Kommentar

Hvordan spilder vi børns tid på en nyttig måde?

Forstå at spilde tid for at vinde tid! Dette gode gamle råd kommer fra filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og regeringen kan med fordel følge det, når den reviderer den pædagogiske læreplan for de nul- til seksårige børn
Forstå at spilde tid for at vinde tid! Dette gode gamle råd kommer fra filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og regeringen kan med fordel følge det, når den reviderer den pædagogiske læreplan for de nul- til seksårige børn

Tycho Gregers

10. august 2016

Børn skal udvikle sig. Ikke gennem leg alene. Heller ikke gennem læring alene. Men gennem legende læring, der er udtrykket for den nye tredje vej for danske daginstitutioner. Sådan kan man sammenfatte forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen forsvar for nye anbefalinger til at styrke den pædagogiske læreplan for børn fra 0-6 år.

Anbefalingerne er formuleret i rapport, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) modtog lige før sommerferien fra en ministerielt nedsat arbejdsgruppe. Og i lyset af undervisningsministerens Sorø-møde i sidste uge, afholdt under overskriften »Stærke dagtilbud gør en forskel for alle børn«, er der ikke noget, der tyder på, at hun skrotter rapporten og indfører skrappe læringsmål.

Derimod har ministeren, tror jeg, en ny – og paradoksal – tredje vej i støbeskeen.

Det paradoksale udtrykker filosoffen Jean-Jacques Rousseau bedst, når han tilbage i 1762 i romanen Emile. Eller om opdragelsen skriver, at den vigtigste og den nyttigste regel for børneopdragelse går ud på ikke at vinde tid, men at spilde tid. Senere i samme bog hævder Rousseau, at man ikke må presse et barn. For undervisning af et barn er en gerning, hvor man forstår at spilde tid for at vinde tid.

Men er det ikke noget romantisk rousseausk vås, der blot vil overbevise os om, at børn i alderen 0-6 år stadig ikke må blive udsat for læringsprojekter. Hvordan kan legende læring, dette paradoksale udtryk, udgøre en klog fornyelse?

To tilgange

Lad mig først beskrive fornyelsen. Når rapporten til ministeren gør en legende tilgang til læring til udgangspunkt for danske børns læringsprocesser, så konsoliderer det en fornyelse, der har været undervejs i over et årti – lige fra vedtagelsen af Lov om pædagogiske lærerplaner fra 2004.

Udtrykt på anden vis: I 00’erne sondrede OECD mellem de nordiske og centraleuropæiske lande. Hvor vi i Norden benytter os af en legetilgang til børn, så er Frankrig og de engelsktalende lande præget af en skoleparathedstilgang.

Lægger man vægt på legen, er man optaget af udviklingen af det hele barn med krop, bevidsthed, følelser, kreativitet, historie og social identitet. Den pædagogiske opgave bliver at forberede barnet til hele livet. Ikke kun skolelivet. Og respekten for det hele barn bliver typisk oversat til, at barnet bør udvikle sig gennem leg.

Skoleparathedstilgangen fokuserer modsat på børns kognitive udvikling gennem læring i de tidlige år. Formålet er, at børnene får tilegnet sig færdigheder og evner, der er nyttige senere, i skolen. Af samme grund er fokus på at forberede børn på at læse, skrive og regne samt opføre sig ordentligt i en skoleklasse.

Men pointen er, at den nye danske tilgang ikke mere ser ud til passe præcist ind i OECD’s opdeling. Det er den skarpe modsætning mellem leg og læring, undervisningsministeren vil opbløde; eller mere præcist udtrykt: opbløde yderligere. For det er værd at huske på, at skiftende regeringer siden 2003-2004 har forsøgt at bryde med et dogme om, at leg står i modsætning til læring.

En enorm ubrugt ressource

Men hvordan udfører man denne fornyelse klogest? Professor Dion Sommer, Aarhus Universitet, er en af dem, der svarer bedst på dette. Det gør han for det første ved at argumentere imod en ensidig skoleparathedstilgang med vægt på forstand, facts og øvelser.

For godt nok viser internationale undersøgelser, at jo tidligere i livet man starter med at instruere barnet i tilegnelsen af grundlæggende stof, tal og begreber, desto mere kan man umiddelbart bygge ovenpå senere. Men undersøgelserne viser også, at tidligt akademiserede børn ikke på længere sigt klarer sig godt. Tidlig gevinst skaber senere tab! For eksempel i form af tab af motivation for at lære!

Modsat forholder det sig med den såkaldte ’hele barn’-tilgang. Her er udgangspunktet måden, barnet oplever og lærer verdenen at kende på. Det betyder en anerkendelse af, at leg udgør en måde for små børn at lære på. Det betyder også, at pædagogen her skal udfylde en vejlederrolle.

For modsætningen mellem en vejledt legepædagogik og en instruktionspædagogik består i, at i den vejledte leg tager pædagogen udgangspunkt i barnets frie leg, aktivitet og perspektiv, også når pædagogen leger med eller stiller sig rådighed med nysgerrighed og gode spørgsmål.

Med denne forskning in mente kan man hævde, at det er både klogt og effektivt at starte tidligt med at udvikle børn til at blive mere skoleparate – hvis man starter rigtigt. Og rigtigt er det at starte med vejledt leg. Denne type af tidlig start giver en senere gevinst; for eksempel den gevinst, der består i relativt tidlig tilegnelse af grundlæggende matematiske og fysiske begreber og færdigheder.

Vil pædagoger overhovedet kunne mærke sådan en ny tredje vej? Ja, legende læring er en enorm, seriøs og ubrugt ressource. I hvert fald der, hvor fri leg uden voksenindblanding har udgjort den danske kongevej til børns læring og udvikling.

Claus Holm er lektor og institutleder ved DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
Kurt Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

'I hvert fald der, hvor fri leg uden voksenindblanding har udgjort den danske kongevej til børns læring'
Fri leg sluttede i 50-60serne, da børnehaver dukkede op (mor skulle på arbejde) og fri leg er helt afskaffet idag.
Før børnehaverne, fritidshjem?? kom børnene fra skole, smed skoletasken og gled ind i det omkringliggende samfund med fri leg helt uden forældres indblanding. Om vinteren kom man hjem ved mørkets frembrud om sommeren knapt til spisetid. Her udvikledes via omgang med andre børn, børnene.
Idag er børns fritid styret af forældrene herunder af mobiltelefoner og Ipads.
Fri leg, en forsvunden disiplin til skade for børnene.

willy rekdal schønemann

Legens motivering er nysgerrighed. Leg er læring. Ofte er undervisning instruktion og hindrer leg og læring.
GØRE - OPLEVE - LÆRE
Mvh Willy Rekdal Schønemann, rekdal@nyka.dk

Christian De Thurah

Det er tit sådan, at man for alvor begynder at tale om ting, når de er ved at forsvinde eller er forsvundet. Det gælder også udtrykket "fri leg". At man overhovedet har behov for modifikationen "fri", viser, at der er sket noget her. Selvfølgelig er leg fri, ligesom en cirkel er rund, og det derfor er unødvendigt at kalde den "en rund cirkel".
Udtrykket "fri leg" lugter langt væk af ufrihed og institutionalisering.

Ja, legende læring er en enorm, seriøs og ubrugt ressource. I hvert fald der, hvor fri leg uden voksenindblanding har udgjort den danske kongevej til børns læring og udvikling.

Gys! ..forfærdeligt menneskesyn.

De bedste stunder var dem hvor de voksne var helt uden for ens bevidsthed og fantasien fik frit spillerum. Så kunne man bagefter sagtens klare noget voksenindblanding.