Klumme

Mine valg er mine egne, det er mine nederlag også

Kapitalismen har givet os uendelig frihed og uanede valgmuligheder. Men det betyder også, at tvivlen nager mere end nogensinde. Nogle gange kunne man godt bruge, at nogen bare udstak ordrer og tog ansvaret fra en
18. august 2016

Efter fire måneder som arbejdsløs var jeg klar til at vinke farvel til det frie valg og lade en tyran anvise mig min rette hylde i samfundet.

I det mindste ville det befri mig fra det limbo af ikkeeksistens og den nagende tvivl om egen tilstrækkelighed, som følger med arbejdsløsheden i et moderne samfund.

Gudskelov er arbejdsløsheden bag mig nu, og det er selvfølgelig lettere at være ledig i dag, end det nogensinde har været. På et punkt er der dog stadig plads til lidt klynk: I dag er der færre gode undskyldninger for ens uformåenhed.

Uddannelse er gratis, ingen tvinger dig til at blive det samme som mor og far, og staten har nærmest ingen ret til at bestemme over din fremtid. Mine valg er mine egne – det er mine nederlag også.

Kapitalismens gavnlighed for den almindelige lønmodtager er uafviselig. Den har bragt os enorm velstand og frit valg på rigtig mange hylder. Men paradoksalt nok kan vi risikere at blive mere utilfredse, når vi har mere at vælge imellem. Den amerikanske sociolog Barry Schwartz kalder det ’valgets paradoks’.

Gik man i supermarkedet i 1950, købte man en af de to-tre salatdressinger, de havde på hylderne. I dag har et større, amerikansk supermarked i gennemsnit 175 salatdressinger. Som konsekvens introduceres tvivlen: Skulle jeg have valgt den med et stænk af timian? Det passer nu så godt til lam.

Problemet opstår for alvor, når denne logik introduceres til mere alvorlige dele af vores tilværelse. Næsten hver tredje af vores unge har forsøgt selvskade som et middel til at håndtere psykiske problemer. En stor andel lider af angst, og snart sagt hele dynen har lavt selvværd. En del af de unges strabadser skyldes utvivlsomt den eksistentielle paralyse, som de konstante valg medfører.

Hvis du tror, det er svært at finde den rigtige smartphone i Elgiganten, så overvej implikationerne af at have det fulde ansvar for din egen fremtid i en alder af 14 år.

Har du ikke en kæreste? Måske du skulle arbejde på din personlighed. Får du dårlige karakterer? Tag dig sammen. Frygter du for morgendagen? Du har kun dig selv at takke, hvis det går galt. Selv din kejtede krop er i dag dit eget ansvar: Gå til fitness, eller få dig et nyt par bryster.

At vores valg hjemsøger os, har altid været en naturlig del af livet. Men mængden af valg er eksploderet, det samme er rummet for tvivl.

Min egen generation var formentlig den første, for hvem hele verden teoretisk set lå åben, og det er præcis derfor, mange af os tvivler mere på os selv. Og selv om den måske kun er åben i teorien, skygger teorien for virkeligheden, og man ender med at smede lige så meget ulykke som lykke.

Det er tabu, men der kan være en befriende forløsning i at få sine valg dikteret af andre. Det er noget af det, som drager ungersvende til militæret, og måske er det også årsagen til stereotypen om topchefen, der går til en prostitueret for at få pisk.

Løsningen er ikke at begrænse friheden. Den er en essentiel del af det, som gør Vestens samfund overlegent i forhold til alle andre historiske samfundsmodeller. Men vi skal bare ikke forfalde til den vulgærliberale tro, at slaget om Utopia er vundet, den dag alle mennesker har absolut frihed.

Uanset den dragende filosofiske enkelthed i, at udråbe friheden som det endegyldige, ideologiske mål, er mennesket et komplekst væsen, som ikke altid har det lige godt med selv at bestemme – eller blive gjort ansvarlig for sin fremtid.

»Men must be governed!« som kaptajn Jack Aubrey ophidset udbryder i filmen Master and Commander, da en ven foreslår en slappere disciplin. Vi er ikke altid klar over, hvad der er bedst for os selv, og det er under alle omstændigheder forkert, at mere frihed automatisk resulterer i mere lykke.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og freelancejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kapitalismens gavnlighed for den almindelige lønmodtager er uafviselig. Den har bragt os enorm velstand og frit valg på rigtig mange hylder. Men paradoksalt nok kan vi risikere at blive mere utilfredse, når vi har mere at vælge imellem. Den amerikanske sociolog Barry Schwartz kalder det ’valgets paradoks’."

Kapitalisme, neoliberalisme, Kapitalakkumulation og klimaforandringer, det er tilsyneladende for en neoliberal egoist et paradoks, at vandet stiger!

Et eksempel:
Folketinget vil nu forsøge, at sælge den danske vandforsyning og vil sansynligvis finde politisk opbakning og muligvis et flertal, det handler om klimaforandringerne og ansvaret.

Klimaforandringerne presser politikerne til handling på udfordringen, at sikre rent drikkevand og det vil politikerne ikke have ansvar for.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Kapitalismens gavnlighed for den almindelige lønmodtager er uafviselig.

Spørgsmålet er hvad Casper Gronemann forstår ved kapitalisme?

Lønmodtagerne leverer hver dag et stykke arbejde på ca. 7 timer, hvoraf han får løn svarende til ca. 4 timer. De resterende 3 timer tilfalder kapitalejeren, som ganske rigtig har nogle udgifter til virksomhedens drift og udvikling, men kapitalejeren formår helt tydeligt at udhale et pænt overskud til sig selv (qua 1%-segmentet).

Skal lønmodtagernes forbedrede liv tillægges kapitalismen, eller lønmodtagerens arbejdsindsats?

Lise Lotte Rahbek

At vælge en uddannelsesretning som uafværgerligt fører til et job og tilfredshed for både arbejdsgiver og een selv,
er en lille smule mere kompliceret og plastisk end øjeblikkets valg af salatdressing.

Læste lige en artikel i Børsen om en Pandora milliardær der havde nået sig ungdoms drøm om frihed i alder af 50 år, da han scorrede et par milliarder kroner ved aktie-salg. Han havde efter en uge indset det kedelige i at ligge på en drømmeseng under en parasol i Sydfrankrig ,og tage på shopping i Milano, så nu vil han investere i et indhegnet vagtbemandet boligområde med 270 luksusboliger ved Trylleskoven, i Solrød, i Danmark.

Det er måske sådanne ideer der får Casper Gronemann til at mene »Men must be governed!«

Nej, Casper Gronemann, kapitalismen skal skabe arbejdspladser til alle, og adgang til et billigt basisforbrug (bolig, mad, varme, transport, uddannelse, sundhed og pension) til alle. Hvis kapitalismen kan det, så kan man tale om kapitalismens "gavnlighed".

Søren Andersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kapitalismen, klimaforandringer og neoliberalismen er starten på enden for demokratiet.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

"Uanset den dragende filosofiske enkelthed i, at udråbe friheden som det endegyldige, ideologiske mål, er mennesket et komplekst væsen, som ikke altid har det lige godt med selv at bestemme – eller blive gjort ansvarlig for sin fremtid."

Historisk er forsvaret for den neoliberale kapitalisme og afstandtagen til socialisme:

'Socialister er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.'
Hvilket for de neoliberale betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

Socialister lægger vægt på solidaritet med alle mennesker, der kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor 'ingen' selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren i personlig løn.

Vi får at se, hvem der vinder!

Lasse Glavind

Socialdemokrater har altid haft en skjult fetich for stærke mænd, der skulle komme og redde dem.

Bill Atkins, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lasse Glavind
Meget.

Donald Trump vil sænke skatterne og øge budgetterne til politiet, fjerne beskyttelse af miljø og klima, ved at fjerne regulering så erhvervslivet og finanssektoren, kan vokse uden ansvar for konsekvenserne og i USA Donald Trump vil sænke skatterne, samtidig med afskaffelse af et enormt antal offentlige ansatte og naturligvis øge hetz og anden forfølgelse, af ikke hvide i USA, hvilket er fuldstændig, som at høre partierne Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og naturligvis Dansk Folkeparti.

Link: http://www.freep.com/story/news/politics/2016/08/08/donald-trump-economi...

Steffen Gliese

Jeg indrømmer det, jeg har tænkt over det meget i den seneste tid - talesprogskonstruktionen af sætningen er bevidst, et brud på rytmen: jeg forstår ikke arbejdsmarkedet, eller rettere forstår jeg ikke den indretning, der har vundet frem, siden socialdemokraterne ødelagde arbejdsbegrebet i 1994, hvor det blot handler om at levere arbejdskraft og få en løn. For mig har det altid været vigtig at levere den type arbejde, jeg fandt vigtigt og ville arbejde for tilstedeværelsen af i det samlede puslespil, der er samfundet i sin totalitet. Sådan har jeg også anskuet andres valg af profession eller evt. manglende valg af profession - som det mest appellerende eller alternativt som det mindst frastødende. Andet er ikke faldet mig ind og andet ville jeg aldrig selv have affundet mig med, om jeg så må finde mig i at være fattig som en kirkerotte.
Det handler om at udfylde funktioner i samfundet, som man bedst kan, uden at det har særlig meget at gøre med, hvordan andre finder det værd at honorere.

De fleste af antikkens og de før-moderne filosoffer afviste oligarkier og tyranner, men var samtidig yderst betænkelige ved demokratiet, så de foretrak det oplyste enevælde. Man var overbevist om at demokrati ville betyde pøblens amokløb. Virkeligheden har vist at demokratiet førte til oligarkerkernes amokløb. Det er fordi vi aldrig for alvor har fået gennemført Karl Marx's økonomiske demokrati.

Steffen Gliese, det du udtrykker 17:48 er vel udtrykt af Marx i Gotha-programmet: "Yde efter evne og nyde efter behov". Selvbeskæftigelse, gerne til gavn og fornøjelse for omgivelserne, vil helt sikkert blive en kvalitet i fremtidens samfund ...hvis samfundet udvikler sig kreativt og ikke restriktivt, som der lægges op til af de pøbelforskrækkede rigmænd i deres bevogtede liv i deres bevogtede boligområder. Ekstrem selektering i samfundet vil kunne presse rigtig mange mennesker ned i fattigdom og lav livskvalitet - men hvis man ville regne efter, så ville alle kunne indse, at det ikke koster ret meget at holde en livskvalitet et stykke over elendigheden.

I Tyskland, EU's rigeste land, er mere end 12 millioner tyskere er i dag fattige – selvom de arbejder.

De 20 procent rigeste tyskere ejer fire femtedele af alle værdier, mens de fattigste må have flere jobs for overhovedet at hutle sig igennem. Harz-reformerne har helt bevidst skabt fattigdom ved at skabe et arbejdsmarked med mere deltidsarbejde, korttidsansættelser, lavtlønsarbejde, og store nedskæringer for de arbejdsløse med krav om gratis arbejde i jobtræning og lignende, forkortet dagpengeperiode og nedskæring af dagpengene.