Kronik

Vi har glemt, hvordan vi rummer det, vi ikke kan lide

Det er blevet almindeligt at udskamme og dehumanisere de anderledes. Hver sommer bryder forhudsdebatten ud igen og ærgrelsen over, at ’Hitler desværre ikke fik gasset jøderne færdigt’ luftes. Resten af året er det muslimerne, der skal sendes hjem. Det danske ’vi’ bliver mindre og mindre
Vi har brugt undermennesket til underholdning og hygget os med, at det ikke var os, mener kronikøren. Alle nye danske statsborgere, som fik deres statsborgerskab sidste år, var inviteret på besøg på Christiansborg.

Sofia Buck

23. august 2016

Der går et genfærd gennem Europa. Og USA med. Det var meningen, at det skulle være dødt og begravet. At vi ikke skulle se det igen.

Men det graver sig ud, og det gør det altid, når vi tror, det er gået bort. Det ser anderledes ud, denne gang. Det gør det også altid. Hver generation sit udseende, samme genfærd.

Når det ikke vil dø, er det, fordi det bor i os alle. Det er en del af det at blive til som menneske. Ingen kan undslå sig.

Vi kan bilde os selv ind, at det kun findes i andre, at jeg er uden for dets rækkevidde. Men det er en illusion. Det er i os. Og nu vejrer det morgenluft. Stærk, frisk morgenluft, som kan fylde lungerne og puste det op, så det når ud over verden.

Der er intet Jeg uden et Du. Duet, som ser ind på mig, skaber mig. Jeg bliver til i dit åsyn. En dag bliver vi Vi. Vi bliver venner og beslutter at holde andre ude. Ud.

Hvis du ikke er som os, hvis du er en svaghed for gruppen; hvis du lugter, eller vi bare ikke kan lide dig, så holder vi dig ude.

Vi. Dette nærmest guddommelige Vi, som lokker og lukker, som udelukker nogen og inkluderer andre. Som gør, at jeg bliver set, rummet, forstået og inviteret med til fødselsdag og æbleskud.

I gruppen er vi hinandens du’er, og vi vokser i disse du’er. Jeg vokser i mig, du vokser i dig, og vi udvikler os i hinanden. Jeg.

Intet jeg uden gruppen

Ikke mindst udvikler vi os, når vi som teenagere identificerer os med en gruppe, og gruppens accept af os er altafgørende for, om vi overhovedet kan lide os selv og holde ud at være til.

Hvis gruppen ikke ser mig, ikke synes jeg er cool, ikke bekræfter mig, ikke holder øje med mig, og ikke deler mine tanker og følelser, eksisterer jeg så overhovedet? Hvem er jeg uden?

Først er grupperne små, så bliver de større, og jeg tager ansvar. Min håndboldklub, min spejdertrup, min kirke, mit bedehus, min arbejdsplads, mit parti, min villavej, mit land og mit folk.

Jeg klarer mig selv i gruppen omkring mig, hvor vi ser os selv i hinanden. Jeg betaler min skat, jeg stemmer til valg, jeg går i kirke juleaften, og når det ellers passer sig, for videnskaben har luget ud i min overtro, så nu ser jeg verden klart og uden dumhedens filter.

Jeg bærer med smil min byrde, mit flag med stolthed og elsker de grønne lunde, som gjaldt det livet. Og det gør det. For verden er stor derude, og man kan ikke stole på den.

Men gruppen kan man stole på. Vi har den samme historie. Vi. Nu. Det føles rart, som sad vi alle i den samme stue og så Matador med kaffe på kanden og mormors hjemmebag på tallerkenerne. Nu skal ingen forstyrre os.

Der går et genfærd gennem Europa.

Hov! Nu tog det et stykke kage! – Og, sidder det ikke lige dér i sofaen, midt iblandt os? Det ser slet ikke så skræmmende ud. Faktisk ligner det på en prik onkel Ole, som altid har en mening om alting. Og Bente, vores nabo. Hyggeligt!

Rummelighed som forsvar

Da vores forfædre skabte vores demokrati, kendte de udmærket genfærdet. I det mindste nogle af dem. De kendte også medicinen mod det: Diversitet. Kultur. Rummelighed.

Den udtrykkelige forventning om, at man udsætter sig for det, man ikke kender, og de anderledes andre.

Derfor højskolerne.

Derfor friskolerne, som kunne opdrage børn forskelligt, så de kom ud af skolen med forskellige værdier og uens syn på verden og kunne blive uenige voksne.

Derfor oplysningsforbundene. Mennesker med kulturelle rødder, politiske behov og eksistentielt udsyn på samme tid. Frisind.

I mødet med de andre, det anderledes, selv i mødet med deres afskyelighed og afstumpethed har vi lært at lægge bånd på os selv, ikke på dem.

Fælles for de nordiske lande er, at idealet om ungdommens dannelse byggede på idéen om en menneskelig udvikling gennem mødet med kultur, ånd, poesi og de andre. De andre holdninger, de andre værdier, de andre mennesker. Frihed, Lighed og Rummelighed. For Loke såvel som for Thor.

I mødet med rummeligheden bukker genfærdet under. I mødet med kultur, ånd og udsyn skrumper det ind. Kun ånd kan bekæmpe ånd.

Jo større vi gør vores indre rum, desto mindre kan genfærdet komme til orde. Jo mindre vi gør os selv indeni, desto mere hører vi dets lokken og lægger os glad i dets favn.

Åndsforladt

I Danmark har vi altid troet os for gode til at være så små. I det mindste siden de fleste danske jøder blev reddet i oktober 1943.

Måske er det derfor, vi har afskaffet filosofikum på universiteterne, fragmenteret historieundervisningen, droppet morgensangen, forladt kirkerne, udsultet højskolerne, latterliggjort spejderne, afskaffet latinen, sparet på museerne, sparet på universiteterne, sparet på kulturprogrammerne, gjort forskning til faktura og folkeskolen til et sted, hvor man lærer at lære i stedet for at give børnene ånd og kultur med i bagagen, og måske er det derfor, vi har gjort frikadeller til kongerigets adgangsbillet.

Måske er det derfor, at selv veluddannede danskere ikke kan skelne mellem lovgivning og moral i forhold til ytringsfrihed, at så få kan kæmpe for retten til at sige alt og samtidig insistere på pligten til ikke at gøre det, at så mange ikke forstår forskellen på kritik og hån, spot, og latterliggørelse, at Danmark har indskrænket retten til visse religiøse ytringer, at vi har mistet troen på samtalen, at vi har mistet troen på oplysning, at vi har mistet troen på fællesskabet, at vi forsamles i ekkorum på nettet, på arbejdspladsen og i byrummene, at den danske regering vil gøre op med internationale konventioner, at menneskerettigheder ikke længere skal være en selvfølge i Danmark, at vi har porno overalt, men ingen erotik, at vi har konstant konkurrence og ingen poesi, at vi har politikere, men ingen statsmænd, at vi kalder sabbatåret et fjumreår og ikke et dannelsesår, at unge danskere finder Danmark så indholdsløst, at det er mere meningsfuldt at rejse til Syrien og kæmpe for Daesh.

At vi har brugt undermennesket til underholdning og hygget os med, at det ikke var os, der var de unge mødre, at agurketiden hvert år er en mediehetz mod religiøse minoriteters praksis, at flertallet af den danske befolkning ikke har viljen til at rumme jøder og muslimer, når det inkluderer deres praksis, at tolerance reduceres til at beskytte det, man ikke har noget imod, at evnen til at forstå religiøse omskærelsers sammenhæng er væk, at danskere uden at skamme sig kalder jøder og muslimer pædofile i samme anledning, at udtalelser i tråd med, at »Hitler desværre ikke fik gasset jøderne færdigt«, florerer på nettet og står uimodsagt, at jøder og muslimer udgrænses af den offentlige samtale, udskammes og dehumaniseres, at den offentlige samtale ikke engang er en debat længere, men en kamp på fornedrelse, at sekularismen er blevet lige så enøjet, uoplyst og intolerant, som religionerne var før, at 3.000 års civilisation ikke betyder noget, at så mange ikke kan set det store billede, og hvordan helheden er større end summen af de enkelte dele og trækker op til den perfekte storm, at bibliotekerne vil udlåne værktøj, og at visionerne for, hvordan Danmark, Europa og verden bør udvikle sig i det 21. århundrede er fuldstændig fraværende.

Måske er vi ved at knække over i et højskoledanmark og et frikadelledanmark? Hvilken del er størst? Måske var det rummelige Danmark og den rummelige dansker blot en illusion?

Måske er vi som alle andre, og dét at være menneske er at indskrænke sin horisont og lukke sig om sig og sine?

Hvordan sikrer vi den ånd og kultur, som udvider os indeni, og som gør os i stand til at rumme det, vi ikke kan lide?

Der går et genfærd gennem Europa.

Lene Rachel Andersen er økonom og fremtidsforsker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Olaf Tehrani
  • Jørgen Wassmann
  • Niels Nielsen
  • Mads Berg
  • Martin E. Haastrup
  • odd bjertnes
  • Morten P. Nielsen
  • Ole Frank
  • Liliane Murray
  • Carsten Mortensen
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Klaus Ipsen
  • Carsten Svendsen
Flemming Berger, Olaf Tehrani, Jørgen Wassmann, Niels Nielsen, Mads Berg, Martin E. Haastrup, odd bjertnes, Morten P. Nielsen, Ole Frank, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Klaus Ipsen og Carsten Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frikadelledanmark? Jeg har bemærket, at højskoledanmark i stigende grad seriøst diskuterer indholdet på "Gates of Wienna". Og så ved jeg hvor man er...., og at intellektet nok ikke er så stort endda.
Var de blandt mine venner, er de der ikke mere. Jeg behøver ikke flokken og jeg bryder mig ikke om flokmentalitet. Jeg går gerne alene om nødvendigt. Og genfærdet...det får et spark!

Anne-Marie Krogsbøll, Ole Frank, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

*at evnen til at forstå religiøse omskærelsers sammenhæng er væk'
Måske er det religionernes forståelse af sammenhæng der er væk?
Omskæring af børn er - so last stoneage...

Torben Petersen, Sven Felsby, Finn Thøgersen, Sus johnsen, Janus Agerbo, David Hertz-Holm, Torben Skov og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Marianne Hansen

Omskæring bliver lige presset lidt malplaceret ind her.

Det er en misforståelse, at det kun kommer op i sommerperioden. Følger man bare lidt med ville man vide, at den debat kører på højtryk året rundt.
Den har intet med religion at gøre.

For dem, der kæmper af et ærligt og rent hjerte for et forbud, handler det kun om drengens rettighed til egen krop. Intet andet.
Det skal ikke være muligt, at kultur eller religion sættes over loven. Som det sker nu.
Man lader noget passere af gammel vane, som i alle andre sammenhænge ville være ulovligt.
Har man brug for at hive alle de elementer ind, som denne artikel disker op med, er man løbet tør for argumenter imod et forbud.

Torben Petersen, Sven Felsby, Bruger 218590, Finn Thøgersen, June Pedersen, Palle Yndal-Olsen, Tue Romanow, Anne-Marie Krogsbøll, Sus johnsen, Torsten Brinch, Janus Agerbo, David Hertz-Holm og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Du rammer da godt nok hovedet på sømmet. Tak for det.

Flemming Berger, Mads Berg, Martin E. Haastrup, Morten P. Nielsen, Liliane Murray, Lars Peter Simonsen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
David Hertz-Holm

Forhudsdebatten handler ikke om manglende evne til at rumme det anderledes, men om manglende accept af at jødiske og muslimske børn per definition er født anderledes, og derfor at de ikke bør have frataget deres kropslige integritet i en misforstået relativisme overfor det anderledes. Tværtimod er det børnenes forældre der nægter at give børnene mulighed for at være enderledes end dem selv, ved at tvangs-omskære dem ind i en religion, noget der burde være deres eget oplyste valg senere i livet.

Bruger 218590, Finn Thøgersen, Palle Yndal-Olsen, Søren Johannesen, Anne-Marie Krogsbøll og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Omskæring omend det gøres i religioners navn, har meget mere med hygiene og bakterievækst i varme lande at gøre, end det har med religion at gøre, men det har vi glemt.

Liliane Murray

Men det er åh så nemt at sidde oppe i det kolde nord, hvor bakteriers vækst er meget mindre og langsommere end det er rundt om jordens mavebælte.

Er de der kæmper for et forbud, nu også helt sikre på at det er drengenes frihed til egen krop der tæller, og ikke noget mere underliggende og grimt?

Varme? Kun meget få bliver omskåret i Mellem - og Sydamerika, Indien, Kina mm. Det er et overgreb på barnet ,drengen og den senere mand som er irreversibelt. Det kan ødelægge tilliden mellem mor og baby, stresse moderen med de følgende uger med gråd og give skyldfølelse.
Indtil for nyligt(historisk) blev det foretaget som en overgang fra barn til voksen. Nu er valget røvet i krybben.

Sven Felsby, Bruger 218590 og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Det minder lidt om en Trojansk artikel! En masse sandheder skal få det mere tvivlsomme til at glide nemmere ned. Overgreb fører til skam, som fører til vrede, som fører til nye overgreb, et uendeligt lukket kredsløb ..... med mindre man gør op med det

Anna Sørensen

En rigtig god artikel, der 'rammer hovedet på sømmet', som en anden har skrevet. Godt gået!
Jeg synes ikke om gentagelsen af den sætning med Hitler osv, som i den grad er grov og helt vanvittig krænkende, dum og uviden, ufølsom!!! Forhåbentlig skrevet en gang for at provokere... vise sig frem...
I hvert fald en helt uantagelig og uacceptabel sætning. Desværre er artiklens forfatter med til at udbrede sætningen ved at bruge den her i artiklen og oven i købet lige under overskriften i den fremhævede tekst. Det vil jeg varmt anbefale ikke at gøre fremover! Den slags sætninger skal i den grad ties ihjel! Jeg er helt klar over det heller ikke var forfatterens mening, desværre er det bare det der sker ved at gentage ordene.
Men TAK for en ellers fremragende og modig artikel!!!

Michael Kongstad Nielsen

Ualmindelig dårlig artikel. Jeg fatter ikke, at at Information har villet optage den.

Liliane Murray

Det er sjovt for jeg har boet 2½ år i Brasilien, og kender mange fra både Brasilien, Bolivien og Columbia der er omskåret og ikke af religiøse grunde.
Ligesom det har været kotyme både i USA og Australasia at omskære drengebørn.

Jeg har haft ikke mindre end 3 forhold med omskårne mænd (kaukasere), der ikke på nogen måde har følt at det har været et overgreb, eller at det på nogen måder har belastet dem, tværtimod, de har alle været glade for det, som en beskyttelse af kvinden. Jeg mener debatten grænser til hysteri.
Men mener også at der skal en læge ind over. Vi skal ikke længere tilbage end til 70erne, hvor især udstationerede amerikanere i DK, altid blev spurgt i forbindelse med fødslen af drengebørn, om de ønskede dem omskåret.

Kan man få et traume af noget man ikke husker??? Så er det da mærkeligt at jeg lige netop skulle være rendt ind i 3 mænd der ikke havde fået et traume af det.

Hvorfor spørger man ikke de voksne omskårne om de har lidt under det? Vi har så travlt med andres ting, og verden er fuld af do-gooders.

Rikke Nielsen

Lidt ærgerligt at lemlæstelsen af småbørn skal sammenlignes med islamofobi og racisme.

Dejligt debatindlæg. En sensommer blues. Flere mennesker skulle meditere eller i det mindste gå til Yoga. Vi skal lære at give slip og være mere rummelige.
Hvis en statsminister kan løbe rundt om Lyngby sø kan han vel også meditere med Martin Henriksen, Mogens Camre, Anders Samuelsen og andre som er i akut behov for en bevidsthedsudvidelse med efterfølgende rummelighed.

Else Marie Arevad

Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at der opstår nogle konflikter, når der på få årtier kommer flere hundrede tusinde indvandrere til et lille land med en homogen befolkning. Det kan ikke undgås. Så må man prøve at løse konflikterne på en fornuftig og fredelig måde. Og man kommer heller ikke uden om at begrænse indvandringen til et overkommeligt niveau fremover.

Kritik af omskæring bliver slået i hartkorn med at ville gasse jøderne! Hvem er det mon egentlig der dehumaniserer andre her?

Mads Jakobsen, Morten Pedersen og David Hertz-Holm anbefalede denne kommentar

Nej, kritik af omskæring bliver ikke sidestillet med gasning, elle nazisme eller andet, der kritiseres. At det optræder i samme tekst uden direkte causalitet er ikke at slå ting i hartkorn.

Liliane Murray

@Rikke Nielsen,

Lemlæstelse? Er det ikke sprogmanipulation?
Du må føle dig ramt, hvis du føler at kritik af kritikerne, er det samme som beskyldninger.

Problemet med kritikerne af omskæring af drengebørn er, at de har glemt at spørge de omskårne hvad de mener, og når man sådan vil trække sin mening og sin mission ned over hovedet på andre, uden at spørge, hvad de selv mener, så er vi tilbage til tvangsomvending af 'hedninge'.

Drengebørn omskåret umiddelbart efter fødslen lider ikke under hverken omskæringen eller senere i livet. Vores egen fødsel er nok det mest traumatiske og smertefulde et vi nogensinde kommer til at opleve, derfor er vores hjerne indrettet så vi glemmer det, og det gør man også med det lille snip, der tager mindre end et sekund, og som end ikke kommer i nærheden af det, at blive født, på smerteskalaen. Måske vi skulle holde op med at få børn, eller lade alle børn fødes ved kejsersnit, nå nej det sidste kan vi ikke, for det påfører også et andet menneske 'unødig' lidelse, og arret kan vel også siges at være en skamfering.

Når jeg siger at forkæmperne for et forbud kan have et andet, måske ubevidst, underliggende og grimt mål, så taler jeg om formynderi, men det har vi altid været gode til i vesteuropa, vores bedrevidende og formynderiske attitude til andre der ikke er helt som os selv.

Hvis de omskårne føler de har lidt under det, så lad dem starte kampe, og lad så andre støtte op om det.

Der er en himmelvid forskel på omskæring af drengebørn, og den omskæring der finder sted af piger. Men de to ting slås i hartkorn, som om de var sammenlignelige. Enten er man modstander af al omskæring, eller også er man det ikke.

Men jeg ser ikke de omskårne mænd råbe op og demonstrere. Kun mennesker med meget lidt forståelse, for sammenhængen i tingene, som synes at andre skal gøre, hvad dé mener er rigtigt.

Mads Jakobsen

Denne kronik er et retorisk mesterværk. Den prædiker tolerance, men gennem et slør af vage floskler får den lige knap nok dækket over at forfatteren foragter dem som mener noget andet end hende selv. For frikadelle Danmark vil jo "gasse jøderne" og mener at jøder og muslimer er pædofile, ikke sandt?

Til Liliane Murray
Retten til kropsligt integritet & selvbestemmelse anses (normalt) for en menneskeret. Selv hvis det forholdt sig som du siger, så kan folk bare vælge at lade sig omskære når de bliver voksne.

ulrik mortensen, David Hertz-Holm, Aida Mai Ceesay og Bruger 218590 anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Mads Jacobsen,

En omskæring fortaget på voksne eller store drenge, er et langt mere alvorligt indgreb end når det gøre på et spædbarn, og kan medføre langt flere komplicationer (infektioner). Så skal man omskære, så er der ingen tid der er bedre end ved fødslen, og tro mig, den kommende mand går ikke rundt og græder over at have mistet ca. 1 cm2 hud da han var spæd. Dette tror jeg de fleste læger ville give mig ret i.

Hvad jeg advokerer er at man ikke baserer sine meninger på nogen vage forestilliger. Hvorfor ikke spørge mændene (de omskårne) selv? Indtil du har talt med nogle omskårne mænd, og hørt deres mening, kan man egentlig ikke udtale sig om emnet, men blot basere det på formodninger.

Og nej, man kan ikke bare vælge at lade sig omskære som voksen, og lægerne er også tilbageholde med det, netop på grund af den øgede fare for komplikationer i voksenalderen, og vil på det tidspunkt nok kun gå med til det, hvis der er en medicinsk helbredsmæssig grund til det.

Kan det mon lade sig gøre, at få debatsporet på sporet igen?

'Vi har glemt, hvordan vi rummer det, vi ikke kan lide'

Aida Mai Ceesay

@Lillian Murray:
At du har mødt mænd I SydAmerika der er omskårede ændrer ikke på at deres omskæringsrate er lav. Man omskærer heller ikke I carribean, og der er (meget) varmt året rundt.

Der er skam mænd der har udtrykt at de kede af at være omskårede! Både herhjemme og I udlandet. I USA findes f.ek.s organisationen 'Bloodstained men and their friends', som rejser rundt i USA med rød farve i skridtet hvilket symboliserer blod. Du kan jo læse lidt om hvordan de har det med deres omskæring.

Omskæring er IKKE et lille "snip". Forhuden sidder fast på glansen på et spædbarn og løsner af sig selv men det sker først senere. Din kommentar om at det skulle være nemmere at gøre på et spædbarn kan jeg ikke finde nogle studier der viser. Morten Frisch der er læge mener det modsatte. Forhuden er som sagt løsnet allerede hos en voksen mand og den er vokset færdig. Det sker nemlig at spædbarns omskæring kan resulterer i at man tage for meget hud hvilket giver smertefuld erektion.
Infektioner er den mest hyppige komplikation ved spædbarns omskæring, så din kommentar om at der kan ske infektioner ved omskæring af voksne forstår jeg ikke. Det samme sker for børnene.

Forhud er ikke bare et "lille stykke hud". Forhuden er der først og fremmest for at beskytte glansen. Holde den fugtig og følsom. Forhuden har omkring 20.000 følenerver. De følenerver ryger ved omskæring. Det samme gør frenulum og ridged bands. Jeg forstår ikke det kontroversielle ved at synes at enhver mand(og kvinde selvfølgelig), har ret til at selv at bestemme hvor meget af deres kønsdele de vil beholde?

I forhold til pigeomskæring: Der findes flere forskellige former for pigeomskæring. Det er ikke værre at fjerne forhuden på en pige, end på en dreng.
Hvis det er lemlæstelse at fjerne huden omkring klitoris på piger, hvorfor er det så ikke lemlæstelse at fjerne forhuden hos drenge?

Liliane Murray

Nemlig Kurt Nielsen, ’Vi har glemt, hvordan vi rummer det, vi ikke kan lide’, og derfor vil vi trække alt muligt ned over hovederne på andre, uden at inddrage dem selv i processen, uden at spørge, hvad de selv mener. For vi, vi ved det hele, og vi ved meget bedre end de involverede selv gør, så hvorfor spørge?

@Steen Sohn, nu kan jeg ikke læse Politiken (Adblocker), desværre, jeg ville ellers gerne have læst det.
Men ud fra overskriften mener jeg derfor også, at omskæringer er noget der hører til på hospitalerne, og udført af kyndige læger, og selvfølgelig skal der bedøves ordentligt. Det skal ikke være gamle imamer eller rabbiner der gør det i hjemmet på køkkenbordet.

Liliane Murray

@Aida Mai Ceesay,

Tak for dit oplysende svar, men kernen i debatten er hvorvidt vi kan rumme andres 'anderledeshed' eller ej. Og det kan vi ikke, hvis vi som 'ikke-involverede' vil trække ting ned ovet hovedet på andre. Fordi vi synes at alle skal være som os.

Hvis der er mænd der synes (er blevet overbevist om) at de har lidt skade, og det er psykologer rigtig gode til at overbevise os om, i en masse sammenhænge, endog at fremdrage 'minder' som klienten ikke selv er klar over eller kan huske noget om, det så man i 80erne og 90erne, hvor hver anden der gik psykolog var blevet misbrugt, og hvor det viste sig, at psykologerne skabte minder om hændelser der aldrig havde fundet sted, simpelthen med manipulative og suggestive interviewmetoder.

Men lad dog dem der rent faktisk er involverede selv sige fra, og det ganske let, de kan jo blot undlade at lade deres egne drengebørn omskære, længere er den da ikke, og så lad andre om deres, bare det gøres ansvarligt.

Når det kommer til omskæring af piger v. drenge, så har du vist noget at læse op på. Omskæring af piger, især i afrika, indbefatter ikke blot fjernelsen af noget hud, men at klitoris skæres bort, sammen med kønslæberne, hvorefter skedeåbningen sys sammen, så man knap kan få det der svarer til en blyant igennem.

Dette gør sex meget smertefuldt, hvilket også er meningen, for kvinden skulle jo nødigt være manden utro.

Ved drengebørn trækker man forhuden frem langt nok til at skære den yderste ½ centimeter bort, resten klarer naturen selv.

Jeg ved ikke hvor din viden kommer fra, men min viden kommer fra min nu afdøde mor, der var gynækolog/obstetriker/sexolog, og som selv igennem sin karriere foretog en del omskæringer. Ligesom hun den sidste halvdel af sin karriere arbejdede med et stort antal flygtninge og indvandrere.

Liliane Murray

Iøvrigt bløder det så at sige ikke når der laves en omskæring af drengebørn (med henvisning til mænds 'blodige' skridt), men det jeg siger er, at vi skal holde op med at være så formynderiske overfor andre kulturer, det er faktisk min pointe. At vi så her er kommet ind på omskæring, hvor alle de 'frelste' kravler ud af træværket, det er lidt et tilfælde.

Ib Jørgensen

Den åndelighed, som Lene Andersen efterlyser, må jo nødvendigvis være en som omfatter os alle. For nærværende ser det ud som om, at størstedelen af menneskeheden på forskellig vis baserer sin åndelighed på især en af de tre monoteistiske religioner. Her overfor støtter et mindretal sig til en rationalisme, som tenderer imod åndløshed. Et endnu mindre mindretal er tilhængere af en åndelighed, som helt ser bort fra rationalitet og verdslighed. Og så er der en ca. 100 filosoffer, som prøver at danne sig et overblik. Så Lenes og vores problem er: Hvordan får vi på denne baggrund etableret et fælles fodslag mellem disse forskellige retninger og individer? Hvad skal være det endemål, som kan få os til at glemme vore forskelligheder, alt imens vi kæmper den gode kamp? Kamp for en bedre verden? Jovist, men hvor meget af den gamle, må vi tage med over i den nye? (Og nu bliver jeg uvederhæftig!) Skal der under kampen være tid til at vi deltager i en omskærelsesceremoni? Besætter lidt fremmed jord? Stener en utro hustru? Hakker hånden af en tyv? Jagter en homo- eller transseksuel? Afbrænder en abortklinik? Eller skal vi bare lukke øjnene? For slet ikke at tale om den globale økonomi, der truer med at falde sammen omkring os, hvordan forholder vi os til den?

Aida Mai Ceesay

@Lillian Murray

Du efterlyser mænd der er kede af at være omskårede? Jeg siger de skam findes og der endda er startet en organisation startet af netop mænd der er kede af at være omskårede. Rimelig nedladende at insunierer at deres utilfredshed er noget en psykolog har bildt dem ind. Har du svært ved at rumme der rent faktisk findes mænd der er oprigtigt kede af at være omskårede?

Nej det dig der har noget at læse op på. Jeg ved godt der findes en form for pigeomskæring hvor man fjerner hele klitoris og syr skeden sammen. Det er IKKE den omskæring jeg henviste til.
Der findes en pige omskæring hvor man "kun" fjener forhuden omkring klitoris. Det er den pigeomskæring der bliver brugt i Indonesien. Det er DEN omskæring jeg refererer til. ALLE former for pigeomskæring er allerede forbudt i Danmark, på trods af at det IKKE er værre at fjerne forhuden på en pige end det er, at gøre hos en dreng.

Selvfølgelig bløder det når der omskæres. Og nej man "hiver ikke bare frem i forhuden". Forhuden sidder fast på glansen hos et spædbarn.

Aida Mai Ceesay

Jeg kommer selv fra en kultur hvo omskæring er normen. Min interesse er ikke at være 'formynderisk overfor andre kulturer'. Hold nu op.

Ib Jørgensen

Tak for et relevant indlæg.

En refleksion over dit 'uvederhæftige' :-) spørgsmål:

Hvis der havde været et nemt svar, så var det nok allerede gennemført. Men jeg kan ikke komme op med andre svar end at - som det 'rummelige' menneske jeg er - foregå med et godt eksempel. Som Liliane Murray skriver i et tidligere indlæg så må folk jo gøre som de vil, bare de tager ansvar for det (forudsat at de overholder lovgivningen). De demokratisk baserede frihedsrettigheder er i den sammenhæng helt essentielle for at 'det gode' kan vinde, men kun hvis vi formår at bruge det ansvarligt. Lene Rachel Andersen har på glimrende vis opregnet en række af de tiltag, der har været med til at bidrage til vores danske demokratis bæredygtighed. Ting som nu er ved at smuldre via politiske indgreb som i høj grad skin-begrundes i globaliseringen og indvandringen. (Den virkelige grund ligger i 'magtens korruption')

Det skal stoppes og rulles tilbage.

'Skal der under kampen være tid til at vi deltager i en omskærelsesceremoni? Besætter lidt fremmed jord? Stener en utro hustru? Hakker hånden af en tyv? Jagter en homo- eller transseksuel? Afbrænder en abortklinik?' spørger du.

Jeg kan - som alle andre - kun svare på egne veje: Nej, det skal jeg ikke afsætte tid til.

'Eller skal vi bare lukke øjnene?' Ja, nogen gange har vi ikke noget valg, hvis vi vil holde os inden for demokratiets rammer og spilleregler. Men:

Nej, det skal vi heller ikke, men igen lad dog f.eks. muslimerne selv finde ud af om og i givet fald hvornår de ønsker, at indføre en demokratisk styreform i deres egne lande. Hjælp dem, hvis de beder om det. (igen er Liliane Murrays opskrift herpå fyldestgørende).

Og den 'globale økonomi': Mit personlige svar er først og fremmest, at tage udgangspunkt i hvilket samfund vi i fællesskab kan blive enige om og så efterfølgende indrette økonomien efter det, i stedet for som nu, at gøre det omvendt.

Jeg er opmærksom på, at det ikke er en smart og effektiv og hurtig her-og-nu løsning, men det er en løsning, der virker efter hensigten selv om den tager (laaannng) tid.

Flemming Berger, Ib Jørgensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Til Liliane Murray

Et par pointer.

1) Jeg har hørt fra mænd som har fået nedsat følelse af at være omskåret.

2) Indgrebet er farligt og kræver "medicinsk helbredsmæssig" årsag... men kun for voksne... virkelig?

3) Alle de argumenter du fremfører (hygiejne, tradition, børn mærker ikke noget & "jeg kender mange som...") er blevet fremført for kvindelig omskæring. Er der et land i verden hvor kvindelig omskæring er tilladt? Næ. Er der et land i verden hvor kvindelig omskæring er tilladt "såfremt indgrebet er af samme omfang, eller mindre end, mandlig omskæring"? Nix. Det forekommer mig at der må foregå noget andet når de samme argumenter og etiske overvejelser fører til to vidt forskellige resultater.

4) Argumentet om at vis skal passe på ikke at trække noget ned over hoved på andre er ikke rigtigt relevant i omskærings debatten. Det er en diskussion der står mellem dem der vil trække et forbud ned over hoved på andre og dem der vil trække en omskæring ned over hoved på andre. At påstå en moralsk førertrøje i det løb er ikke andet end et retorisk kneb.

Det korte svar på overskriften er 'det gør man med humor, satire og rationalitet over kultur'.
Dette var en 'ukorrekt' oplysning ;-) .

Torben Petersen

På mig virker det nu nærmest som om forældre - af uransaglige årsager - ikke kan rumme den kendsgerning, at de har sat et drengebarn til verden, der er så "infamt befængt med en forhud", så den med djævlens vold og magt skal skæres af...Lene Andersen.
Mine små kønsfæller skriger af smerte og frygt og jeg tolker det som et "nej tak!" - til far og mors manglende rummelighed. Sådan set...

Lad nu den unge mand selv vælge, når han er myndig og kan tage personligt stilling til indgrebet. Hvem ved, om han måske til den tid hellere vil have et par flotte nye bryster..?