Læserbrev

Læserbreve

26. august 2016

Sexisme er ikke en joke

Sarah Leonora Bove Krockert, Bredballe

Jeg går i gymnasiet, og det inkluderer naturligvis en del fest og farver.

Men det inkluderer også, at man som pige bliver set ned på, nedværdiget og stemplet, hvis man er seksuelt aktiv, hvorimod fyre bare er ’cool’. Fyre får en highfive og et klap på skulderen, hvis de kysser med en eller flere piger til en fest, men hvis en pige gør det samme, får hun at vide, at hun er billig.

Jeg synes, det er ærgerligt, at alle piger formodentligt vil opleve en lignende situation, hvor man bliver kritiseret og set ned på for at være seksuelt aktiv. Og det er et reelt problem, hvis kvinder og piger bare skal affinde sig med den florerende sexisme i sociale sammenhænge.

Mange piger har oven i købet svært ved at sige fra, fordi det er blevet en ’normal’ måde at opføre sig på. Det er blevet socialt acceptabelt, at kalde piger for ludere, runde-trunter og det, der er værre.

Personligt vil jeg bestemt ikke finde mig i at blive kaldt diverse nedværdigende begreber, men det er desværre noget som jeg – og størstedelen af mine veninder – har oplevet.

Hvis man rent faktisk vælger at reagere på disse ’jokes’, så bliver man stemplet som ’kedelig’, og som en, der ’ikke kan tage en joke’. Men jeg synes ikke, sexisme er en joke. Det er nærmere en joke, at nogle personer ikke kan sætte sig ind i, hvordan det føles at blive set ned på. Det er et bevis på, at mænd og kvinder endnu ikke er ligestillede i sociale sammenhænge.

Når nødløsninger bliver dagligdag

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

En af sidste uges store pressesager var fra Køge Hospitals intensivafdelingen. Her afslørede en arbejdstilsynsrapport store problemer i arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne og beskrev et stort misforhold mellem kravene på den ene side og kapaciteten på den anden.

Det misforhold har blandt andet ført til, at det har været nødvendigt at medicinere patienterne unødigt. Det, der burde være nødløsninger, bliver til jævnlig praksis og giver unødige risici for patienter.

Information skrev i en leder i mandags, at det er meget svært at forestille sig, at der ikke vil blive lyttet, hvis en læge eller sygeplejersker sagde fra med udgangspunkt i sundhedsfaglige argumenter. Desværre forholder det sig ikke sådan. Sygeplejerskerne i Køge har allerede for over et år siden sagt tydeligt fra blandt andet med en skriftlig henvendelse til ledelsen.

Desværre er Køgesagen langt fra enestående. Hver dag tager sygeplejersker på forskellige niveauer og i forskellige praksissituationer stilling til fagligt etiske dilemmaer, hvor konsekvensen er, at der må indgås kompromiser med fagligheden.

Det betyder svære og urimelige situationer. Der sker en forråelse af vores etik og værdier, hvis nødløsninger kan blive ’acceptable’. På længere sigt kan man frygte, at vi som medborgere i velfærdssamfundet mister tilliden, og at velfærdssamfundet undermineres.

Det paradoksale er, at vi helt åbenlyst har politikere og topledelser, der ikke har lyttet til de vigtige faglige advarsler, der løbende er kommet.

Vi er af journalister i denne sag spurgt, om ikke sygeplejersker og læger svigter patienterne, når de for eksempel giver unødig medicin. Og vores svar har været et rungende nej.

Der er sket et politisk svigt, når der fra politisk hold systematisk ikke lyttes til sygeplejerskers faglige bekymringer. Det udsætter patienterne for unødige komplikationer, og det belaster naturligvis sygeplejerskers faglige stolthed.

Men først og fremmest skjuler det, hvordan strukturelle og driftsmæssige problemer fører til, at sundhedsprofessionelle alt for ofte må strække sig alt for langt for at få enderne til at mødes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu