Kommentar

Klimaforandringerne er allerede i gang – det er der bare ikke nogen, der fortæller os

Medierne har i det store ladet den største udfordring, menneskeheden har stået over for, blive en fodnote. Imens fører industrien og politikerne os direkte mod planetens systemiske kollaps
Det her er ikke normal isbjørneadfærd. Klimaforandringerne har skabt mangel på den havis, som isbjørnen har brug for, for at kunne jage sæler. Men havisen er smeltet, så isbjørnen her jager nu fugle på en klippeafsats.

Det her er ikke normal isbjørneadfærd. Klimaforandringerne har skabt mangel på den havis, som isbjørnen har brug for, for at kunne jage sæler. Men havisen er smeltet, så isbjørnen her jager nu fugle på en klippeafsats.

Jenny E. Ross

9. august 2016

Det mest fremtrædende er ikke vigtigt. Og det vigtigste er ikke særligt fremtrædende.

Medierne vender vores opmærksomhed bort fra sager, som kommer til at afgøre vores fremtid, og beskæftiger sig i stedet med emner så irrelevante, at hjernen nærmest smelter ned.

I år bliver f.eks. det varmeste år, der nogensinde er målt. Sidste rekord var i 2015 og før det i 2014. 15 ud af de 16 varmeste år har været i det 21. århundrede.

Og alligevel kan man stadig blive præsenteret for den gamle påstand, som de fossile brændstoffers lobby har lanceret: At den globale opvarmning ophørte i 1998.

Den del af Det Arktiske Hav, der er dækket af is, var sidste år mindre end nogen anden vinter, siden man begyndte målingerne.

Læs også: EU fordeler fremtidens klimabyrde

I Sibirien er et miltbrandangreb ved at gøre det af med både mennesker og rensdyr, fordi lig af smittede, der siden sidste epidemi i 1941 har været kapslet inde i permafrost, er dukket frem.

Indien er ramt af endeløse tørker og oversvømmelser. Tørke har også kastet det sydlige og østlige Afrika ud i humanitær krise. Skovbrande hærger Amerika. Koralrev verden over er ved at uddø.

I medierne får vi at vide, at disse tragedier skyldes El Niño, et naturligt forekommende udsving. Men tallene viser, at den kun kan forklare en femtedel af den globale temperaturstigning.

For otte måneder siden var 177 nationer samlet i Paris, hvor de lovede hinanden at sikre, at verdens gennemsnitstemperatur ikke ville stige med mere end 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen. Den er allerede steget med 1,3 grader – hurtigere og mere end nærmest nogen havde forudsat.

Klimaeksperterne tog fejl på ét punkt. De sagde, at vi skulle forberede os på klimaforandringer i anden halvdel af dette århundrede. Men de er allerede i gang.

Storkapitalen vinder

Hvis du har blinket, er du formentlig gået glip af nyheden, men et af de måske mest bemærkelsesværdige aspekter ved Demokraternes politiske manifest, der blev godkendt i Philadelphia i sidste uge, handlede om klimaforandringer.

Nu lover Hillary Clintons kampagne en national og global mobilisering »af et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig«.

Hun vil forsøge at genforhandle handelsaftaler med henblik på at beskytte miljøet, stoppe olieboringerne i Arktis og Atlanterhavet samt sikre, at USA »er fuldstændig omstillet til ren energi i midten af århundredet«.

Der er et par modsætningsfyldte elementer i manifestet. F.eks. mener Demokraterne, at de kan løse klimaspørgsmålet ved at udvide vejnettet og lufthavnene. Og partiet praler af rekordhøj omsætning i bilindustrien.

Læs også: Vil Hillary Clinton føre valgkamp på grønne mærkesager?

Men der, hvor det er godt, er det virkelig godt, og det viser også noget om den indflydelse, Bernie Sanders og hans allierede har haft.

Donald Trump på den anden side – ja, hvad kan man forvente? Klimaforandringer er »fup«, noget som »kineserne har fundet på for at svække amerikansk industri«. Hans manifest er mere et slags kærestebrev til kulindustrien.

Det mest alarmerende er imidlertid, at det slet ikke er Trump, der har skrevet manifestet. Det er resultatet af en kollektiv republikansk indsats.

Men i det mindste gør det én ting lysende klart: Mens Trump fremstiller sig som den almindelige mands forsvarer, så er det storkapitalen, der vinder på hvert eneste af punkterne i manifestet. Og faktisk tror Trumps egne forretningsfolk ikke, at klimaforandringer er fup.

I Irland bygger man en høj mur om hans golfresort, ikke for at holde mexicanere ude, men vandmasserne. På grund af global opvarmning, som der står i anmodningen om byggetilladelse.

Det korrupte hjerte

Mediedækning af alt dette har der skam været, men kun som en fodnote. Der er mange slags bias i medierne, men den vigtigste er bias mod relevans.

At foregive, at aviser og tv-kanaler er neutrale formidlere, er at overse det faktum, at de befinder sig midt i establishmentets korrupte hjerte.

For at give bare et lille eksempel kan man nævne, at Washington Post, The Atlantic og Politico fik penge af American Petroleum Institute for at være værter for en række diskussioner på Republikanernes konvent – heriblandt en, hvor klimabenægtere var med i panelet.

Pennen er måske nok mere magtfuld end sværdet, men pungen er mere magtfuld end pennen.

Har vi grund til at stole på, at multinationale virksomheder fortæller os sandheden om de multinationale virksomheder? Og hvis de ikke kan oplyse os retvisende om den magt, de selv er indlejret i, hvordan kan de så oplyse os retvisende om noget som helst?

Hvis menneskeheden ikke formår at bremse klimaforandringerne, er den industri, der bærer det største ansvar, hverken transport, landbrug, gas, olie eller sågar kul. Problemet begynder i den industri, som – bevidst eller ej – lader dem fortsætte: nemlig den, jeg selv arbejder for.

George Monbiot er forfatter til bl.a. ’The Age of Consent: A Manifesto for a New World Order’. © The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
  • Steen Sohn
  • Jakob Trägårdh
  • Anker Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Grethe Preisler
  • Per Jongberg
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Niels Møller Jensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Margit Tang
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anne Eriksen
  • Herman Hansen
  • Lars Bo Jensen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Jens Wolff
  • Torben Skov
  • Torben Jørgensen
  • Torben R. Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Aksel Gasbjerg
  • Kurt Nielsen
Poul Sørensen, Steen Sohn, Jakob Trägårdh, Anker Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Grethe Preisler, Per Jongberg, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Niels Møller Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Margit Tang, Mikael Velschow-Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Herman Hansen, Lars Bo Jensen, Ivan Breinholt Leth, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Jens Wolff, Torben Skov, Torben Jørgensen, Torben R. Jensen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Aksel Gasbjerg og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Epilog 2 - Ingeniørfobi

Mon ikke Svends indlæg er underbyggede – ved bl.a. at gøre brug sin professionelle fornuft, forstand og dømmekraft - hvilket desværre er en faglig deficit i alt for mange indlæg på denne netplatform – så det er fuldt forståeligt at man undlader at blande sig alt for meget – den seneste udvikling har jo tydeligt vist, hvad det kan ende med …

Svend Ferdinandsen, civilingeniør, elektro, 1970.
Kilde: Danske civil- og akademiingeniører. 1992.

Svend Ferdinandsen

@Jens Wolf om at underbygge.
Det er svært at underbygge at noget ikke er sket, men denne rapport fra IPCC kan vel hjælpe:
https://www.ipcc.ch/pdf/special-reports/srex/SREX_FD_SPM_final.pdf
Et uddrag:
"There is low confidence in projections of changes in large-scale patterns of natural climate variability. Confidence is low in projections of changes in monsoons (rainfall, circulation) because there is little consensus in climate models regarding the sign of future change in the monsoons. Model projections of changes in El Niño–Southern Oscillation variability and the frequency of El Niño episodes are not consistent, and so there is low confidence in projections of changes in this phenomenon."
Og dette var kun summary for politikere, der normalt også er afhandlet med politikere. Men læs det selv.
Så er der også denne side: http://realclimatescience.com/
Den viser at ekstremer ikke er noget nyt, men pas på, der er meget andet, som sarte sjæle kan tage anstød af.
En mere videnskabelig blog er: http://judithcurry.com/

Aksel Gasbjerg

@ Svend Ferdinansen

I linket "Realclimatescience", der vist tilhører en Tony Heller, omtales James Hansen som en klima-kriminel:
"James Hansen – World’s #1 Climate Criminal".

James Hansen er som bekendt en vidt anerkendt klimaforsker, der har skrevet mange bøger og videnskabelige artikler. At kalde ham klima-kriminel er helt ude i hegnet og viser klimaskeptikernes desperation.

I linket "JudithCurry.com" henfører Judith Curry f.eks. til sin artikel i Financial Post, der har overskriften:

"Kill the IPCC: After decades and billions spent, the climate body still fails to prove humans behind warming".

Artiklen er meget symptomatisk for hende, idet hendes centrale hadeobjekt åbenbart er IPCC, som hun angriber ved enhver lejlighed.

Så dine to links henviser til to enmands-hære, der begge er stædige klimaskeptikere og hvad deraf følger af bizarre påstande og udokumenterede angreb.

I stedet for disse links burde du måske hellere læse f.eks. James Hansens " Storms of my grandchildren".

Ejvind Larsen, Torben Skov og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Henrik Højbjerg

@Morten Balling.

et fint eksempel på hvorfor der ikke sker noget.
man kan altid finde noget der er vigtigere/værre/bedre.
og så er der jo ingen grund til at gøre noget ved det forhåndenværende.

jeg gentager: man skal jo starte et sted.

Sider