Kommentar

Vejen til fremtiden er spærret

Bag økonomiske beregninger og politiske spil handler 2025-planen basalt set om at genetablere et tabt fremtidsbillede
19. august 2016

Regeringens plan 2025 er på vej, og som det fremgår af artiklen »Et katalog af ubehageligheder, som får alt til at handle om penge« i Information den 15. juli er den et nyt eksempel på, at teknokratisk økonomisk tænkning dominerer det politiske liv. De skiftende planer illustrerer imidlertid også en fatal nyliberal virkelighedsflugt.

Plan 2015, der blev fremlagt i 2007, forudså ret svage, men dog positive vækstrater fremover, samt overskud på statsfinanserne og lav ledighed, så langt øjnene rakte.

Så kom finanskrisen i 2008, og den skæbne, som plan 2015 led, kan måske bedst ses ved, at BNP, det essentielle element i alverdens planer, ifølge planen ville vokse og vokse, men i realiteten endte med at være markant lavere i 2015 end i 2007.

Nye planer, gamle fejl

I 2012 kom så plan 2020. Den spåede ny økonomisk fremgang lige rundt om hjørnet. Efter planen skulle vi nu være godt inde i et opsving af samme kaliber som forbrugsfesten for 10 år siden. I realiteten glimrer opsvinget ved sit standhaftige fravær.

Der er i de to seneste planer tale om grundlæggende misforståelser af den samfundsøkonomiske virkelighed.

Og heller ikke nu har økonomer og politikere erkendt den nye virkelighed, som de to seneste planers fiasko ellers stiller klart til skue: Samfundsøkonomien bygger på finansbobler, der kan briste når som helst, og tidligere tiders høje vækst og opsving er afløst af et rungende væksttomrum.

Plan 2025 tegner til at blive en aktiv fortrængning af virkeligheden. Det handler basalt set om at genetablere et tabt fremtidsbillede.

Paradoksal politik

Den første økonomiske tiårsplan fra midten af 1990’erne kom til at repræsentere nyliberalismens gennembrud i Danmark, og de efterfølgende planer har cementeret den nyliberale konsensus. Det nyliberale projekt kombinerer på innovativ vis de to store ideologier: liberalismen og socialismen.

Fra liberalismen tages et fokus på at fremme markeder og individualisme. Og i forlængelse af socialismen skal samfundsøkonomien planlægges med udgangspunkt i staten som redskab for det gode samfund.

Det virker paradoksalt, at modstridende ideologier kan fungere sammen, men det er netop nyliberalismens evne til at appellere til vælgerne på tværs af ideologier, der har fasttømret dens succes og gør det næsten umuligt at skabe alternative projekter med bred opbakning, da nyliberalismen fremstår mere avanceret og attraktiv end de gamle ideologier. Og det er fortsat de to store ideologier, der vejer tungt på vores politiske forestillingsevne.

Den hidtidige debat om plan 2025 illustrerer den aktuelle nyliberale tendens: Regeringen ønsker at give skattelettelser, typisk liberalistisk politik, men bekender sig samtidig til et traditionelt socialistisk hensyn til, at alt skal have sin plads i en langsigtet samfundsøkonomisk plan.

Over for regeringen står så Liberal Alliance, der vil give skattelettelser under alle omstændigheder, og på den anden side Dansk Folkeparti, der især ønsker at fremme nationalstaten og sikre dens finansiering.

Hermed er der etableret et politisk spil om plan 2025, med det nyliberale projekt i centrum og reminiscenser fra det ideologiske arvegods i periferien.

Farvel til fremtiden

Problemet er imidlertid, at de politiske spilleregler er blevet grundlæggende forandret. Det er selveste fremtiden, der er på spil.

Bobleøkonomien og modvæksten har fået det billede, som tegnes af fremtiden i ideologierne, af politikere og økonomer og i serien af samfundsøkonomiske planer, til at flimre. Ja, faktisk er grundlaget for politikerne og økonomernes fremtid ved at smuldre.

Alligevel fastholder de et fremtidsbillede, der bygger på en politisk konsensus om vækst – her er vækst forudsigelig og opfattes som progressiv.

Det er fremtiden, der danner ramme om politikere og økonomers succes, evnen til at skabe varig forbindelse mellem nutiden og fremtiden på en måde, der bredt set opfattes som fremgangsrig. Men det er dette greb om virkeligheden, der ikke længere virker. Væksten er ovre, og politikerne mødes af voksende mistillid og foragt.

Vi står aktuelt i en situation, hvor den finansboble, der er blevet pustet op for at redde økonomien efter finanskrisen, kan briste når som helst.

Tidligere skabte bobler vækst og politisk optimisme, men i disse år oplever vi, at end ikke en boble af enorme proportioner kan skabe et opsving – og den kan heller ikke forhindre, at den politiske konsensus går i opløsning og efterlader sig et splintret politisk billede med vigende folkelig opbakning.

Bag økonomiske beregninger og politiske spil er plan 2025 et desperat forsøg fra økonomer og politikeres side på at klynge sig til magten og til en fremtid, der ikke længere har hold i virkeligheden.

Peter Nielsen er forfatter og lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Liliane Murray
  • Kurt Nielsen
  • Erik Pørtner Jensen
Christian Mondrup, Liliane Murray, Kurt Nielsen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu