Klumme

Min postkasse er en pengemaskine

Privatiseringen af vores samfund er et højreorienteret ideologisk korstog, og den påfører os alle sammen en ekstra skjult skat langt ud i fremtiden. Det er mig en gåde, at det kongelige socialdemokrati i Danmark er så forhippet på at gå ned ad den vej
Debat
15. august 2016

Villaejere kommer tilbage fra sommerferie til meterhøjt græs. Jeg er kommet tilbage til, hvad der forekommer at være meterhøje stakke af reklamer i min postkasse. Selv om jeg fint har påsat et officielt ’Reklamer nej tak’-klistermærke.

Jeg har måttet sande, at min postkasse fungerer som en pengemaskine, som PostNord og den lokale reklamedistributionsmafia hiver penge ud af. Kodeordet er åbenbart »adresseløse forsendelser«, men da reklamerne er indpakket i et omslag med gadenavn, husnummer og etage, får jeg klistermærke til trods alt mulig lort ind ad brevsprækken.

Som med så meget andet af denne verdens utøj er det fristende at give nyliberalismen skylden. Men her er vi måske tættere på ondets rod end i så mange andre tilfælde.

Institutioner, der er oprettet for at sikre pålidelige og vigtige samfundsmæssige tjenester og serviceydelser, er gennem flere år i stigende grad blevet tvunget ind i en markedslogik, for til sidst at blive privatiseret. PostDanmark, der i dag er PostNord, har gennemgået en voldsom ’effektivisering’ (nedlæggelse af arbejdspladser) og driver i dag en sidegesjæft som reklamepusher, der driver os andre til vanvid.

At PostNord på bedste Lise Nørgaard-facon forsikrer os om, at der er visse ting, man ikke skal ændre på – postkasserne »kan kun have én farve, og det er rød. Postkasserød« – er da meget muligt. Men hvad vil man nu stille op med sangen »Se min Kjole«? Den er da for evigt ødelagt: »Det er, fordi jeg elsker alt det røde, og fordi et postbud engang var min ven«.

Mindre nostalgisk og mere alvorligt er det, at reklamevanviddet udstiller meget præcist forskellen mellem, hvad der er privatøkonomisk rentabelt, og hvad som er samfundsøkonomisk rentabelt. Det kan godt være, at Føtex, Jysk – og hvad min stakkels postkasse ellers får af reklamer – kan øge deres omsætning ved at sende tilbudsaviser ud, men som forbrugere betaler vi selv for gildet, og reklamerne er spild af ressourcer og et irritationsmoment.

Midt i stakken af farveglinsende og forurenende reklamer lå der også et brev fra YouSee, der venligst minder mig om, at jeg får sort skærm, hvis jeg ikke køber en af deres tv-pakker inden for 10 dage. Jeg er bare ikke interesseret i at skulle købe deres pakke, jeg betaler licens (med stor glæde i øvrigt) og vil have adgang til de kanaler, jeg betaler for.

For at få så billigt tv, telefon og internet som muligt gik en borgergruppe på indre Nørrebro sammen og skabte Firkantnet, hvor vi selv betalte for kabellægningen i området og smed TDC på porten. Nu er TDC så tilbage i form af YouSee, og jeg skal betale dem 25 kroner pr. kilometer om måneden for, at Yousee sender et signal fra DR-Byen på Amager til Nørrebro. I en digitaliseret tidsalder må det vist siges at være latterligt højt prissat.

YouSee vrider karkluden til det yderste for at tjene penge til deres aktionærer, som var dig og mig, indtil Nyrup og Lykketoft i deres visdom solgte TDC for at sminke statsfinanserne. I dag får vi så lov til at betale tifold tilbage i form af højere priser på produkter, som samfundets fælleseje leverede tidligere.

Snart kommer turen til DONG. Masser af penge i statskassen, som borgerne efterfølgende får lov til at tilbagebetale til de nye ejere i form af højere energipriser. Bare vent. Tilmed mister vi politisk kontrol med afgørende strategisk infrastruktur i landet.

Det er mig en gåde, at det kongelige socialdemokrati i Danmark er så forhippet på at gå ned ad den vej. Privatiseringen af vores samfund er et højreorienteret ideologisk korstog og påfører os alle sammen en ekstra skjult skat langt ud i fremtiden. Men med tab af demokratisk kontrol over væsentlig infrastruktur til følge og os borgere som de åbenlyse tabere.

Så jeg nynner nu igen på (den også lidt irriterende) Per Dichs »Sådan er kapitalismen«, mens jeg smider reklamerne ulæste i papircontaineren og indstiller smart-tv’et på internet tv.

Og vi skal åbenbart heller ikke selv trykke vores pengesedler mere. Af selvudråbte nationalstatsbeskyttere at være, gør de det virkelig dårligt.

Trine Pertou Mach er bestyrelsesmedlem i ActionAid International og Mellemfolkeligt Samvirke. Tidl. MF for SF. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Det er osse mig en gåde trine, men det er jo ingen nyhed. Hvad, der næsten er en endnu større gåde, er, at resten af venstrefløjen i alle de årtier, hvor sos'erne har udøvet så ringe købmandsskab på fællesskabets vegne, ikke har været i stand til at yde effektivt hverken intellektuelt eller aktivt modspil til tåbelighederne. At tillade privatprofitering på fællesejet er så indlysende dumt, at det burde være nemt at tilintetgøre det ideologiske grundlag, men alligevel er det lykkedes de få at hypnotisere de mange til at aflevere ved kasse 1. Hvor dum har man lov at være? Og så på andres vegne.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Kurt Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

SF og Enhedslisten alene har aldrig haft nok mandater til at bestemme samfundsudviklingen, selvom de kæmper en brav kamp.

Problemet er, som skribenten påpeger det" røde" socialdemokrati , som har afvist at ændre den neoliberale kurs, selvom de gang på gang i valgkampene har agiteret for præcis det modsatte.

Problemet er således de mange danskere, der på trods af den neoliberale afvikling af vores samfunds fundament, vedbliver at stemme på Socialdemokraterne (og DF for den sags skyld)

Prøv noget nyt og vælg den ægte vare, selvom det fortvivlende nok allerede er for sent. Findes der overhovedet noget offentligt idag som fungere optimalt, bortset fra folketingets arbejdsbetingelser.

Virkeligheden er, at alt i praksis er sat i konstant nødberedskab, - det være sig hospitalvæsen, skoler, politi, fængsel og sågar almindelig vedligeholdelse af de fælles bygninger og områder, og alligevel fortsætter "reformerne", uagtet det åbenlyse sammenbrud af institutioner og mennesker det forårsager.

Vi må jo havde penge nok, siden magthaverne kan ignorere de enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser af reformerne.

###

Ordet reform var i tidernesmorgen et andet ord for offentlige nedskæringer, men da disse ord, som nogle få overlevende socislister måske stadig husker, blev forbudt at benytte tilbage i det forrrige århundrede, forsvandt det på kort tid, især da medierne då velvilligt på forbudet.

Ordet effektivitet blev også dengang ændret til at betyde reform. Reform er idag det mest brugte danske ord, og der er gennem tiderne efter forbudet blevet skabt konsensus om, at reformer er uomgængelige og vitale mål for at bevare og udbygge fællesskabet, således har vi idag har fået verdens bedste samfund efter en lang periode med "reform amok".

Da reformerne har vist sig at skabe de bedste rammer nogensinde omkring tryghed og værdieskabelse for den enkelte dansker er det med et enevældigt stort politisk flertal besluttet at udvikle og indføre endnu flere reformer til glæde og gavn for alle borgere i Danmark...

Randi Christiansen

Politik er uvederhæftighedernes holdeplads - beskidte studehandler - df sælger sin sociale profil og sine vælgere for udlændingestramninger - sos'erne solgte resterne af dere sociale profil og sine vælgere for regeringstaburetter. Dirty business as usual

Kirsten Lindemark

Åh, det ville være en fornøjelse, om man kunne komme udenom den horrible frankeringsafgift og iværksætte en storstilet "retur-til-afsender"-aktion :)

Lise Lotte Rahbek

Kirsten Lindemark
Istedet for at smide reklamerne i papircontaineren, smider du dem i en rød postkasse istedet.
Det giver en dejlig fornemmelse i ansigtet. :-)

Sven Felsby, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Jens Winther, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Lise Lotte Rahbek, d.d. 09:23

Det lyder som et fristende alternativ til den førdigitale form for civil ulydighed. Men da der her i nabolaget er længere til den nærmeste røde postkasse end den nærmeste papircontainer, er det altså papircontaineren og ikke postkassen de ulæste kulørte reklametryksager, PostNord Danmark lever af at distribuere, almindeligvis havner i ... ;-)

Erik Jensen , Jens Winther og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

På min postkasse fungerer nej tak klistermærket fint, de eneste reklamer jeg får er kirkebladet og en sjælden gang fra et nyt pizzeria der er åbnet i nærheden. Det er dog ikke nok at mærket sidder på postkassen, man skal også være registreret hos Postnord på sin nuværende adresse.
Hvis Trine P.M. får reklamer i et omslag med navn og adresse, er hun tydeligvis ikke korrekt registreret, det kan klares på et par minutter på deres hjemmeside. Det er Ikke nok at den forrige beboer har efterladt et klistermærke på postkassen.

Lise Lotte Rahbek

Grethe Preisler
Jap - det samme sker her. Antallet af postkasser er for nedadgående og der er for langt imellem dem, til at jeg slæber hele indkøbsnet med reklamer med hver gang.
Men det er dejligt, når jeg får det gjort.
Og så aflaster det endda affaldssorteringpapirscontaineren. (fedt, langt ord)

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg har som ung postarbejder været med til at strejke, fordi postmængden sammenlagt med reklamemængden overskred den maksimalvægt, som det var aftalt, at vi skulle håndtere på en postcykel. Vi fik ikke medhold, så vi blev pålagt en bod. Samtidig var posthuset ved at sprænges på grund af den post, der havde hobet sig op under strejken, så der var overarbejde til alle. I sidste ende gik det lige op økonomisk, men vi havde en skøn uge, hvor vi mødtes hver morgen og aftalte at fortsætte strejken, inden vi gik hver til sit, eller på morgenværtshus.

Det gav en god fornemmelse, som Lise Lotte Rahbek skriver. Man skal ikke finde sig i hvad som helst. Det var min første erfaring med, hvad solidaritet og sammenhold betyder.

Intet under, at arbejdsgiverne foretrækker en konkurrencestat, hvor medarbejderne konkurrerer om lønnen i stedet for sammen at presse den op. At Socialdemokraterne så er blevet et arbejdsgiverparti er jo trist, men forventeligt. Socialkammerater har jo alle dage ment, at man skal tækkes arbejdsgiverne - som alle dage har udnyttet, at socialdemokrater er de nyttige idioter, de er.

Det kunne være sjovt, hvis alle, der bekymrer sig for miljøet, tog deres reklamer og smed dem i postkassen. Postcentrene ville bryde sammen, adskillelse af post fra affald - den såkaldte "opvask" - er stadig en manuel arbejdsopgave, da man har endnu ikke opfundet en robot, der kan se forskel på et rigtigt brev og en adresseløs forsendelse.

Og hvis postarbejderne stadig er det bramfri folkefærd, jeg kender, vil de slå sig på lårene af grin. Og kræve assistance, hvilket betyder flere hænder til en stor opgave, hvilket betyder færre ledige. Win-win.

Torben Jørgensen, Sup Aya Laya, Karsten Aaen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Grethe Preisler og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Lars Bo Jensen,
Det er muligt, at klistermærke-reglementet fungerer efter hensigten i dit boligområde. Det gør det altså ikke her i mit kvarter endnu.

Til gengæld modtager jeg ofte og oftere frankerede forsendelser til adressater alle andre steder i kvarteret i min korrekt klistermærke-dekorerede og registrede postkasse nederst i opgangen, at jeg er begyndt at mistænke PostDanmark Nord for at være en af de helt store kunder i det lokale flob-center, som placerer udfaldstruede langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i jobtræning hos private arbejdsgivere med ondt i skattetarmen. Læse kan de arme stakler åbenbart heller ikke længere.

Grethe Preisler

P.S. Men det retter sig måske igen, når de 'fastansatte røde postbude' fra PostNord Danmark er kommet til hægterne igen oven på strabadserne i reklame-cykelløbet PostNord Danmark Rundt ;-)

Lars Bo Jensen

Grethe Preisler. Så må jeg bare glæde mig over at det fungerer her i 5000 området. Hvis jeg igen skulle få reklamer, ville jeg nok klage til Postnord og regne med at de blev trætte af daglige mails i længden.

Grethe Preisler

Lars Bo Jensen. Fyn er fin, men nu bor jeg altså i Nordjylland.

Hvis Jeg boede på Nørrebro, ville jeg anskaffe en Christiania-cykel, opbevare mine postomdelte kulørte reklametryksager i ladet, til det ikke kunne rumme mere, og køre hele læsset ind på Christiansborg og aflevere det på Alternativets partikontor. Så kunne græsrødderne fra liste Å og andre listers laboratorier for fri og uhæmmet kreativitet bruge dem til at klippe gækkebreve og folde papirflyvere af, når de ikke havde andet at tage sig til mellem finanslovdebatterne og valgkampagnerne ..... ;-)

Kim Houmøller

Modtager man uønsket post kan det anbefales at returnere molevitten i en ufrankeret kuvert uden afsender naturligvis.

Grethe Preisler

Kim Houmøller d.d. kl.12:59

God ide,
men hvor skal man så poste sine 'ufrankerede kuverter uden afsender' med uønsket reklame-returpost til PostNord Danmark fra, hvis man bor i et postdistrikt, hvor der er 25 km til den nærmeste røde postkasse med PostNord Danmarks mønsterbeskyttede logo på forsiden?

Jeg er tilmeldt "Ingen reklamer" her

http://www.postnord.dk/da/nej-tak-til-reklamer/Sider/reklamer-nej-tak.aspx

og får absolut ingen reklamer andet end hvad de lokale pizzajoints, nyopstartede murerfirmaer, gartnere og tøjindsamlinger smider i.

Henrik Brøndum

@Grethe Preisler

Hvis man bor så langt ude på landet - fyrer man med tak op i brændeovnen med de nævnte reklamer.

Henrik Brøndum

TV-pakkerne har været en plage - men burde ikke være det længere:

Køb en lille computer med ubuntu, et trådløst keyboard og brug TV-et som computerskærm. Næsten alt fra DR og BBC kan så streames - og der kan suppleres med YouTube. Det kræver en god internetforbindelse - men hvis man ikke har adgang til en sådan - kan man vel sætte en digital TV-antenne op på taget?

Jeg synes streaming er en åndelig frigørelse på linie med reformationen.

Grethe Preisler

@Henrik Brøndum,

Så langt ude på landet i Region Nordjylland, at jeg har brændeovn, bor jeg nu ikke. Og forresten er det vist ikke videre 'miljøvenligt' at fyre op i private brændeovne med kurlørte reklametryksager, postomdelte eller ej ;-(

Lars Bo Jensen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

rettelse: kulørte reklametryksager

Jeg har fravalgt Nej Tak til Reklamer med det ene formål, at bidrage til et postbuds ansættelse. Hvis jeg ved den minimale indsats kan bidrage til at der er arbejdspladser for postbude, er det no problemos at smide dem direkte i containeren ...

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Sup Aya Laya. "no problemos"
Vi der handler i butikkerne betaler for reklamerne, jo færre der siger nej tak des flere trykker de.
Send mere snail mail i stedet for, hvis du vil redde et postbuds job.

Niels Duus Nielsen

Sup Aya Laya, når du smider de glittede reklamer i containeren, så husk at smide dem i den, hvor der står "Kun til aviser", så tvinger du renovationsselskabet til at ansætte folk, der skal skille det ad igen. Glittet papir duer nemlig ikke som råmateriale til genbrugspapir.

Grethe Preisler

Ang. frasortering af glittede reklamer i aviscontainere.

"No problemos" her byen, hvor papiraffald af enhver art - incl. gamle aviser, reklametryksager, tomme rudekuverter og kulørte ugeblade mv, - som hældes usorteret i kommunens dertil opstillede grønne papircontainere, brændes af ved høj temperatur i forbrændingsanlægget på Reno Nord sammen med husholdningsaffaldet og anden dertil egnet dagrenovation og derpå 'recirkuleres'
i form af fjernvarme og elektricitet.

@ Lars Bo Jensen
Detailhandlen finder på alle mulige hullahop ting i reklame øjemed, det være sig plakater, bannere, flag, bankprodukter, gratis is. Og det er kunderne der betaler gildet. Jeg kunne selvfølgelig rive plakaterne ned - hvis jeg vil støtte dem der printer dem o.s.v. Men jeg kan godt lide de postbude der går her, så derfor støtter jeg deres arbejdsfunktion.

@ Niels Nielsen Jeg er bange for, at der her på stedet er et system tilsvarende det Grethe Preisler beskriver. Tidligere var der containere med en 'brevsprække' hvor der stod Kun Til Aviser. Nu er der almindelige containere, med en divergerende farve låg, hvor der står Papir og man løfter hele låget. Og derved har frit udsyn til alt hvad der ligger af skattepapirer, lønsedler og andet privat. Designeren har helt klart ikke samme forhold til privatliv som mig ... Så jeg tror desværre ikke at jeg kan støtte en arbejdsfunktion på den måde, men jeg tager gerne imod ideer :)

Da jeg arbejdede på Dalum Papirfabrik. blev der ikke brugt aviser til at lave genbrugspapir, der blev udelukkende anvendt papiraffald fra trykkerier til genbrug. Jeg tror kun at gamle aviser kan bruges til æggebakker, med eller uden kulørte reklamer, men det meste bliver nok brændt.