Kommentar

Jeg skabte burkinien for at frigøre kvinder

Burkinien er ikke et symbol på islam – den skal symbolisere friluftsliv, glæde og sundhed. Så hvem er værst i deres forsøg på at kontrollere kvinders krop og påklædning: franske borgmestre eller Taleban?
27. august 2016

Da jeg i 2004 opfandt burkinien, var det for at give kvinder frihed, ikke for tage den fra dem. Min niece ville spille strandvolley, men det var en kamp at få hende med på holdet, for hun ville ikke lægge sin hijab.

Det resulterede i mange diskussioner: Hvorfor skulle hun hindres i at deltage i sport med kammerater, blot fordi hun ville hæge om sin beskedenhed?

Da hun endelig fik lov, tog vi alle hen for at støtte hende. Men vi så straks, at hendes dragt – en højhalset windbreaker, træningsbukser og hijab – absolut ikke egnede sig til den sportsgren. Hun lignede en tomat, så rød og svedig var hun!

Da jeg kom hjem, gav jeg mig til lede efter noget, der ville passe bedre, men forgæves. Jeg ønskede at finde noget, der både kunne passe til australsk livsstil og imødekomme en muslimsk piges behov.

Læs også: Burkini fremmer religiøs mobning

Så jeg satte mig ned og designede en ny dragt fra bunden. Jeg tog udgangspunkt i sløret og fjernede så mere og mere overskydende stof, hvilket gjorde mig nervøs. Ville mit islamiske samfund acceptere dette? Slør skal jo dække både hår og figur.

Men min dragt sluttede kun tæt ved halsen, så jeg tænkte: Det er bare formen på en hals – det kan vel ikke betyde noget?

Før jeg satte dragten i produktion, uddelte jeg et spørgeskema til en masse muslimske kvinder for at finde ud af, om de ville være interesserede i at iføre sig min dragt.

Ville den give lyst til at være fysisk mere aktiv, dyrke sport, svømme? Mange var i vildrede. Men jeg valgte at udvikle konceptet kommercielt, og det er blevet en god forretning.

Ikke et symbol på islam

Burkinien handler om integration og accept, om lighed og om ikke at blive dømt af andres blikke. Det var svært for os i det muslimske samfund.

Mange var bange for at træde ved siden af. De var bange for at vise sig i offentlige svømmehaller, på offentlige strande osv.

For mig var det afgørende at give disse piger selvtillid, så de kunne få et bedre liv. Sport er vigtig for ens fysiske og psykiske velbefindende, og vi er også australiere!

Jeg har ikke tænkt burkinien som en specifik muslimsk klædedragt. Alle må for min skyld iføre sig den – kristne, jøder, hinduer. Den er tænkt som en beklædningsgenstand, som enhver beskeden person kan vælge – eller en person med hudkræft. Det var aldrig tanken, at burkinien skulle være et symbol på islam.

Selv om det var mig selv, der hittede på betegnelsen ’burkini’, betyder det ikke, at min dragt skulle være ’en burka til strandbrug’. Burka er bare et ord for mig – jeg har libanesiske rødder, men er vokset op i Australien.

Som designer måtte jeg hitte på et eller andet navn i en fart. Måske var det, jeg tænkte på, kombinationen af to kulturer: Vi er australiere og muslimer.

Burkaen betyder ikke noget for os. Den er ikke nævnt i Koranen. Vores religion kræver ikke af os, at vi skal tildække ansigtet – det er op til den enkelte at vælge det.

Den modvilje mod burkinien, vi ser nogle steder i Frankrig, gør mig trist. Jeg håber ikke, at de egentlige motiver er racistiske.

Jeg tror, franskmændene har misforstået min beklædningsgenstand. Den skal symbolisere friluftsliv, glæde og leg – fitness og sundhed. Og nu kræver nogle franske byer de burkiniklædte kvinder væk fra stranden og tilbage i køkkenet eller hvad?

Burkinien giver kvinder frihed, og nu ønsker nogle franske byer at fratage dem den frihed. Så hvem er værst Taleban eller franske borgmestre?

Jeg synes ikke, at nogen mand skal bekymre sig om, hvordan kvinder klæder sig. Det må være op til os selv. Hvad I ser, er vores valg.

Læs også: Burkiniforbud: Udvidelse af kampzonen

Skal jeg kalde mig ’feminist’? Ja, måske. Jeg står gerne bag min mand, men det er noget, jeg selv har valgt. Han må gerne tage æren – så vil jeg være den stille stræber.

Så kære franskmænd, I har misforstået burkinien. Der er nok af problemer i verden, så hvorfor skabe flere? I har taget et produkt, der symboliserede lykke og friluftsliv og gjort det til et symbol på had. I hævder, at burkinien ikke passer til franske værdier, hvad vil det sige?

Det kan vel ikke være frihed, I mener. Nu inviterer I til modreaktioner. Hvis I splitter nationen og ikke lytter, er der nogen, som vil blive vrede. At presse mennesker væk og isolere dem er ikke smart at gøre for nogen politiker i noget land.

Jeg husker, da jeg første gang testede burkinien i den lokale svømmehal. Jeg husker, at alle i Roselands Pool stirrede på mig – hvad var det dog, jeg havde på? Jeg gik ud til kanten af vippen, sprang ud og dykkede. Pandebåndet blev på sin plads, og jeg tænkte: ’Det er jo perfekt!’

Det var første gang, jeg svømmede offentligt – og det var fantastisk! Jeg husker følelsen lige så tydeligt. Jeg var fri, stærk, selvstændig. Jeg følte, jeg ejede poolen. Og ved I hvad? Jeg havde en bikini på, under min burkini. Jeg kombinerede det bedste fra begge verdener.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu