Kommentar

SF har mistet retningssansen

Det er galimatias, når Pia Olsen Dyhr (SF) antyder, at ressourceforløbene tager livet af folk. Faktum er, at i ca. en fjerdedel af tilfældene øges borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet
Debat
23. august 2016

SF’s formand brugte vanen tro sommergruppemødet til at svinge den ideologiske fane. Med forslaget om at hæve skatten har partiet fundet tilbage til hængekøjen.

Men når Pia Olsen Dyhr samtidig kalder SRSF-regeringens førtidspensionsreform for galimatias, så må man spørge, om de har mistet retningssansen.

Da SRSF-regeringen lancerede reformen, var sigtet entydigt, at mennesker ikke længere skulle parkeres på en førtidspension.

Det støttede Venstre naturligvis, og sammen med SF gav vi håndslag på, at vi ville gøre en indsats for at hjælpe mennesker – særligt de unge under 40 år – til et liv på samfundets hovedspor frem for at forlade dem på et sidespor.

Det kræver, at man gør en særlig indsats, for selvfølgelig kommer eksempelvis psykisk sårbare unge ikke i fuldtidsjob fra den ene dag til den anden.

De skal hjælpes med en langvarig indsats, og derfor indførte SF sammen med et flertal i Folketinget ressourceforløb, hvor borgerne kan få en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og dermed hjælp til at finde deres plads i tilværelsen.

Det kalder SF’s formand nu galimatias, mens hun beskylder kommunerne for »at holde folk i systemet længst muligt« – med tilføjelsen »der er nogen, der er døde undervejs«.

Væsentlige fremskridt

Det er vist på sin plads med lidt faktuelt lys over sagen:

For det første er der ingen sammenhæng mellem indholdet i ressourceforløb og dødsfald, og det hører ingen steder hjemme at antyde sådan en sammenhæng.

For det andet, så lykkes det rent faktisk at give borgere med nedsat arbejdsevne en ny chance på arbejdsmarkedet frem for en permanent førtidspension.

Ressourceforløbene varer mellem et og fem år, hvorfor kun få endnu er afsluttet, men de første tal viser, at cirka en fjerdedel af de afsluttede forløb rent faktisk ender med, at borgerne får en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs også: Førtidspensionsreform får for få i arbejde

De fleste i form af et fleksjob, som de kan starte på få timer i begyndelsen, men giver mulighed for at vokse med opgaven. Havde vi ikke haft reformen, ville det eneste tilbud, vi havde haft til de selvsamme borgere, have været en passiv førtidspension.

Også blandt eksperterne findes der positive stemmer, som for eksempel en række overlæger, der i Ugeskrift for Læger samstemmende giver udtryk for, at reformen er et meget væsentligt fremskridt for udsatte borgere.

Overlægerne konkluderer under overskriften »Ressourceforløb er en hjælp – ikke en belastning«, at der er grund til at værne om det »meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere i Danmark«.

Individuel sagsbehandling

Det er kommunernes opgave at sikre, at ressourceforløbene bliver den hjælp, som det er tiltænkt med reformen.

Det er en ny opgave for kommunerne, og det er ikke nogen let opgave, for mange modtagere af ressourceforløb har meget komplekse og sammensatte problemstillinger, der ikke kan løses fra den ene dag til den næste.

Derfor er ressourceforløb en langsigtet investering i mennesker, hvor der skal være tid til at håndtere f.eks. sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger parallelt med beskæftigelsesfokus.

De ofte komplekse problemstillinger er årsager til, at ressourceforløb kan tilrettelægges som op til fem-årige forløb med mulighed for forlængelse. Og der skal fortsat arbejdes intenst med at forbedre indsatsen med gode, individuelt tilrettelagte indsatser for den enkelte.

Med det sagt skal førtidspension selvfølgelig fortsat være en mulighed for de mennesker, der er så dårlige, at de ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis det er klart, at en borger ikke vil kunne genvinde sin arbejdsevne – ja, så skal han eller hun ikke have et ressourceforløb. Så skal borgeren have førtidspension. Her er reglerne helt klare, og sådan skal det selvfølgelig være.

Derfor får ca. 600 borgere hver måned tilkendt en førtidspension, fordi deres arbejdsevne er nedsat i et sådan omfang, at de ikke vil kunne komme i beskæftigelse – heller ikke i et fleksjob.

Jeg forventer, at kommunerne behandler alle sager på baggrund af en konkret vurdering og naturligvis foretager en grundig og ordentlig sagsbehandling.

Det betyder ikke, at alt er perfekt. Det er en omfattende og langsigtet reform, og der er hele tiden plads til at øge kvaliteten i de tilbud, borgerne får.

Derfor har jeg indkaldt den brede forligskreds bag reformen – herunder SF – til et møde i efteråret, hvor vi gør status og samler op på en række initiativer, som vi i forligskredsen inklusive SF har aftalt at gennemføre.

Jeg håber, at SF vil være med til at drøfte status på de initiativer og holde fast i, at vores fokus skal være bedre ressourceforløb – ikke at åbne sluserne til de perspektivløse førtidspensioner, som i alt for mange år var normen for de mest udsatte.

Jørn Neergaard Larsen (V) er beskæftigelsesminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Menneskelige omkostninger

Samfundstømmerne løber både med den økonomiske kapital og den sociale kapital, den kulturelle kapital lades urørt, sådan noget som kultur bruger man ikke i de kredse - og denne ’flinke morfar’ bliver åbenbart mopset og antyder andres holdninger som ’galimatias’, når nogen antyder, at der findes en sammenhæng mellem indholdet i ressourceforløb og dødsfald, og det hører ingen steder hjemme at antyde sådan en sammenhæng.

Men husk alligevel at tage din hængekøje med på dit næste beordrede såkaldte ’fleksjob’, subsidiært en ligkiste, som led i en nødvendig og bæredygtig ’rettidig omhu’ med efterfølgende human ’Entsorgung’ via krematoriet …

Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Torben Skov, Kurt Nielsen, Bill Atkins, David Zennaro, Hans Larsen, Carsten Svendsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen
Flemming Berger, Torben Skov, Kurt Nielsen, Bill Atkins og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad er perspektiverne for en senge-praktik...
Hvordan kan det være en hjælp, hr. arbejdsminister, for mennesker som er syge, at de skal have en seng med på arbejde, når de skal testes for udholdenhed?

Er det en en hjælp for mennesker at fratage dem værdighed og den sidste rest af fysisk/mentalt ressource for at teste deres nytteværdi ?

Per Klüver, Daniel Fruelund, Torben Skov, Martin Madsen, Kurt Nielsen, Tue Romanow, Bill Atkins, David Zennaro, Hans Larsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Ca. hver fjerde har gennem et fleksjob fået en nærmere tilknytning til arbejdsmarkedet i for af at været berettiget til et fleksjob eller et såkaldt mini fleksjob, i følge ministeren. Dette skal nok have sin rigtighed.
Det vil altså sige at det i maksimalt en fjerde del af de tilkendte ressourceforløb har givet mening at gennemføre et sådant.
Men også, at det i tre fjerdedele af de tilkendte ressourceforløb har været spild af tid værdighed for de berørte borgere.
Det første er tvivlsomt, fordi det i rigtigt mange tilfælde havde været lige så effektivt at tilkende ret til fleksjob med det samme i stedet for at køre over et ressourceforløb.
Mange borgere der har en mindre restarbejdsevne inden ressourceforløb har under ydmygende forhold måske forbedret deres arbejdsevne fra 4 til 5 timer ugentligt og så fået tilkendt ret til fleksjob. Jeg vil påstå, at denne forbedring lige så godt kunne være opnået ved at tilkende ret til fleksjob med det samme og så få folk ansat i et sådan fleksjob hvor de kunne udvikle deres arbejdsevne.
Det sidste, fiasko i 75% af de tilkendte og afsluttede ressourceforløb er uomtvisteligt, idet ressourceforløbet i følge ministeren ikke har ført disse borgere nærmere arbejdsmarkedet.
Der er 3 ud af 4 syge, nedslidte eller af anden grund uarbejdsdygtige borgere der gennem det påtvungne ressourceforløb, i en længere periode har fået frataget styrring af eget liv, er sat under administration af diverse, ofte skiftende sagsbehandlere og løbende blev mistænkeliggjort som simulanter og ugidelige borgere af selve systemets indboende mistanke om forsøg på at tilrane sig en offentlig ydelse på grund af egen ugidelighed.
For så et ende der hvor det allerede ved starten ville have givet mening at ende.

June Beltoft, Dan Johannesson, Ann Thomsen, Flemming Berger, Per Klüver, Steffen Gliese, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Carsten Svendsen, Bill Atkins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jo, jo kulturen interesserer skam også: Haarder: Vi skal have mere kultur for færre penge
Kulturpolitik med borgerlig logik. Museumsbesøg skal koste. Der skæres i tilskud til kunstmuseer og gives til fregatten Jylland.

Martin Madsen

At du har fået en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, er ikke ensbetydende med at du kan passe et arbejde - det betyder blot at du kan blive på kontanthjælp under 225 timers reglen..

odd bjertnes, Torben Skov, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ministeren fører igen de under 40 årige i felten. I mit praktiske virke fordeler de hidtidige 14 ressourceforløb sig som følger med alderen ved tilkendelsen:
36 år, forløb på 2 år, afsluttet juni 15 med ret til fleksjob
39 år, forløb på 2 år, udløber til september i år.
40 år, forløb på 2 år, udløber til april 17
41 år, forløb på 1 + 2 år, udløber til juli 17
42 år, forløb på 2 år, udløber november i år
42 år, forløb på 1½ år, afsluttet uden afgørelse, henvist til afklaring på kontanthjælp
45 år, forløb på 2 år, udløber november i år
48 år, forløb på 2 år, udløber juni 17
49 år, forløb på 3 år, udløber april 18
51 år, forløb på 2 år, afsluttet januar 16 uden afgørelse, henvist til afklaring på kontanthjælp
55 år, forløb på 1½ år, afsluttet juni 15 uden afgørelse, henvist til afklaring på kontanthjælp
56 år, forløb på 1 år, afsluttet december 15 uden afgørelse, henvist til afklaring på kontanthjælp
58 år, forløb på 2 år, udløber maj 17

Den 42 åriges manglende afgørelse er godkendt i Ankestyrelsen. Ønskede ikke nyt ressourceforløb.
Den 55 åriges manglende afgørelse er godkendt af Ankestyrelsen i starten af 2016.
Den 56 åriges manglende afgørelse er netop i denne måned hjemvist af Ankestyrelsen til ny behandling med ressourceforløbsydelse siden december 15 som forsørgelse.
Den 51 åriges manglende afgørelse ligger fortsat til behandling i Ankestyrelsen, men forventes afgjort som den 56 åriges.
I ingen af disse borgeres sager er det lykkedes at forbedre arbejdsevnen under ressourceforløbet!.

Sikke en succes.!

Bitten Jensen, Flemming Berger, lone bording og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Førtidsreform er en basisydelse til unge handicappede og ældre nedslidte og kronisk syge der tillader suplerende indkomst - Jørn de Neergaard ved så lidt om sit respekt så han falbyder floskler og usandheder på bedste Venstrevis

Ressourceforløb er en discountydekse der fastholder unge udviklingshæmmede og handicappede ældre nedslidte og kronisk syge i fattigdom iden for fællesskabet

Jeg mangler lige en på 45 år for at komme på de 14.
45 år, 2 + 2 årig forløb, udløber maj 18.
Dette er et eksemplarisk forløb. Fuld lægelig dokumentation for, at der ingen arbejdsevne er tilbage og, at den ud fra medicinsk viden ikke kan udvikles. Ender i et nyt 2 årig forløb for eventuelt at kunne forbedre livskvaliteten, og med håb om derved ad åre måske at kunne fremkalde minimal arbejdsevne.
Er anket til Ankestyrelsen.

Steffen Gliese

25% af tilfældene??? DET ER EN FIASKO!!!

"Med forslaget om at hæve skatten har partiet fundet tilbage til hængekøjen."

Siden hvornår kan et sådan forslag sidestilles med at lægge sig i hængekøjen. Er det ikke snarere et, "I er uenige med vores politik - derfor ligger I i hængekøjen"?

Steffen Gliese

Hele systemet og tankegangen er absurd og hører til en roman.

Ivan Breinholt Leth

"For det første er der ingen sammenhæng mellem indholdet i ressourceforløb og dødsfald, og det hører ingen steder hjemme at antyde sådan en sammenhæng."
Faktum er, at frem til maj 2016 var 65 mennesker døde i ressourceforløb. Nogle af dem havde begået selvmord. Faktum er også, at det ikke kan bevises, at disse mennesker døde, fordi de blev tvunget i ressourceforløb. Og faktum er også, at regeringen tilsyneladende ikke ønsker at undersøge, hvad dødsårsagen var.

Ivan Breinholt Leth

Primo juli 2016 ofentliggjorde Jørn Neergaard Larsens ministerium et tal, som viste, at 2,6 % af personer i ressourceforløb havde opnået en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. En måned senere er tallet steget til 25%.

June Beltoft, Erik Jensen , Steffen Gliese og Per Klüver anbefalede denne kommentar
charlie white

Et glimrende tilbud hvis det var et valg (frivillig) som borgeren fik tilbudt, men det er det ikke.

Det er gennemtrumfet med armen vredet om på borgeren, selv om alle ved at der ikke er nogen fp som kan magte at sige fra for ikke at tale om at bestride et job.

Dem der alligevel ender i et tvangs fleksjob, vil langsomt få suget den sidste livskraft ud af sig og dø tidligere end beregnet.

Så istedet for at sikre livskvalitet for borgeren ved at iværksætte nødvendig støtte slår man dem ihjel.

Så det Jørgen Neergaard Larsen har gang i og er ansvarlig for, er ikke bedre end det tvangsarbejde der forgik i tyskernes koncentrationslejre w2.

Det er fulstændigt uforståeligt at infoen ligger spalteplads til den gang lort som JNL lukkker ud uden at tage fat i det fra en kritisk side. UFATTELIGT

June Beltoft, Erik Jensen , Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Daniel Fruelund

Hvilken mening giver det at "øge tilknytningen til arbejdsmarkedet" for borgere, der har så mange smerter at de knap kan bevæge sig, eller er i behandling for en livstruende sygdom? Er det danske samfund så åndeligt fattigt, at ARBEJDSMARKEDET trumfer alle menneskelige hensyn og empati?

June Beltoft, Jan Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bitten Jensen

Jørn Neergaard Larsen, du har atter d.d. været i samråd og atter gentaget, hvad du tidligere har sagt, idet du ikke ønsker at svare på de konkrete spørgsmål vedrørende de uheldige konsekvenser af ressourceforløb og den manglende retssikkerhed på området.
Den arbejdsevne det var meningen skulle forbedres forværres for det meste.
Ressourceforløb er og bliver en fiasko, og indsatsen sker alt for sent. De godt 2 %, der har fået et ordinært job, har kostet 5,2 mill. pr. hoved.
Reformen var primært tiltænkt unge psykisk sårbare under 40 år, men kom til at omfatte alle syge indtil pensionsalderen.
Ressourceforløb er og bliver en billig parkeringscentral, hvor godt 97 % borgeren" tvangsanbringes" 1-5 år(med mulighed for forlængelse) til ingen nytte - andet end at gavne kommunekassen - trods påstand om det modsatte.
Intentionen om at ingen skulle parkeres på en førtidspension har spillet fallit og mennesker pines og plages i årevis.
Det drejer sig om alvorligt,kronisk fysisk og psykisk syge, der i flere tilfælde ikke engang magter at tage vare på sig selv eller passe et hjem.
Det kan f.eks. dreje sig om mennesker med svær hjerneskade, demens, parkinson, sclerose, leddegigt, kørestolsbrugere, mennesker afhængig af rollator, der benytter ble og bor på plejehjem, fysisk svært nedslidte efter mange års hårdt og tempofyldt arbejde, som må tage mere morfin, når de skal kostes ud i arbejdsprøvning helt ned til 45 minutter om ugen.
Her hjælper ingen tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og jeg må give SF`s formand ret, når hun kalder det galimatias og dine udtalelser for eufemismer, der vil noget "...de første tal viser, at cirka en fjerdedel af de afsluttende forløb rent faktisk ender med, at borgerne får en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet".
Min erfaring er, at de få der bliver henvist til fleksjob, enten ikke får et job - eller ikke kan øges i tid- eller føler sig som pariaer og tilovers på et arbejdsmarked, der reelt ikke ønsker dem.
Ministeren skriver, at tidligere havde de samme borgere været på en passiv forsørgelse.
Jeg finder det uanstændigt og misvisende, at passiv forsørgelse nærmest er blevet et skældsord. Tidligere var det også særdeles vanskeligt at få bevilget en førtidspension.
Ministeren skriver, at der er overlæger, der synes reformen er et fremskridt for udsatte borgere. Jeg mangler eksempler på hvilke borgere, da der ligeledes er andre læger og eksperter, der i medierne har udtalt det modsatte.
Ministeren skriver, at det er kommunerne, der skal sikre, at ressourceforløbene bliver den hjælp, som det er tiltænkt med reformen. Ministeren taler mod bedrevidende, og ved udmærket at kommunen kører kassetænkende sagsbehandling på kanten af loven, hvilket de mange omgørelser ved domstolene bekræfter, da Ankestyrelsen efterhånden ikke er meget bevendt, men læner sig op af kommunernes afgørelser og holder møder med kommunerne. Uvildig?
Selv Advokatrådet og professor i social jura har udtalt at retssikkerheden på området er ikke eksisterende.
Ministeren taler om rejsehold og vejledning til kommunerne.
Det hjælper ikke, der skal en lovændring til. Ellers går det som med lægekonsulenterne, der agerer udover deres beføjelser, idet de er købt og betalt af kommunen og ikke underlagt lægeløftet
Kan ministeren svare på:
Hvad og hvem der definerer, hvad der er åbenlyst formålsløst og hvem der skal vurdere, hvem der tager skade af ressourceforløb?
Er det betryggende at ikke autoriserede tager autoriserede beslutninger?
Kunne de penge, der anvendes på området ikke bruges mere fornuftigt til f.eks. jobskabelse af skånejob eller førtidspension?
Hvad er forskellen på et skåne- og fleksjob?
Var det ikke på tide at slå et slag for revalidering, når man ved at der er god evidens på området
Var det ikke en idé at gribe tidligere ind og ikke først efter at LAB er udtømt?
Hvad med at give en midlertidig førtidspension på evt. 3-5 år?
Hvad mener ministeren med at 1/4 har fået en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet?
Synes ministeren ikke dels som erhvervs mand og dels som samfundsborger, at det er en dårlig investering og manglende forvaltning af offentlige midler at bruge 5,2 mill. for at få en enkelt borger i job?
Hvad mener ministeren om, at godt 97 %, der har gennemgået et ressourceforløb ikke bliver selvforsørgende?
Hvordan kan ministeren ud fra gældende statisk mene, at en førtidspension er formålsløs og uden perspektiv, samt uden dokumentation mene, at der tidligere var åbnet for sluserne?
Betragter ministeren kun mennesket som noget værd og en ressource, hvis det kan bidrage økonomisk til det samfund, der kan have ødelagt den pågældendes arbejdsevne?
Finder ministeren det er i orden at rehabiliteringsteamet kan blive underkendt af et ikke autoriseret team?Jeg ved ikke hvorfor jeg kommer til at tænke på - trods sagens alvor- "komiske Ali" eller en mafioso virksomhed.
Er det rimeligt, rationel og befordrende, t at en borger skal navigere i et kaotisk system og kan have op til 30-40 sagsbehandlere og hver gang skal forklare sig på ny?
Jeg har flere spørgsmål og står gerne til rådighed for yderligere information - gør ministeren?

June Beltoft, Jan Pedersen, Erik Jensen , Flemming Berger, Carsten Svendsen, charlie white, Bill Atkins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der findes ikke noget, der hedder passiv forsørgelse, det hedder det sociale sikkerhedsnet, som skal være spændt ud under alle. Fjernelsen af det har intet med økonomi at gøre, men alt om at tilbageerobre overklassens greb om magten.

June Beltoft, Jan Pedersen, Daniel Fruelund, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@bitten jensen
Du må nok lære at forstå Jørn Neergaard Larsens "menneskesyn":
https://da.wikipedia.org/wiki/Humankapital
Beklager! :o(

Peter Sterling

Danmark kan vist ikke komme længere ud, folketinget må omgående screenes for sociopati.

Torsten Jacobsen

Manden er Dansk Arbejdsgiverforenings direktør gennem de sidste 20 år. Hvorfor dog lege denne eufemistiske 'Herr minister'-leg? Det er at gøre ham alt for stor ære. Manden er ikke sit embede værdigt.

Ebbe Overbye, Jan Pedersen, Erik Jensen , Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mireille Lacroix

Som praktiserende læge har jeg kendskab til 2 patienter der har begået selvmord under disse forløb. Men nej - det er korrekt at når vi taler dødsfald er det er ikke det mest almindelige at ressourseforløbene "tager livet" af folk. Det som jeg oplever- hyppigere end selvmord- er at man forsøger at køre dødssyge mennesker igennem ressourceforløb og de når at dø før man når til den førtidspension som du pointerer at det stadig kan lade sig gøre at få. I øjeblikket har jeg en attestanmodning liggende på en patient som er så syg at vedkommende skal på plejehjem på aflastning efter næste udskrivelse fra sygehuset. Jeg frygter at det ikke afgør sagen, for selvom en person har talrige kroniske lidelse er det nærmest umuligt at bevise at alle behandlingsmuligheder er udtømte i en grad så man ikke kan møde op et sted for at brygge kaffe i 40 minutter ugentligt.
Man mister godt nok ikke forsørgelsen, men det der er det tragiske ved ressourceforløbene er at mine patienters livskvalitet i den grad ødelægges af disse forløb, hvilket fjerne fokus fra det som er det vigtigste at koncentrere sig om- sygdomsbehandlingen.

Torsten Jacobsen, Bitten Jensen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar