Kommentar

Når løgnen bliver til politisk norm

Politikere har løjet til alle tider. Det nye er, at vi har fået politikertyper, der ikke bare er ligeglade med at blive grebet i at lyve – de dyrker aktivt løgnen som bevis på deres talent og formår endda at appellere til nogle vælgergrupper
Når det som oftest er ret indlysende, at Donald Trump hverken ved eller kan, og at det, han siger fra den ene dag til den anden, er blottet for enhver relation til nogen form for sandhedsideal, så er løgnen, vi møder, ikke længere et tegn på, at der er noget skjule

Når det som oftest er ret indlysende, at Donald Trump hverken ved eller kan, og at det, han siger fra den ene dag til den anden, er blottet for enhver relation til nogen form for sandhedsideal, så er løgnen, vi møder, ikke længere et tegn på, at der er noget skjule

Polfoto

13. august 2016

Løgne er selvfølgelig ikke på nogen måde et nyt fænomen i politik. Allerede Machiavelli tilrådede sin fyrste om fornødent »at lade ordene skjule sandheden«, som han udtrykte det.

Dog tilføjede den italienske renæssancetænker og statsteoretiker, at dette måtte gøres på en sådan måde, at ingen bemærkede det.

Og skulle en eller anden alligevel gennemskue det, var der ikke andet for en straks at komme med en umiddelbar præcisering, forklaring eller undskyldning. For det var trods alt mere respektabelt at fremstå som sandhedssiger end som en overlagt løgner.

Det spørgsmål, som den seneste tid har aktualiseret, er, hvorvidt Machiavellis råd i dag har mistet sin gyldighed.

Selvfølgelig ikke den del af rådet, der handler om, at det kan være nødvendigt at lade ordene skjule sandheden. Her kan Machiavelli hvile i fred. Men den del, der handler om at gøre det på en sådan måde, at ingen bemærker noget.

Det nye er, at det ikke længere ser ud til at spille nogen rolle, om nogen gennemskuer det.

Det nye er, at det for bekymrende mange mennesker rent faktisk ikke synes at have nogen væsentlig betydning, hvorvidt en politiker fremstår som sandhedssiger eller som løgner.

Det nye er, at et foruroligende stort antal mennesker rent faktisk ser ud til at være villige til at stemme på en politiker, som fuldstændig åbent siger til sine vælgere, at hvad jeg sagde i går, ikke har nogen betydning i dag.

Det nye er, at der findes politikere, som ligefrem gør en dyd ud af, at ingen skal vide, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn i det, som de udtaler til offentligheden. At det ene med andre ord kan være lige så respektabelt som det andet.

Intet at skjule

Dette er implikationen af, hvad USA’s republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, siger, når han gribes i en løgn eller selvmodsigelse eller afsløres i at have skiftet mening fra den ene dag til den næste.

»Jeg vil gerne være uforudsigelig,« siger Donald Trump. »I want to be unpredictable«.

Eller med andre ord: Jeg ønsker ikke, at nogen skal kunne føle sig sikre på, hvad jeg mener og føler, endsige, hvad jeg ved, og hvad jeg kan.

Når det som oftest er ret indlysende, at Donald Trump hverken ved eller kan, og at det, han siger fra den ene dag til den anden, er blottet for enhver relation til nogen form for sandhedsideal, så er løgnen, vi møder, ikke længere et tegn på, at der er noget skjule.

Løgnen er i sig selv blevet et tegn på tæft og handlekraft. Så bliver det ikke længere kun et spørgsmål om at lade ordene skjule sandheden, men om at lade ordene ophøje løgnen til norm.

Det er rigtigt, at Machiavelli også påpegede over for sin fyrste, at den, der ønsker at bedrage folk, altid vil finde folk, der ønsker at blive bedraget.

Men jeg tror næppe, at han ville kunne have forestillet sig, at millioner af mennesker så godvilligt ville lade sig narre af en politiker, der åbent og skamløst erklærer over for alle, der vil lytte, at hvad han siger den ene dag, ikke nødvendigvis gælder den næste.

Ikke et teselskab

Ingen kan derfor være overrasket over, at den amerikanske præsidentvalgkamp er godt i gang med at udvikle sig til den mest løgnagtige og beskidte i mands minde.

Amerikanske præsidentvalgkampe har ganske vist aldrig været noget teselskab – anstændighedstærsklen har ligget lavt længe, måske altid.

Allerede i 1828 fik Andrew Jackson at vide, at hans mor var en luder og han selv bigamist – han vandt dog præsidentvalget alligevel. Og under valgkampen i 1988 fik Demokraternes præsidentkandidat Michael Dukakis at vide, at han havde været medskyldig i røveri og voldtægt – og vandt ikke præsidentvalget.

Men med en kandidat, der ikke engang gider at prætendere at fremstå som sandfærdig – ja, som tværtimod synes at vinde nye vælgere ved at fremstå som bevidst upålidelig og uforudsigelig – synes der snart ikke at være nogen anstændighedstærskel tilbage at kravle under.

Sagen bliver ikke bedre af, at af grænsen mellem sandhed og løgn systematisk søges udvisket af en hær af internettrolde med mere eller mindre skjulte afsendere og med klare intentioner om at bruge løgne, halve sandheder og løsrevne fakta for at udtrykke mistro og så mistillid til snart den ene og snart den anden, med henblik på at promovere snart den ene og snart den anden med det slutresultat, at vi til sidst nødsages til at betvivle alt og alle.

Det kan selvfølgelig udmærket opfattes som en handling i sandhedens tjeneste, at belastende e-mail-intriger i Det Demokratiske Parti lækkes til offentligheden.

Men hvis det er sket med russisk bistand for at skade Hillary Clinton og styrke Donald Trumps chancer, hvilket stadig mere tyder på, er det igen ikke sandheden, vi får frem, men kun propagandaløgne i ny forklædning.

Hvis løgnen får mulighed for at etablere sig som den nye norm i vores demokratier, er det naturligvis kun et spørgsmål om tid, før vi alle har ladet os narre for sidste gang.

© Göran Rosenberg og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er noget om det...
For et par dage siden var man i radioavisen med snyd i gymnasiet, "hvad gør vi ved det"? Jeg syntes, at det var ret klart - men så siger vedkommende "det er blevet acceptabelt at snyde i samfundet nu om dage" - ?
Ved eftertanke er det nok rigtigt, vi bliver snydt af fødevarefabrikanterne, billige tilbud, mærkevarer, politiske løfter og "reformer" som skjulte nedskæringer.

Så har vi denne Trump (som gudskelov er blevet temmelig upopulær i sit parti) og som er totalt uegnet til ansvar for andet end sit ego. Jeg tror ikke, at vi kun skal sige at det er kun USA, vi plejer altid at halte bagefter.

Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Karsten Aaen, Espen Bøgh, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Tue Juncker-Løndal

Løgn og propaganda er en fundamental søjle i vestlig kapitalisme. Det kan jo ikke overraske.

Jens Falkenberg, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

I går havde jeg fornøjelsen at at være "med" til begge Trumps vælgermøder via ABCnews; han er oplagt og holder ud længe. De amerikanske netaviser har faktatjek på mange påstande. Arbejdsløshedstallet er der vild uenighed om. Trump påstår det er over 40%, Hillary under 5%. Trump hævder at USAs skattetryk er verdens højeste. Det faktatjekker jeg på http://www.business.dk/oekonomi/se-listen-gaet-hvem-der-har-verdens-stoe...
Danmark topper med 48,6% og USA ligger på 27. pladsen med 25,4% (tal fra 2014)
Ingen amerikanske aviser har så vidt jeg har set tjekket skattetryks%er

Machiavelli har ikke levet forgæves, og sit i tidens lys, var han langt forud for sin tid.

- Hvad kunne an ikke have drevet det til i vor tidsalder?

olivier goulin

Det er ikke kun løgnen, der er blevet promoveret til en dyd.
Det er stort set samtlige menneskelige laster og værste karaktertræk, som Trump bevidst eller ubevidst legemliggør - og som vækker begejstring hos den hævnlystne pøbel.
Trumps store folkelige tilslutning siger ganske meget om verdens værdimæssige tilstand idag.

/O

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mht. "snyd" i gymnasiet, så er det noget, der har overlevet sig selv i et samfund, hvor adgangen til oplysninger blevet så almengjort. At kunne finde og bruge oplysninger på nettet er en del af virkeligheden og bør derfor snarere belønnes end straffes i undervisningssystemet.

Christel Larsen

Man kan vel også spørge om mediernes rolle her. De faktatjekker ikke og bringer ukritisk historier og tal . Med en mere kritisk presse , ville løgnene fra bla. politikene blive afsløret. Så måske er det som har ændret sig , er mediernes måde at skrive på , ved blot at skrive en historie og være ligeglad med om den er korrekt , for imorgen er det glemt til fordel for en ny historie.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Machiavelli lever i bedste velgående!
Han er reinkarneret som tusindvis af spindoktorer og lobbyister - fx Karl Rove...

Herman Hansen

...Rendyrket reality show. I Danmark fik det sit indtog gennem performeren Anders Fogh Rasmussen og i dag ophøjet manipulationskunst af Den-Lille-Svindler - At skjule sandheden og sine reelle hensigter er også en løgn.

Herman Hansen

...Politik er i dag ikke andet end et reklameshow takket være spin, lobbyister og de såkaldte tænke-tanke, som i dag får mere medie omtale end politikerne og eksperter.

Herman Hansen

...Hvis Trump taber er det første han gør at udråbe valget til det rene svindel og kræve dommer undersøgelser og oprør. For i hans forstand og selvforståelse kan han ikke tabe på nogen vilkår - Det har han jo sådan set allerede fortalt de seneste dage.

peter fonnesbech

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om ordene politik og integritet er blevet hinandens klare modsætninger efterhånden.