Interview

’Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen?’

Katja Gottlieb har sagt sit lærerjob op som konsekvens af de tiltag, der er fulgt med skolereformen. Josefine Jack Eiby derimod er blevet og efterlyser, at flere lærere tager magten over undervisningen tilbage. Her diskuterer de, hvad der er op og ned i den nye folkeskole
Josefine Jack Eiby (t.v.) og Katja Gottlieb er begge uddannet folkeskolelærere. Katja Gottlieb har efter 17 år som lærer sagt sit job op på grund af de ændrede forhold efter folkeskolereformen. Josefine Jack Eiby arbejder stadig som lærer. ’Hvis der ikke var kommet en reform, er jeg bange for, at vi stadig stod stille,’ siger hun.

Sille Veilmark

12. august 2016

Den ene har efter 17 år som skolelærer netop forladt jobbet, fordi hun med de rammer, der fulgte med folkeskolereformen, ikke kunne være den lærer, hun ønskede at være. Den anden er blevet og savner, at lærerne dropper offerollen og selv former reformen.

I anledning af, at folkeskolens sommerferie er slut, har Information sat tidligere lærer Katja Gottlieb og nuværende lærer Josefine Jack Eiby stævne til en snak om, hvordan folkeskolen har udviklet sig de seneste to år. For er reformen virkelig så slem som sit rygte? Og hvad stiller man egentlig op som lærer, hvis man er lodret uenig i kursen?

– Katja Gottlieb, hvorfor besluttede du at forlade dit job som folke- skolelærer?

Katja Gottlieb (KG): »Beslutningen om at stoppe blev alvor, da jeg skulle møde min kommende 7. klasse. De var så nysgerrige og glade, og jeg tænkte: Jeg kan ikke være den lærer, jeg synes, børnene fortjener. Der er kommet så mange opgaver, at det er svært at være der for den enkelte elev og samtidig forberede god undervisning. Og børnene bliver ikke gladere og klogere af, at alting skal handle om test og mål.«

Læs også: Folkeskolereformens fastere greb om lærerne

Josefine Jack Eiby (JJE): »Jeg kender godt til de følelser, du beskriver, men jeg synes, det er svært ikke at være enig i linjerne i reformen såsom åben skole og mere innovation på skemaet. Jeg synes, at de lærere, der brokker sig uden at sige, hvad de vil, skal stoppe med at være ofre for deres eget liv og tage magten tilbage. Da reformen kom, valgte jeg at være optimistisk og tænkte: Det her er sådan, skolen ser ud nu. Jeg har eleverne flere timer, de er trætte klokken 15, så hvordan laver jeg bedst skole fra 14 til 15? Det er det ejerskab, jeg synes, lærerne skal tage på sig. Vi er fanget i diskussionen om reform eller ej, men vi bør tale mere om, hvordan. flere lærere må ud og sige: Hvordan laver vi god skole? For de ved det godt, og de er så pissedygtige til det.«

– Hvad er det værste og det bedste ved reformen?

JJE: »Det værste er de lange skoledage. Intentionen er, at fritidsliv og skole flyder sammen, men det fungerer ikke. Det gode ved reformen er tankerne om åben skole, hvor eleverne møder samfundet mere samt dens fokus på innovation.«

KG: »At åbne skolen er selvfølgelig godt, men rammerne er ikke fulgt med. Vi har mindre tid til at forberede projekterne. Det værste ved reformen er, at det er svært at tage hånd om de elever, der har mest brug for det, fordi jeg har fået flere opgaver og mindre tid.«

– Hvordan er det reformens skyld?

KG: »Politikerne har kastet en masse krav ned over folkeskolen, bl.a. at vi skal implementere en historisk stor skolereform. Men de har ikke sat de nødvendige ressourcer af, så vi kan skabe tilfredsstillende kvalitet i undervisningen.«

Arbejdstidslov vs. reform

Samtidig med, at folkeskolereformen blev indført, indførte man en arbejdstidsaftale for lærerne, der betyder, at lærerne har fået flere undervisningstimer og skal være på skolen i hele arbejdstidens længde.

Problemet er, at debatten om reformen og arbejdstidsloven er blevet blandet sammen, og det har givet reformen dens dårlige ry, mener Josefine Jack Eiby.

JJE: »Mange er sure over, at de nu skal have fuld tilstedeværelse på skolen. Men det har ikke noget med reformen at gøre.«

KG: »Jeg er ikke enig i, at lærerne er sure, fordi de skal sidde på skolen, men jeg giver dig ret i, at det ikke har noget med reformen at gøre. Det er arbejdstidsloven. Ideen med den er, at vi skal have undervisning i en time og så 45 minutters forberedelse til næste time. Men det er umuligt at finde på verdens fedeste projekt, når man kun har 45 minutter mellem timerne til det. Før kunne vi forberede os, når vi ville. På den måde kunne jeg være der for eleverne og forberede undervisning, når jeg var inspireret.«

JJE »Jeg er enig i, at det dræber kreativiteten, at du direkte fra undervisning skal sidde og tænke store tanker til næste time. Men arbejdstidsaftalen er også fantastisk, fordi alle lærere er på skolen på samme tid nu, så vi kan forberede os sammen.«

KG: »Og det er da en fed idé, men det fungerer jo ikke efter afta-lens hensigt, vel? Når jeg havde tid til at forberede mig, var de andre lærere ved at undervise og omvendt. Mange af tankerne med reformen er fine, men på grund af arbejdstidsreglerne, hænger det slet ikke sammen.«

Langt fra kontor til kateter

– Det er blevet kritiseret, at undervisning og planlægning i folkeskolen efter reformen i alt for høj grad styres af politikere – ser I det også som et problem?

KG:»Ja! Der sidder politikere og udtænker tiltag helt ned i praksis, men de har ikke stået ude i hver- dagen. Så er det, tingene ikke hænger sammen. Hvis Sofie f.eks. er ked af det, men jeg ved, at når min time er slut, har jeg 45 minutter til at rette 28 stile, forberede undervisning, svare på mails, skrive en psykologudtalelse og have gårdvagt og måske tisse ... Sofie kan ikke lære noget, hvis hun er ked af det, så spørgsmålet er, om jeg skal bruge en halv time af de 45 snottede minutter på hende, eller om jeg skal forberede noget til de andre elever? Jeg har simpelthen aldrig været der så lidt og lavet så røvkedelig undervisning som det seneste år.«

KG: »Politikerne skal have visioner frem for at styre alting oppefra. Jeg bliver så træt, når de vil detailstyre folkeskolen. De burde sætte en retning og inddrage fagpersoner i udviklingen af de tanker.«

JJE: »Synes du ikke, reformen har en vision? Jeg føler, den har både en vision og en retning om at give mere plads til innovation og den brede og åbne skole.«

Læs også: 'Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være'

KG:»Nej, jeg synes, reformen er et kludetæppe af miskmask, og man tror, at børn bliver klogere af at gå mange timer i skole. Det gør de ikke. Jeg kan ikke være med, når de pres-ser målstyrring og innovative projekter ned fra højre og venstre. Og problemet er blandt andet, at det at arbejde innovativt er en decideret modsætning til at være meget målstyret.«.

JJE: »Jeg anerkender, at der er en dobbelthed i, at man på den ene side taler om åben skole, og at man lærer noget, man ikke vidste, men på den anden side har målstyring. Men jeg ser ikke nødvendigvis innovation og målstyring som modsætninger. Og jeg synes faktisk, at den synlige læring og de tydlige mål er en gave, fordi man kan se, man har lært noget. Men jeg er totalt sammensat, for jeg siger hurra for fælles mål og synlig læring, samtidig med at jeg hvert år i august dropper fælles mål for at fokusere på, at klassen får det godt.«

– Vil det sige, at du bøjer reglerne i reformen, Josefine Jack Eiby?

JJE: »Nej, for der er ikke regler at bøje. Du må stille bøgerne, som du vil, og køre mere på med målene i oktober end i august. Der skal bare lidt selvstændighed til. Jeg forstår ikke modviljen mod reformen. Hvorfor er lærerne blevet bange for at tænke selvstændigt efter reformen? Mange af tingene gjorde vi jo før?«

KG: »Jeg oplever ikke lærerne bange, men som stressede og kede af det. For du har ret i, at vi gjorde mange af de samme ting før reformen. Jeg er eksempelvis aldrig gået ind i en klasse uden mål. Jeg synes, mål er gode. Men jeg synes, problemet med målstyring er, at det kommer til at fylde så afsindig meget. I de fællesmål, vi har fået med reformen, står der helt konkrete mål, man skal have ud af hvert projekt, og det er det, jeg stejler over. For jeg kan ikke på forhånd sige, hvad Peter får ud af et kreativt innovationsprojekt. Tænk på alt det, han lærer, som ikke kan måles.«

– Er børnene blevet klogere af reformen?

JJE: »Jeg synes, åben skole-projektet har gjort, at mine elever bliver bedre til mange flere ting.«

KG: »Det ensidige fokus på mål i reformen gør, at eleverne bliver mere beviste om, hvad de har lært, men det gør dem ikke klogere.«

– Hvordan ser den perfekte folkeskole ud i jeres øjne?

KG: »Ny Nordisk Skole, som stammer fra 2013 var fed. Den havde fokus på de udfordringer og udviklings-tanker, der var på den enkelte skole, og flyttede initiativet tilbage til skolerne, lederne og lærerne. Sådan burde det være. I stedet for at få ting hevet ned om ørerne oppefra.«

JJE: »Jeg var også vild med Ny nordisk skole, men spørg, hvor mange der kender konceptet? Ja, det ville være fint at give initiativet ud til lærerne, problemet er bare, at det kun bliver for ildsjælene. Hvis der ikke var kommet en reform, er jeg bange for, at vi stadig stod stille. Kan man få reformen, uden at eleverne går længere tid i skole, så er det nok dér, jeg er. Åben skole, kontakt til samfundet og alle dem, der er dårlige til at gå i traditionel folkeskole får en chance. De tanker kan jeg godt lide.«

KG: »Måske ville løsningen være arbejdsro til folkeskolen. Jeg følte, jeg stod i en skyttegrav, hvor nye ting blev kastet rundt omkring mig, samtidig med jeg skulle forsøge at være en god lærer. Jeg vil meget gerne tilbage, men ikke i det her rod. Man kan jo sige, at du er blevet, fordi du elsker at være lærer, og jeg er gået, fordi jeg elsker at være lærer.«

JJE: »Ja, og jeg forstår sagtens din beslutning. Reformen er slet ikke sort-hvid. Bag enhver frustration gemmer der sig en drøm. Og det er den drøm, jeg gerne vil kæmpe for kommer frem. Den drøm og intention, mange lærere har for folkeskolen, bliver lige nu overskygget af en forståelig frustration.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Reformen er en realitet og det er på tide at lærerne arbejder positivt med.
Samtidig kan deres forening arbejde kritisk på højt plan.
Der er iøvrigt allerede bevægelse. Flere kommuner har afkortet skoletiden, ved at fjerne støtteundervisningstimer. Det kan man åbenbart gøre, uden at det betegnes som civil ulydighed.
Selv om nogen går over stregen derude, er der nok ingen der vil protestere.
(Jeg kan ikke læse artiklen)

Herman Hansen

...I gennem årtier erfaringer har lærernes opgave været veldefineret og afklaret. Alle viste, hvad deres opgave var. Med den nye skole reform er tæppet trukket væk under fødderne på lærerne og årtiers erfaring gået tabt. Alle løber nu rundt som et spørgsmålstegn og mange siger op, falder fra.

...Præcis som det er sket med opgøret af kommunerne og andre offentlige kontorer iværksat af Venstre med Anders Fogh Rasmussen hede drømme om en minimalstat som manual. Resultat kan mest synligt ses i vores sundhedsvæsen og hos SKAT. Men den er gal alle vegne, hvor særligt Venstre, har undergravet det offentlige i fuld bevisthed og med en strategi om det offentlige bryder sammen og for befolkningen til at tro det nok er bedst med privatisering af den offentlige sektors serviceydelse, som er Venstres må. Et mål Venstre jagter uanset metoder med at føre befolkningen bag lyset.

...Deraf begrebet svindler-regering - Befolkningen bliver i den grad taget ved røven, så det er uværdig og kriminelt.

Herman Hansen

...Og nej. Venstre er bestemt ikke visions løs. De er jo ikke idioter, vel - Deres vision er en dereguleret minimalstat.

Herman Hansen

...Hvis Venstre meldte ærligt ud om deres politiske målsætning var der sådan set ikke noget at komme efter. Så havde vælgerne et reelt valg. Men det gør Venstre ikke. De ved udmærket godt, at så er det en tabt sag på forhånd. Alt kommer til den der venter siges det. Og Venstre har god tid med deres projekt, som de har bygget på millimeter efter millimeter efter en nøje strategi siden Anders Fogh Rasmussen satte sig til rette i statsministeriet - Og det er faktisk ikke så svært at gennemfører. Når bare man er vedholdende nok. Og det er den slags mennesker.

Herman Hansen

...Og hvad har det så med skolereformen at gøre er der sikkert nogen som spørger om? Skole reformen skaber uro og kaos i folkeskolen. Det får flere og flere ressourcestærke forældre til at vælge folkeskolen fra og sætte deres børn i privat skoler. Det samme billede ses i børnehaverne.

Helene Kristensen

Man ønskede sig lydige fabriksarbejdere og man har fået fabriksarbejdere. Sært det kan komme så meget bag på alle, inkl. politikere og skoleledere. Jeg er gift med en lærer, og jeg er rigtig godt tilfreds nu, vi har masser af fritid sammen (ikke som før i tiden, hvor han satte sig ned og lavede forberedelser og ny undervisning om aftenen, hvis han fik en god ide. Nu håber han bare ideen stadig er der når han møder på skolen, og at der er tid til at gøre noget ved det), nu mangler vi bare det sidste nøk - nemlig at min mand ikke er bundet til at holde ferie i skolens sommerferie. Det er alt for dyrt, og fabriksarbejdere kan bedre tilrettelægge ferien så den passer med famillien. Jeg forventer naturligvis at man "normaliserer" ferien ligesom man har "normaliseret" arbejdstiden - så det til forveksling ligner fabriksarbejdernes forhold.

Anette Ahrens Jensen, Torben Bruhn Andersen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Min modstand imod reformen handler ikke nær så meget om lærerne som om den misforståede opfattelse, at børn har deres væsentligste videnserhvervelse i skolen. Der er så meget andet, som begynder i skolen med færdigheder og viden, men som kun for alvor bundfælder sig, hvis de mødes som reel erfaring og erkendelse på individuelt plan.

Folkeskolen kan ikke holde til at være en kampplads. Vi holder skole for at udvikle dannede unge mennesker som kan gebærde sig i livet og i uddannelsessystemet.
Trives børnene ikke, kan selv de mest videnskabelige læringsteorier være spildt. De lærer intet, og børnenes sårbare sind i de sarte opvækstår kan kun understøttes med et samtidigt ærligt nærvær. Et nærværs som har meget vanskelige kår, når lærernes undervisning til den specifikke klasse bliver dekonstrueret til ukendelighed af 'lærringsplatforme med indbyggede mål for lærring og
bedømmelse' - for tiden er jo knap..
'Klassens time' er væk, for nu skal al socialibilitet foregå in medias res, ligesom de svages, de utilpassedes og de diagnotiseredes særlige hensyn.
In medias res - elevinsats, frikvartersaftaler, differenciering, bedømmelse, evaluering, trivsel, udfordringer, lærer dem at være opsøgende, nysgerrige, initiativrige, selvstændige, kritiske, bruge relevante platforme, samarbejde, være tolerante og meget mere, skal flettes ind i faglige forløb, arbejdsopgaver og mål for undervisningen, så den bliver vedkommende og tilgængelig for så mange(i den specifikke klasse) som muligt - og alt dette skal have opmærksomhed i hver lektion.
Lærernes arbejde kalder på ro og bedre tid.
- Her er der børneliv på spil!

Anne Eriksen, Leo Nygaard og Britt Jadesø anbefalede denne kommentar

Fra "dagens nyheder" i radioen, børn skal forberedes i børnehavealderen til skolen i børnehavealderen til læring (sprogligt) (for konkurrencestatens skyld!) for at bryde "den sociale arv").
Børn fra forældre uden uddannelse!
Metoden er forøvrigt brugt i allerede 40 år, men nyt er det...

På samme tid opnår man at nedgøre (endnu en gang) mennesker, der ikke har papir på deres erfaringer. Hvilket er en stor fejltagelse for ikke at sige nedvurdering, af alle andre end de "accepterede".
Mærkeligt at dette hykleri kan fortsætte - hver gang, man "hjælper" cementerer man samtidigt, hvilke personer, der ikke regnes for "gode nok" i samfundet. Hurra, hvor er det godt socialt arbejde!
Eller, vel egentligt, politikernes fine intentioner...