Kommentar

USA’s miljøforkæmpere risikerer at sende Trump til Det Hvide Hus

Vi risikerer ved dette års amerikanske præsidentvalg at se en reprise af fadæsen fra 2000: Var Ralph Nader ikke stillet op, ville Gore være blevet præsident i stedet for Bush. Jill Stein, dette års grønne kandidat, bør trække sig nu
Debat
22. august 2016

Jeg er grøn. To gange har jeg endda stillet op for De Grønne ved australske parlamentsvalg. Men den 8. november er der reel fare for, at alt det gode, som grønne politiske bevægelser har gjort fra deres første fremspiren, kan blive rullet fuldstændig tilbage af De Grønne i USA. For det er, hvad der vil kunne ske, hvis Jill Stein, partiets præsidentkandidat, skulle tage så mange stemmer fra Hillary, at dette fører Trump ind i Det Hvide Hus.

Vi har været der før. I 2000 ville Al Gore være blevet præsident, hvis han havde vundet Florida. George W. Bush vandt staten med sølle 537 stemmer – 97.241 Florida-vælgere havde stemt på Ralph Nader, den grønne kandidat. Nader skrev siden på sin hjemmeside: »I 2000 viste exit polls, at 25 procent af mine vælgere ville have stemt på Bush, 38 procent på Gore, mens resten slet ikke ville have stemt på nogen«. Står disse tal til troende, ville Gore have have vundet Florida, hvis blot Nader ikke havde stillet op.

Før valget skrev en gruppe tidligere aktivister fra Naders parti et åbent brev, hvori de opfordrede ham til at trække sit kandidatur. »Det står nu klart,« skrev de, »at du meget vel kan komme til at forære Det Hvide Hus til Bush«. Nader afviste imidlertid, at det kunne have nogen betydning under henvisning til, at der jo alligevel ikke var de store forskelle på de to kandidaters programmer.

Fadæsens båndsløjfe

I dag ved vi alt om, hvor håbløst forkert en betragtning det var. Hvis Nader ikke var stillet op til præsidentvalget i Florida, ville USA have fået den grønneste præsident og den stærkeste fortaler for en hurtig indsats på klimaområdet nogensinde. Allerede i 1992, i sin bog Jorden i Balance, havde Gore argumenteret for en sådan dagsorden.

Som USA’s vicepræsident var det Gore, der på vegne af præsident Bill Clintons regering skrev under på Kyoto-protokollen – den første seriøse internationale bestræbelse på at begrænse udledningen af drivhusgasser. Bush derimod afviste klimaforskernes råd, trak landets underskrift fra Kyoto-protokollen tilbage og torpederede i otte år alle tilløb til en samordnet international indsats for at løse problemet.

Efter en så fatal fadæse kunne man tro, at ingen igen ville forsøge sig med ’der er jo alligevel ikke større forskel på dem’-argumentet – og da slet ikke i et valg, der står mellem Donald Trump og Hillary Clinton! Trods alt kan Clinton ikke alene blive Amerikas første kvindelige amerikanske præsident – hun er også mangeårig forkæmper for kvinderettigheder, for universel sygesikring og for våbenkontrol. Da hun tog imod det demokratiske partis nominering, udtalte hun disse ord: »Jeg har tillid til videnskaben. Der er min opfattelse, at klimaforandringerne er reelle.«

I modsætning til det tweetede Trump: »Begrebet om global opvarmning er opfundet af kineserne for at skade USA’s konkurrenceevne«. Ganske vist har han siden kaldt denne ejendommelige påstand for en joke, men han har også – i en større tale om økonomisk politik – erklæret, at han vil »annullere Paris-klimaaftalen« og »stoppe alle betalinger af amerikanske skattedollar til FN’s globale opvarmningsprogrammer.«

Men forbløffende nok lyder Stein fuldstændig som Nader i 2000. Adspurgt, om dog ikke Hillary vil være at foretrække på præsidentposten frem for Trump, udtalte hun: »De fører begge samme sted hen«, og tilføjede: »Demokraterne er dygtigere til spin, men vil være lige så stor en katastrofe«. Til støtte for dette synspunkt anførte hun:

»Bare se på den klimapolitik, Obama har ført«.

De grønne bør trække sig

Det gør vi så. Og kan hurtigt konstatere, at Obamas klimapolitik er uendelig meget bedre, end Bushs var. Det var Obamas politik, der overhovedet muliggjorde, at Paris-aftalen kunne indgås i december sidste år. Og vel er den aftale ikke vidtgående og ambitiøs nok, men den er med sikkerhed langt bedre end noget, Trump kan byde på. I betragtning af det republikanske flertal i Kongressen, som han er oppe imod, har Obama gjort det godt.

Vil historien gentage sig? Jeg frygter, at Trump vil kunne blive en om muligt endnu ringere præsident end George W. Bush. Ikke desto mindre står Stein på stemmesedlen i både Florida og Ohio, to store svingstater, der vil kunne afgøre valget. Seneste meningsmåling giver hende tre procent af stemmerne – nok til at gøre den kritiske forskel i en af disse stater.

Jeg anerkender, hvor vigtigt det er at få ændret USA’s topartisystem. Men det opnår de amerikanske Grønne ikke ved at opstille Jill Stein. De bør i stedet arbejde for at reformere valgsystemet, så det bliver mere fair.

Jeg vil hermed opfordre grønne partiledere fra hele verden til at gå sammen om at kræve, at Stein trækker sit kandidatur – i det mindste i de svingstater, hvor en valgsejr til Trump er en stadig lurende trussel. Nægter hun at gøre det, bør de i stedet rette deres appel til de amerikanske vælgere og bede dem om ikke at stemme på De Grønne ved dette ene valg. Der står for meget på spil.

© The Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Pete Singer

Det e dog en skrækkelig tanke, at Trump skulle vinde valget.

Men det er ikke en løsning, at andre partier undlader at stille op -
Jill Stein skal have lov til at kæmpe sin chance.

Håbet er, at Det libertarianske Parti, der har 2 tidligere republikanske guvernører på valglisten, kan balancere tingene ved fortrinsvis at tage stemmer fra Trump. Det bør tilføjes, at både Gary Johnson og Bill Weld i sin tid var populære guvernører i henholdsvis New Mexico og Massachusetts. Begge 2 opnåede genvalg og sad altså 8 år som guvernører.

Torben R. Jensen

En stor del af de potentielle Green Party vælgere er bange for, at deres stemme kan have en "spoiler" effekt, så det mindst onde af to alternativer ikke bliver valgt.
Jill Stein har igen i går svaret på dette i et interview på ABC news, hvor hun bl.a. fik sagt :
Democracy needs a moral compass. It needs a vision, an affirmative vision of what we are about and an agenda that we can actually put forward.

Stein advokerer for, at folk stemmer efter overbevisning frem for at stemme taktisk af frygt for noget værre. Interviewet kan ses her:
http://abcnews.go.com/Politics/trump-clinton-earned-vote-jill-stein/stor...

Dilemmaet svarer lidt til situationen for Enhedslisten i Thornings regeringtid, hvor regeringen førte en meget neoliberalistisk politik med trussel om, at en Venstre-ledet regering ville være værre.
Den trussel har stået på gennem årtier i USA og ifølge Stein netop ført til alt det, som man ville undgå ved at stemme på "the lesser evil".

Mihail Larsen

Nyttige idioter ...

Nyttig idiot er et udtryk, som i politisk jargon, bruges til at betegne en person eller grupper af personer, der, uden at de selv forstår det, bliver manipuleret af en politisk bevægelse - eller andre magtgrupper - til at gå deres ærinde ...

De måske mest farlige af dem, er de politiske korrekte nyttige idioter. - de er mestrene over dem alle, når det gælder forskønnede omskrivelser, uovertrufne i deres forbeholdne og uforpligtende erklæringer, tvetydige bemærkninger og vildledende bidrag ...

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, jeg plejer at kritisere dig for at lægge for stor vægt på principperne, i stedet for at have en lidt mere pragmatisk tilgang til tingene.

Men med ovenstående bemærkning går du da i den modsatte grøft, hvis du mener, at folk, der af principielle grunde stemmer grønt er nyttige idioter, som burde være taktiske og stemme på Clinton.

Betyder det så også, at jeg skal stemme på Socialdemokraterne i stedet for Enhedslisten? Er det ikke mere ærligt at tilkendegive, at jeg tilhører et mindretal, end at støtte blindt op om et Socialdemokrati, der for længst er blevet borgerligt?

Jeg hører, at det fornuftigste skulle være at vælge kolera frem for pest, men man kan jo også vælge at stemme på et parti, der ikke har den store indflydelse, men en fornuftig politik, og så nøjes med en let forkølelse. Hvis du forstår sammenligningen.

Blot at kunne tælle til halvfems har sgu aldrig været demokrati; simpel addition er ikke en demokratisk dyd - demokrati kræver samtale.

Mihail Larsen

Nyttige idioter [2]

Set fra et socialistisk synspunkt er en stemme på Enhedslisten (i stedet for Socialdemokratiet) i Danmark ikke en spildt stemme, for den 'trækker i den rigtige retning'. Vi har et politisk system med en bred vifte af partier, hvor det giver god mening af 'botanisere' på valgdagen.

Men sådan er det politiske system i USA ikke. Dér har man - som i UK - valg i enkeltmandskredse. The winner takes it all. Det betyder, at der faktisk godt kan være et 'venstreorienteret' flertal, men at det er højrefløjens kandidat, der løber med sejren, hvis venstrefløjens stemmer 'splittes' på flere partier.

Det kan man mene om, hvad man vil. Men det er altså dette system, der bragte Geore W. Bush til magten (med alt hvad det efterfølgende indebar med krige i Mellemøsten, forværring af den globale økologi, stigende social ulighed m.m.). Her og nu er der en risiko for, at det bringer Donald Trump til magten (med uoverskuelige internationale kriser og konflikter til følge).

Så kan man naturligvis vaske sine hænder og fralægge sig et medansvar for, at vi måske får end endnu værre verden, end vi ellers ville have fået. Hvis man så oven i købet tror, at dette 'fremmer samtalen', så har man ikke forstået det amerikanske system. Det er fint nok at føre en skarp debat i den politiske offentlighed - også at kritisere f.eks. Clinton - men når krydset skal sættes, må man tænke pragmatisk. I USA ville alt andet være naivt.

Finn Thøgersen

Det er der jo nok flere lag i...

Men hvis man bor i en solid rød eller blå stat (uanset of flertaller er med eller mod en), så er det jo ganske aldeles ufarligt at stemme efter hjertet istedet for at stemme taktiskt på det mindste røvhul.

Mao hvis du bor i New York, Californien, Texas eller en anden af de "sikre" stater kan du uden risiko stemme Green, Libertarian eller Monster Raving Loonie, eller bare blankt.
I stedet for blank kan jeg anbefale at lave en ren partiliste, dvs check den anbefalede D (eller R) kandidat hele vejen ned, undtagen den eller de kandidater der er HELT uspiselige, og så dekorer stemmesedlen med ytringer om de kandidater, fx Hillary to Jail, Trump Sucks el lign
På den måde er der 50-100 lokale kandidater der VED at spidskandidaten har kostet dem stemmer og måske jobbet, især hvis man kan samle en gruppe ligesindede.

Det får du dog ALDRIG nogen med forbindelse til partierne til at indrømme, tværtimod er de uanset partifarve meget hurtige til at råbe stemmespild (selv om alle stemmer i sikre stater jo principielt er spildte) og kan blive direkte voldelige hvis de fornemmer at folk er ved at fatte at der er andre muligheder end D og R.

Når reaktionen er så stærk hænger det sammen med at der er mange andre på valg end bare topkandidaten og de fleste stemmer (stortset) partiliste når først de har valgt et parti.
Statewide er der helt bogstaveligt i tusindvis af jobs der afhænger af at få stemmekvæget til det "rigtige" trug

Derudover er det partierne MEGET på sinde at vælgerne ikke bliver vant til at kunne stemme "alternativt", systemet bygger i høj grad på at folk ikke føler de har noget valg - Kang eller Kodos.

Mihail Larsen du skriver: "Her og nu er der en risiko for, at det bringer Donald Trump til magten (med uoverskuelige internationale kriser og konflikter til følge)."
Jeg kan se, at min kommentar er blevet slettet, men jeg påpegede netop at Clinton allerede har bidraget til uoverskuelige internationale konflilter (herunder især Libyen), som hun ikke fortryder, og hendes plan for Syrien viser at hun heller ikke har lært noget der. Der er netop planer om at øge støtte til vores moderate head-chopping oprørere, som arbejder med al-Qaeda - for at forfølge drømmen om at vælte Assad. En del af planen er at etablere flyforbuds-zoner og bevæbne de moderate fanatikere med jord-til-luft missiler. Altsammen en opskrift for konfrontation mellem 2 atommagter. Og du mener seriøst, at Trump udgør en større fare for verdensfreden end Hillary?

Torben Skov, Per Torbensen, Torben R. Jensen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

@Finn Thøgersen: Helt enig i din proteststemmeanalyse ift. de sikre stater - bortset fra at Monster Raving Loonie (helt præcist: The Official Monster Raving Loonie Party) er et britisk parti ;-)

I øvrigt bizart at tampe løs på Jill Stein og The Green Party, der mig bekendt ligger og roder rundt nede omkring et par procent i meningsmålingerne (dvs. ret almindelige og ligegyldige andele af stemmerne for tredjepartier i USA), når Libertarianernes meningsmålinger rent faktisk ser ud til at at give partiet et betydeligt valg (5-10%) i den forstand at stemmerne på dette parti reelt kan skubbe til resultatet.

Det ville derfor være noget mere interessant at se på hvem Libertarianernes Alan Johnson "stjæler" stemmer fra. At Johnson & Co. formentlig trækker en hel del stemmer fra de Republikanere, der afskyr Trump, har længe været et tema, men spørgsmålet er om de også trækker Demokratiske anti-Hillary stemmer.

Morten Hansen

Rettelse: Jeg huskede forkert omkring tredjepartiers stemmeandele, der ofte har ligget under 1%. Dog er forholdet mellem Libertarianere og Greens stadig tydeligt: Greens ligger omkring 2-3% i meningsmålingerne mens Libertarianerne er helt oppe omkring 8-9% dvs. ca. samme andel som Ross Perot sikrede sig i 1996 (men noget under hans 18,9% i 1992).

Desuden er det ret uklart for mig i hvilke stater hhv. Grønne og Libertarianere kan påvirke resultatet. Formentlig bliver det afgørende om Trump kan vinde "Rustbæltet" og her tvivler jeg på at stemmetab fra Hillary Clinton til Jill Stein får nogen som helst reel indflydelse. Eksisterende meningsmålinger har enten Hillary som klar vinder i eks. den vigtige svingstat Ohio og i den anden vigtige svingstat Florida ser tallene for de Grønne også ud til at bære uden betydning.

Jeg tvivler altså forsat på, at stemmerne på Stein og hendes Grønne partifæller kommer til at have afgørende indflydelse og jeg har i en del år haft en del tvivl om den kontrafaktiske historie om at "hvis bare Nader ikke havde stillet op...", så ville Gore helt sikkert have vundet. I sidste ende var Gore den hovedansvarlige for sit nederlag og en vicepræsident for en (også på det tidspunkt) populær præsident med gode økonomiske nøgletal kan ikke med særlig stor troværdighed lægge skylden på, at et tredjeparti fik ynkelige 2,74% af stemmerne. Når det er sagt, ville jeg da også have foretrukket en præsident Gore frem for "Dubya".

Mihail Larsen

Hvem er 'Tom Clark'?

En journalist på the Guardian? Eller en troll under falsk navn?

Mihail Larsen

Nyttige idioter [3]

Finn Thøgersen og Morten Mansen forsøger sig med lidt 'stemmeanalyse', der filer lidt på marginalerne. Hvorfor egentlig?

Garanteret måske en gammel troll eller nisse på Information -
https://www.information.dk/tom-clark

Er det seriøst ment - at man nødvendigvis skulle være en troll fordi man bringer Hillarys udenrigspolitik på banen? Hvem jeg er burde være uinteressant, men hvis det virkelig er relevant, kan jeg afsløre at jeg en Bernie Sanders støtter som har det ganske svært ved at kaste min stemme på Hillary, mest pga. hendes udenrigspolitik (skitseret i min første kommentar). Jeg savner fortsat lidt reflektion over Hillarys foreign policies, og mit spørgsmål foroven er seriøst ment: er der nogen, som kan argumentere overbevisende at Hillary vil være mindre farlig end Trump set i forhold til udenrigspolitik? (Tænk på Libyen, erklærede planer i Syrien og forholdet til Rusland). Men skyd gerne løs på personen (mig), hvis det er nemmere.

Torben Skov, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Tom Clark

Well, jeg ved nu, at du hører til Bernie Sanders' tilhængere. Det gør jeg også selv - til et vis punkt. Når det viser sig, at der ikke er flertal blandt demokraterne til valget af Sanders, må den politiske kritik koncentrere sig om den vigtigste modstander - Trump. Men der er åbenbart tilhængere af Sanders, der mener, at det er mere vigtigt at fortsætte kritikken af Hillary Clinton, også selv om det måske fører til, at Trump bliver præsident.

Den tankegang er religiøs. Alt eller intet. Kan man ikke få den, man vil have, så er alt ligegyldigt - eller rettere, så er der en vis tilfredsstillelse i, at det værste sker. Så kan tvivlerne lære det, kan de!

Jeg er ikke tilhænger af Hillary Clinton, men jeg er dog i stand til at se, at Trump er langt farligere end hende. Han repræsenterer en fascistisk tendens i amerikansk politik; hans ideer vil udløse en verdensomspændende politisk og økonomisk krise og formentlig en stribe krige; hans økonomiske politik er et blålys for hans forpøblede tilhængere; han er en notorisk patologisk løgner og bedrager.

Jeg kan forstå skuffelsen blandt tilhængerne af Sanders; den har jeg også selv. Men hvis man trodsigt vil fastholde den, selv om det kan føre til endnu værre tilstande, så handler man umodent, naivt og uansvarligt.

Jeg kan ikke lade være med endnu en gang at trække Weimar-kortet. Hvis man bruger mere energi på at angribe den kritisable midte end på det reaktionære højre - så vinder det reaktionære højre. Det synes at være en venstreorienteret tvangshandling: Altid at angribe de nærmeste, potentielle allierede, der gøres til hovedmodstander, fremfor de mest reelle modstandere. Derfor kan republikanerne i nutidig amerikansk politik holde sammen i deres obstruktive strategi, medens demokraterne - selv når de har flertal - har travlt med at modarbejde hinanden. Noget lignende kan siges om dansk politik. Blå blok formår at gennemføre store og vigtige reformer; rød blok er optaget af indre modsætninger.

Hvem har den reelt største politiske indflydelse?

Robert Ørsted-Jensen

Der er tydeligvis nogen her der ikke forstår konsekvenserne af forskellen på den forfærdelige angelsaksiske topartimodel og så de afgørende bedre flerpartimodeller vi anvender på det europæiske fastland, ikke mindst i den nordvestlige del.

Der er gode grunde til at selv folk på venstrefløjen og blandt de grønne i Storbritannien, Australien Canada etc ofte står i kø for at få lov til at danne deres egen fraktion i Arbejderpartiet og at samme typer i USA søger indflydelse vedr det demokartiske parti.

De har ikke reelt noget reelt valg - det har I i danmark - vær glad for det. Det er slet ikke så ringe endda.

Dennegang ser vi i USA at selveste Noam Chomsky - guru for så mange på venstresiden over den ganske verden - nu indtrængende anbefaler alle at stemme på Hillery Clinton til November.

Få ville have troet troet det muligt, men det er sandt og det skyldes at den gamle er begavet og forstå det vanvittigt ringe "demokrati" USA lever så dårligt med.

Robert Ørsted-Jensen

Det er enkelt - enhver der i en svingstat stemmer på Jill Stein - agerer nyttig idiot for Trump -

Alt tyder på, at de allerfleste (85 procent) Sanders-tilhængere vil stemme på H. Rodham Clinton til efteråret.

https://www.theguardian.com/us-news/2016/jul/12/sanders-supporters-clint...

Robert Ørsted-Jensen
Vibeke Rasmussen

"I 2000 ville Al Gore være blevet præsident, hvis han …"

ikke havde været så forbandet 'houlier than thou' og afslået at tage imod hjælp fra den ellers dygtige 'campaigner' og vildt populære afgående præsident … på grund af et bj! Thanks a lot, Al Gore! :-[

Angående 'tredje partier' er her en gennemgang af deres indflydelse på præsidentvalg gennem tiden, Why Third-Party Candidates Can’t Win. Bl.a. dette:

"The last time a third-party candidate won any states was in 1968, when segregationist George Wallace ran against Richard Nixon and Hubert Humphrey. Despite claims of Nixon’s “southern strategy,” he lost most of the southern states to Wallace (with Humphrey taking President Lyndon Johnson’s native Texas). Wallace’s five state victories were utterly irrelevant to the outcome, as their combined 46 electoral votes wouldn’t have changed Nixon’s 301 to 191 victory."

Forfatteren afslutter:

"No third-party candidate has ever even come close to winning the presidency, either in terms of the popular vote or in terms of the electoral college. Does that mean it CAN'T happen? At some point things stop being a coincidence and start becoming a pattern."

Mihail Larsen

Hold nu op

Clinton - manden altså - vandt valget i første runde, fordi højrefløjen splittede sine stemmer. Det er hårdt at være så gammel, at man kan huske noget. De fleste kommentatorer - også her på Information - har ingen historisk viden.

Jeg er ked af at skuole sige det, men det er også tydeligt i det danske folketing. De unge politikere er generelt for uvidende. De udtaler sig om problemer, der allerede er gennembearbejdet og -reflekteret mange gange tidligere, som om de lige er dukket op. Tsk. Tsk. Hurra for de unge politikere - - hvis de gad sætte sig ind i stoffet, før de udtaler sig.

Mihail Larsen: jeg er heller ikke en Bernie or die supporter. Men du tager fejl på et afgørende punkt i dit forsøg på at putte Hillarymodstandere i en bås, idet du kalder os for "religiøse". Du har heller ikke svaret på spørgsmålet om hvorvidt hun er mindre farlig end Trump hvis man kun ser på udenrigspolitik. Hun var jo en vigig aktør i Libyenkrigen, hvor vi allierede os med og støttede horder af fanatiske jihadister for at fjerne Ghadaffi. Top militærefolk advarede Clinton at det var ren idioti at gøre det uden at have en plan bagefter, men the rest is history, som man siger. Libyen er destabiliseret, en vepserede af islamiske fanatikere. De samme fanatikere som brutalt myrdede Ghadaffi fik hjælp fra bl.a. CIA i at transportere våben taget fra Ghadaffis lagre, ind i Syrien. Bevæbning af de "moderate" oprørere (du ved, dem som arbejder hånd i hånd med bl.a. al Qaeda) var i øvrigt Patreus' og Hillarys brilliante ide. Hun har intet lært af sine fejl; tvært imod fremhæver hun Libyen som en succes. Og Hillarylejren taler fortsat om behovet for at fjerne Assad, bl.a. ved at smide endnu flere våben i hænderne på vores moderate head-choppers. De jord-til-luft missiler, som de gerne vil overføre vil uden tvivl blive brugt til at nedskyde ikke bare syriske, men russiske fly. Og så taler Hillary om etablering af flyforbudszoner.. en sikker opskrift på militær konfrontation med Rusland. Vi er også mange, som har et problem med Hillarys modtagelse af millioner af USD fra hendes despot-venner såsom Saudiarabien, Qatar og Bahrain. Takket være Wikileaks ved vi, at mens pengene flød ind i Clinton Foundations bankkonti, besluttede Hillary som udenrigsminister at overførsel af våben til disse samme despoter skulle have "top prioritet". Intet ulovlig, men uetisk og usmagelig i uhørt grad. Saudi Arabien bruger i øvrigt disse våben p.t. til angreb mod skoler, hospitaler og andre civile mål i Yemen. Jeg vil muligvis nå frem til, at det er klogest at holde næsen og stemme på Killary til november, men jeg savner stadigvæk at Hillary tilhængere i det mindste forsøger at forholde sig til disse spørgsmål. (Bortset fra overfladiske betragtninger om, at hun har "erfaring"). Hun har klart demonstreret, at hun er god til at skabe kaos, død og ødelæggelse og har lagt op til mere af samme slags. Er der nogle af jer "Hillary på grund af Trump" tilhængere, som har forsøgt at sammenholde hvad vi ved om Hillary med hvad vi tror vi kan forvente af Trump?

En diskussion og analyser af amerikansk udenrigspolitik er også en analyse af dansk udenrigspolitik.

Det er muligt Mihail Larsen mener at det kniber for danskerne at gennemskue det amerikanske valgshow, men der er totalt tavshed i medierne og blandt danske politikere og også hos Mihail Larsen om den amerikanske udenrigspolitik og dens konsekvenser og alternativer. Den herskende onliner der kører i hovederne på danske elitærtænkere er præcist udtrykt her:

“We need a global policeman, and that policeman should be the United States. We don’t have any other.” (Anders Fogh Rasmussen, rådgiver for Porosjenko)

Robert Ørsted-Jensen

The curse of aging Mihail LOL

Vibeke Rasmussen

Mihail Larsen (24. august, 15:22)

Hvis dit "Hold nu op" er rettet mod mig, skulle du måske liiige læse min kommentar én gang til.
L a n g s o m t !

Hvis det derimod er et tilfælde, at din kommentar er placeret direkte efter min, kunne du måske i stedet præcisere, hvem det er du retter dit verbale skyts imod? Der må jo være nogen her i tråden/artiklen, der før dig har nævnt Bill Clintons valg … eller?

Mihail Larsen

Sociale medier

Tom Clarks sidste indlæg bærer præg af, at han henter en væsentlig del af sin viden om verden fra selvbekræftende og mytologiserende sociale medier, der fungerer som ekkorum. Lad os få nogle kilder på bordet, der kan underbygge hans påstande.

Måske er de rigtige og sande. Så del denne viden med os andre - med dokumentation, vel at mærke. Ingen af os kan være tjent med, at horrible anklager flyver frit omkring og ender med at blive 'sandheder', fordi ingen faktachecker dem.

(Og nej, Vibeke Rasmussen, jeg tænkte ikke på dig.)

Mihail Larsen

Bill Atkins lyver

- og Tom Clarke anbefaler. Jeg har i talrige indlæg - nogle af dem formentlig skrevet før Bill Atkins blev født - hvor jeg heftigt har kritiseret USA's udenrigspolitik, og jeg har i mine skrifter om retsfilosofi fuldstændig konsekvent kritiseret tankegangen bag USA's udenrigspolitik. Det er en lodret løgn, at jeg er "totalt tavs" om denne politik, og det er helt vildt ude i det demagogiske overdrev at citere Anders Fogh Rasmussen i den forbindelse som min formodede meningsfælle. Det er rent ud sagt ærekrænkende.

Mihail Larsen, hvis vi taler overordnet om den nære samtidshistorie erindrer jeg ikke at have mødt dine holdninger omkring amerikansk udenrigspolitik her i debatten, men jeg læser jo kun hvad du skriver i tråde jeg deltager i. I nærværendeende tråd er det selvfølgelig Obama-æraen, der er på billboardet, og hvis du virkelig har udtrykt dig omkring amerikansk udenrigspolitik i et omfang som din forargelse antyder, så er det vel ingen sag at tage tråden omkring Tom Clarks oplæg 15:29 .. men som jeg jo forudser i min kommentar 16:17 så foretrækker du at glide af og spille smask fornærmet, istedet.

Er der ud fra det vi ved om Hillary Clintons linje en risiko for at amerikansk udenrigspolitik bliver mere konfrontatorisk under Hillary Clinton som præsident?

Det er en interessant måde at sværte nogen til, Mihail Larsen - at skrive, at vedkommendes viden stammer fra sociale medier. Hvis der er noget, som jeg bl.a. lærte af at læse Chomsky så er det at tjekke kilder.
Her er et par hurtige kilder, mere følger. Jeg troede faktisk, at meget af det her rimelig kendt. Er problemet, at der er tale om en demokrat som opfører sig så krigerisk?
Om Hillarys/Patreus' idiotiske plan om bevæbning og træning af "moderate" oprørere (bemærk, at Obama faktisk var imod det i starten):
http://www.cbsnews.com/news/hillary-clinton-history-with-arming-syrian-r...
https://www.theguardian.com/world/2014/jun/06/hillary-clinton-arming-syr...
http://thehill.com/policy/finance/218248-senate-approves-obama-request-t...
Vedr. Plan B (gentagelse af den første hjernedøde plan om bevæbning af "moderate"
http://www.wsj.com/articles/u-s-readies-plan-b-to-arm-syria-rebels-14605...
Vedr. Hillary m.fl.'s bevæbning af jihadister mhp. at fjerne Ghadaffi:
http://www.washingtontimes.com/news/2015/feb/1/hillary-clinton-libya-war...

Vedr. Clinton Foundatons modtagelse af penge mens hun var Secretary of State:
https://www.washingtonpost.com/politics/foreign-governments-gave-million...
Vedr. Secretary of State Clintons prioritering af våbenoverførsel til Saudi Arabien:
https://theintercept.com/2016/02/22/saudi-christmas-present/
NYT on Hillarys role in the disastrous war against Libya - including her lack of plans for a post-Ghadaffi Libya: http://www.nytimes.com/2016/02/28/us/politics/hillary-clinton-libya.html...

Jeg går ud fra, at du er bekendt med Hillary-lejrens erklærede planer mht. fjernelse af Assad - med etablering af flyforbudszoner og øgning af våben- og pengeoverførsler til "moderate" jihadister, og at de samme "moderate" arbejder med salafister og al-Qaeda linked islamiske krigere i Syrien? (En gruppe af vores moderate venner har for nylig stolt filmet mens de halshuggede en lille palestinensisk dreng, som de anklagede for at arbejde for Assadregimet. Videoen blev smækket op på Youtube, men efterfølgende måtte de erkende at det ikke var så godt (formentlig var der tale om lidt damage control, efter et par formanende ord fra deres sponsorer).

Vedr. Hillarys ønsker om etablering af flyforbudszoner (omtalt af en gruppe tidligere efterretningsfolk): https://consortiumnews.com/2016/06/25/intel-vets-call-dissent-memo-on-sy...

Der er ingen tvivl om, at den amerikanske våbenindustri foretrækker Hillary Clinton frem for Donald Trump:

- Employees of 25 of the nation's largest defense companies—such as Lockheed Martin, General Dynamics, and Raytheon—are choosing to fill the coffers of Democratic presidential nominee Hillary Clinton over those of her rival, GOP nominee Donald Trump.

http://www.commondreams.org/news/2016/08/24/arms-industry-donating-hawki...

Robert Ørsted-Jensen

Tom Clark - hvis du læser og respekterer Noam Chomsky ville du vide at han anbefaler at stemme på Clinton - og det er så sandelig ikke af kærlighed - hør ham selv forklare hvorfor han mener at dette er bydende nødvendigt hvis man bor i en svingstat

https://www.youtube.com/watch?v=3qFWGE1oDoA

Robert Ørsted-Jensen

Sohn - den er for billig - man behøver ikke elske Clinton - men at hvis USAs militærindustrielle kompleks foretrækker Clinton - så er det ikke fordi de mener hun er mere krigsliderlig - årsagen er enklere - de foretrække en præsident der reagerer rationalt og inden for rammer de kan forstå.

Med Trump ved roret - hvis man tager hvad han siger for pålydende - kan vi alle ende med den der tredje verdenskrig og aktiv anvendelse af a-våben.

Robert Ørsted-Jensen

Ja der er dem der ikke er bange for at lege med ilden. Argumenterne lyder i mine ører helt som dem der i fortiden argumenterede for det synspunkt at "socialfacister" og rigtige facister var ét fedt.

Robert Ørsted-Jensen

Det militærindustrielle kompleks tænker ikke kun i krig - hvis de gjorde det ville Trump være det bedste bud