Klumme

Konventioner, dem griner man da af

Engang kunne man ikke sætte spørgsmålstegn ved konventioner og menneskerettigheder. I dag er man direkte latterlig, hvis ikke man gør det
1. september 2016

I dag er det teknisk set efterår, men politisk har det nu været det længe.

Jeg oplever stadigt flere debatter, hvor jeg skal diskutere det fælles demokratiske arvesølv.

Der er sket et skred, hvor det, der engang var så indlysende og derfor ikke nødvendigt at diskutere, nu er selve debattens genstand: Menneskerettigheder, FN-konventioner, retsstatsprincipper og ansvar for den globale næste.

Modvinden er så heftig, at man nærmest ikke orker at fortsætte mod den efterårsstorm af nationalkonservatisme, nationalisme, småracisme eller ren gakkethed.

Engang for hvad der forekommer ti menneskealdre – men reelt kun er temmelig få år – siden, var det et problem, hvis noget var konventionsstridigt.

Det kunne man vinde Cavling-priser på at grave frem. Siden blev den slags synspunkter hånet som politisk korrekthed. Nu er de ikke engang dét længere.

Det politisk korrekte er i dag at betvivle fakta (eller bare være ligeglad), betvivle værdien af menneskerettigheder, skide på FN-konventioner og på fælles standarder.

At lægge muslimer, flygtninge, asylansøgere for had. At lade hånt om verden udenfor.

Fuldstændigt grundlæggende værdier og bastioner, som vores del af verden har vundet og knæsat siden Anden Verdenskrigs rædsler, for at undgå en gentagelse af uhyrlighederne, angribes.

At de synspunkter findes, er ikke nyt. Jeg har selv taget debatten med dem gennem årene. Men de blev indtil for nylig kun fremført af en snæver gruppe.

Det vilde er, at selve konsensus om humanismen som målestok og demokratiske og retsstatsmæssige fremskridt som standarder, nu er brudt.

Og det selv om vi alle – på tværs af politiske skel – nyder godt af og i øvrigt fører vores politiske kamp inden for netop de standarder.

I dag bliver der ikke sat en ære i at forsvare og udvide retsstat og demokrati, eller bidrage til verdens udvikling. Ofte tværtimod.

Det nye normale er at vende globale rettighedsmæssige landvindinger ryggen. Det politisk korrekte er at så tvivl om disse ting, eller bare afvise dem som gammeldags. Diskussioner vi troede, vi var vokset fra i de udviklede demokratier.

Det er gået så stærkt. Skredet er massivt og omfattende og udgør et mønster (som min Macs stavekontrol symbolsk nok rettede til ‘monster’). Den moderne og modige politiker ’tør’ afvise FN’s konventioner som forældede, skabt i en anden tid. Netop det burde få en klokke til at ringe.

Det er skræmmende nærmest at blive betragtet som en museumsgenstand, når man står på mål for de principper og standarder, som Europa smerteligt har erkendt nødvendigheden af efter krige og nazismens hærgen.

Men argumenter som »det strider mod FN’s konventioner« mangler fuldstændig resonans.

Det er som lyden af det tomme skingre skrig fra en sulten måge.

Bolværket i dansk politik er nærmest forsvundet, angrebet er sat ind på de indre fjender.

Khader vil, at Mellemfolkeligt Samvirke skal koncentrere sig om de fattige ude i verden og ikke blande sig i ’dansk’ politik, Støjberg vil af med Dansk Flygtningehjælp i Flygtningenævnet og langer ud efter humanitære organisationer … fortsæt selv listen.

De standarder har givet vores del af verden en position, som rimeliggjorde, at vi mener, vi har noget særligt at stille i udsigt i udviklingssamarbejde. Nogle universelle principper og standarder, som vi måler andre lande på, fordi vi selv er demokratisk og rettighedsmæssigt overlegne.

Men uden FN-pagt, menneskerettighedserklæring, folkeret osv., hvad har vi da ud over moralsk eller kulturel kvababbelse at sige til Saudi-Arabien, Rusland, Tyrkiet?

Monstret er sluppet løs og en variant af 1930’erne blafrer for øjnene af os. Fra det sorte kapitel i Europas historie udsprang de konventioner, internationale målestokke og standarder, som det danske og europæiske højre nu er gået i krig mod. Lad os ikke være naive; vi kan blive ført lukt ind i mørket igen. Der er intet synligt stærkt og magtfuldt bolværk i dag.

Med et blik på mine to døtre bliver mit valg truffet: Jeg stiller op i forsvaret, selv om angrebene er massive. For at minde om, at det at håndhæve menneskerettighederne for andre, er at håndhæve dem for sig selv.

For hvad bliver det næste, der ryger i arkivet over ting, vi ikke længere politisk kan kæmpe for? Kun fantasien sætter tilsyneladende grænser.

Trine Pertou Mach er bestyrelsesmedlem i ActionAid International og Mellemfolkeligt Samvirke. Tidl. MF for SF. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Feenstra
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Benno Hansen
  • Poul Krogsgård
Erik Feenstra, Christian Mondrup, Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Benno Hansen og Poul Krogsgård anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Overskriften til klummen må da høre til et andet sted!

”Når journalistik ender som propaganda og bodegasnak
Intet medie overlever, hvis ikke det leverer det, målgruppen vil have. Men af og til kammer målgruppetænkningen over, og journalistik bliver til propaganda og ulovligheder”

Grethe Preisler

Godt set Maj-Britt Kent Hansen,
det er 'sætter Nissen', der har været på spil. Overskriften er genbrugt fra Lasse Jensens klumme i gårsdagens digitale udgave af 'pjoskeren' .... ;o)

Grethe Preisler

...ja om ikke den er, Maj.Britt Kent Hansen. Lay-out'eren på den digitale må være vågnet af sin døs. Så venter vi bare på, at 'moderator' også vågner op og sletter vores - nu helt irrelevante - kommentarer til fadæsen ;o)

Birger Bartholomæussen

Uanset der er klokket I det med overskriften, så er det en glimrende artikel. Skrevet af et "overskudsmenneske" og uden klynkeri. Fronterne bliver klart ridset op og med baggrunden (2. Verdenskrig) for mange af konventionerne in mente, er den glidebane, der beskrives, ikke blot en glidebane, men en veritabel rutsjebane. Betjent af Venstres villige, historie- og perspektivløse, taburetklæbende levebrødspolitikere på vegne af Tivoli-ejer Tulle

Erik Feenstra, Hans Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke, at stater, der har indgået en aftale, ikke sætter sig sammen og tager stilling en detaljerevision eller ej. Så længe, det ikke sker, daler respekten for konventionerne generelt.

Finn Thøgersen

Leo Nygaard,

Problemet med en revision af konventionerne er at der er rigtigt mange der skal være enige.
FNs flygtningekonvention har fx ca 150 kontraherende lande, som i givet fald alle skal være enige

Da alle skal være enige om en ændring, og landene har vidt forskellige forhold (der er fx et ganske kompliceret overlap mellem visse konventioner og EUs retssystem), er det et meget langsigtet projekt

Finn Thøgersen - Selvfølgelig er det svært, selv for EU vedr. egne konventioner.
Men hvis der kommer udmeldinger, som kræfter her i landet ønsker, tvinges man vel til handling.