Læserbrev

Læserbreve

Debat
2. august 2016

Ensidig artikelserie om diætisme

Jakob Maagaard, København

Da jeg hørte, at Information kørte en serie om kost og diætisme, spidsede jeg straks ører. Her var jeg på hjemmebane, og jeg glædede mig til at læse, hvad Information kunne diske op med af spændende perspektiver og nuancer på en utrolig optændt debat.

Desværre diskede avisen op med en serie miniessays af psykiateren Finn Skårderud (for eksempel »At tænke er ikke det samme som at sanse«, 30. juli), som viser et gabende kedeligt og meget ensidigt syn på dyrkelsen af kost og helse.

Temaet er præget af fanatikere, alkymister og plattenslagere. Hvad med, om man i stedet for at lave fire, enslydende dobbeltsidede artikler lod mennesker med en solid blanding af ekspertise og erfaring komme med hver deres bud på, hvad vores tids diætisme dækker over og bringer med sig af gode og dårlige ting?

Lad os høre fra lægerne, de gigtramte, børnene, de alternative behandlere, antropologerne og motionisterne. Se, dét ville være spændende.

Højrefløj, tag afstand fra München-angreb

Mads Munch Hansen, Slagelse

Kære højrefløj, det har vist sig, at det var en højreradikal mand, som stod bag terrorhandlingen i München i sidste måned.

I bedes derfor venligst alle sammen tage afstand fra denne handling for at undgå, at det ser ud, som om I billiger terroristernes metoder, og for at forsikre os andre om, at I er ordentlige mennesker.

Hvordan skal Europas samarbejde se ud?

Kjeld A. Larsen, Frederiksberg

EU er blevet diskuteret intenst efter Brexit. Specielt to temaer har været på dagsordenen: Dels er EU blevet kaldt en neoliberalistisk organisation, der har bidraget til at skabe et mere klassedelt Europa med få vindere i de store metropoler og mange tabere i udkantslandene. Og dels er EU blevet kaldt et fredsskabende projekt. Den sidste diskussion mangler dog nogle væsentlige dimensioner.

For det første er EU ikke synonymt med Europa, idet flere central- og østeuropæiske lande endnu ikke er medlemmer – og særligt står Europas største land, Rusland, udenfor.

Fredsdividenden i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud og jerntæppets fald er ved at blive sat over styr på grund af NATO’s genfundne samlingsgrundlag: en optrapning af tilstedeværelsen mod Ruslands grænser.

Og EU følger tøvende trop – mest markant i form af modstand fra de to gamle stormagter, Tyskland og Frankrig, der historisk set har negativ erfaring med indmarch i Rusland.

Samtidig er det også de to nationer, som er blevet mest inspireret af Rusland på en række kulturområder: malerkunst, musik, ballet og litteratur. Den europæiske kulturs udvikling kan ikke forstås uden disse kulturstrømme mellem kontinentets vestlige og østlige dele.

For det andet er det vigtigt at huske, at de store klimaudfordringer bliver mere og mere nærværende. Det samme gør flygtningekrisen. Men EU er blevet mere og mere magtesløs som problemknuser. Man har eksempelvis ikke evnet at få etableret et fungerende transnationalt jernbanenet, der kan erstatte den svinende flytrafik inden for Europas grænser.

Så hvilken form for internationalt samarbejde vil være ønskværdig set i lyset af de udfordringer, som truer freden i dagens Europa?

Vil det være en fortsat udbygning af et overstatsligt EU-samarbejde baseret på et neoliberalistisk grundlag med deltagelse af alle europæiske stater? Det er vel næppe hverken en realistisk eller ønskelig mulighed i den nære fremtid.

Hvad så med et mellemstatsligt samarbejdsforum som Europarådet, der stort set allerede rummer alle europæiske lande, men på nuværende tidspunkt ikke har de nødvendige beslutningskompetencer? Det er en mulighed, men så skal vi snakke om, hvilke vilkår der bør ændres, for menneskeheden har travlt.

Skotland bør stemme om løsrivelse igen

Casper Pedersen, Odense

Da Skotland stemte om landets selvstændighed tilbage i 2014, var det under den forudsætning, at Storbritannien var medlem af EU. Det har jo siden ændret sig, og den ændring er så stor, at man bør give Skotland mulighed for en ny folkeafstemning om deres selvstændighed.

Hvis jeg havde valget mellem at være medlem af Storbritannien eller medlem af EU, så ved jeg godt, hvad jeg havde valgt – jeg havde valgt EU, og det er jeg sikker på, at mange i Skotland også ville, derfor skal de have muligheden for at stemme igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her