Læserbrev

Læserbreve

20. august 2016

Alternativet siger: Unfuck the system

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet

Det meste interessante ved lederen »Alternativet gør det svært for sig selv« (13. august) var, at den blev trykt i Dagbladet Information, som i mange år har været et af Danmarks fremmeste organer for systemkritik og nytænkning. Jeg håber ikke, de tider er forbi. Men sikkert er det i hvert fald, at Alternativet aldrig kommer til at levere de svar, der tilfredsstiller neoliberale krav.

En del af den opgave, vi i Alternativet har stillet os, er at unfucke et system, der befinder sig i – og i udpræget grad har bidraget til – en massiv krise med større ulighed og en varmere planet end nogensinde. Vi tror ikke på, at det neoliberale systems tænkning skal bruges til at give karakter til fremtidens politik, når vi eksempelvis foreslår 30 timers arbejdsuge som bud på en løsning på stressepidemi og den massive jobmangel, automatiseringen vil skabe.

Det lyder lidt overraskende, som om der er den forventning i Informations leder. Det har vi altså ikke tænkt os. Vi vil ikke lade neoliberale regnemodeller diktere udviklingen af samfundet, for så forværrer vi blot de kriser, som det selvsamme system har skabt. Vi vil gentænke det hele. Det er opgaven. Vi håber, I vil være med. Flere ved mere.

En fotokunstners bekendelser

Mathilde Grafström, fotokunstner, København

Hermed et knæfald for Ida Sørensen efter gårsdagens leder »Frigørelse ved tvang« (18. august). Jeg er ny og uerfaren som fotokunstner. Og åbenbart ikke god nok til at være det, for der følger et ansvar med, som jeg først nu er ved at blive klar over. Jeg er fra Nordjylland, hvor tingene ikke er helt så komplicerede, som de er i København. I Jylland er en aftale en aftale, et ja er et ja, og man skifter ikke sådan mening dagen efter.

Men når det drejer sig om superfølsomme emner som nøgenhed og billeder i det offentlige rum, så er det jo ikke helt så enkelt. Man kan godt skifte mening som nøgenmodel, når man pludselig konfronteres med, at ens billeder bliver udstillet på Nytorv på Strøget i København. Det er helt forståeligt voldsomt. Også selv om billedernes størrelse kun er tre gange fem centimeter. Det er helt i orden at skifte mening og ønske, at billederne ikke skal hænges op alligevel – trods en skriftlig aftale.

Min nøgenmodel Ida Sørensen skiftede mening – lige før min allerede trykte udstilling Female BeautyNude in the Public Space skulle hænges op. Faktisk skiftede hun mening samtidig med, at den blev produceret og hængt op. Og dér skulle jeg have været mit salt værd som kunstner og menneske og have taget Idas billeder ned og ud af udstillingen.

Jeg skulle have gjort det straks og uden tøven. Jeg havde ikke råd til at sætte andre billeder op i stedet, da jeg er enlig mor på kontanthjælp og altid på røven. Så jeg tilbød Ida at gøre det, hvis hun ville betale, hvad det kostede – det ville hun ikke.

Og det tilbud var heller ikke godt nok – jeg skulle have taget hendes billeder ned trods omkostningerne.

Jeg er ked af det, der er sket. Jeg er så ulykkelig over det, at jeg alvorligt overvejer, om jeg duer til at være kunstner.

Jeg har trådt forkert og beder Ida Sørensen om tilgivelse.

Tidlig indsats begynder ved fødslen

Karina Rohrberg Jessen (V), socialordfører og medlem af Socialudvalget og Borgerrepræsentationen

Der er godt nyt i vente for de udsatte familier med små børn i København. For det ser ud til, at det endelig er lykkedes at få Venstres forslag, ’Tæt på Familien’, med i næste års budget. Forslaget går ganske enkelt ud på, at den enkelte sagsbehandler knyttes tæt til familien og derfra – i samarbejde med familien – finder de rigtige løsninger.

Hver familie skal arbejde nært sammen med én fagperson, som har både overblikket og tiden, og altså ikke en stribe af kommunale sagsbehandlere. Det vil sikre sammenhæng i de mange forskellige kommunale indsatser.

Som medlem af Københavns Kommunes Socialudvalg har jeg gennem de seneste år arbejdet for modellens gennemførelse.

Desværre er den flere gange blevet afvist af forvaltningen, som værende for dyr og ikkegennemførlig.

I forbindelse med budgetaftalen for Københavns Kommune i 2016 lykkedes det at få taget det første spadestik og afsætte midler til at implementere ordningen for de store børn og unge. Desværre blev der ikke fundet midler til at brede indsatsen ud til familierne med børn i aldersgruppen 0-12 år. Det var ærgerligt, for det er netop i den tidlige indsats, at den helt store forskel gøres.

Der er altså grund til at kippe lidt med flaget, hvis det nu endelig lykkes – og det ser det ud til, at det gør – at få en indsats, der arbejder på tværs af velfærdsforvaltningerne og tager udgangspunkt i det enkelte individ.

Især når beregningerne også bekræfter, at en tidlig investering i den enkelte famille vil være en reel besparelse på den lange bane. Løsningen giver altså både plus på bundlinjen og er samtidig bedst for den enkelte familie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Paul

Kære Rasmus Norqvist - det ville hjælpe hvis Alternativet også kom med nogle tal, der underbygger det man gerne vil promovere. At sige unfuck hver gang, der er noget man ikke bryder sig om fremmer ikke en sag. jeg er helt enig i at de etablerede politikere kan kritiseres - men er det ikke muligt at være "alternativ" og underbygge det man siger med henvisning til kilder eller egne beregninger?