Læserbrev

Læserbreve

18. august 2016

1.740 kroner for at læse i Odense

Jonas Madsen, København

Den 1. september 2016 begynder jeg på min kandidatuddannelse i journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Det er en uddannelse, jeg ikke kan tage andre steder end i Aarhus og Odense, og da jeg bor i København, bliver jeg altså også fuldtidspendler. Jeg skal pendle mellem København og Odense mandag til torsdag hver eneste uge.

Jeg er helt med på, at det bliver hårdt. Men jeg var ikke helt med på, at det også bliver vanvittig dyrt: Fra den 1. juli 2016 stiger Ungdomskortet fra at koste 607 kroner om måneden til at koste 1.740 kroner – hver eneste måned. Det er 20.880 om året og en prisstigning på 186,66 procent i forhold til sidste år.

Når jeg som studerende på SU har betalt både husleje og Ungdomskort, har jeg 60 kroner tilbage. Jeg skal kunne leve for 60 kroner – det er nøjagtig én pizza med tomat, ost, skinke og gorgonzola på Mamma Mia Pizzeria.

Jeg har selvfølgelig mulighed for at flytte til Odense. Men da uddannelsen varer et år i Odense og efterfølgende et år i København med praktik og specialeskrivning, bliver det svært at forlade mit nuværende værelse. Det vil blive meget svært at finde et nyt værelse til en fornuftig pris året efter, da der jo er mangel på værelser i København.

Jeg mener, det er rørende ærgerligt, at nogle studerende må vælge deres uddannelser fra, fordi de ikke har økonomisk kapacitet til at flytte sig geografisk.

Kunst er for dem, der kan betale

Nis Rasmussen, Hundested

Nu har kulturminister Bertel Haarder (V) igen fået en åbenbaring angående landets nødlidende kunstinstitutioner: De skal blot skal hæve entrépriserne. Kunderne skal såmænd nok komme alligevel, mener ministeren bestemt.

Selvfølgelig er meningen ikke til at tage fejl af: Det er altså private bidragydere, der skal sikre kunstens eksistens, så staten ikke skal slippe så mange skillinger.

De økonomisk velpolstrede kunder vil få museer og lignende til at løbe rundt, og de mindre velpolstrede kan så bruge deres småpenge på andre og mere basale ting. Kulturministeren skuer som sædvanlig klart og borgerligt skarpt: Er man ved muffen, kan man få. Og rosset har alligevel ikke brug for kunst.

Bedre uddannelse til skoleledere

Frank Jensen, overborgmester i København (S), og Jonas Bjørn Jensen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget (S)

I disse dage byder vi med stor glæde næsten 5.000 nye, små og spændte 0. klasse-elever velkommen i de københavnske folkeskoler. De næste mange år skal deres lokale folkeskole være med til at lære dem at læse, skrive, regne og overordnet ruste dem til at kunne videreuddanne sig og skabe et godt voksenliv.

For os socialdemokrater er folkeskolen en af de absolutte hjørnesten i den danske velfærdsmodel. I København arbejder vi derfor benhårdt for at skabe folkeskoler i verdensklasse.

Grundlæggende er det en lighedstankegang: Vi ønsker, at alle børn i vores by skal have en chance. Og netop skolernes ledelse har en afgørende betydning for den enkelte skoles præstation.

Derfor har vi lanceret et politisk udspil om en ambitiøs master i skoleledelse. Det gør vi, fordi skolelederjobbet er et af de vigtigste job i vores samfund. Langt størstedelen af de københavnske skoleledere har i dag en diplomuddannelse i generel ledelse.

Men det er ikke nok. Vi ønsker en ny, unik skolelederuddannelse på højt niveau. En uddannelse, der tager afsæt i de helt specifikke udfordringer, som en leder i folkeskolen står med – f.eks. at styrke de tosprogede elever, skabe bedre trivsel i klasseværelserne og opnå et højere karaktergennemsnit.

Vi kan med stor glæde se, at flere vælger den lokale folkeskole til, og at Københavns gennemsnitlige karaktergennemsnit er kravlet op på 6,7 siden 2013.

Men sammenligner vi karakterer med resten af landet, ligger vi fortsat under landsgennemsnittet på 7,0. Det er særligt lave karakterer blandt to-sprogede elever, der er med til at trække gennemsnittet ned. Det er en uholdbar situation, som vi skal have rettet op på.

I København har vi 70 folkeskoler og en udskiftning på cirka 10 skoleledere hvert år. Desværre er der ofte kun få ansøgere i bunken til de ledige skolelederstillinger.

Med en master i skoleledelse vil vi derfor flere ting: Vi vil dygtiggøre byens nyansatte skoleledere, talentudvikle afdelingslederne lige under skolelederne – og så vil vi gøre jobbet som skoleleder i København endnu mere attraktivt. Det vil vi, fordi alle børn skal have en chance for at blive så dygtige som muligt og klare sig godt i livet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu