Søren Espersen
Justitsminister Pinds nylige bandbulle mod en højrefløj, hvis islamforskrækkede retorik risikerer ’at anspore Breivik-typer’ har stødt DF-profilen, der ville vide, om Pind mon sigtede til DF – hvordan han så ellers kunne få den mistanke.
Søren Pind
Nu hersker der imidlertid atter fryd og gammen mellem regeringen og dens storebror og koalitionspartner, thi Pind har præciseret. Han tænkte på helt andre højrekræfter, herunder Nye Borgerlige, Dansk Samling og Danskernes Parti.
Eva Morales
Bolivias socialistiske regering kan være en hård arbejdgiver. Torsdag blev landets viceindenrigsminister tævet ihjel af minearbejdere. De ansatte i den nationaliserede mineindustri kræver indflydelse, bedre rettigheder og ret til at arbejde for private selskaber.
Burkinibærere
Beskedne kvinder kan snart igen kaste sig i bølgen blå eller sole sig i hedebølgen iført burkini: I går suspenderede Frankrigs øverste administrative myndighed, Conseil d’État, til en start forbuddet mod det tækkelige strandkostume i Villeneuve-Loubet.