Uden et funktionelt forsvar, ingen funktionel stat

Forsvaret klynker sjældent. På det seneste har vi højst været vidne til et par flymekanikere, der stilfærdigt påpegede, at deres maskiner var ved at falde fra hinanden. Men nogen er nødt til at tage politisk ansvar for, at vi også har en hær i fremtiden
4. august 2016
Delt 277 gange

Siden Murens Fald er Forsvaret blevet reduceret til en skygge af sig selv. Engang havde Danmark 500 kampvogne, nu har vi i omegnen af 40.

Der går ikke et år uden en massiv sparerunde, og mandskabet svinder som resultat. Fra at bruge over tre procent af BNP på forsvar i 60’erne, nærmer vi os nu én.

Vores dage som storslået søfartsnation er også ovre på trods af tungtvejende interesser i Arktis. Vi har ingen ubåde og færre patruljeskibe end nogensinde.

Da fremmede fartøjer sidste år toppedes om at krænke vores suverænitet i Grønlands farvand mest muligt, kunne vi intet stille op.

Vi kunne ikke engang ringe til misdædernes diplomater og sige noget grimt, for det udstyr, der kunne have lokaliseret og identificeret ubådene, var sparet væk.

Da journalister spurgte ubådsspecialist Søren Nørby om, hvem der mon lå og sejlede rundt i vores territorie, svarede han tørt: »Jeg aner det ikke. Vi opdager kun de ubåde, der ønsker at blive opdaget.«

Læs også: Man bør ikke købe kampfly, som man køber mælk

Imens vokser vores interesser i Arktis og således også forventningerne til Forsvarets indsats. Vores indflydelse skyldes, at vi er én ud af fem såkaldte ’Arktiske kyststater’, på lige fod med eksempelvis Rusland og USA.

Men spørgsmålet er, hvor længe vi bliver taget alvorligt på spillebrættet, hvis vi ikke engang kan se, hvem der bevæger sig ind på vores felter?

Mere end et halvt århundredes fred har fået befolkningen til at se Forsvaret som en ligegyldig udgift og udenrigspolitik som noget, der kun findes i hovedet på statskundskabsstuderende.

I Paradiset og magten beskriver den amerikanske historiker Robert Kagan, hvordan Europas nationer har skåret i forsvarsbudgetterne og brugt pengene på velfærd ved at læne sig op ad USA’s forsvar i stedet.

Konsensus i amerikansk storpolitik har længe været, at det er på tide Europa begynder at løfte sit eget forsvarsansvar.

Den holdning kan blive til ført politik, hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Han har flere gange annonceret, at vi må klare os selv i en verden, hvor han er chef.

Alligevel skal der kæmpes med næb og kløer blot for at få antydningen af et flyvevåben. Indkøbet af nye kampfly blev omtalt som en gigantisk udgift, selv om det på alle parametre er en nedskæring.

De 30 F-35’ere, vi ender med at købe, blegner ved siden af de 118 kampfly, vi havde stående i vores hangarer i 1989.

Den store folkelige modstand mod flyindkøbene fandt sted på trods af, at et russisk kampfly i januar jagede et svensk overvågningsfly ved Bornholm.

Først da to svenske Gripen-fly gik på vingerne, vendte russeren hjem. På Folkemødet to år tidligere simulerede russiske fly bombning af Bornholm.

Forsvaret klynker sjældent. På det seneste har vi højst været vidne til et par flymekanikere, der stilfærdigt påpegede, at deres maskiner var ved at falde fra hinanden.

Forsvarsakademiet har dog kritiseret, at man fra politisk hånd beder om mere aktivisme, mens man rundbarberer budgetterne.

På trods af nedskæringerne kræver vi fortsat, at værnene skal forsvare vores territorium, jage vores interesser i Arktis og hjælpe til med indsatser i Irak, Syrien, Mali og mere til.

»Det er fair nok at sige, at vi sænker budgettet med to milliarder. Det er ikke fair at påstå, at vi fortsat kan foretage os det samme som nu.

Det er noget sludder,« som formanden for Hærens Konstabel og Korporalforening, Flemming Vinther, udtrykte det under sidste sparerunde.

Hvor mange andre offentligt ansatte hører man forsvare en nedskæring på to milliarder kroner som »fair nok«?

Det Konservative Folkeparti, som historisk set har været garant for en forsvarlig forsvarspolitik, er imploderet hurtigere end Forsvaret selv.

Før partiet sygnede hen, var de selv med til slagtningen. Andre bliver nødt til at tage politisk ansvar for, at Danmark også har en hær i fremtiden. Et funktionelt forsvar er forudsætningen for en funktionel stat.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Casper Croneman

Du har helt ret i, at det hænger slet ikke sammen.
Lad os starte med at balancere mål & midler ved at lukke helt ned i Irak, Syrien, Mali.