Kommentar

2025-planen er en sort vækstdræber

I 2025-planen har Lars Løkke Rasmussen fuldstændigt glemt, at grønne investeringer både løser vækst- og klimaproblemer. For få år siden holdt han ellers selv flammende taler for potentialet i grøn vækst
Debat
2. september 2016

Bedst som man troede, at én årlig nytårstale fra Marienborg var nok, tonede Lars Løkke Rasmussen frem på (facebook) skærmen bevæbnet med svulstig retorik og indstuderede fingerknips.

Statsministeren havde en plan for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og som ved et sandt elektoralt lykketræf matcher den præcist med den smalle venstreregerings parlamentariske baglands højeste ønsker. Hvor heldig kan man være?

Desværre for Danmarks evne til i fremtiden at skabe vækst og arbejdspladser har ingen af regeringens støttepartier miljø og klima så højt på ønskeseddelen, at Lars Løkke i sin 2025-plan eller sit finanslovforslag fandt det nødvendigt at afsætte midler til området.

Tværtimod bliver det grønne område slagtet – for anden gang ud af to mulige finanslovforslag. Det faktum er måske den vigtigste enkeltstående årsag til, at Lars Løkkes plan er en taberstrategi for både miljøet og vores evne til at skabe vækst.

Miljøignorant

Det kan undre, at Løkke ikke er blevet klogere efter en lang karriere som minister i den Fogh-regering, der først var kulsort, men senere med Connie Hedegaards (K) mellemkomst korrigerede kursen og fik øjnene op for, hvor resten af verden bevægede sig hen på det grønne område.

Studerer man Løkkes tidligere syn på det grønne, er den nuværende Løkke-regering faktisk overraskende miljøignorant.

Således slog statsministeren i 2009 fast, at: »den grønne udfordring er højt på Venstres dagsorden. Og der bliver den stående. Vi er midt i en alvorlig økonomisk krise. Det får nogle lande til at skrue ned for de grønne ambitioner. Men det er en meget kortsigtet strategi«.

Løkkes 2009-analyse er lige så præcis, som den er korrekt. Det er kortsigtet og en katastrofe for Danmarks evne til at skabe arbejdspladser og passe på miljøet, at investeringerne i grønne job igen i år får kniven.

Læs også: Klimarådet: Afskaffelse af PSO-afgift øger udledning af CO2

I rækken af besparelser er det særligt bemærkelsesværdigt, at regeringen igen skærer voldsomt på de grønne erhvervsrettede midler – de såkaldte EUDP- og MUD-midler. Midler, der helt specifikt går til at udvikle energi- og miljøteknologi, som omsætter dansk viden og forskning til grønne job.

Man kan dårligt forestille sig penge, der i højere grad materialiserer det gamle venstreslogan ’fra forskning til faktura’.

Eksempelvis fik Billund BioRefinery tilbage i 2013 støtte fra Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (MUDP).

Det resulterede i verdens mest effektive rensningsanlæg, der producerer 2,5 gange mere energi, end det forbruger på rensning af spildevand og levering af drikkevand.

Projektet står først færdig i 2017, men har allerede haft besøg af 1.500 eksperter fra blandt andet Kina og USA. Sydkorea har lagt en ordre på to anlæg til en værdi af 50 millioner kroner.

Billund BioRefinery er »præcis det, der efterlyses verden over og et lysende eksempel på, hvad der skal til for at skabe et nyt eksporteventyr«, hvis man spørger landets miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Men den slags detaljer er åbenbart ikke noget, der bider på statsministeren … længere.

Danmarks internationale førerposition inden for grøn teknologi er ikke fugle på taget. Det viser Billundeksemplet, men man kunne med ligeså stor ret fremhæve Alfa Lavals MUDP-støttede projekt med at rense skibes udstødningsgas. Et projekt, der i dag er blevet til et af verdens førende testcentre for miljøvenlig skibsfart.

Eller man kunne fremhæve et af de mange succeseksempler på vandområdet, hvor regeringen selv regner med at skabe op mod 5.000 nye eksportbaserede arbejdspladser i private virksomheder.

Fremtidens vækst er grøn

Jordens befolkning vil vokse til 11 milliarder i det næste århundrede. Det vil øge presset massivt på både ressourcer og naturen.

Det betyder, at særligt nye, men forurenende vækstlande vil være tvunget ud i store miljøinvesteringer, hvis de ønsker en bæredygtig udvikling. En tendens, der vil drive den global efterspørgsel efter grønne løsninger.

Samtidig er det en kendsgerning, at dansk økonomi står over for et betydeligt vækstproblem. Det rammer særligt ufaglærte, hvis arbejdsløshed stiger som en konsekvens af konkurrencen fra lønbilligere lande i eks. Østen.

Danmarks fortsatte fokus på og investering i grøn teknologi er en vigtig komponent i løsningen af begge problemer. Virksomhederne i Danmark har formået at bruge en ambitiøs miljøindsats og regulering som basis for at udvikle grøn teknologi til et punkt, hvor vi i dag er verdensførende inden for flere områder.

Det har en stor positiv betydning for eksport, vores konkurrenceevne og skabelsen af nye arbejdspladser. Og selvfølgelig for miljøet. Og vi har kun set begyndelsen af den grønne omstilling globalt.

Der påhviler regeringen et kæmpe ansvar for både for økonomien og miljøet. Begge dele svigter Lars Løkke Rasmussen groft i et finanslovforslag og en 2025-plan, der er blottet for grønne ambitioner.

Christian Rabjerg Madsen er medlem af Folketingen og miljøordfører Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her