Læsetid 6 min.

Det store Cirkus Trump

Demokratiet har spillet fallit, når vi begynder at se politik som underholdning, som popkultur. Trump bæres frem af et folk, der så desperat ønsker at føle noget, at det er ved at ofre demokratiet for en god komedie
Amerikanerne vil have under-holdning. Som valgkampen skrider frem, bliver de det helstøbte eksempel på postmoderne følelsesløshed. Man ønsker desperat at mærke noget. Det forklarer Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trumps succes.

Amerikanerne vil have under-holdning. Som valgkampen skrider frem, bliver de det helstøbte eksempel på postmoderne følelsesløshed. Man ønsker desperat at mærke noget. Det forklarer Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trumps succes.

Carolyn Kaster
17. august 2016

Den romerske satiriker Juvenal påstod engang, at hvis man gav folket »brød og cirkus«, så kunne man holde dem i ro politisk.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at den formulering passer rigtig godt på den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp. Den selv minder til forveksling om et dårligt realityshow. Donald Trump er garant for cirkus af højeste karat, og han lover brød til de millioner af indebrændte vrede amerikanere, som globaliseringen kun efterlod krummerne.

Cirkusset bliver stadig mere absurd, som Trump gang på gang lufter sin utæmmede stupiditet og samtidig fremstår underligt urørlig.

Nuvel, meningsmålingerne svinger, men intet synes for alvor at klæbe til ham: fra hans modbydelige udfald mod muslimer, mexicanere, handicappede, krigsveteraner, en død soldats efterladte, politiske modstandere og kvinder, til det forhold, at han har ført en politisk valgkamp, hvor reelle løsningsforslag har virket irrelevante – og det på et sprogligt niveau, der kunne ligne en 5.-klasse-elevs til forveksling. Men Trump fortsætter ufortrødent.

Efter opfordringen til vold mod sine politiske modstandere er Trump ganske vist kommet under pres. Men mon ikke det snart retter sig, for valgkampen har hidtil vist, at intet rigtig bider på manden. Hvorfor?

Hvis vi tror på, at vi har de politikere, vi fortjener, så ligger svaret lige for: Trump spejler sin befolkning. Og måske derfor blot et samfund med mere udtalte tendenser, end vi ser i resten af den vestlige verden, men ikke desto mindre tendenser, som vi højst sandsynligt vil se i vores egne samfund. Det er jo normalt sådan, at resten af den vestlige verden følger USA.

Videoer af katte

Hvis USA fortjener Trump, må der være tale om et samfund præget af historieløshed, overflade over substans, og et samfund, der er ved at miste evnen til at lytte og fordybe sig – værdier, der bliver væk i den endeløse strøm af information og underholdning og videoer af katte, der ter sig på morsomme måder.

Et samfund, hvor folk har for travlt med at fange Pokémons til for alvor at interessere sig for politik. Disse tendenser ser man i hele Vesten. Vores kulturer er plaget af historieløshed, præcis som Trump. Vi glemmer og tilgiver selv de værste udfald. En stor del af amerikanerne har købt elevatortalen om Trump, den store forretningsmand. Selv om der findes evidens for, at han langtfra er det.

I USA, som i Europa, ser vi bevægelser i stærk opposition til de internationale, politiske organisationer, der har sikret nogenlunde stabilitet siden Anden Verdenskrig.

Det virker, som om vi har glemt, hvorfor de blev sat i verden. Kun et folk, der selv er historieløst, kan stemme for en mand, der flirter med ophævelsen af NATO’s musketered og åbent vil bryde internationale konventioner.

Kun en kultur, der lider af kollektiv Alzheimers, kan stemme en mand ind, der i sin valgkampagne har sagt, at han er vigtigere som historisk figur end Martin Luther King Jr., fordi han er »selfmade milliardær« og »har damer, der tigger om at få ham«. Ifølge Trump hjalp Luther King Jr. nok til med at »afskaffe slaveriet«, men han hjælper jo selv til med »at stoppe terrorismen til fordel for millioner af amerikanere«.

Den udmelding er stupid på så ubegribelig mange planer. Og nej – Luther King Jr. har intet at gøre med afskaffelsen af slaveriet. Mand, kend din historie!

Længsel efter skibskatastrofen

Forleden begav min bror sig ud i et slags Djævlens advokatforsvar for Trump:

»Han lirer jo bare politiske catch phrases af – folk hører jo kun ’Hillary is weak’,« sagde han.

Lige præcis. Og det er et kæmpe problem. Det afspejler en kultur, som har mistet evnen til at lytte. En kultur, hvor substansen og det store billede bliver ubetydeligt – vi hæfter os bare ved enkelte slagord.

Når vi holder op med at lytte, er demokratiet truet, fordi det i en sådan kultur bliver muligt for kandidater at tale uden at sige noget, ligesom kravet om opbyggelig argumentation forsvinder. Det gør det muligt at undgå at svare og gentage usandheder. Det kan bliver demokratiets endeligt, fordi ethvert demokrati står og falder med demokratisk dialog, standarder for offentlig debat og krav til sandhedsværdien af politiske udsagn.

Når demokratiet reduceres til cirkus, eller et forum kun for politisk papegøjesprog og catchphrases, så har vi at gøre med et skindemokrati.

Vi har tabt, når vi begynder at se det politiske kun som underholdning, som popkultur. Det er det, der er ved at ske i USA.

Komiker Jim Jefferies sagde for nylig noget meget sigende om Trump, nemlig at en lille del af ham tænkte: »Lad os gøre det! Og se hvor sindssygt, tingene kan udvikle sig«.

Jeg tror, at mange har det sådan. Det er et sjovt eksperiment at vælge en gammel, forstyrret realitystjerne til præsident. Der er den lille del af én, der længes efter skibskatastrofen, som Tom Kristensen udtrykte det. Vi vil hellere se en underholdende katastrofe eskalere, end vi vil have mere af det samme. Vi er så trætte af status quo.

Amerikanerne vil have action. Underholdning. Som valgkampen skrider frem, bliver de det helstøbte eksempel på postmoderne følelsesløshed. Man ønsker desperat at mærke noget.

Trump kommer ud af dette følelsesløse tomrum og bringer underholdning til folket. Han repræsenterer en verden, hvor alt er underholdning, og hvor underholdningsværdi er det eneste af betydning, og samtidig en verden, hvor enhver indvending mod dette verdenssyn anses som en partyspoiler.

En verden, hvor intet argument er godt nok til at overbevise vælgerne om at stemme anderledes og undgå den ellers så underholdende skibskatastrofe. Det er popkulturen, der viser, hvor magtfuld den er. Vi kunne lige så godt have Joakim von And til at stille op som uafhængig kandidat. Det er lige meget, så længe folket er godt underholdt. Så længe folk mærker noget.

Værtshusretorik

Det kan kun være på grund af underholdningsværdien, at Trump overhovedet kan slippe afsted med sin grænseoverskridende brutale retorik. En retorik, der bærer præg af det støjende, vulgære, brutale og hangen til konspiration.

Den slags retorik kan kun overleve i det politiske rum, fordi den er så langt ude, og i sin enfoldige forenklethed så mærkeligt let at relatere til. Den minder meget om værtshusretorik. Og selv om det er sjovt nok at høre på kværulanten på værtshuset i et par minutter, er der en grænse for, hvor længe man gider lægge øre til stædigt uvidende sludder af typen: Obama er ikke født i USA. Eller barnlige fingerknipsløsninger på seriøse udfordringer: Vi bygger en kæmpe mur. Eller militant sprog såsom: Spær den politiske modstander inde, eller skyd hende for forræderi (som en af Trumps støtter foreslog).

Det er vildt, at dette farlige makkerpar, Trump/Pence, rent faktisk har en chance for at vinde det amerikanske præsidentvalg. Men det viser os et folk, der hungrer efter at føle noget, også selv om det simple, brutale og obskøne er rettesnoren. Et folk (og en medieverden), der langsomt accepterer overgangen fra demokrati til rent showbiz. Et folk, der i sin tørst efter underholdning er ved at »fornøje sig til døde«, som musiker Roger Waters udtrykte det. Og, ej at forglemme, et folk, der fortjener Trump.

Lad os bare håbe for USA – og dermed resten af den vestlige verden, at Trump kommer til at stå som skrækeksemplet, der får os til at se vores fejl og rette ind, hvor der er et behov, og ikke som manden, der importerede cirkusstandarder ind i vores demokratier til stor fortrydelse for kommende generationer.

Jonathan Hedegaard (f. 1994) er digter, kunstner og debattør. Han er bosat i USA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Olav Storm Jensen
    Olav Storm Jensen
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Mihail Larsen, Vivi Rindom, Flemming Berger, Torben Skov, Olav Storm Jensen, Jørgen Wassmann og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Tak. Det var under læsningen af dit indlæg, at det pludselig blev muligt for mig at verbalisere en hypotese som har været rigtig længe undervejs: Amerikanerne har altid sindssygt travlt med at tjene penge. Så travlt, at de ikke kan tænke på ret meget andet og slet ikke noget så kompliceret som samfund og politik. 'Brød og skuespil-'modellen er derfor ekstrem effektiv i USA, selvom det i høj grad kniber med 'brød'-delen. Men det er jo din egen skyld (enhver er sin egen lykkes smed) og ikke en effekt af samfundsindretningen og den førte politik.

Når vi nu målrettet som aldrig før går efter at få indført den samme samfundsmodel (liberalismen) så er i vi - godt hjulpet af de hjemlige medier - i akut fare for at der sker det samme med os danskere (og europæere for den sags skyld) nemlig, at vi bliver til fals for lidt småkrummer og en overvældende mængde underholdning og så en besked om at gå ud og blive iværksætter.

Så den nye parole er fremover: AFSKAF IVÆRKSÆTTERIET og bevar samfundet.

Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

En enkeltbillet til Mars?

Efter at have oplevet en dybt engageret presse afsløre eller dække bl.a. Nixons fald, Vietnamkrigens opvoksende og afslutning og koldkrigsperioden, må jeg i almindelighed konstatere at pressen ikke er hvad den har været.

Mange af Trumps fragmenterede udsagn ville for blot 20 år siden formentlig sendt ham ud i glemslen, som den uerfarne, unuancerede og tilsyneladende i store træk uvidende person, han optræder som. Men han passer så glimrende ind i pressens infotainmentskabelon, hvor en stor nyhed kan få 60 sekunder.

Desværre har alt for få indset, at demokratiet og freden kræver en daglig kamp fra seriøse borgere, presse, myndigheder og politikere. Der findes ingen lette løsninger. Og at man er en selvpromoverende forretningsmand, som plejer at få sin vilje, er ikke en god baggrund.

Spørgsmålet er, om det Trump eller hans modsigere, der skal have en enkeltbillet til Mars? Der synes ikke mere plads til alle. End ikke i det vestlige demokratiske samfund.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

En noget overfladisk analyse, synes jeg. Overfladisk, fordi den ikke rigtig synes at bevæge sig ud over Jonathan Hedegaards eget perspektiv.

For Mon det ligefrem og udelukkende er lysten til flere 'LOLZ', eller sågar en generation af dandyers ennui, som ligger til grund for det igangværende og besynderlige amerikanske eksperiment? Næppe. Mon ikke andre forhold i jernindustrien gør sig gældende, og det endda på en helt anden skala, end Jonathan Hedegaard synes at gøre sig begreb om?

Jeg savner altså dybde, tør man sige et modent udsyn? Evnen til at anskue verden og en problemstilling fra et andet ståsted, et andet perspektiv, end sit eget. Et stort krav at stille til en 22årig, bevares, for det er en evne der for de fleste udvikles med alderen.

På ironisk vis bliver Jonathan Hedegaards klumme et udtryk for netop det, den hævder at advare os i mod... Var der nogen, som sagde 'Meta'?

Brugerbillede for Jens Frederiksen
Jens Frederiksen

Overlad opdragelsen af et par generationer til reklamebranchen og underholdningsindustrien.
Og se, hvad der sker.

Brugerbillede for Lars Bjørneboe
Lars Bjørneboe

Tak til Torsten Jakobsen for en god og tænksom kommentar til Jonatan Hedegaard. Hvis man går lidt tilbage i tiden sagde de Nationalliberale det samme om deres modstandere i 1840erne, Højre og Venstre om socialdemokraterne i 1890erne, socialdemokraterne om SF i 1970erne og Dansk Folkeparti i 1990erne. Demokratiet er et åbent system der giver plads til de nye, de ikke-repræsenterede synspunkter. Hvornår holder de etablerede op med at moppe den nye i klassen? At man lytter til de nye er ikke ensbetydende med at man er enig med dem, tværtimod. Men de har et berettiget krav om at blive lyttet til, også selvom det sprog de taler er et andet end ens eget og derfor svært at forstå. Hvis Jonathan, der jo er i USA, ønsker at bidrage til forståelsen kunne han passende prøve at fortælle sådan helt konkret hvad Trumphs vælgere forventer af ham og hvorfor.

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

Når tryllekunstneren ønsker at fange vores opmærksomhed med højrehånd, så kan vi være sikre på at tricket foregår i den venstre!

Trump er hofnaren, som slipper afsted med at påpege de mest horrible forhold i amerikansk politik, så som penges rolle og de to partiers totale antidemokratiske ageren overfor egne kandidater. Det er ikke meningen han skal vinde, han skal istedet strippe det nuværende system den ene mega løgn og skandale efter den anden .....

Brugerbillede for Robert  Kroll

Tja - i forrige århundrede var Europa arnested for fascisme, kommunisme , 2 stk verdenskrige, borgerkrige, en kold krig ,1 stk " jerntæppe" , RAF, IRA, ETA, CCC med videre , og alligevel er det blevet til en række demokratiske lande i Europa, hvoraf en god del er med i EU.

USA har en masse problemer ( nogle delstater er OK og andre er dårligt kørende efter europæisk standard), og TRUMP og hans tilhængere er vel et af de mest skræmmende problemer i de seneste årtier - men mon ikke det bliver til en jordskredssejr for Hillary Clinton ?

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Og mediernes kolossalt betydningsfulde hjælp til Donald Trump, og dermed (med)skyld i, at han er kommet til, hvor han er i dag, er i ovenstående – helt bogstaveligt! – bare henvist til en parentes: "Et folk (og en medieverden) …"

Som chefen for CBS, Leslie Moonves, ifølge Hollywood Reporter, allerede for et halvt år siden jublede – og ja, trods mediernes konstante misbrug af begrebet "juble" er det vist meget dækkende her! – i forbindelse med tv-stationens dækning af Donald Trump: "It May Not Be Good for America, but It's Damn Good for CBS"!

[citat]"Leslie Moonves can appreciate a Donald Trump candidacy.

Not that the CBS executive chairman and CEO might vote for the Republican presidential frontrunner, but he likes the ad money Trump and his competitors are bringing to the network.

"It may not be good for America, but it's damn good for CBS," he said of the presidential race.

Moonves called the campaign for president a "circus" full of "bomb throwing," and he hopes it continues.

"Most of the ads are not about issues. They're sort of like the debates," he said.

"Man, who would have expected the ride we're all having right now? ... The money's rolling in and this is fun," he said.

"I've never seen anything like this, and this [is] going to be a very good year for us. Sorry. It's a terrible thing to say. But, bring it on, Donald. Keep going," said Moonves" …[citat slut]

Først på det seneste synes det at være ved at gå op for amerikanske medier, hvilket monster de har været med til at fremme, og de er – så småt – begyndt at kritisere ham. Hvilket han så til gengæld effektivt udnytter til at vende sig mod medierne … og hidse sine tilhængere op til at gøre det samme. Efter den velkendte og for ham ret succesrige taktik: 'Det bedste forsvar er et angreb'.

Men hvad er mon Informations forklaring på/ undskyldning for bladets massive, konstante promovering af samme Donald Trump? … Og for den sags skyld for at bringe ovenstående indlæg?

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Lyt til politikere og du finder hurtigt ud af at politikerne aldrig svarer spørgsmål. De snakker uden om. Folk er trætte af politikere som aldrig svarer ærligt. Derfor er Donald Trump stærkt på vej til magten.
Det socialt udsatte i Danmark er blevet fredløse stakler. Politikerne i Danmark er slet ikke bedre. Donald Trump siger bare tingene højt. Det gør man ikke i Danmark.
Minoriteterne har voldsomme sociale problemer i Danmark. De danske kirkegårde fyldes op af relative unge grønlændere. Grønlænderne dør som fluer i Danmark.
Majoriteten af danskere er ligeglade med grønlænderne. Lad dem dø i de danske gader. Politiet spørger om den døende på gaden er en grønlænder. Nej, Donald Trump siger bare tingene højt og forståeligt.

Søren Johannesen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Daniel Holm Hansen
Daniel Holm Hansen

Tåbelig konklusion baseret på en hadsk opfattelse af en anden person, og fremført med så lavt et debatniveauet i sin argumentation og ligefrem med løgne om kandidaten (der jo aldrig har opfordret til vold mod sin modkandidat), at det faktisk er lige nøjagtig den samme form for stupiditet, som forfatteren anklager Trump for.

Demokratiet hverken vinder eller taber, med mindre personen, der vinder valget med lovgivning enten hhv. styrker eller svækker det.

Det eneste, der taber, er det etablerede politiske "cirkus".

Dagmar Christiandottir og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

I det mindste kan vi sige, at det bliver ikke kaptajnen, der sejler skibet på grund.
Det bliver passagererne selv, efter de har begået mytteri.
Længe leve Platon.

/O

Brugerbillede for Annelise Seidenfaden
Annelise Seidenfaden

min far var dansk korrespondent i ROM 1941. en dag tog han mig til Piazza Roma for at se noget han sagde jeg skulle prøve på at huske for resten af mit liv. Der stod en stor mand i uniform på en balkon og skreg og råbte.Jeg husker bare hans ansigt,eller måske har jeg numer set mange billeder.Nu er der en ny mand, på den anden side af Oceanen,som stikker hagen og underlæben frem på nøjagtig samme måde efter hver sætning.... Måtte det ikke føre til samme form af disaster.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Jonathan Hedegaard er en meget ung digter. Hans generaliseringer er voldsomme og af en sådan form at det er svært at tage dem alvorligt!
Endnu mere hvorfor bor han i USA?

Brugerbillede for Søren Albrektsen
Søren Albrektsen

Der er så kommet den afgørende faktor med ind i postmodernitetens politiske ”cirkus”, at planeten ikke kan tåle flere energi-frådsende ”eksperimenter”, hvis det er fortsat er meningen, at menneskeheden skal befolke denne - for menneskeheden - eneste livgivende planet. Ligeså langt bagefter, som USA er i forhold til social omgang med sin egen befolkning, ligeså meget længere tilbagestående er USA mht. forbruget af de ressourcer, som Mælkevejsgalaxens eneste livgivende planet (så vidt, vi ved) beredvilligt stiller til rådighed (?) ! Og at kalde det for ’et cirkus’ er synd for cirkus, ligesom det ville være synd for os mennesker, hvis vi lod os glide med ned i den vildfarelse, at vi - med ihærdig hjælp af professionelle iscenesættere - er ufrivillige deltagere i ’en komedie’. The Donald er det spotlight levende sindbillede på en truende casino kapitalismes tragedie, som vi med ethvert fredsskabende middel må sørge for ikke griber om sig. Det er svært, men det er udfordringen, og vi er jo trods alt fortsat det eneste levende væsen på planeten, der er udstyret med noget, vi kalder ’en hjerne’, ligesom nyere videnskab gentagne gange har påvist, at det også er den, vi ”..føler..” med, hvilket selvfølgelig kan blive forstyrret af f.eks. øredøvende larm fra en brøleabe, der har så mange skeletter i skabet, at han er animeret til at ville overdøve deres raslen. Og nej, det er ikke sjovt - slet ikke for de, der så deres kære blive til skeletter i hans kølvand. De har mere end svært ved at se "komedien"....

http://www.rollingstone.com/politics/news/donald-trumps-13-biggest-busin...

Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

Det er forførende at tro, at man skal være idiot for at stemme på Trump. Det troede vi jo også om dem der stemte på DF ved sidste valg i DK. Der er da ganske givet også mange idioter som kaster sin stemme efter Trump og DF men mon ikke andelen af idioter der stemmer på etablissementet er tilsvarende og når valget går den "rigtige" vej skifter fokusset mellem hvem der kalder hvem for idioter.
I den amerikanske valg kamp nød Bernie Sanders et vist momentum, lige som alternativet gjorde ved sidste valg i DK. Det der er fællesnævneren er protesten. De med deres på det tørre ønsker status quo mens dem som på den ene eller anden måde føler sig overset, ønsker forandring. Ja Trump er en idiot og det er Pia Kjærsgaard ihvertfald også på mindst lige så mange plan, men det de pusher er et opgør med etablissementet.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Det stikke dybere - og har længere historiske rødder

Man tger fejl af Trump-fænomenet, hvis man tror, at det er nyt. Det er det ikke.

Man kan tage den korte forhistorie: At det republikanske parti i nogle årtier har ført en hetz mod anderledes tænkende, der m å t t e resultere i fremkomsten af en Frankenstein-lignene figur.

Man kan også gå tilbage til begyndelsen af de amerikanske demokrati, sådan som Tocqueville beskrev det i 1830'erne, hvor populismen allerede var stærkt fremtrædende.

Men man kan også gå til det mellemlange tilbageblik og følge, hvordan strømninger på højre side af amerikansk politik fra 1930'erne og frem har forsøgt at artikulere en reaktionær symbiose af konservatisme, fascisme og racisme - sommetider inden for det republikanske parti, andre gange uden for - med linier helt op til Trump.

Læs f.eks. denne særdeles kompetente artikel:
https://www.theguardian.com/news/2016/aug/16/secret-history-trumpism-don...