Kommentar

Lad de engagerede unge finde vejen og nicherne

De 23.498 mennesker, der i år fik afslag på at komme ind på en uddannelse, skulle have haft et ja. Danmark har nemlig ikke råd til, at så mange unge ikke bliver uddannede. Derfor bør vi slet og ret udstede en uddannelsesgaranti
5. august 2016

Det er godt, at 66.439 mennesker i år er optaget på uddannelser i Danmark, hvor uddannelse ikke kun er vigtig, men en forudsætning for landets succes. En forudsætning, fordi kravene til os, der lever i lande med en høj løn, er, at vi kan bibringe den globale verden produkter og services af høj værdi.

Det betyder samtidig, at beslutningen om at sige nej til 23.498 mennesker – altså, alle dem, der ikke kom ind på en uddannelse i år – koster os konkurrencekraft og forringer vores finanser – nu og fremover.

De skulle have haft et ja. Og i de kommende år bør vi give dem og andre, der ønsker det, adgang til uddannelserne. Vi bør slet og ret udstede en uddannelsesgaranti.

Nogle ser dilemmaer her. En uddannelsesgaranti vil skade den offentlige økonomi, siger de, ligesom kvaliteten af uddannelserne og beskæftigelsesudsigterne for de unge vil blive forringet.

Men disse forestillinger er spøgelser skabt af forstokket økonomisk og styringsmæssig tænkning med mangel på forståelse for den fremtid, vi står over for.

For modsat resultaterne fra Finansministeriets og økonomernes modeller vil en uddannelsesgaranti ikke være en nettoudgift, for de mennesker, den vil komme til at indbefatte, vil til gengæld ikke trække på de andre kasser såsom a-kasser, kontanthjælp, jobtræning og social- og sundhedsudgifter, som de ellers ville have trukket på. Garantien vil heller ikke føre til et netto tab, for uuddannede ledige skaber ikke vækst i sig selv ved blot at være flere. Ordningen vil altså koste ekstra udgifter for uddannelsesinstitutionerne og i SU, men den vil til gengæld spare andre steder.

Menneskelige erfaringer

International Forskning viser klart, at vækst, produktivitet og konkurrenceevne i avancerede økonomier styrkes af forskning og teknologi og innovationsevne i virksomhederne, der er fæstet i et dynamisk arbejdsmarked bestående af veluddannede og entreprenante mennesker.

Det er med andre ord vækstskabende at investere i uddannelse, og det er kun neoklassiske og liberalt forankrede økonomer, der af ideologiske årsager – og i modsætning til hovedparten af nobelpristagerne siden 1987 – nægter at indarbejde dette faktum i deres modeller.

Af de 23.498 mennesker, som burde have fået adgang til uddannelse i år, ville en del givetvis falde fra undervejs eller skifte uddannelse. De, som fuldender, er altid en økonomisk gevinst for samfundet. Men selv de, som dropper ud, vil have lært noget fagligt undervejs; de vil formentlig have skabt sig et netværk og lært noget om sociale kontekster – og mest af alt vil de have lært noget om sig selv, og hvad de vil med deres liv. Uddannelse giver menneskelige erfaringer, der har en arbejdsmarkedsmæssig værdi.

Verden forandrer sig

Skal alle så have lov til at blive læge, jordemoder, advokat eller økonom? Og skal vi have et større optag på eskimologi og tillade folk at have kombinationer som showdans og walisisk? Ja, det skal vi, for studier viser, at vi mennesker lykkes oftere og bedre, når vi er dedikerede og passionerede omkring det, vi arbejder med.

Hertil kommer, at unge verden over ser markant anderledes på livet end de foregående generationer. For nogle er målet et sikkert arbejde, et skridt op ad karrierestigen, men andre har helt andre motiver – såsom at skabe netværk og blive en del af nogle miljøer og muligheden for at skabe den arbejdslivsbalance, de syntes er rigtig, mens de arbejder med noget, de brænder for.

Verden forandrer sig, og vi er på tærsklen til ’den fjerde industrielle revolution’, som også vil byde på store forandringer i erhvervene, i virksomhedernes forretningsmodeller, i arbejdsmarkedet og dets organisering. Gamle brancher og hæderkronede virksomheder forsvinder eller bliver smeltet ind i nye, ligesom nye arbejdsformer i virksomheder og netværk folder sig ud.

Det eneste, der er sikkert, er, at høj løn og høje priser og evnen til som samfund at bibeholde et stærkt velfærdssamfund hænger ubrydeligt sammen med vores evne til at skabe gode produkter og kloge forretningsmodeller i stærke, dynamiske fællesskaber.

Marginal tilknytning

Derfor: Lad de engagerede unge finde vejen og nicherne. Vi har ikke råd til, at så mange unge mennesker ikke bliver uddannet med risiko for at synke ned i langtidsledighed eller marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ved vi fra studier i Sydeuropa, hvor unge står udenfor på ottende år, hvilket skaber varige mén for den enkelte og tabt værdi for samfundet.

At investere i uddannelse er at vedholde tankerne og traditionen fra Grundtvig om, at oplyste myndiggjorte mennesker, der i fællesskab tager ansvar for deres eget liv og samfundets udvikling, kan skabe et godt samfund med gode livsbetingelser for alle. Det har gjort os til et af verdens rigeste, mest lige og lykkelige samfund.

Uden en uddannelsesgaranti for alle og investering i uddannelse hænger vi fast i den neoliberale, fejlslående forståelse af vækst og samfundsøkonomiske sammenhænge, som har hæmmet vores økonomi i de seneste 20 år.

Frank Skov er analysechef i tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Niels Erik Nielsen
  • Jan Weis
  • Kurt Nielsen
Torben Skov, Niels Erik Nielsen, Jan Weis og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Det unge mennesker har brug for er ikke at blive uddannet til kvalificerede arbejdsredskaber til erhvervslivets arbejdsmarked.

Det de unge har brug for af uddannelse, det er at de får en uddannelse i at være et levende, livgivende og livsbekræftende menneske og det er ikke ligefrem det de uddannes til i dag.

De uddannes til at føre et konkurrerende arbejdsliv, hvor det handler om at udkonkurrere alle andre til konkurser og anden form for spildt liv.

Kunne vores egen krops celler ikke samarbejde, ville vores krop falde fra hinanden.

Derfor er det et åbent samarbejde mellem de forskellige dele af erhvervslivets brancher, de unge skal lære at formidle og ikke konkurrence med dertil følgende konkurser.

STOP konkursræset gennem konkurrence mellem de forskellige erhvervsvirksomheder og få i stedet skabt et åbent samarbejde, således at energien kan bruges til at opbygge et samfund med sunde virksomheder og dertil et samfund af menneskelige fællesskaber der er levende, livgivende og livsbekræftende.

Jeg kan godt følge Frank Skov et stykke af vejen; samtidig tænker jeg på det her:

Hvor mange af de unge mennesker, der søger ind hvert år, har reelt en studieplads et andet sted end det sted, hvor de ønsker at studere. F.eks. var der i år et interview (i Politiken, mener jeg) med en kvinde, der rent faktisk havde en studieplads på HA (jura) som ville ind på cand.jur. uddannelsen.
En hel del sygeplejersker søger sikkert også ind på lægestudiet f.eks. - og der er sikkert også en hel del andre personer, som helt sikkert søger ind på andre uddannelser også....

Anne-Marie Paul

Tak for et godt indlæg - Der skal være frit optag på alle uddannelser - det skal være muligt at læse ungarske sprog, latin og oldgræsk lige som matematik, atomfysik og astronomi - at lukke fag ned og styre hårdt via optaget er for det første totalitært og for det andet fuldstændig mangel på visioner.
Tænk at have så høje tanker om sig selv - at man tror man ved hvordan fremtidens arbejdsliv bliver - et er helt sikkert det bliver meget anderledes end det økonomerne forestiller sig - uddannelse er med til at forme visioner og ved at stramme sådan op, som der er gjort de sidste år - så har nogle få taget beslutning om hvordan de mange skal leve og ikke mindst tænke. De første skridt hen mod "1984"
Vi må have alternative universiteter nu - udenfor statens rækkevidde - flere reformuniversiteter. Undervisere og professorer bør give noget af deres tid gratis ti lat få nye muligheder sat i gang. Så det bliver muligt at tage eksaminer andre steder end på de statslige uddannelsessteder, på nye instutitioner hvor det er muligt at tænke nyt og eksperimentere og gå i dybden - bare i det små i begyndelsen, men på en måde der kan udvikle sig videre.
Måske er det også tidspunktet at tage "Et andet Universitet" alvorligt og støtte disse menneskers bestræbelser......