Læserbrev

Læserbreve

Debat
27. august 2016

Neergaard har mistet retningssansen

Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) langer hårdt ud efter SF i indlægget »SF har mistet retningssansen« (23. august).

De hårde ord skal dog først og fremmest dække over, at han selv står med en ualmindelig dårlig sag, når det gælder førtidspension.

Faktum er nemlig, at mange syge borgere hver eneste dag lades i stikken og ikke får den førtidspension, som de rettelig burde få. Og det er beskæftigelsesministerens ansvar.

Om en måned skal førtidspensionsreformen evalueres af forligspartierne. SF går til mødet for at være de udsattes tillidsmand i lokalet.

Den mulighed har vi, fordi vi har valgt at sidde med ved bordet – mens Enhedslisten, Alternativet og DF har valgt at være på sidelinjen – og på Facebook. Selv om der findes gode ressourceforløb, så er der rigtig mange eksempler, der viser, at kommunerne ikke har gjort det godt nok. I SF vil vi kæmpe for, at der bliver rettet op på de mange skævheder.

Vi støttede indførslen af ressourceforløb, der skal være med til at give mennesker en ny chance. For nogle har det været godt, men for andre har forløbet været udsigtsløst og ydmygende. Derfor forlanger vi større kvalitet i ressourceforløbene: Et forløb skal tage udgangspunkt i folks muligheder og ønsker – og bringe dem videre i livet på en positiv og konstruktiv måde.

Energi og optimisme må ikke gå til i månedlange ventetider, og afgørelser skal falde hurtigt og ikke, som i dag, trækkes i langdrag af sløve kommuner. Og hvis borgeren er for syg eller nedslidt til at arbejde, så skal vedkommende have pension.

Vi har ikke mistet retningssansens i SF – tværtimod: Vi vil fortsat et samfund, hvor vi giver en hjælpende hånd til de svageste.

Vi vil hjælpe og støtte udsatte til at kunne finde vej til arbejdsmarkedet, men nogle gange har sygdom eller et hårdt arbejdsmiljø slidt et menneske så meget ned, at førtidspension er den eneste respektfulde løsning. Folk skal have al den hjælp de har brug for – uanset om det er i form af ressourceforløb eller førtidspension. For ellers opnår vi aldrig ambitionen om et arbejdsmarked med plads til alle.

Fædrevenlige foreninger skal tage ved lære

Nanna Gersov, Kastrup

Artiklen »Fars ensomme kamp om børnene« (25. august) efterlader læseren med indtryk af, at Foreningen Far sidder alene i et hjørne. At de er dem, de andre ikke vil lege med.

Jeg har som mangeårig deltager i debatter om fædrerettigheder og deslige en noget anden opfattelse. For mig at se, har fædrevenlige foreninger haft vind i sejlene siden tresserne – og intet tyder på, at vinden vil blæse den anden vej foreløbig.

For at skabe en lille modvægt tog jeg i marts 2015 initiativ til oprettelsen af Foreningen Mor. Vi er i dag lidt over 1.200 medlemmer og har ikke noget, der bare minder om de ressourcer, de fædrevenlige organisationer råder over. Så den hjælp, vi kan give nødstedte kvinder og børn er langtfra tilstrækkelig.

Årsagen til, at der nu er kommet fokus på Foreningen Far, er dybt tragisk. Det viste sig nemlig, at den mand, som er tiltalt for drab på sin otteårige datter den 4. august, modtog rådgivning fra Foreningen Far. Derfor kastes der lige nu kritisk lys på den negative holdning til voldsudsatte kvinder, som desværre findes i ikke alene Foreningen Far, men også i organisationen Hvert 3. Barn. Sidstnævnte hjalp den drabssigtede mand, hvis hustru opholdt sig på et krisecenter.

Det ser ikke godt ud – og slet ikke i lyset af, at Hvert 3. Barn ganske ofte har anklaget voldsudsatte kvinder for at være en smule paranoide.

Alle kan begå fejl. Men det er afgørende, at man tager ved lære af sine fejl. Vi må nu alle komme videre og fortsætte vores arbejde for færre drab i forbindelse med partnervold, færre stridigheder om forældreret, færre seksuelle overgreb og mindre vrede og hævntørst efter samlivsbrud.

Uforsvarlig konklusion på empati-rapport

Helga Molbæk-Steensig, København

I forsideartiklen »Rapport: ikke-vestlige børn er mindre empatiske end danske« (25. august) udledes det på baggrund af en ny rapport, at ikkevestlige børn skulle være mindre empatiske end etnisk danske.

Den omtalte – og omdiskuterede – rapport har opnået sit resultat ved at analysere spørgeskemaer udfyldt af pædagoger. Rapporten har altså ikke været i berøring med børnene selv.

Det betyder, at det eneste, vi reelt kan udlede er, at pædagogerne vurderer ikkevestlige børn til at være mindre empatiske end danske børn.

Dette ville således være en mere gyldig konklusion: Den strukturelle racisme i Danmark begynder meget tidligt. På samme måde som pige- og drengebørn behandles og vurderes forskelligt, vurderes ikke-etnisk danske børn forskelligt – og dårligere – end etnisk danske børn.

Det er metodisk og moralsk fuldstændig uforsvarligt at udlede noget om børnenes empati på baggrund af denne undersøgelse, da det er pædagogerne, der er blevet undersøgt – ikke børnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Hønge har øjensynlig en gang rakt 'nederdrægtigheden' en hjælpende hånd - og nu håber han så på mere ministeriel empati - patetisk ...