Når man arbejder som håndværker, kommer man ofte i velhavende hjem. Også i ekstremt velhavende hjem, hvor der både er Porche(r) i indkørslen, dyr kunst på væggene, au pair-pige i kælderen og swimmingpool i haven.
Indblikket i livet på Strandvejen eller i Nordsjælland sætter den aktuelle debat om topskattelettelser i perspektiv. LA, Venstre og De Konservative mener – sammen med en stor del af danskerne – at det er urimeligt, at disse ustyrligt rige betaler så meget i skat. Jeg synes, det er meget mere interessant at diskutere, om det ikke er urimeligt, at nogen kan tjene så mange flere penge end andre.
Med forslaget fra blå blok vil de 2.500 rigeste danskere få skattelettelser for 1,2 milliarder kroner. Ifølge LO vil en direktør, der tjener otte millioner kroner om året få en årlig skattelettelse på 340.000 kroner. Altså det samme som en hel årsindkomst for en faglært håndværker. Lige meget hvor dygtig sådan en direktør er, begriber jeg ikke rimeligheden i så store indkomstforskelle.
Når man arbejder i en dyr villa, sker det tit, at snakken i frokostpausen falder på, hvor folk mon har alle de penge fra. Det er jo ikke en helt almindelig timeløn, der giver adgang til sådan en vild luksus. Det, der undrer mig, er, at jeg blandt kollegerne ofte møder den holdning, at folk, der har absurd mange penge, »da virkelig må have gjort det godt«.
Men jeg tror simpelthen ikke på præmissen om, at dem, der ’gør det rigtig godt’, bliver rige. For sådan er vores samfund desværre ikke indrettet. Hvad med sosu-medhjælperen, der gør et vildt godt stykke arbejde hver dag? Eller fysioterapeuten? Eller fabriksarbejderen? Bliver de stenrige, hvis de knokler en vis legemsdel ud af bukserne og er rigtig dygtige til deres arbejde? Nej, det gør de ikke. Og derfor bliver jeg lidt træt af den fascination af rigdom, som hersker blandt mange af os. Jeg vil mene, at folk, der er meget, meget rige, har formået at skrabe mere til sig, end de fortjener.
Det siger jeg ikke, fordi jeg er misundelig, eller fordi jeg selv ønsker flere penge. Jeg siger det, fordi jeg gerne vil leve i et samfund, hvor der ikke er fattigdom. Hvor dem, der er så uheldige, at der ikke er et job til dem, ikke skal jages og hænges ud. Hvor der er råd til at hjælpe dem, der flygter fra krig. Hvor man ikke møder tiggere på Nørreport, og hvor man ikke skal skamme sig over, at flere og flere børn vokser op i fattigdom og får en rigtig dårlig start på livet.
Der er jo ingen grund til, at nogle mennesker skal være fattige. Der er masser af penge – de er bare fordelt helt forkert.
Fascinationen af ekstrem rigdom er ikke uden omkostninger. Den betyder, at vi beundrer den i stedet for at gøre oprør mod den. At vi opfatter ulighed som en slags naturens orden – i stedet for et politisk valg om, hvilket samfund vi vil have. Den betyder, at spørgsmål som ’hvorfor skal nogen bo på gaden, når andre bader i luksus?’ og ’hvorfor tillader vi forrykt overforbrug, når vi er på vej mod en klimakatastrofe?’ kommer til at fremstå som naive og platsocialistiske i stedet for helt nødvendige.
Da jeg gik på teknisk skole, fortalte en af mine klassekammerater mig engang, at hans drøm var at tjene mange nemme penge på at spekulere i lejligheder.
For som han sagde: »Man bliver ikke rig som håndværker, lige meget hvor meget man arbejder.« Han gik ikke op i faglig kamp for, at almindelige lønmodtagere skulle have bedre løn. Han drømte i stedet om at blive en af de få, der spekulerer sig til en formue.
Måske er det netop drømmen om at vinde i lotteriet, forlade de andre lønmodtagere og blive stenrig, der gør, at vi finder os i den stigende ulighed.
Opfattelsen af, at man bliver rig, fordi man har gjort det godt, står i vejen for kravet om en mere fair fordeling af ressourcerne. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det skygger for, at vi forstår, at vi kan lave fordelingen af ressourcerne om. For det kan vi jo. Vi er jo flest.
Helga Mathiassen er tømrer. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
"... vi kan lave fordelingen af ressourcerne om. For det kan vi jo. Vi er jo flest."
Sådan hænger det vist desværre ikke sammen.
Jeg er enig.
Men det ændrer jo ingen ting.
Som simpel arbejder, godtager jeg afgjort at nogle tjener og fortjener mange penge, fordi de gør det godt.
Men det handler om hvordan mennesker tjener deres penge, om det er til gavn kun for dem selv, eller også for samfundet.
Om man skaber værdi for samfundet, og arbejde til andre, om vi bevarer et princip om at de bredeste skuldre bærer de største byrder, ved at betale en høj men rimelig skat.
Eller om man tjener sine penge på ren destruktiv finansiel spekulation, spekulerer i at betale mindst mulig i skat for enhver pris.
Der findes i mine øjne mange hårdtarbejdende succesfulde iværksættere, der i min optik efter at have betalt deres skat fortjener hver en kr der bliver til dem selv.
Det er ikke en saglig betragtning at den enes hårde arbejde, er lige så meget værd som den andens.
Den rigtige form for rigdom er udtryk for resultatet af ens indsats, og den risiko man har taget.
Min løn er resultatet af den danske model, en rigtig LO overenskomst med den rigtige arbejdsgiver modpart, og ikke som sådan et udbytte af resultatet på bundlinjen, som tilfældet er for ejer, efter at jeg og mine har fået vores part.
Så længe begge parter bakker op om en social markedsøkonomi, med den danske model som omdrejningspunkt, og ikke en neuliberalistisk minimalstat, så under jeg alle der fortjent nyder deres rigdom det.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
kære Helga Mathiassen, det er dig, der forhåbentlig har fat i den lange ende, så hold fast
Jamen, de fattige har da længe været selvforskyldt i deres (ikke eksisterende) fattigdom...
Tak for de gode ord
Børsen har i dag en artikel om hvordan lejlighederne stiger. Et eksempel er en lejlighed på 107m2 der er steget 375.000 kr hvert år i fire år. Hurra for privatkapitalismens produktivitetsfremmende systemer.
En anden overskrift siger. Lad ejendomsskatterne stige og brug pengene til sænkning af topskatten og erhvervsskatten.
Vi bliver tørret og hoved og r.. og klapper samtidig.
Kudos Helga Mathiassen, ikke bare knaldgodt skrevet, men også skrevet så det driver af fornuft og logisk sans.
Kære Danny Hedegaard,
Ingen bliver rige udover på ryggen af andre, ingen kan tjene en krone mere, uden at en anden tjener en krone mindre.
Du synes at hænge fast i netop de oldnordiske forestillinger om at ulighed er en naturgiven tilstand, og ikke et politisk valg. Måske er du selv en af dem der spiller lotto og drømmer om at ende som millionær, og være en del af eliten.
Mvh
Menneskeheden står stadig ved en skillevej. Skal rovdyrene i junglen = privatkapitalisterne i konkurrencestaten have lov at fortsætte med at sætte dagsordenen og dermed underminere alle forsøg på at hæve menneskehedens civilisatoriske niveau op over det mest primitive reptilhjernestade?
Jeg kan forstå på bills indlæg 9.43, at privatkapitalisterne vedholdende er helt fakta-og argumentresistente og nu igen igen sætter massivt ind med deres agendas ødelæggende kraft. Endnu et sørgeligt bevis på at den civilisation, som de påberåber sig at være del af, kun er et skalkeskjul for et frådende, uciviliseret kaos i hvilket det ægte civiliserede menneske kæmper for overlevelse. Det er så svært, at selv socialdemokraterne har opgivet og mod de få lunser, som privatkapitalisterne tilkaster pøbelen fra de riges bord, spiller med på konkurrencestatens præmisser i kampen om fællesejet.
Men I skal ihvertfald vide, at der er nogen og stadig flere, som har gennemskuet jer. Helt, I har IKKE noget tøj på. Vi står på rygende ruiner, og det er jeres ansvar. Hør op med jeres galimatias og forstå, at den miljø-og socioøkonomisk permakulturelle, bæredygtige omstilling er vejen frem - også for jer og jeres eventuelle børn. En fremtid i konkurrencestatens tegn er i bedste fald konfliktfyldt og formørket i værste fald død.
Meget enig med Danny Hedegård.
Det er ikke retfærdigt hvis alle havde nøjagtigt samme indkomst. Nogle er mere produktive end andre og skaber reel værdi med deres kreativitet og hårde arbejde.
Andre får urimeligt mange penge for ingenting. For eksempel Grevinde Alexandra, der får et beløb svarende til 11 førtidspensioner, selv om hun er fuldt arbejdsduelig, og har et job. Forstå det, hvem der kan.
Til gengæld er der ingen der fortjener fattigdom.
Kære Liliane Murray
Nej, jeg spiller ikke lotto, men jo jeg drømmer ind imellem om at ende som millionær, men ikke for at være en del af eliten:-)
Jeg var for mere end 30 år siden en overbevist ungkonservativ, og ingen der kendte mig dengang vil kunne kende mig i de holdninger jeg i dag har.
Efter mere end 30 år på arbejdsmarkedet, som lavere lønnet arbejdstager, der over tid nåede til en erkendelse af at det oprindelige socialdemokratiske velfærdsprojekt, også var og er i min interesse.
Men jeg er stadig så borgerlig som arbejder, at jeg ikke et øjeblik mener at ingen bliver rige udover på ryggen af andre, ingen kan tjene en krone mere, uden at en anden tjener en krone mindre!
Helt grundlæggende er jeg af den overbevisning at alles beskæftigelse, og eller overførselsindkomst beror på meget får menneskers initiativ og iværksætterlyst.
Det må og skal de mennesker kunne blive fortjent rige på!
Der hvor jeg er rykket mod venstre, det er på fordelingspolitikken.
Jeg erkender blankt at vi ikke kan opretholde en velfærdsstat uden at både rige, og alle andre betaler en høj skat efter evne, og jeg gør det gerne selv.
Jeg er udmærket klar over at det er de øverste 20 % der vil tjene på forsikrings samfundet, de vil spare mere på skatten end de taber på fravær af offentlig velfærd, mens os de 80 % aldrig ville kunne tilkøbe os den velfærd vi fortaber, for den skat vi kan spare.
I øvrigt der synes jeg at skribenten bag debatindlægget ganske forbigår det faktum, at han og hans kolleger var hyret af velhavere, formentlig til en udgift på danske LO løn og arbejdsvilkår.
Velhavere der kunne have valgt suspekte firmaer, der dumper dansk løn ved brug af underbetalte østarbejdere.
Det var måske det som hans mindre ideologisk forblændede kolleger havde øje for, da de i modsætning til skribenten selv ikke forargedes over den velstand, de oplevede hos kunden, men tværtimod undede ejerne deres velstand, forhåbentlig fortjent fordi de har gjort det godt.
Misundelse er en grim ting, og for meget af den risikerer at få de familieejede virksomheder, til at gå på børsen, eller flytte udenlands.
Det øger kun risikoen for tab af arbejdspladser i Danmark.
Hvis ikke det var for den personlige holdning hos en mand som Bent Jensen ejer af Linak:
http://www.linak.dk/
Og mange flere, så ville meget mere produktion være flyttet ud af landet, og mange flere arbejdspladser være gået tabt, end de alt for mange der desværre er mistet her til lands.
Jeg er sikker på at Linaks medarbejdere, og Als ikke mener at Bent Jensen er blevet rig på ryggen af dem og samfundet.
Jeg er lige så meget imod Saxo Bank kapitalismen, som skribenten, og jeg er selvfølgelig medlem af en LO fagforening, og lige så meget imod de gule som skribenten er.
Blot mener jeg at det ikke frugtbart at trække de ideologiske frontlinjer skarpt op, jeg betaler gerne mit kontingent til fagforeningen, men jeg vil gerne have mig frabedt at blive trukket for en ideologisk dagsorden, som den der alt for tydeligt er skribentens.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Hvis vi alle havde de samme midler til rådighed, ville vi alle bo i de samme huse, køre i den samme bil og drømme den samme drøm. Det går jo ikke, det der passer den ene passer jo ikke den anden.
Jeg har taget en lang videre gående uddannelse og har tre jobs, fordi jeg selv vil være min egen lykkes smed. For at blive rig, er det ikke nok at gøre noget rigtig godt. Man skal også gøre noget som er vanskeligt, eller som kun få andre vil eller kan gøre. Jeg er faktisk socialistisk indstillet, men det betyder jo ikke at jeg vil at min kone og børn skal bo i en betonklods, som alle andre. Jeg vil at de skal have det bedre.
Ja alle vil gerne have det bedre, men er I villige til at gøre det der skal til for at få det bedre? Penge har ikke i sig selv værdi, du kan ikke spise dem eller bo i dem og hvis du bader i dem er det et tørt bad.
Man får det ikke bedre af penge, kun af det arbejde, der udføres for de penge.
Det hjælper ikke at tage pengene fra de rige, de rige skal nok bruge dem og skabe jobs for andre, fx tømrere som Helga Mathiassen. Måske ejer de en fabrik, hvor folk laver legoklodser, vindmøller eller måske ejer de en ingeniørvirksomhed, som hyrer tømrerfirmaer som underentreprenører, når der bygges eller vedligeholdes. Hvis folk skal ud af fattigdom, hvis vi skal have det bedre alle sammen, er det arbejde der skal til. For det er frugten af det arbejde der udføres, som vi alle nyder godt af.
Staten skal holde op med at betale kontanthjælp og istedet stille en jobgaranti, så hvis man bliver arbejdsløs, så er der et andet arbejde man kan få. Hvad skulle man så lave? Der er tusind ting, som kunne gøre samfundet bedre, men som ikke bliver gjort, fordi der ikke er "midlerne" til det. Med midler menes der imidlertid penge, men det er et falsk præmis. Fordi nogen synger i en sang at "Money makes the world go round", bliver det jo ikke rigtig af den årsag. Nej, det er folk der holder hjulene igang, penge er allerhøjest smøremidlet. Lad de arbejdsløse arbejde, jo flere vi er til at bære samfundets byrder, jo lettere bliver det for os alle sammen.
...Det er ikke skatten, der er noget galt med. Det er derimod de enorme indkomst forskelle mellem de laveste lønninger og de højeste. Særligt igennem årene efter den såkaldte finanskrise, skabt af den økonomiske magt elite, er de højeste lønninger accelereret fra de laveste.
...Den økonomiske magt elite har mere end penge nok til at købe sig til politisk indflydelse, også i et land som Danmark, gennem lobbyisme, tænke tanke og ikke mindst politikere som det f.eks. ses med saxo partiet Liberal Alliance.
...Et demokrati, som lader sig købe på den vis er ikke længere et demokrati.
@Herman Hansen
Det hedder: Plutokrati.
"De rige" er en generaliserende betegnelse. Dem der er rige på bekostning af social dumping har ikke fortjent at være rige, fordi de røvrender fællesskabet og den danske model, hvilket er samfundsnedbrydende og skaber fattige.
At nogle er rige, er kun sjældent resultatet af, at de ’har gjort det godt’
Rigdom er ikke udtryk for den form for retfærdighed
Men skyldes for det meste, at de der er rige, er børn af rige forældre.
Hvis alle skal have lige muligheder bør al arv afskaffes, og goderne omfordeles for hver ny generation, så de starter fra samme 'startlinje'.
Skal denne orden laves om, kommer det ikke til at gå stille af.
Men Kristian Jensen, vi er godt i gang med at lette samfundets byrder, så det byrdefulde ligesom overlades til maskiner, og vi i stedet i langt større omfang kan hengive os til det arbejde, der tidligere krævede, at man havde en formue til at finansiere det, og som vi demokratiserede i lighed med det arbejde, du taler om, det produktive.
Med mindre og mindre behov for folk til det praktiske forsvinder også det teoretiske og det kreative som job forstået. Tilbage bliver virkelysten i sig selv, sikret af den grundlæggende materielle velstand.
Og nej, ens løn - hvis man kan tale om løn i den fremtid - fører ikke til ens løsninger på ens behov, den fører tværtimod til mangfoldighed - bl.a. fordi det også er en samfundsform, hvor man ikke behøver at tage helt så meget hensyn til at skulle dem over sig i hierarkiet tilfreds.
@ Ole Falstoft - Ja, nogle arver, nogen er på finansloven, både kongelige, kunstnere og andre på overførselsindkomst. Det er der noget uretfærdigt i. Men at jeg som far arbejder målrettet og energisk mod at sikre mine børn en bedre fremtid med flere muligheder end den der lå for mig, er en del af motivationen til at arbejde. Det er selvfølgelig synd for de børn, hvis forældre ikke gør det samme, men det er ikke et argument for at vi andre ikke må efterlade noget til vores børn.
Kære Danny Hedegaard,
Tak for dit meget velskrevne svar på min kommentar, at jeg ikke har anbefalet kommentaren er grundet, at jeg ikke er enig i alt hvad du skriver, selvom det nok er det meste.
Skribenten her, har været hyret til at arbejde i rige hjem, hvilket er heldigt for hende, for undersøgelser viser, at det er i det øverste segment, (og det vil jeg godt begrænse til 10%, mod dine 20%, da du så begynder at iblande den øverste middelklasse, og så begynder det at blive noget mudret noget), for det viser sig, at det netop er hos det øverste segment i samfundet, at det er populært at bruge østeuropæiske håndværkere eller endog sort arbejdskraft. Så selvom skribenten måske har arbejdet overenskomstmæssigt, så er det langt fra alle, og det udnyttes gerne hos det øverste segment, selvom de nok var dem der burde have bedst råd, og derfor udvise det største sociale ansvar, men det gør de ikke, og det ser vi igen og igen og igen.
Det er netop holdninger som dine, som er med til at sætte en barriere i vejen for, at vi kan få en bedre fordelingspolitik, større lighed, og mere frihed til det enkelte menneske.
Men jeg ser også, at dine holdninger nok stadig er baseret på kapitalismen og vækst-ideologien, og der står jeg helt anderledes, da både kapitalismen og vækst-ideologien ikke er andet og mere end illusioner, som ikke kommer til at kunne fungere ret meget længere, derfor ser jeg på verden med andre briller end dem du ser på verden med, og vi må derfor nødvendigvis være uenige. Og det er også ok.
Som jeg skrev i en kommentar for nyligt, "Ja, jeg er misundelig, jeg er dødmisundelig på vegne, af både Danmarks og verdens fattige, på vegne af de syge og de arbejdsløse, de ældre og børnene, som ikke får den chance den riges børn får, så jo jeg er misundelig, men det er ikke på deres liv eller livsstil, det kender jeg for meget til rigmandslivet til, og det gør mig syg langt ind i sjælen." Jeg har levet så tæt på den ene procent, at jeg ikke behøver at gætte, hvordan de tænker eller taler, når vi andre ikke er tilstede.
Men må jeg have lov til at foreslå et lille tankeeksperiment.
Hvordan ville du indrette verden, hvis vi skulle have negativ vækst, og alle skulle kunne gå mætte i seng, have et tag over hovedet, få respekt, frihed og lighed, hvilke initiativer skulle vi tage? Du behøver ikke at svare, bare at tænke over det.
Mvh
@ Steffen Gliese - Den fagre fremtid, det bliver spændende at se hvilke byrder maskinerne kommer til at overtage, men helt fri for at producere noget eller udføre manuelt arbejde, bliver den nok ikke. Desuden, der er mange der foretrækker et manuelt arbejde. Det er selvfølgelig ikke alle der har deres drømmejob eller som er fuldtud tilfreds med drømmejobbet, når de vel har fået det. Men de fleste har et job de kan lide bedre end andre job. Problemet med et job, er jo at man skal lave noget andre gider at betale for, så uanset hvordan man vender og drejer det, er det meget sjældent både nu (og det vil det også være i fremtiden), at man kan lande sig et gig, hvor man bare kan rende rundt og lave præcis det der passer en.
”Måske er det netop drømmen om at vinde i lotteriet, forlade de andre lønmodtagere og blive stenrig, der gør, at vi finder os i den stigende ulighed”. Citat slut.
Altså, jeg er alvorligt bange for at folk er så hjernevasket, efterhånden - at vi er helt ”der nede”, at bare drømmen om et nyttejob – (fordi så er man da noget, set med samfundets øjne) - gør at vi finder os i den stigende ulighed...
Når forholdene som fx nyttejobs (og det er bare ét ud af alle de fordrejnings-ordbegreber de propper ned over og ind i hovederne på os) ikke kaldes ved rette navn = som slavearbejde (!) – vanskeliggøres det, allerede her, at navigere i begreber som rigtigt og forkert...
Man er nødt til, som minimum, at finde ud af, forstå og forholde sig til, at forholdene er HELT skæve, for at kunne rejse sig op imod den stigende ulighed.
Ellers flyder man bare med strømmen, som de fleste...
Virkelig super fin artikel !!!
Ja, det er svimlende at tænke på hvor gode de rigeste skulle være, hvis de skulle have gjort sig fortjent til deres ekstreme rigdom.
Kristian Jensen, du mangler at kunne tænke de sidste konsekvenser med: at det ikke er nødvendigt, at nogen skal ville betale. Det er fremtiden, at man kan "lave lige, hvad der passer én" i måske 90% af tiden, under alle omstændigheder er det, hvad vi må tilstræbe.
@ Steffen Gliese - Hvis det er sådan fremtiden skal se ud, så tror jeg du må i arbejdstøjet nu, for jeg tror ikke at de der sidder og designer fremtiden lige nu, har tænkt at de ikke skal have noget for det ;-)
Kristian Jensen, alle skal bestemt have noget, de skal bare ikke have det for noget.
Jeg kan ikke forstå, at nogle her ikke reklamerer for det samfund, der skaber lige muligheder, nemlig det kommunistiske?
Hvorfor siger I det ikke ligeud, at det er det, I vil have?
I Danmark har vi et halvt det ene, halvt det andet. I USA har man det kapitalistisk system ved fulde udblæsninger. Begge systemer nærmer sig hinanden - men ingen ønsker tilsyneladende kommunismen, et-parti-staten mv.
Man kan også sige det på denne måde: Vil du have et fast job som ansat, så bør du ikke brokke dig over de, der forsøger sig som selvstændige og måske/måske-ikke lykkes med at få flere klejner i kassen end lønmodtageren.
Det slår mig endvidere, at ingen her overhovedet nævner opsparing som et middel til at sprede formuerne mere ligeligt. Arv fra familie har vel så også en betydning. Det tog mig 65 år at forstå, hvad aktiehandel egentlig er - og hvorfor det er her, grundlaget for de store formuer starter. Så mit yndlingsslogan er ganske enkelt: Hvorfor ikke spare op i aktier i stedet for at købe onsdagslotto?
Det er fordi det er lettere at klunke end det er at skabe en formue. Arvingerne som mange også er når de kommer til penge gider jeg ikke at beskæftige mig neget med.
Hvis du gennem hårdt arbejde, risikovillighed etc. Kan skabe dig en formue, så er du ganske velkommen.
Dette gør ikke sosu assistenten mindre værd.
Sammenkædningen af sådanne forskelle - sosu assistent og millionær/ milliardær er klynk.
Inden du saver mig midt over, så skriv da venligst hvad din uddannelse er, hvad dit arbejdsområde er og hvor du får din indtægt fra i dag.
Brødrene bag cool shop som jeg tager hatten af for. De har gjort en kæmpe indsats og jeg under dem hver en million og hver en sportsvogn de har, jeg ville ønske vi havde flere risikovillige som dem.
Mvh
Peter
"De rige" er ikke kommet til verden i et vacum. Det handler i væsentlig grad om udbytning af andre mennesker og andre folkeslag.
Måske burde vi tale om et rigdomsloft i disse tider med kontanthjælpsloft
Jeg mener ikke, at ca. 100 mennesker kan arbejde lige så meget som halvdelen af verdens befolkning. Så de må have arbejdsfri indtægter, måske kontrol over finansmarkedet.
Som barn var jeg meget fascineret af Indianerne. I ved dem i USA som ikke er indvandrer, men etniske armerikanerer. ;)
Jeg kan virkelig godt lide den ide med, at respekter det hele og tag kun hvad du har brug for.
Har ofte tænkt på hvad samfund de kunne have drevet det til, hvis ikke vi havde spredt vores, tag alt hvad du kan og ødelæg resten, mentalitet. :(
Hvis de rige har fortjent deres rigdom, følger det vel, at de fattige også har fortjent deres fattigdom?
Ellers bliver den kognitive dissonans ubærlig, og alverdens småborgerlige kræmmersjæle ville ikke kunne lukke et øje om natten...
Så lad nu være med at forstyrre anstændige menneskers søvn. Meget kan tilgives, men ikke dét!
Så en person som Bill Gates, er en udnytter af folk? Hvad med at anskue det fra en anden side, manden har opbygget et kampe empirien fra bunden. Han fik en genial ide, arbejde sig op og sammen med en masse dygtige medarbejdere. Disse medarbejdere blev aflønnet iht. De lokale regler og efter deres evner. Såfremt de ikke ville arbejde for ham, så stod det dem sikkert frit for at forlade Microsoft. Slemme grumme mand. Han skal give mig nogen af hans penge fordi jeg ikke har lavet en døjt, udover at mene det er uretfærdigt.
Peter Bækgaard, Bill Gates huggede sit første program, skrev det om, tog patent og solgte det. Siden ansatte han dygtige folk som han ikke gav den løn, de var værd. Bill Gates var en smart forretningsmand på rigtige tid og sted. Og vær sikker på det hele var blevet udviklet også uden Bill Gates måske enda lidt smartere da han udkonkurrerede en række produkter der rent faktisk var bedre bl.a. CP/M.
En masse spændende og interessante indlæg. Fornyeligt så jeg ”Doctor Zhivago”, en fantastisk film om revolution i Rusland og kærlighed. Begge dele tilsyneladende umulig. I filmen er der en scene fra en rig familes hus, der er blevet til et kommunal hus – nu med plads til 13 familier. Alligevel er der ikke glæde og både (tidligere) rig og fattig stjæler. Fattigdommen og dermed sulten var betydelig både før og efter revolutionen.
Hvorvidt der skal være rige mennesker i et land eller ej, er en politisk diskussion. Som tingene er idag er der en stor beundring af menneskers præsentationer. Acceptabel, hvis det er sportsfolk, der virkeligt scorer kassen bl.a. p.g.a. deres genetiske evner (!) Mindre acceptabelt hvis det er virksomhedsledere eller innovative personer. I grunden lidt underligt da disse potentielt skaber en masse jobs.
Jeg tænker ofte positivt på mænd som Mærsk McKinney Møller og Lars Larsen, der virkelig har skabt værdi og arbejdpladser samt store skatteindbetalinger til den danske fælleskasse.
Et land som Danmarks konflikt er bl.a. at vi gerne vil have rige mennesker, der betaler en masse skat og har et stort forbrug, der betyder moms og arbejdspladser men ikke uligheden, der heraf følger. En anden udfordring er at mange af vores nabolande også vil tiltrække rige og dygtige mennesker – og som konsekvens frastøde de syge, svage og uarbejdsdygtige.
Men hvad skal vi gøre? Bygge mure for at holde folk ud og inde?
Jeg er uenig i den generelle overskrift ” Nej, de rige har ikke fortjent deres rigdom”
Kære Helga Mathiassen. Tusind tak for et super indlæg i debatten, og jeg vil blot tilføje en artikel fra Altinget med følgende kommentar: så hvad vil vi bruge pengene til?
"Foruden den stigende ulighed er det også et problem, at den måde vi arbejder på, den måde vi gør os rigere på, har så store konsekvenser såvel personligt som økologisk og miljømæssigt. Det betyder, at vi i Danmark har et forbrug, der ville kræve fire jordkloder, hvis alle på planeten levede som os"
http://www.altinget.dk/artikel/alternativet-kraka-forsvarer-30-timers-ar...
Flere kommentere på overskriften som iøvrigt ikke rigtig hænger sammen med artiklens budskab, der, som Helga Mathiassen skriver: er en mere fair fordeling af ressourcerne.
De rige bliver rigere alene ved at deres formue vokser af sig selv - sådan gør formuer - det kaldes akkumulering, forrentning og afkast, Mattæus-effekten (De der har, skal mere gives), merværdien, profitten osv. Rent faktisk tjener overdanmark så styrtende, at i dag skal man være milliardær for at komme på top 100 listen over de i rigeste danskere ...
Og rent faktisk taler Helga Mathiassen kun om det retfærdige i at beholde den progressive skatteskala.
Et citat fra Bussines:
I 2015 er de 100 største formuer steget med 15 procent til i alt 498 milliarder kroner. Det er antallet af milliardærer og milliardærfamilier ikke. Går vi derimod otte år tilbage til 2007, er antallet af milliardærer steget med 102 procent,
Der er ingen krise så mon de tager skade af at spytte lidt i kassen.
I øvrigt er der kun 9% af den danske befolkning, der ønsker topskatten sænket, mens topskattesænkninger gang på gang har mønstret over 50% i Folketinget
Nogle skaber deres formuer ved at få de rigtige ideer og ved en begavet arbejdsindsats (- det er fint nok)
Så er der nogen, der f eks skaber deres formue ved at spekulere , rådgive om skatteunddragelser o s v ( - det er ikke stuerent -for at sige det pænt).
Gode kunstnere og sportsfolk ( f eks top-fodboldsspillere) laver store formuer uden at de vist kan beskyldes for urent trav eller for at være asociale i den forbindelse ?
I øvrigt , så vil lønmodtagernes arbejdsmarkedspensions.-fonde lige så stille hen ad vejen "socialisere" vores samfund, idet disse fondes stadigt stigende aktiebeholdninger giver stigende lønmodtagerindflydelse så det forslår i de store guldrandede virksomheder.
Det er lige som om, at den velformulerede forfatter til artiklen ( som iøvrigt er et udmærket indlæg) ikke helt har tænkt tingene igennem
Jamen så lad os da sige, at det ikke er de mennesker, som ved en ærlig indsats på rette tid og sted, har gjort noget forkert. De har jo blot udnyttet de muligheder, som systemet har givet dem. Nu forholder det sig også sådan, at udover at systemet giver disse mennesker muligheder, er størstedelen af verdens befolkning for nogens vedkommende henvist til stigende økonomisk utryghed og for andres fattigdom. Der er altså tale om systemfejl. Konkurrencestaten er denne systemfejl. Den manglende respekt, for at planetens ressourcer er endelige, og at de endvidere er fælleseje, fordrejer perspektivet og dermed indsatsen i den gale retning.
Start med lønloft i det offentlige - det giver ikke mening at skatteyderne betaler til en overklasse med millionlønninger som fx kommunaldirektører universitetsdirektøren departementschefer og alle deres underliggende ledelseslag og konsulentkolleger der kommer godt op imod millionen - men igen ligger vi under for myten at vi kun får "dygtige" forvaltere hvis vi gør dem til overklasse - hvor feudal har man lov til at være i et skattedrevet demokrati?? Lensafløsningen har snart 100 år på bagen - er vi kommet et skridt videre???
Kære Lone Bording (kl 19.55)
Jeg har stor sympati for det du skriver - men der er altså også en realitet i udsagnet " if you pay peanuts , you get monkeys"
Jeg tror, at vi jager de forkerte værdier - og at disse er af ret ny dato, stik imod menneskehedens løbende projekt med at opnå stadig større frihed. Og nej, frihed er frihed, der er ingen frihed i f.eks. at skulle knokle i mange timer for at have råd til at holde en bil - det er stort set at pålægge sig selv hele raden rundt af mulige byrder i det moderne samfund, hvis I spørger mig.
Hvorfor fokusere på, at direktøren får 340.000 i skattelettelse. Det vigtig er, da at direktøren cirka betaler 4 millioner i skat, og har han en Porsche er der vel en 1 million mere. Personligt siger jeg altid tak nårjeg ser en Ferrari - de har nok lagt 2-3 millioner i vores fælleskasse!
Man kan jo også bare (lære at) glæde sug over slet ikke at have brug for en Porsche, dyr kunst eller au pair. Det er min vej. Mvh. Morten Damborg
Uffe Overgaard, De 340.000 kr. tages typisk fra kontanthjælpsmodtagerne, og det er ca. 1000 vandtætte goretex flyverdragter færre til ungerne til vinter...
...og jeg skal gætte, så tror jeg ikke rigmanden er særlig interesseret i den type skattelettelse, han er blot taget som gidsel af Simon Ammitzbøll og Joacim B. - det er jo deres politiske sag.
Jeg anerkender, at ulighed i mange henseender er et onde. F.eks. kan man se, hvor mange problemer, der er med kriminalitet og manglende sammenhængskraft i lande som f.eks. USA og Brasilien. Og der er ingen tvivl om, at vores liv føles bedre, når vi oplever at have basale behov dækket. Men egentlig tror jeg, mange fattige mennesker i Danmark, hvor vi strukturelt gennem 150 år har reduceret uligheden, til stor fordel for dem selv kunne lære at dyrke andre værdier, end dem de ser nogle rige dyrke. Nu er jeg ikke decideret fattig selv, men jeg er lykkedes med det. Det lyder meget ophøjet, men hver eneste gang, jeg ser en Mercedes køre forbi, tænker jeg, at det er godt, jeg ikke har brug for sådan en.
De fattige kunne lære at dyrke andre værdier, end dem de ser nogle rige dyrke. ...er der noget du specielt tænker på, Morten Damborg?
...altså udover at lade være at købe en Mercedes?
Sider