik og nogle, der danser. Jeg har fået nogle øller, jeg står ved baren, ikke langt fra en lækker, rimelig letpåklædt dame, hun ligner en, der er ude på noget. Jeg rykker nærmere, jeg giver et par genstande, vi danser lidt, der er super udsigt ned i hendes kavalergang, god røv at holde i, der er optræk til startkys og måske mere …

»Vil du med hjem og se min samling af gamle vinyler?« spørger jeg. Hun nikker, hendes øjne er blevet let slørede, godt tegn. Men hun skal jo lige sige ja først.

Ja til hvad? Hvad skal jeg spørge hende om? Undskyld dame, vil du bolle? (Tænk hvis hendes ører også er blevet slørede, så hun tror jeg spørger, om hun vil have en bolle?) Vil du kneppe? have sex? elske lidt? Må jeg have lov til at penetrere dig?

Det gik, som det skulle. Men da jeg vågner, er hun væk. Og så bliver jeg nervøs. Jeg mener bestemt hun sagde ja, hun havde da lige så meget lyst som jeg. Men man ved jo aldrig med kvinder. Hvad nu, hvis hun påstår, at hun er blevet voldtaget? Hvordan skal jeg dokumentere det dér ja, hvis det bliver påstand mod påstand? Skulle jeg have bedt om at få det skriftligt? Med digital signatur, eller hvad? Skulle jeg have brugt min smartphone?

Jeg er ikke mand, jeg er kvinde. Men hvis nu jeg er en af de kvinder, der kan lide at blive taget af en mand? En af de kvinder, der får et ekstra kick ud af at gøre lidt modstand, så jeg kan mærke, at manden er den stærkeste? At han er mand i rigtig god gammeldags forstand? Skal han så spørge mig først, om han må … tage mig? Og skal jeg så sige højt og tydeligt: Ja, det må du gerne? Det lyder altså ikke særlig sexet.

Vi slipper nok ikke for voldtægter lige med det samme – mænd, der brutalt overfalder en kvinde, de ikke kender, som det senest skete på Østerbro for nylig. Men den med at sige ja på forhånd, den tror jeg heller ikke på. Ikke når det handler om den zone, hvor nogle bruger betegnelsen uagtsom voldtægt – hvor grænserne er uklare: f.eks. fordi de to parter har mødt hinanden i byen eller til en fest og har fået rigeligt at drikke. Eller Julian Assange-modellen – man har lige haft sex, og så vil han én gang til, det vil hun bare ikke: Voldtægt? Eller hensynsløshed, mangel på respekt?

Respekt er selvfølgelig nøgleordet. Men det handler også om at træne sanser og opmærksomhed i at afkode hinandens signaler – uden at det skal skæres ud i firkantet pap som enten ja ja eller nej nej. Så svært er det altså heller ikke, skulle jeg hilse og sige.

Duerne kan jo godt finde ud af det. Da de havde danset rundt og rundt om hinanden, jeg ved ikke hvor længe, fløj den ene op i et stort træ. Definitivt nej. Desværre kunne jeg ikke se, om det var hannen eller hunnen, det kunne ellers have været interessant. Den anden virkede ligeglad.

Men et minut senere fløj den op i samme træ, op mellem bladene. Så var de væk begge to.

Maria Marcus er forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her