Kommentar

Er månegrise virkelig svaret på dansk landbrugs krise?

Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan en svinefarm i overstørrelse undgår at gøre livet surt for sine naboer
Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan en svinefarm i overstørrelse undgår at gøre livet surt for sine naboer

Sofie Amalie Klougart

11. august 2016

Jeg er på sommerferie hos mine forældre i Thy, hvor jeg er vokset op. Her nyder jeg den smukke, barske natur, der er særlig for Thy, og stilheden, havet og stjernerne væk fra storbyen.

Mine forældre bor på et nedlagt landbrug, som de, siden de købte gården for 25 år siden, støt og sikkert har bygget om til to gamle hippiers ønskedrøm.

Her er en vindmølle, der laver strøm til huset, en have med ti æbletræer, der kan forsyne dem gennem hele vinteren, et drivhus med krydderurter og grøntsager, og så er man kun omtrent en kilometer væk fra den beskyttede natur i Nationalpark Thy.

Her lugter også af lort, så snart vinden står i sydvest, så lugten fra naboens to uoverdækkede gylletanke blæser ind over grunden.

Og så er her en trykket stemning. For nylig modtog mine forældre et udkast til en miljøgodkendelse af en gigantisk svinefarm til høring. Farmen skal bygges omtrent 500 meter væk fra deres grund og omtrent 500-600 meter væk fra Nationalpark Thy. Den skal årligt producere 40.000 slagtesvin – når den står færdig, vil den være den største svineproduktion i landet.

Udkastet er udfærdiget af et konsulentfirma af samme type som Skovsted Agro ApS, som Kurt Skovsted, der skrev debatindlægget »Hvis dansk landbrug skal nedlægges, så sig det!« den 6. august, er strategikonsulent for.

Skovsted slutter sit indlæg med ordene: »I dag er første i resten af vores danske landbrugs overlevelse. Kom nu, og lad os kæmpe for vores bæredygtige landbrugsproduktion.«

Skovsted forklarer dog ikke, hvad han mener med ’bæredygtig landbrugsproduktion’, men han opfordrer til at »tænke som en virksomhed«.

Hvor er innovationen?

Svineproduktionen, der skal bygges tæt på mine forældres hus, vil blive en såkaldt månegrisefarm, hvilket dækker over en antagelse om, at produktionen ikke påvirker sine omgivelser. Det er en produktion, der i princippet skal kunne ligge hvor som helst. Det er og bliver en sandhed med modifikationer.

Det er meget svært at forestille sig, hvordan en svineproduktion af den størrelse vil påvirke lokalområdet, men lad os her gøre et forsøg: De 40.000 årlige slagtesvin vil betyde knap 1.300 årlige transporter med smågrise, slagtesvin og gylle.

Der står i udkastet, at gyllen skal køres til et biogasanlæg, men det nærmeste biogasanlæg, der måske har kapacitet til at modtage gyllen fra den størrelse farm – 800 årlige gylletransporter – ligger i Lemvig, 83 km væk.

Det vil enten sige støjende transporter over lange afstande, eller det vil sige, at gyllen i sidste ende alligevel vil blive spredt på markerne omkring farmen, når miljøgodkendelsen er i hus.

Produktionsanlægget skal naturligvis udluftes, og her er der planer om en filtrering, der skal skåne omgivelserne. Man regner dog kun med at kunne filtrere 10 procent af luften.

Den innovation, man taler om, når man bruger udtrykket månegrise, er svær at få øje på, når man læser udkastet til miljøgodkendelsen. Det ligner til forveksling en konventionel svinefarm i overstørrelse, bortset fra at der ikke er tale om en gård. Der skal ikke bo mennesker på farmen.

Samlet underskud

Det er ofte fremme, at konventionelle danske svineproduktioner er økonomisk urentable. Sidste år havde danske svineproducenter et samlet underskud på 1,6 milliarder kroner.

Samtidig er Danmark det land i Europa, hvor landbrugsarealet udgør den største procentdel af det samlede areal, nemlig cirka 62 procent, heraf optager dyrkning af foder til dyr 82 procent. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i ’Sådan ligger landet … Tal om landbruget 2015’.

Jeg vil gerne tilslutte mig Skovsteds ord, om at vi skal sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i Danmark. Ved en bæredygtig landbrugsproduktion forstår jeg dog en produktion, der kan bære sig selv økonomisk, ikke går uforholdsmæssigt ud over natur og miljø og ikke går på kompromis med dyrevelfærd.

Når landbruget er så indgribende i landskabet og naturen, som det er i Danmark, bør vi alle have indflydelse på, hvilke værdier det skal bygge på i fremtiden. Selv hvis vi reelt kan innovere os frem til en svinefabrik, der kan ligge i et industriområde og ikke påvirke sine omgivelser, er det så det, vi ønsker os?

Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige, det er ikke gjort med nytænkning eller virksomhedstænkning inden for rammerne af vores eksisterende konventionelle landbrug.

Rosalia Fenger er projektkoordinator på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben Arendal
  • Søren Roepstorff
  • Eigil Thomassen
  • Flemming Berger
  • Ole Frank
  • Torben Jørgensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Søren Veje
  • Lise Lotte Rahbek
  • Liliane Murray
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Bill Atkins
Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Søren Roepstorff, Eigil Thomassen, Flemming Berger, Ole Frank, Torben Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Søren Veje, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det moderne industrielle landbrug er på ingen måde bæredygtigt i ordets bogstavelige forstand. Der produceres alt for meget af alt det som giver mindst indtjening.. Bulkvarer til minimumpris.
Man praler med forkerte eksporttal og arbejdspladser. Man forlanger at måtte skyde alle dyr, som kan være i vejen for landbrugets fejlslagne produktion, som kun kan foregå ved hjælp af støttekroner.

John Andersen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor opretholder vi dette underskudsgivende landbrug? Pga. det, som det fører med sig i form af afledte job, selvfølgelig. Før vi holder op med at se det at skabe arbejdspladser som altings mening, bliver det ikke bedre.

Lise Lotte Rahbek

Ja selvfølgelig er kødspisere medskyldige. Peter Jensen.
Ikke-kødspisere er dog også medskyldige, idet de ikke har grebet ind noget før, til trods for at ikke-kødspisere er kødspisere moralsk overlegne.
Overlegenhed medfører et stort ansvar.
;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Helene Kristensen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Grebet ind, hvordan Lise Lotte Rahbek.
Det er tydeligt, hvem der sidder på flæsket og bestemmer.

Hermann Hansen. Jo, der er alt galt med det. Økologisk husdyrbrug er et nødvendigt onde. Kødforbruget er alt for stort.

Eigil Thomassen

I følge Fødevarewatch er der et underskud på 77 kr per gris. Ikke desto mindre vil man øge produktionen. Er der noget at sige til at omverdenen betragter danskerne som Europas landsbytosser ?

Torben Arendal, John Andersen, Helene Kristensen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

At opgradere svinefabrikation når priserne kun går en vej nedad er ganske uforståeligt.
Men alle miljøtiltag, der forsøges lovet når nye svinerier skal iværksættes, de udgår af projektet, fordi de ikke er rentable i forhold til den forventede indtægt. Man anvender et proportionelt princip om at ingen tiltag må bringe udgifterne op over det forventede afkast.

Mona Blenstrup

Derudover vil man altid have nogle skrivebordsberegninger på hvad man kan forvente af generne fra sådanne produktioner. Og bor man i landdistrikterne uden for Københavns volde, må man påregne de gener, der følger med landbrugets produktion. alle nye godkendelser bliver altid bedømt med, hvad kommunens miljøfolk kan forsvare af stank. Det vil aldrig medføre "væsentlige " gener for naboerne. Om de drukner i fluer eller stank er ganske uvedkommende.

Helene Kristensen

De danske skatteydere betaler i 2016 et net lille beløb på 10.198.600.000 kroner i statsstøtte til landbruget. For de penge får vi arbejdspladser i Polen, overmedicineret svinekød, mælk som ikke kan sælges og lægges på lager i EU, Round-up-forurening af grundvandet, smadret vandmiljø, smadret miljø i almindelighed, giftig regn i høsttiden. Tænk alle disse "velsignelser" vi betaler i dyre domme for at holde Venste og Liberal Alliances vælgere glade. Det er så kun de penge der går direkte til industrilandbruget, så er der alle de afledte udgifter som hospitaler som skal reparere på de kræftsygdomme folk får, bekæmpelse af resistente bakterier skabt og opformeret af landbruget, miljøgenoprettelse osv osv osv. Hvornår beslutter skatteyderne at nu er nok nok - og stopper med at putte skattekroner i et bundløst hul som industrilandbruget er. Hvornår siger vi at borgerne får for lidt nyttigt og for meget bøvl ud af skattekronerne og lader de landbrug gå ned, som ikke kan køres uden tilskud. Andre private virksomheder går fallit når bundtallene konstant er røde - og andre virksomheder betaler når de ødelægger miljøet.
Men i Danmark betaler vi dummebøder til landbruget for at få dem til at undlade at ødelægge vores drikkevand, vi betaler alle udgifter for at de kan dyrke deres hobby fuldtids, for det må da være en hobby når de ikke kan leve af det. Det er nok - nu må det stoppe. Slut med at betale overpris for stemmer til partier mange af os ikke ønsker at støtte.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Karsten Fogde, Mona Blenstrup, Jørn Andersen, Karsten Aaen, John Andersen, Eigil Thomassen, Erik Feenstra og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John Andersen

Ja, Helene Kristensen
Det er et problem. Men når nu man må erkende at, med det kæmpe store tilskud som landmændene får både af staten og af EU så er de reelt vore største gruppe af bistandsklinter. Den bedste løsning ville måske være at give dem et omskolekursus så de kunne erstatte vore mange østarbejder