Klumme

Nej, de rige har ikke fortjent deres rigdom

Fascinationen af rigdom og opfattelsen af, at man bliver rig, fordi man har gjort det godt, står i vejen for kravet om en mere fair fordeling af ressourcerne. Den får folk til at støtte topskattelettelser i stedet for at kræve lighed
22. august 2016

Når man arbejder som håndværker, kommer man ofte i velhavende hjem. Også i ekstremt velhavende hjem, hvor der både er Porche(r) i indkørslen, dyr kunst på væggene, au pair-pige i kælderen og swimmingpool i haven.

Indblikket i livet på Strandvejen eller i Nordsjælland sætter den aktuelle debat om topskattelettelser i perspektiv. LA, Venstre og De Konservative mener – sammen med en stor del af danskerne – at det er urimeligt, at disse ustyrligt rige betaler så meget i skat. Jeg synes, det er meget mere interessant at diskutere, om det ikke er urimeligt, at nogen kan tjene så mange flere penge end andre.

Med forslaget fra blå blok vil de 2.500 rigeste danskere få skattelettelser for 1,2 milliarder kroner. Ifølge LO vil en direktør, der tjener otte millioner kroner om året få en årlig skattelettelse på 340.000 kroner. Altså det samme som en hel årsindkomst for en faglært håndværker. Lige meget hvor dygtig sådan en direktør er, begriber jeg ikke rimeligheden i så store indkomstforskelle.

Når man arbejder i en dyr villa, sker det tit, at snakken i frokostpausen falder på, hvor folk mon har alle de penge fra. Det er jo ikke en helt almindelig timeløn, der giver adgang til sådan en vild luksus. Det, der undrer mig, er, at jeg blandt kollegerne ofte møder den holdning, at folk, der har absurd mange penge, »da virkelig må have gjort det godt«.

Men jeg tror simpelthen ikke på præmissen om, at dem, der ’gør det rigtig godt’, bliver rige. For sådan er vores samfund desværre ikke indrettet. Hvad med sosu-medhjælperen, der gør et vildt godt stykke arbejde hver dag? Eller fysioterapeuten? Eller fabriksarbejderen? Bliver de stenrige, hvis de knokler en vis legemsdel ud af bukserne og er rigtig dygtige til deres arbejde? Nej, det gør de ikke. Og derfor bliver jeg lidt træt af den fascination af rigdom, som hersker blandt mange af os. Jeg vil mene, at folk, der er meget, meget rige, har formået at skrabe mere til sig, end de fortjener.

Det siger jeg ikke, fordi jeg er misundelig, eller fordi jeg selv ønsker flere penge. Jeg siger det, fordi jeg gerne vil leve i et samfund, hvor der ikke er fattigdom. Hvor dem, der er så uheldige, at der ikke er et job til dem, ikke skal jages og hænges ud. Hvor der er råd til at hjælpe dem, der flygter fra krig. Hvor man ikke møder tiggere på Nørreport, og hvor man ikke skal skamme sig over, at flere og flere børn vokser op i fattigdom og får en rigtig dårlig start på livet.

Der er jo ingen grund til, at nogle mennesker skal være fattige. Der er masser af penge – de er bare fordelt helt forkert.

Fascinationen af ekstrem rigdom er ikke uden omkostninger. Den betyder, at vi beundrer den i stedet for at gøre oprør mod den. At vi opfatter ulighed som en slags naturens orden – i stedet for et politisk valg om, hvilket samfund vi vil have. Den betyder, at spørgsmål som ’hvorfor skal nogen bo på gaden, når andre bader i luksus?’ og ’hvorfor tillader vi forrykt overforbrug, når vi er på vej mod en klimakatastrofe?’ kommer til at fremstå som naive og platsocialistiske i stedet for helt nødvendige.

Da jeg gik på teknisk skole, fortalte en af mine klassekammerater mig engang, at hans drøm var at tjene mange nemme penge på at spekulere i lejligheder.

For som han sagde: »Man bliver ikke rig som håndværker, lige meget hvor meget man arbejder.« Han gik ikke op i faglig kamp for, at almindelige lønmodtagere skulle have bedre løn. Han drømte i stedet om at blive en af de få, der spekulerer sig til en formue.

Måske er det netop drømmen om at vinde i lotteriet, forlade de andre lønmodtagere og blive stenrig, der gør, at vi finder os i den stigende ulighed.

Opfattelsen af, at man bliver rig, fordi man har gjort det godt, står i vejen for kravet om en mere fair fordeling af ressourcerne. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det skygger for, at vi forstår, at vi kan lave fordelingen af ressourcerne om. For det kan vi jo. Vi er jo flest.

Helga Mathiassen er tømrer. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Hansen
  • Pia Qu
  • Carsten Svendsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Claus Høeg
  • Vivi Rindom
  • Søren Roepstorff
  • curt jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Olaf Tehrani
  • Estermarie Mandelquist
  • Martin Ammentorp
  • Henrik N
  • Bjarne Andersen
  • Sup Aya Laya
  • Claus Oreskov
  • Troels Brøgger
  • Alan Strandbygaard
  • Jakob Silberbrandt
  • Ivan Breinholt Leth
  • Per Jongberg
  • Torben Kjeldsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Torben Jørgensen
  • Ib Christensen
  • Anne Schøtt
  • Christian Mondrup
  • Jens Wolff
  • Palle Yndal-Olsen
  • Martin E. Haastrup
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Anett Desiree Avlastenok
  • Herman Hansen
  • Henrik Petersen
  • Erik Nissen
  • Torben Skov
  • Tom Andreæ
  • Randi Christiansen
  • Elisabeth Andersen
  • Brian Jensen
  • Steffen Gliese
  • Jan Pedersen
  • June Beltoft
  • Peter Wulff
  • Jørn Andersen
  • Søren Andersen
  • Ann Thomsen
  • Lars Bo Jensen
  • Steen Sohn
  • Erik Karlsen
  • Ervin Lazar
  • Bill Atkins
  • Pia Svendsen
  • Hans Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Finn Hansen, Pia Qu, Carsten Svendsen, Olav Bo Hessellund, Claus Høeg, Vivi Rindom, Søren Roepstorff, curt jensen, Jakob Trägårdh, Olaf Tehrani, Estermarie Mandelquist, Martin Ammentorp, Henrik N, Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Claus Oreskov, Troels Brøgger, Alan Strandbygaard, Jakob Silberbrandt, Ivan Breinholt Leth, Per Jongberg, Torben Kjeldsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, ingemaje lange, Torben Jørgensen, Ib Christensen, Anne Schøtt, Christian Mondrup, Jens Wolff, Palle Yndal-Olsen, Martin E. Haastrup, Hans Jørn Storgaard Andersen, Anett Desiree Avlastenok, Herman Hansen, Henrik Petersen, Erik Nissen, Torben Skov, Tom Andreæ, Randi Christiansen, Elisabeth Andersen, Brian Jensen, Steffen Gliese, Jan Pedersen, June Beltoft, Peter Wulff, Jørn Andersen, Søren Andersen, Ann Thomsen, Lars Bo Jensen, Steen Sohn, Erik Karlsen, Ervin Lazar, Bill Atkins, Pia Svendsen, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Mens det er en udbredt opfattelse, at man bliver rig, fordi man har gjort det godt, forholder det sig ofte stik modsat set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Som da topchefer for store finansielle institutioner fik store stigninger i deres bonusordninger i årene efter, at de havde kørt den finansielle sektor i sænk.

Problemets rod er 'financialization'. Ikke blot skal man have mange penge for at få fat i disse uproduktive gevinster – de såkaldte hedge funds accepterer kun investorer som minimum investerer et par millioner dollars – men disse gevinster cirkulerer kun i ringe omfang ind i samfundets realøkonomi. Et skøn hævder, at 85% af verdens kapital cirkulerer i lukkede kredsløb isoleret fra realøkonomien. Dvs. at denne kapital ikke skaber hverken arbejdspladser eller efterspørgsel efter varer i noget nævneværdigt omfang i realøkonomien. 'Financialization' er altså baseret på ulighed og øger samtidig uligheden. Man kommer ikke den stigende ulighed til livs, uden at genindføre massive restriktioner mod spekulation, og der er intet der tyder på, at den politiske vilje hertil er til stede. Det der skal til er måske, at så meget kapital skal trækkes ud af realøkonomien, at denne til sidst bryder sammen?

Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Jakob Trägårdh, Michael Friis, Steffen Gliese, Liliane Murray, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes egentlig det er spændende,
at nogen kan mene i ramme alvor,
at fordi en entrepreneur forstår at gribe en chance,
benytte sig af et netværk af venner og forretningsforbindelser og familie,
udnytte det fællesskabs-etablerede samfundssystem mht. til infrastruktur og tilgængelig arbejdskraft og diverse støtteordninger,
og købe billigt og solgt dyrt, så har de FORTJENT at have penge og magt.

De samme mennesker overlader sine børn, gamle, handicappede og syge til et tiltagende lavtlønnet personale som presses på lønninger og mulighed for at udøve deres arbejde på anstændige vilkår..?

Hvor er det belønnings-krævende i den adfærd?
Det er ikke spor imponerende i mine øjne.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, curt jensen, Jakob Trägårdh, Charlotte Svensgaard, Liliane Murray, Torben Skov, Kurt Nielsen, Anne Schøtt og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den klassiske danske velfærdsstatstanke er, at det er muligt, at man i udlandet synes, at det er rimeligt at betale enorme beløb til folk, der tilfældigvis har uddannet sig til at varetage chefposter, men at velfærdsstaten betyder, at deres mange penge på papiret ikke betyder, at vi ikke tager de fleste fra dem igen for at sikre en høj, ligelig standard for alle.

Torben Kjeldsen

Tak for dagens indlæg. Problemet med rigdom er ikke kun om den enkelte har fortjent det, det er jo ikke kun et moralsk problem. At nogen skal blive rigere end andre, er selve grundpillen i et kapitalistisk samfund og handler først og fremmest om konkurrence, magt og privilegier. Forstår man ikke det, ja så har man ikke forstået det kapitalistiske samfund og ej heller et samfund. Magt, konkurrence og privilegier er ikke kun noget der alene findes i et kapitalistisk samfund, det synes at følge som et alment fænomen til alle tider. Fordelen ved kapitalismen frem for totalitære samfund, er, at flere kan blive rige, og man også kan rose potentialet for frihed til skabe egen virksomhed. Der findes flere der fremhæver at kapitalismen er den eneste 'motor' der kan skabe rigdom i et samfund. Det er både rigtigt og forkert, ja rigdom og vækst, men ikke rigdom for alle. Det er faktum at indførsel af velfærdstaten har skabt betydeligere rigere samfund, når man ser på fordeling og indkomst pr. indbygger. Desværre, kapitalismen kan ikke og kommer aldrig til at fungere som en enkelstående struktur, den har så at sige indbygget selvdestruktion, hvis ikke den reguleres, demokratisk. Lige nu er den største trussel mod vores samfund, kapitalismen selv. Siden 80'rne har liberaliseringen og især kapitalens frie bevægelig skabt rigtigt mange problemer for næsten alle stater. Det ret simpelt finansmarkedet og pengenes fri bevægelighed har skabt en uhyre stor mængde 'skattefritaget' kapital og spekulationskapital, det er i virkeligheden skurken. Modsat hvad man tror, så bremser det stigende aktie/lånemarked og kapitalflugt produktivitet og investeringer. Det ser ud som om, at der har aldrig været så meget kapital til rådighed, (privatejet centraliseret kapital) som i dag og så lav en investeringsrate målt relativt hertil i produktion. De fleste inden for faget økonomi er bekendte med den herskende tilstand i verdensøkonomien, nemlig bevægelsen fra produktionsøkonomi til spekulationsøkonomi. At den rige kan leve med en moralsk konsekvens, hvor nogen kunne brødføde alle deres fattige i eget land er mine øjne umoralsk. Moralen er jo tilladt, jeg har fortjent mere end andre, det er DNA’et i kapitalisme. Pointen er jo i kapitalisme, at vinder du kapital, så har du vundet konkurrencen der giver dig ret til privilegier der viser din sejr, det er jo vores fælles moral at vi deltager i konkurrence og nogen gange vinder i lotto. Jo handel med penge er spekulation og i grunden et spil. Eneste forskel, er du rig nok kan du aftale spillereglerne og snyde. Rige mennesker, nogen gange kaldet fonde, er potentielt en trussel mod demokrati. Nej selvfølge ikke min flinke ven, som virkelig er rig. Det bedste menneske jeg kender, men de mange penge udgør magt, en magt der virker bag demokratiet. I USA bestemmer kapitalen mere end folket, deres samfund er at regne for oligarki og vil sandsynligt degenerer, hvis ikke kapitalen stoppes og spredes. Udvikl velfærdsstaten, begræns bankernes forretning, fraskriv dem at drive realkredit, pensionsopsparinger og aktiehandel. Beskat spekulation, herunder fortjeneste ved hushandel betydeligt mere og styrk og beløn investeringer i produktion, gerne med støtte, skattelettelser og skab gode iværksætter betingelser. Der bør kun være små banker og en stor demokratibank, Nationalbanken. Og beskat de rige noget mere. Det skulle efter sigende gøre en rigere når man giver til fælleskabet eller til den trængende og det 100% mere intelligent. Vi behøves ikke at drømme eller skabe noget nyt, vi kan bare justere vores glimerende velfærdstat, inden den blive ædt af kapitalen.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Jakob Trägårdh, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen, Liliane Murray, Morten Damborg, Jens Illum, Alan Strandbygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"Måske er det netop drømmen om at vinde i lotteriet, forlade de andre lønmodtagere og blive stenrig, der gør, at vi finder os i den stigende ulighed."

Min far sagde det på en anden måde:

"Der er mange, der i dag TROR de er rige."

Jan Troelsen, Torben Skov og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Morten Merstrand

Sikke da noget vrøvl ! Hvis SOSU assistenten havde knoklet med sin uddannelse så havde hun/han sikkert lavet noget andet til en højere løn.. Min Direktør møder kl 0800 og kører hjem kl 19.. Han er millionær og kører porsche men knokler også røven ud bukserne..
Det er så let at vinde popularitet og gehør med den slags udtalelser.. Hvis alle var lige så ville det være røvkedeligt at leve.. Det er der mange der glemmer.

Morten Damborg

@Bill Atkins

En helt subjektiv liste

1) Autentiske relationer til andre mennesker
2) Godt fysisk og psykisk helbred
3) Naturoplevelser (at gå en tur ved strand, skov, mose, sø bør være inden for økonomisk rækkevidde for de fleste)
4) Litteratur (kan lånes gratis på biblioteket)
5) Musik (koster måske lidt)
6) Meditation (den vel nok bedste måde til at "lære at blive oprigtigt ligeglad med", om de andre har råd til havudsigt og fire uger i Dubai, mens man ikke selv har)
7) At have et arbejde, hvor man virkeligt skal være nærværende med andre mennesker, for at gøre det godt. F.eks som pædagog eller Sosu. Men jeg tror, alle vil kunne fremelske det i deres job. Glæden ved at gøre sit arbejde godt, er en udsøgt glæde, der er svær at finde andre steder.
8) At dele sine materielle goder med andre. En kilde til potentielt MEGET stor lykke.

Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Liliane Murray, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Morten Merstrand, 22. august, 2016 - 23:27:

"Hvis alle var lige så ville det være røvkedeligt at leve.. Det er der mange der glemmer."

Det vil sige, at livet ikke er værd at leve, hvis man ikke har muligheden for at dominere andre?

Har du prøvet at udforske alle de andre aspekter i livet? Måske er du gået glip af noget?
Men pas nu på! Du kan risikere, at der kommer noget godt ud af det...

Liliane Murray, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Michael Friis. Hvordan kan du bedømme en historiske situation ud fra en film, som igen er produceret efter en bog CIA udgav? Sniger der sig ikke bare en lille mistanke ind om sindelags kontrol og manipulation?
Rigdom drypper for det meste af menneskeblod - Mærsk McKinney Mølle som du beundre har masser af menneskeliv på samvittigheden – nå nu fortaler jeg mig for mennesker som Møller har ingen samvittighed. Rundt omkring i verden har Møller familien udbyttet og undertrykt mennesker. Arbejder som er omkommet ved arbejdsskader fordi der ingen sikkerhed var på Møllers arbejdspladser. Indianerne i Perus jungle fik forgiftet deres drikkevand og fisk, da Møller borede efter olie på deres land. Selvfølgelig uden at spørge indianerne om lov. Men de rige er sommetider sentimentale så til jul, nedkastede Mærsk McKinney Mølle poser med bolsjer til indianerne fra en helikopter – det er nu mange år siden, jeg vil tro en 20 – 25 år men forbrydelsen er ikke blevet mindre!
PS: i et kapitalistisk samfund udnytter nogle forbryderiske personer systemet til at berige sig på andres bekostning – det er den banale sandhed! Rigdom har ikke en skid med talent eller hårdt arbejde, det eneste der skal til en den komplette mangel på samvittighed. Systemet virker på den måde, at når nogle et sted i systemet ophober rigdom, er der andre et anden sted i systemet, som forarmes!
I dag tjener de rigeste forbrydere penge på spekulation. De køber og sælger millioner få sekunder, og det kan hen over aften, blive en stor profit ud af det. Hvor kommer disse værdier fra? Fra det arbejdende folk!! Det er der en alletiders sang om: https://www.youtube.com/watch?v=9N8KyGQeSDY

curt jensen, Randi Christiansen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

At dem der skaber reel værdi i real økonomien og arbejdspladser bliver rige tænker jeg de aller fleste synes er fair nok. Men at nogen kan rage 100 milliarder kr. til sig er uden for propation.

Og at nogen tjener enorme formuer alene på finansiel spekulation i en grad så det er skadelig og fører til globale finanskriser, hvor millioner af uskyldige hårdtarbejdende mennesker må gå fra hus og hjem er kriminelt.

Herman Hansen

...Den afgørende fordel ved velfærdsamfundet frem for et dereguleret kapitalistisk samfund er at mange kan blive rige uden at det går ud over nogen.

Morten Damborg, 23:38 altså lever det gode liv - og det er da også det langt flertallet gør, men det laver jo ikke om på, at topskatten tages fra kontanthjælpen. Morten Damborg det er meget vigtigt at du forstår, at pengene til sænkning af topskatten tages fra det der hedder basisindkomst, som dækker folks nødvendige forbrug: husleje, mad, el, varme, vand, tøj, og også børnene bliver beskåret - og så gives pengene til luksusforbrug for nogle ganske få mennesker, der har rigeligt i forvejen. Det kaldes "at skabe ulighed i samfundet" ...og det er en uting i et samfund hvor alle bidrager med det de kan. Husk når arbejdsgiverne investerer i produktionen, istedet for at spille på verdens børser, og i øvrigt ansætte 100.000 østarbejdere, så kommer arbejdsløsheden ned under 2%. Folk vil gerne have en indkomst til at leve af.

Karsten Aaen, Morten Damborg, Liliane Murray, Claus Oreskov og Jan Troelsen anbefalede denne kommentar

Jeg er enig med skribenten og får lyst til at tilføje:

Selvfølgelig er der rige, der fortjener deres rigdom, men der er immervæk også mange der ikke gør. Her tænker jeg på alle dem der lokker, snyder og bedrager med uduelige eller ligefrem skadelige produkter eller elendig service, som folk bedre var foruden.

Og hvor rig fortjener man at være hvis man fortjener det?

I et samfund er vi indbyrdes afhængige og samtidigt har tidligere generationer skabt et velfungerende samfundsmæssigt fundament, det er godt at opbygge og drive virksomheder på med masser af infrastruktur og mennesker, der er dygtige arbejdere og har råd til at købe varer.

Hvis du bliver rig i danmark, så må du forstå hvor meget tak du skylder det samfundsmæssige fundament, der skaber rammerne og grundlaget for din rigdom. Der er jo ikke mange rige der har opbygget deres rigdom af egen kraft direkte fra den bare muld. Der synes dog, at være mange der tror, at de rige selv har skabt al deres rigdom. Det har de ikke. Hele fundamentet var på plads i forvejen og de har fået eller betalt for "hjælp" fra en masse mennesker, som samfundet vel og mærke har uddannet, så de var klar til at hjælpe.

En iværksætter sår et frø og vander det - måske på et nyt sted (som en ven har anbefalet) og på en ny måde. Når planten er blevet stor og giver masser af frugt, vil det være urimeligt at tro, at han/hun skabte hele planten selv - frøet og mulden med.

I et samfund med en afgrænset mange penge, der bliver man rig ved at samle flere og flere af de andres penge samme hos sig selv. Jo rigere de rige bliver, jo fattigere må andre blive.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray og Jan Troelsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg har ikke noget imod at der er forskelle i indkomsterne (men her spiller størrelsen også ind), og selvfølgelig skal initiativ og virkelyst belønnes. Når det er sagt. Og fordi Lars Larsen er blevet nævnt, så har Danmark i den tid hvor Lars Larsen har opbygget og udviddet sit emperium, mistet så at sige hele sin tekstil-industri, Herning blev lagt øde, 30-40 forskellige tekstilidustrier og systuer blev lukket ned, og sikkert et ukendt antal ditto rundt om i landet.

For Lars Larsen får ikke sine varer produceret i Danmark, men langt fra Danmark, hvor lønningerne er meget lave, så go' morgen, Lars Larsen har gjort en masse for Danmark (!), men mere for, at fremme velstanden for sig selv, og meget lidt for at fremme velstanden og velfærden i Danmark.

Lige nu opholder jeg mig i en mindre by (ca. 16.000 indbyggere) i Andalusien, her er der ikke en H&M eller Ikea, eller Jysk, eller nogen anden kædebutik at se, så langt øjet rækker, til gengæld er her mindst 250-300 mindre lokale butikker, med tilsvarende antal initiativrige butiksejere, her kan alle der ønsker det for begrænsede midler prøve lykken og skabe drømmen. Her er velstanden delt ud på langt flere.

Men i vores mere 'udviklede' nordeuropa, skal du i dag næsten være millionær for overhovedet at kunne komme igang, det er utroligt svært, at skabe noget, selvom du er nok så initiativrig og risikovillig, med mindre du allerede har penge i ryggen. Det betyder at stadigt flere ressoucer (penge) samles på stadigt færre hænder, og det er usundt for samfundet, for os alle.

Torben Kjeldsen, Kirstine Rosenberg, Herman Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Og for Mærsk MM, hvor mange danske søfolk er ansat på Mærsk skibe?
Hvor bliver skibene byggede?
Hvor meget gavner MMM overhovedet Danmark i dag?

curt jensen, Kirstine Rosenberg og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

For nogle ganske få år siden, udkom en liste over de største virksomheders skattebidrag i Danmark, og nogle af dem, nogle de største, viste det sig, at efter alverdens skattefiksfakserier, kun betalte 3-4% i skat af deres overskud.

Randi Christiansen, Kirstine Rosenberg, Claus Oreskov og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Bill Atkins, jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt Bill Gates har hugget en idé, eller om Steve Jobs, eller om så mange andre der kommer på markedet med noget nyskabende. det forholder sig således at der jo er én der skal gøre det, og så følger mange med. De efterfølgende udviklinger i Pcmæssig sammenhæng er jo dybt inspireret af den verden der blev skabt med Bill Gates og Steve jobs.Tænk en gang hvis ikke Bill Gates investerede i Apple dengang de var på røven....
Vi er afhængige af det private initiativ og den private risikovillighed. Hvis du er utilfreds med den, så ender vi med en verden fra den anden side af muren. Statstyret slowmotion kun drevet af en selvudnævnt -jeg-ved-bedst elite, der ender med at bestyre dødsboer og befolkninger udgjort af åndsløse zombier. med et ender vi med en verden hvor det kun er de få udvalgte der får chancen for at udfolde deres evner - resten skal nøjes.
jeg så et interessant interview med en dansk ekspert omkring Cuba, han forklarede at et land der kunne høste 5 gange om året, et land hvor jorden er ekstrem frugtbar, ikke kan brødføde sin egen befolkning, for hvem gider at gå i stegende hede i en mark når du også får den samme løn for at lave et andet job som er knap så opslidende?
Cuba har uddannelse, social sikkerhed og lægehjælp som de 3 positive ting, men morgenmad, middagsmad og aftensmad som de 3 negative ting...
Cuba er jo et af de få tilbageværende eksempler på at udviklingen bremses når befolkningen fratages deres egne frie muligheder.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Hvis man skaber en formue fordi man har en idé, et produkt eller lign. der er et marked for, og man under udviklingen af ens virksomhed ansætter folk, hvornår går man fra at være et positivt indslag til at være en der udnytter folk og ret beset skulle have frataget sin formue? Hvem sætter grænsen og hvorfor denne grænse?
Jeg synes argumenterne udspringer af misundelse.
Hvis man nu har 5 mand ansat og virksomheden går konkurs, er man så bare et kapitalistsvin der selv er uden om det? Hvad nu hvis man har 5.000 ansatte, eller 1 million ansatte? Man kan jo gå konkurs alligevel.
Det er misundelse ikke andet.

Steffen Gliese

Inge fortjener rigdom, der stikker voldsomt ud - alle fortjener så godt et liv, som teknologien og produktionen kan bære.
Det, der peges på, når man taler om rigdommens moralske begrundelse, er risikoen, der er løbet; men der er stort set ingen risiko i den velfærdsstat vi havde - og hvis den i stedet for at sætte rigide regler op for, hvad folk måtte som arbejdsløse, var fortsat med at vende det blinde øje til og høste de samfundsmæssige gevinster af den støttede beskæftigelse, havde der aldrig været et problem.
Velfærdsstaten er ikke en velnærethedsstat, men en mekanisme til at sikre befolkningens mangfoldige virke inden- og udenfor det formelle arbejds"marked".
Hvis der er noget, der er gået galt, så er det den kolonisering af samfundet, som centraladministrationen har kørt i mange år, og som i stedet for at understøtte folk borgerlige rettigheder og uformelle relationer har tvunget alle ind i et klientforhold af et omfang, som de sydeuropæiske klientstater, vi traditionelt har bebrejdet, må misunde.
Men velfærdsstatens grundlag var netop at undgå krav til borgerne og i stedet netop give dem muligheden for at leve, som de selv vælger det.
Derfor er det også malplaceret, når der hele tiden botaniseres i "social mobilitet", for velfærdsstaten går faktisk ud på det modsatte: at sikre folk i helt almindelige, nødvendige erhverv ved at give dem muligheden for fra dén placering at leve et ikke alt for byrdefuldt liv.

Karsten Aaen, Anne Schøtt, Herman Hansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Bækgaard, argumenterne udspringer ikke af misundelse, det er en simpel kalkule over magtdannelse, hvor et demokrati selvfølgelig ikke kan tillade, at der opstår en plutokratisk udenomsparlamentarisk magtbase.

Bill Atkins, Herman Hansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Kristian Jensen: Jeg konstaterer blot fakta: De fleste der er rige er det fordi deres forældre var det.
Det kan man synes om eller ej, Det er da forståeligt at man ønsker at sikre sine børn en god fremtid
men hvordan sikre vi samtidig et samfund hvor det ikke er en lille privilegeret klasse der sidder på flæsket? At sikre sine børn en god fremtid handler mere og at give dem nogle gode etiske værdier, om dannelse og uddannelse end om penge

Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis jeg nu var en meget dygtig guitarist, kunne jeg måske tage verden rundt og få en million mennesker til at betale 500 kr. hver for at se mig spille. Det ville gøre mig til kvartmilliardær på et par måneder, efter fradrag af nødvendige udgifter. Er det uretfærdigt?

Set fra mit synspunkt: Øh... - jeg er vist inhabil i denne sag.

Set fra publikums synspunkt: Nej. De har helt frivilligt betalt den eksorbitante billetpris på 500 kr. og har (forhåbentlig) haft en god musikalsk oplevelse, hvilket var, hvad de frivilligt betalte så mange penge for. Hvis jeg leverer varen, er de glade.

Set fra samfundets (os alle sammens) synspunkt: Ja, givet de gældende lønforhold på det øvrige arbejdsmarked.

Selv om det er hårdt arbejde at være musiker, er det også hårdt at være rengøringsarbejder. Fra et samfundsmæssigt synspunkt kan man vurdere nødvendigheden af de to aktiviteter, begge er vigtige, men målet for, hvor vigtig en aktivitet er fra et samfundsmæssigt synspunkt, kan ses på, hvor man sparer på udgifterne i nedgangstider - Hvis samfundet skal overleve, sparer man så først på underholdningsbudgettet eller på rengøringsbudgettet?

Hvis man mener, at de vigtigste aktiviteter skal ledsages af den højeste løn, bliver det klart, at fødevareproducenter, elektricitetsarbejdere, fremstillingsarbejdere og reparations- og rengøringsarbejdere BURDE have den største løn. Musik er også vigtigt, men ikke helt så vigtigt som at få renset sit lokum.

Vi har så valgt at leve i et samfund, hvor vi tillader de initiativrige at tilegne sig en lidt større kage end de mere ideforladte, fordi det gavner væksten (som også er blevet et problem, men lad det nu ligge). For at undgå at de initiativrige tilegner sig en alt for stor del af kagen, har vi så opfundet det progressive skattesystem, så de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Det er nemlig retfærdigt, givet, som Bill Atkins skriver, at vi alle bidrager med det, vi kan. Det er i orden, at den talentfulde og den energiske tjener lidt mere end gennemsnittet, men det giver ingen mening, at fx børsspekulanter, hvis nytteeffekt i samfundet er minimal eller ligefrem negativ, skal leve som grever og baroner.

Steffen Gliese, Liliane Murray, Claus Oreskov, Bill Atkins og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Niels Nielsen, mig bekendt står det en frit for at købe en billet til 500,-. Det står også en frit for at købe et produkt eller lade være. medicinalindustrien er et eksempel på hvor det kan være urimeligt at betale 800,- for en pille når nu kopivaren koster 80,-. Hvem gider egentlig at tage hensyn til udviklingsomkostningerne ifm. en ny vaccine osv.
Bill gates opnåede en monopollignene position og det er der mange andre før og efter ham der også har opnået. Monopoler er bestemt ikke ønskelige og de skal udryddes. det gjorde man jo engang med Standard Oil, hvorefter man skabte verdens rigeste mand - selv efter Bill gates kom til verden.
I krisetider skærer man i kulturen, og en musiker som dig? må oftest lide under beskæringerne, men er det urimeligt ift. andre fag?
Holdningerne er mange, men jeg kan ikke se at en mand som Bill gates, Carlos Slim, Steve jobs, Mærks, lego, novo nordisk ikke skal tjene de penge de kan. vi kan jo bare lade være med at købe deres lort.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, prøv at læse, hvad jeg skriver, så kan det være du forstår, hvad jeg mener. Du ser kun spørgsmålet fra den individuelle vinkel og glemmer belejligt at inddrage samfundsperspektivet.

tldr: Jeg argumenterer for, at det er retfærdigt, at rige mennesker, om de så er musikere, softwareudviklere eller børsspekulanter, betaler mere i skat, jo mere de tjener. Også kaldet progressiv beskatning. Indirekte argumenterer jeg så for, at bønder, pladesmede og elektrikere skal have mere i løn, men det er ikke det afgørende i argumentet.

For nu at skære det ud i pap for de tungnemme.

Kristian Jensen

@ Ole Falstoft - Der skal osse lidt penge til. De kan ikke gå rundt i gode etiske værdier, spise dannelse eller sove i en dejlig ren uddannelse.

Niels Duus Nielsen

Jens Thaarup Nyberg - skide godt eksempel. Hun må for min skyld gerne tjene mere end en postarbejder. Men selv om hun er god, er der ingen grund til at hun ligefrem skal blive mangemillionær på sine talenter. Så god er der ingen, der er, til noget som helst, heller ikke Keith Richards eller Bill Gates. Det afgørende er, at hun får muligheden for at gøre det, hun er god til.

Christian Nymark, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard, det er påfaldende at du ikke forstår det system du propagandere for. Bill Gates har ikke skabt andet end konkurrencebarrierer for sine konkurrenter ... det er det han har været verdens bedste til. Rent faktisk kan manden ikke fordrage konkurrenter, dvs han er monopolist ...et begreb som selv garvede kapitalisme-apologeter tager afstand fra - eller rettere gjorde den gang inden USA havde erklæret den globale handelskrig.

Og Peter Bækgaard, du leder efter en logik i den progressive skatteskala. Logikken ligger alene i at vi ikke vil have stor ulighed i vores samfund. Grundlovens § 0.

Uligheden er steget 33% siden 1985.

En anden ting er at globaliseringen er en gevinst for kapitalisterne med lavere udgift til lønninger og større fortjenester. Hvis danske lønmodtagere skal konkurrere med østarbejdere der lever i postkommunistiske samfund med lave huslejer, fødevarepriser, transportpriser og gratis infrastruktur hospitaler og skoler, så må kapitalisterne spytte noget mere i fælleskassen. Ellers nationaliserer vi markedet og behæfter varehandel med højere told og afgifter.

Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Claus Oreskov, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Liliane Murray skriver: “selvfølgelig skal initiativ og virkelyst belønnes”. Jamen bliver det egentligt det i et kapitalistisk system som det danske? Jeg ville sige NEJ! Illusionen består i det stadige fokus på de få der faktisk har nået toppen og bolter sig i deres rigdom! Millioner af velbegavede mennesker verden over, med både initiativ og virkeløst belønnes aldrig!

Jens Thaarup Nyberg, Anne Schøtt, Torben Kjeldsen, Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Hvad er rimeligt og hvor store forskelle kan/skal et samfund accepterer? 100% over? 50% under? Og mere interessant hvad skal samfundet gøre hvis nogle er over/under det ”lovlige” niveau?
Danmark (land nr 20 i verden) har en BNP per indbygger på ca $ 45,000 = DKK 300,000 (2015)
Hele verdens er omkring $ 10,000 per indbygger men umulig sammenligning
Gennemsnitlig dansk formue er USD 57,675 = 380,000 (2013)
Forskellige kilder giver lidt anderledes tal, så tag dette med et gran salt.

Randi Christiansen

Morten merstrand 23.27 : "Hvis SOSU assistenten havde knoklet med sin uddannelse så havde hun/han sikkert lavet noget andet til en højere løn" det er noget vrøvl, og kan på ingen måde fungere som præmis for den måde, vi indretter vores samfund på, fordi - og jeg må vist hellere tage den helt fra begyndelsen - arv og miljø spiller den helt afgørende rolle for, hvordan et menneske formår at agere i et system, der er nedlagt over det. Og selv om konkurrencestatens fortalere hævder, at netop deres system tilbyder optimal frihed for den enkelte til at forfølge sine mål, så er det jo tydeligt en løgn.

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

I øvrigt er det en ekstremt nedladende holdning at have til sosu assistentens arbejde.

Konkurrencestaten er udtryk for de mest primitive instinkter i mennesket, det er jungleloven og reptilhjernens regime forklædt i et bedragerisk klæde af såkaldt civilisation. Det er en systemfejl, der er så graverende, at den æder sig ind på de sociale fundamenter, som menneskeheden hidtil er lykkedes med og - hvis denne rovdyrskapitalisme får lov at fortsætte - vil ødelægge alt.

Der må tages fat om ondets rod, hvilket betyder, at fordelingen af privilegier skal tages grundlæggende op til revision, herunder adgangen til - hvadenten udgangspunktet er arv, hårdt arbejde, talent, held i spil eller andet - at privatkapitalisere på fællesejet.

Og dernæst - hvad der er meget afgørende - må fællesskabet forstå, at kapitaliseringen på/værdiskabelsen/anvendelsen af dette fælleseje må foregå i overensstemmelse med respekt for planetens iboende lovmæssigheder, altså bæredygtig permakultur. Hvilket er en forståelse for, at denne grundlæggende lovmæssighed viser os, at alt er forbundet og interagerer, og at vi derfor står os bedst ved at implementere en helhedsorienteret strategi, som tager højde for det faktum. Et faktum, som konkurrencestaten ignorerer og forbryder sig imod.

Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

randi christiansen skriver: "Konkurrencestaten er udtryk for de mest primitive instinkter i mennesket".

Sig mig engang, har du ikke set OL fra Rio i de sidste 2 uger? For så ville du have set resultatet af ... konkurrencestaterne - i hvert fald inden for sport.

Hvorfor har du noget imod, at vi konkurrerer på andre områder, f.eks. i erhvervslivet? Om at udvikle de bedste vindmøller til havs?

Du har vist en systemfejl i din verden, din PC måske, der dækker over almindeligheder, som de fleste anerkender?

Forudsætningen for at have et velfærdssamfund er, at vi har evnen til at tjene penge - især ved handel med udlandet. Det er bestemt ikke let, men vi har lært det gennem tusind år - mindst.
Og det vil du nedgøre?

Randi Christiansen

Hans jørgen - nu blander du tingene sammen. At konkurrere indenfor sporten er - hvis det gøres etisk forsvarligt - en sjov og harmløs måde for mennesker at udleve et evt konkurrencegen. Det er noget helt andet, hvis der konkurreres om overlevelsesressourcer, og det er, hvad jeg taler om.

Olav Bo Hessellund, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Din præmis hans jørgen - at konkurrence er den eneste drivende faktor for udvikling - er simpelthen grundlæggende forkert.

Morten Damborg

@Bill Atkins

Jeg er enig med dig i, det er kritisk, hvis uligheden vokser så meget, som du giver udtryk for. Mad, tøj, lidt penge til fritidsaktiviteter og lægehjælp må være basalt.

Peter Bækgaard

Bill Atkins, så fordi Bill Gates har tjent enorme summer, eller eks. vis Kirk familien, så skal de "dele" ud af formuen i en progressivt skattesystem, eller vil du bare skære ind til benet og beslaglægge hvad du mener er rimeligt?
Hvor går grænsen for rigdom, og hvornår skal der betales ved kasse 1? hvad med de arbejdspladser og det beskatningsgrundlag der skabes af alle de ansatte der har job hos de respektive virksomheder.
hvis nu Bill Gates eller Lego eller Mærks nu bare lukkede butikkerne og virksomhederne, så var der jo slet ikke nogen diskussion, andet end hvordan vi nu skulle finansiere alle de arbejdsløse. vi kan jo også bare lave planøkonomi så vi alle tjener lige lidt.
Fjern endelig det private initiativ, og se hvor vi ender henne. Vi må nok bare se i øjnene at de ufatteligt rige sørger for at vi ufatteligt fattige har noget at give os till og noget at købe.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, er du den Peter Bækgaard, som har scoret kassen på "bare at se på", som de skriver i Børsen?

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/136777/artikel.html

I så fald kan jeg da godt forstå, at du taler for din syge moster, for du er jo så en af dem, der uretfærdigt lukrerer på den dysfunktionelle status quo.

Jeg spørger ikke fordi jeg ønsker at gå efter personen frem for sagen (jo, lidt - for dine holdninger irriterer mig), men fordi du simpelthen må komme med nogle bedre argumenter, hvis du ønsker at blive taget alvorligt.

"hvis nu Bill Gates eller Lego eller Mærks nu bare lukkede butikkerne og virksomhederne" er så dårligt og latterligt et argument, at jeg slet ikke gider komme med et modargument. Og så alligevel, her kommer et: Hvorfor skulle de dog lukke for deres indtjeningskilde, det giver da ingen som helst mening - med mindre de har penge nok? Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har set en virksomhed dreje nøglen om med den begrundelse, at "nu har vi tjent penge nok, så nu lukker vi."

Hvis de rige virkelig blev sure på skattetrykket, kunne de snarere finde på at flytte deres virksomheder til udlandet, og sammen med virksomhederne den formue, som danske arbejdere har produceret til dem.

Hvad med at give os et par anekdoter fra det virkelige liv, så vi kan blive klogere på, hvor nyttigt det er, at folk tjener kassen på blot at facilitere værdiskabelsen, mens de mennesker, som faktisk skaber værdierne, arbejder for en mindsteløn. Vi er mange der ikke forstår det, men du har åbenbart insiderviden?

Jens Thaarup Nyberg, Lars Bo Jensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Kære alle.

Hvem er de rige? Er det f.eks. købmanden, Lars Larsen, der startede i 1979, og satte hele sin opsparing ind på at skabe Jysk (sengetøjslager) og arbejdede 80-100 timer om ugen? Ja, det er det. Har Lars Larsen fortjent sin rigdom? Ja, det han da bestemt, netop fordi han har knoklet og arbejdet for den selv. Husk også, at Lars Larsen også har taget chancer undervejs, bl.a. med sit rejsebureau, der gik ned mm. Jeg, og flertallet af danskere, mener jeg har intet imod selvstændige, som netop har taget en stor risiko selv, og startet egen virksomhed og eget firma op. Og som efter en del år uden indtægt, begynder at tjene penge mm. og derfor ansætter flere folk mm.

Flertallet af danskerne, og jeg, mener jeg, er noget eller meget mod folk, der er blevet rige på baggrund af, at de har spekuleret i aktier, obligationer, pantebreve, på børsen mm. - altså i det der hedder spekulationsøkonomi, hvor der ikke nødvendigvis er konkrete varer eller tjenesteydelser bag, men hvor rigdommen hos de her folk netop er skabt på baggrund af gætteri/lotteri ift. f.eks., om valutakurser går op eller ned, eller om bestemte varegrupper, f.eks. frossen appelsinjuice går op eller ned.

Michael Friis, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Sandt nok. Men forholdsmæssigt er det stadig ikke retfærdigt, at fordi man har tjent en masse penge ved egen indsats, at de mennesker, som har MED-arbejdet, det held eller mngel på samme som har været involveret eller den timelighed/indplacering i historien, som også indgår som en faktor i at opbygge rigdom, forklejnes.

Relationer HAR betydning.
Held HAR betydning.
At de talenter man har, passer lige i en historisk kontekst, HAR betydning. (det nytter ikke noget at være skidegod til et fag, som forlængst er teknologiseret eller som ikke er opstået endnu)
Talent har betydning
Men det har også betydning om man evner at være egennyttig, det betyder noget om man har en 'kone' som kan tage sig af de menneskelige relationer, det betyder noget at man har et fængende væsen.

Jeg har - som de fleste i denne tråd - ikke noget problem med en vis indtægtsforskel eller at nogle i kraft af .. diverse.. har skabt en god forretning.
Men jeg har dælme et problem med, at de bliver rigere og rigere, mens bunden af samfundet bliver fattigere og fattigere.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Forskellen på fattig og rig er en forskel i frihedsgrad. I det mindste i det eksisterende kapitalistiske samfund. Altså er det primært et moralsk og ikke et økonomisk spørgsmål. Det bryder kapitalister sig ikke om at indrømme, så rationaliseringerne står i kkø.

Såre menneskeligt, såre modbydeligt at overvære.

Olav Bo Hessellund, Christian Nymark, Morten Damborg, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Ingen tjener en masse penge ved egen indsats – det er kun muligt fordi vi lever i et kapitalistisk samfund, som giver mulighed for at udbytte dine medmenneskers arbejdskraft! Er man kynisk nok og fræk nok er der for en forsvindende lille gruppe muligheden for at blive rige. Alle de andre som også investere alle deres penge ligesom dyne Larsen og som arbejder ligeså meget – ja de har ingenting: Sådan er kapitalismen!

Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, alternativet er arbejdspladser ejet af og ledet af de ansatte og en solidarisk deling af overskud.
Mht. skat, så er det lige præcis meningen, at der skal være lønpres, fordi det er den måde, de ansatte kan få en mere rimelig andel af overskuddet på - dels som nettoløn, dels i form af skattefinansierede tjenester, som ligger åbne for alle, der befinder sig i bestemte givne omstændigheder.

Jeg siger det bare

Jeg er ikke millionær eller på vej derhen. Jeg er en almindelig lønmodtager. Men jeg finder klummeskriveren Helga Mathiassen urimelig i sin kritik af Velfærdssamfundet.

Helga og jeg modtager allerede langt mere end hendes kunde med en Porsche velstand end retfærdigt. Hvis hendes kunde ikke var velhavende havde Helga ikke kunne arbejde på opgaver bestilt af hendes kunde. Amindelige lønmodtagere har ikke råd til at hyre en tømrer - har du? Jeg skal arbejde tre til fire timer for at aflønne en nyuddannet tømrer (som Helga) i en time. Kundens Porsche i indkørselen (som hun tydeligvis har ondt af) har kunden betalt 180% afgift på. Porsche-ejere skal fortsat betale masser af afgifter for at eje bilen og så modtager samfundet en yderligere betydelig indtægt.

INTET af det følgende diskvalificerer Helgas kritik af velfærdssamfundet anno 2016.

Helga er selv et bevis på at Velfærdssamfundet hjælper hende i stort omfang. At Velfærdssamfundet giver Helga rettigheder og at hun bliver respekteret.
Jeg besøgte Helga Mathiassens facebook side og googlede hendes usædvanlige navn. Jeg fandt på minutter masser af viden.

Helga var voksenlærling som 28 årlig i 2013. Velfærdsstaten har med stor sandsynlighed givet hende to forskellige uddannelser. I sin læretid var hun meget aktiv i hendes fagforening. Hun fik samtale med et regeringsmedlem på Christiansborg (i forbindelse med et protestmøde). Velfærdsstaten har sikret arbejderbevægelsens eksistens og betydelige indflydelse.
Helga skal om kort tid på barselsorlov og efterlyser en barselsvikar. Hendes rettigheder med barselsorlov er et produkt af velfærdsstaten.

Helga har kastet sin flid på politisk arbejde. Hun agiterer på fb for Enhedslisten. Velfærdsstaten opmuntrer, financierer og hjælper politisk aktive.

Helga agiterer for at Danmark skal tage flere flygtninge. Velfærdsstaten hjælper hver dag tusinde flygtninge i Danmark.

Hvad mener Helga er en retfærdig fordeling af velfærd i Danmark? Skal den velhavende have samme levestandard som hende selv? Skal alle køre i bus? Skal alle bo i alment boligbyggeri?

Der findes intet sted i Verden hvor fordelingen imellem de forskellige indkomstgrupper er så udjævnede.

Uligheden i de kommunistiske lande er gigantiske og har til alle tider været gigantiske. Den teoretiske lighedssystem er jo allerede afprøvet og det medførte udsigtsløshed, stagnation og fattigdom for alle.

Helga jeg tror at det ikke er så ringe for dig og din fremtid i den danske Velfærdsstat.

Michael Friis, Hans Jørn Storgaard Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg gentager hvad andre allerede har nævnt:

Hvorfor er det tabulagt i vores samfund at snakke om et loft for personlig rigdom?

Især når de fleste blandt os godt kan være enige om at den voksende ulighed er noget skidt for os alle. Selv IMF og verdensbanken er nået frem til denne erkendelse. Men stadig vil ingen tale om et loft på rigdom. Og hvordan kan det være at der, på trods af enigheden om denne erkendelse, stadig findes FOLKEVALGTE politikere der fremdriver denne voksende ulighed - og bliver genvalgt!

Helt ærligt, jeg har mistet al tro på at der overhovedet findes politiske løsninger på vores samfunds kriser og problemer. Tværtimod så synes politik være en del af problemet frem for en del af løsningen.

Christian Nymark, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider