Klumme

Småbuttede børn skal stramme op

Den sunde krop er kontrolleret, slank og normrettet. Det gælder også børnekroppen. Hvis vægtkurven slår et knæk, står sundhedsplejersken klar med kontrolvejninger, og DR tilbyder beredvilligt en plads i sine klassiske ’lad dig underholde af en usund’-programmer
19. august 2016

I foråret var min datter til det obligatoriske tjek hos skolesundhedsplejersken. Hun gik i 1.-klasse, og der skulle følges op på den ditto obligatoriske indskolingssamtale, vi havde haft i 0.-klasse. Vi snakkede lidt om, hvordan det gik, og min datter blev synstestet, målt og vejet.

Umiddelbart efter samtalen blev jeg ringet op af sundhedsplejersken. Det viste sig, at min datter havde taget et lille knæk opad på den vægtkurve, som alle danske børn indplaceres i ved fødslen, og som følger dem i deres møde med sundhedsvæsenet resten af deres børneliv. Knæk på kurver er ikke godt. Og slet ikke opad.

»Ja, jeg skal jo så tilbyde en kontrolvejning, så vi kan følge med i vægten fremover,« fik jeg at vide. Kontrolvejning. Det er ikke et rart ord. Især ikke, når man har et barn, der i en alder af otte år allerede er aldeles opmærksom på egen og andres krop.

Det gav anledning til snakke med flere i omgangskredsen, som havde haft samme møde med skolesundhedsplejen i forhold til deres børns vægt. Nogle havde sågar oplevet, at vægten var blevet italesat som et problem til selve samtalen. Foran barnet.

Nogenlunde samtidig med mit møde med skolesundhedsplejen, ledte DR på deres hjemmeside efter deltagere til TV-programmet Lægen flytter ind.

Denne gang med børn som deltagere, ledsaget af spørgsmål som: Er du bekymret for dit barns helbred? Spiser dit barn for usundt? Dyrker for lidt motion? Eller har problemer med vægten? Samtidens voldsomt populære vægttabs- og sundhedsprogrammer. Nu med børn.

Både DR og sundhedsplejen reproducerer sådan set bare vores samfunds blomstrende kropskontrol. Den gode krop er en kontrolleret krop, den gode krop er en slank krop, den gode krop afviger ikke fra normen. Ligesom at den sunde krop er både kontrolleret, slank og normrettet.

Og det er netop forestillingen om den sunde krop, som en der kun kan findes i et særligt slankt hylster, der går igen.

Og det skurrer. Især i forhold til børn. For med skolesundhedsplejens vægtkontrol og public service tv’s fokus på børn, vægt og sundhed, sætter man potentielt noget i gang i de små kroppe, som ikke bør være der.

Noget, som går langt udover almindelig fin opmærksomhed på at spise ordentligt og bevæge sig. Man gør kroppen, og ikke mindst dens udseende, til vægtigt genstandsfelt.

Allerede fra 1.-klasse. Med samme greb udgrænser man de (børne)-kroppe, der ikke passer ind i sundhedsopfattelsens og kropskontrollens cookie cutter-model. De bliver forkerte og afvigende. Nogen, der skal rettes op på og kontrolvejes. Fordi vægten bliver set som sundhedsbarometer.

Det er påfaldende, at man i sundhedsfokuseringen ikke også kigger på den psykiske sundhed, og på, hvad det er man sætter i gang, når vægten gøres til det ypperste barometer for sundhed, og når man f.eks. tilbyder kontrolvejning af et barn.

Det burde man måske skænke en tanke, ikke mindst set i lyset af, at flere og flere børn og unge er utilfredse med deres krop. Helt ned i otteårsalderen, viser undersøgelser.

Og jeg ved, det er sandt, for jeg oplever det selv med min datter. Kropskontrollen er blevet institutionaliseret ned i børnehøjde, så skide være med, hvordan ungerne har det, eller om vi fucker dem op og giver dem ondt i kroppen. Bare det er den rigtige krop.

Det er ikke en særlig smuk arv at give videre. Især ikke, når man står som forælder, og selv kan se tilbage på et helt liv smækfuldt af kropshad.

Og vi har så meget (fornuftigt) fokus på, hvordan og i hvor høj grad film og fjernsyn og sociale medier forstyrrer børn og unges krops- og selvbillede, at vi helt glemmer at rette det kritiske blik hen på de institutioner og praksisser, som potentielt også kan være med til at pille ved selvfølelsen i de formative år. Uagtet alle gode intentioner. Og som i høj grad sætter barren for, hvad vi som samfund betragter som rigtigt og forkert i forhold til krop og sundhed.

Jeg endte med at takke nej til den kontrolvejning. Der var ikke rigtig nogen måde, jeg kunne sælge den hverken til mig selv eller hende, uden at føle at hun blev kastet i forkert-kassen. For hun trives jo, den lille. Lige nu. Og på trods af kropskontrollens insisterende kakofoni, har hun nok fat i den lange ende, når hun siger, at det vigtigste er, at kroppen er ens ven.

Katrine Arnfred er cand.mag. og skribent.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Brian Jensen
  • Anne Eriksen
  • Tue Romanow
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Hans Larsen
Elisabeth Andersen, Brian Jensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Hvis mor og far ikke kan tilrettelægge en kost, der værner barnet mod enten overvægt eller fejlernæring, er det da heldigt at det offentlige kan bidrage.
med venlig hilsen
Lennart

Det første man kunne gøre fra samfundets side, det er at erkende, at man har udsat befolkningen for forkerte kostråd gennem de sidste mange år, og at man stadig finder nye årsager til overvægt. Rigtig mange forskere mener nu, at fedt er OK, mens raffinerede kulhydrater er skurken og skyld i overvægt.

Det vides nu med sikkerhed, at antibiotika, pesticider og kemiske produkter (f.eks. teflon) ødelægger og ændrer den naturlige mikrobiata hos store dele af befolkningen, hvilket har stor indflydelse på vægtøgning. Hertil kommer, at det er forhøjede insulin niveauer i kroppen, som forårsager såvel insulin resistens som fedme, og insulinniveauet styres i høj grad af indtag af for mange raffinerede kulhydrater. Overvægt er således et hormonalt problem, og også kortisol indholdet i blodet (f.eks. ved stress) kan give overvægt.

Børn med vægtproblemer bør aldrig tilbydes gængse morgenmadsprodukter, sukkerholdig yoghurt, juice og sodavand, hvidt brød, ris og pasta - men i stedet spise "rigtig mad" (æg, ost, kød, fisk, grøntsager,frugt, og evt. groft rugbrød. Ligeledes bør de heller ikke drikke lavfedt mælk, som på grund af mælkesukkerindholdet feder mere end fuldfed mælk.

Mentalt tenderer det grænseoverskridende overgreb at børn konfronteres offentligt med at de har vægtproblemer, ligesom skolesundhedsplejersker bevæger sig på en knivsæg, hvis de ønsker at italesætte begyndende overvægt over for barnet. Har barnet først oplevet at "det er ikke OK" og alt hvad omverdenen ser er "min vægt" og ikke mig som person, ja så er vi inde på et farligt skråplan psykologisk set.

Samfundet bør i stedet lære børnene glæden ved "rigtig mad" og så gøre slik svært tilgængeligt, og beskatte sukkerholdige raffinerede kornprodukter og der bør fokuseres på at lave sunde "fastfood" tilbud til børn.

Karsten Aaen, Hans Paulin, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Lidt mere lavpraktisk er forældres manglende evne til at sætte grænser den nok mest sandsynlige årsag.
Nogle forældre kan ikke se det problematiske i at barnet får fire sodavand om dagen...

Den primære årsag til overvægt er at der passerer flere kalorier ind gennem munden end kroppen har brug for.

Med venlig hilsen
Lennart

Daniel Hansen

Ubehageligt syn på mennesket, du har med din lovprisning af Staten som ensretter af befolkningen, Lennart.

Lennart Kampmann

@ Daniel Holm Hansen
Hvis du følger mine kommentarer her på information (ca. 4000) vil du nok drage en anden konklusion.

Det er mig vanskeligt at forstå at du mener jeg er fortaler for mere stat ved blot at påpege at det er HELDIGT at staten kan BIDRAGE. Hvor står der at jeg ønsker staten skal bestemme?

Med venlig hilsen
Lennart

Jens Erik Starup

@Lennart Kampmann
Jeg vil lige bemærke, uden at jeg har inddraget dine ca. 4.000 øvrige kommentarer her på information, at den sag som beskrives i artiklen, kan ses fra andet end din vinkel.

Mikkel Nielsen

Der er ingen videnskabelig belæg for at raffinerede kulhydrater skulle være problemet i sig selv, her hentyder jeg lidt til hvad diverse sydo videnskabsfolk, der ikke forstår sig på det de udtaler sig om og som bedyr grov historisk forfalskning.

Uden raffinerede korn og ris, havde mennesker aldrig udviklet sig til det de er idag, på godt og ondt. korn var grunden til vi kom sult og hungersnød til livs og forlængede levetiden drastisk da vi overgik fra jæger, samler samfund til agrarsbrug. korn og ris er grunden til menneskes succes, det var hele fundamentet op gennem antikken, middelalderen, når høsten slog fejl resulterede det i hungersnød, folkevandring og det der var værre.

Vi kan ikke brødføde 7mia mennesker uden, det er utopi.

Problemet med overvægt ligger i langt højere grad i generne der ikke er omstillet til et inaktiv samfund og levevis. Mennesket er ikke skabt til at sidde på den flade. Vores samfund har betydet at vi har et meget lav energiforbrug, men samtidig har det aldrig været lettere at få energi ind. Den kombination er et kæmpe problem når talen falder på overvægt. Men ingen tør sige det som det er, kulhydrater eller sågar raffinerede er ikke problemet, problemet ligger i når indtaget bliver ubalanceret og ikke tilsvare vores energiforbrug og i at det er blevet for lettilgængeligt, samt at der idag eksistere helt unaturlige produkter med fedt, sukker og kemi i en herlig kombination der har et så højt energiniveau at du skal løbe mere end en Ironman for at brænde den af!

Jeg er dog enig i at al kemien er et kæmpe problem og at vi ikke kender til den fulde konsekvens endnu, ikke mindst pga. den manglende forskning især på cocktail effekten, som nogle forsker kækt kalder det. Men man er efterhånden begyndt at tale om at det har negativ effekt på bl.a tarmfloraen.

Stress er veldokkumenteret at have sundhedsmæssige konsekvenser hvis kroppen bliver udsat for det ofte eller over længere perioder, igen peger fingeren i retning af vores moderne forjagede samfund, hvor vi skal løbe hurtigere og hurtigere og samtidig være en succes både, personlig, karrieremæssig, sundhedsmæssigt, socialt og mentalt mm.

Børn uagtet vægt bør aldrig propfodres med sukkerholdige vare, som tilfældet er.

Kulhydrater er alt afgørende for hjernens præstationer og for idrætsudøvere, fedt og protein er ganske enkelt et elendig brændstof hvis kroppen virkeligt skal præstere.

Mikkel Nielsen

For i øvrigt peger mere og mere forskning i retning af tarmflora sammensætning som værende en af de største medspiller i netop overvægt. Men pga. vores megen lille viden om de forskellige bakterier i floraen (man er i gang med at kortlægge dem) så bliver videnskaben formentligt klogere på hvad vores levevis har af konsekvenser.

Lennart Kampmann

Uanset hvilken forklaring man kommer med, er udgangspunktet energiberegninger.
Overvægt kan ikke forekomme hvis for lidt energi introduceres til kroppen.
Kroppen kan så være disponibel for en mere eller mindre effektiv udnyttelse af den introducerede energi, hvilket så bliver omdrejningspunket for den enkeltes regulering af kroppens samlede masse.

Hvis kroppen for længe introduceres til for mange kalorier, vil et overskud af energi manifestere sig i form af lagret fedt. Det er en fra naturens side ønsket effekt, men kulturelle normer kan variere og være mere eller mindre positive i sin vurdering af den ydre fremtoning. Ydermere er en kraftig akkumulering af kropsfedt involveret i en række sundhedsmæssige problemer, hvorfor der er givet generelle anbefalinger om begrænsning af akkumuleringens omfang.

Ønsker man at reducere mængden af lagret fedt på kroppen, er der flere veje, men mest skånsomt er nok at reducere kalorieindtaget til et niveau, der er lidt under kroppens efterspurgte behov. Dertil skal lægges tålmodighed, idet omdannelse af lagret fedt til anvendbar energi foregår i et sindigt tempo.

Mindre skånsomme metoder kan fx. involvere kirurgi.

Problemet kan forebygges gennem sunde kostvaner, og for børns vedkommende er det forældrenes ansvar.

Med venlig hilsen
Lennart