Læsetid 5 min.

Farvel til oplysningstraditionen – goddag til middelalderlig magtpolitik

Det er ikke den stigende mængde vrøvl, der truer med at skabe et postfaktuelt samfund. Det nye og farlige for demokratiet er, at en del af offentligheden – herunder ikke mindst magthaverne – synes, det er o.k. at argumentere på en måde, som blæser på faktualitet, samtidig med at de hævder at have fakta på deres side
Det er ikke den stigende mængde vrøvl, der truer med at skabe et postfaktuelt samfund. Det nye og farlige for demokratiet er, at en del af offentligheden – herunder ikke mindst magthaverne – synes, det er OK at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet, samtidig med at de hævder at have fakta på deres side
Line Høstrup/iBureauet
14. september 2016

Information fortjener ros for at gøre diskussionen om det postfaktuelle samfund til genstand for en hel serie – og åbningsartiklen den 8. september er en god begyndelse.

Den slår blandt andet to meget væsentlige ting fast, nemlig at faktualiteten aldrig har hersket i politik, og at elitens hegemoni i meningsdannelsen er svækket. Samtidig gør den opmærksom på den demokratiske gevinst ved, at andre end pinger og eksperter bliver hørt.

Men der mangler noget! Artiklen er vinklet, så disse rigtige pointer kommer til at stå som dementier af, at der er sket noget, som vi skal passe på. Alt er ved det gamle, bortset fra at flere kommer til orde, synes artiklen at konkludere.

Det er imidlertid forkert. Der er en dæmon, som skal proppes tilbage i flasken igen. Det drejer sig ikke om, at mængden af vrøvl er øget – men om de normer, som styrer den politiske kultur. Det farlige og nye er, at en del af offentligheden – herunder indflydelsesrige offentlige personer – synes, det er o.k. at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet.

Mere end smag og behag

Det er en almindelig opfattelse, at normer er subjektive. Men normer kan også have karakter af faktiske styringsmekanismer i samfundet. Den slags normer kan man ikke affeje ved at pege på et spørgsmål om smag og behag.

Durkheim, sociologiens fader, opfattede dem som samfundets grundvold. Det er således en enorm gevinst, at man har afskaffet en samfundsmæssig norm om, at homoseksualitet er noget snavs – netop fordi en offentlig norm er med til at definere kvaliteten af det liv, der kan leves inden for givne samfundsmæssige rammer.

Af samme grund er det heller ikke ligegyldigt, om vi skal til at leve i et samfund, hvor det regnes for o.k. at blive ved med at fremsætte påstande, der er uden grundlag i fakta. Men på dette punkt er der faktisk en urovækkende udvikling i gang.

Trenden viste sig først på dramatisk vis i USA under George W. Bushs regering. Det første sted det blev offentligt udtalt, at normerne var ændret, var i et interview med Karl Rove (oprindelig anonymt) i New York Times.

Karl Rove fortalte intervieweren, at han som politisk journalist repræsenterede ’the reality-based community’, der tog udgangspunkt i den foreliggende virkelighed. Men sådan fungerede verden ikke mere, sagde Karl Rove. Nu skabte regeringen sin egen virkelighed.

Læs også: Den konservative højrefløj har skabet et postfaktuelt monster, der truer med at æde hele det republikanske parti

Tendensen optræder i forstærket form hos Donald Trump. Bl.a. har han flere gange påstået, at amerikanske muslimer jublede offentligt i Jersey City i New Jersey, da tårnene faldt den 11. september.

Da en journalist konfronterede ham med, at det lokale politi benægtede, at det var sket, holdt Trump bare fast ved, at sådan var det, uden forsøg på dokumentation.

Dette er – i modsætning til vrøvl og løgnagtighed i al almindelighed – noget nyt. En kommentator på Washington Post formulerede dette ved at formulere næste sætning: »I mean.What.The.Actual.Hell«. Kommentatoren understregede, at han ellers ikke plejer at blive chokeret over noget i politik.

Herhjemme er tendensen også tydelig. Er nyligt eksempel er den indflydelsesrige kampagne fra Bæredygtigt Landbrugs side, bakket op af Venstre og Liberal Alliance.

Bæredygtigt Landbrug, og i forlængelse heraf andre landbrugsrepræsentanter, har gentagne gange fremsat en lang række påstande om landbrugets situation, som gang på gang er blevet modbevist.

Heriblandt er påstanden om, at Landbruget står for 25 procent af eksporten, og at dansk korn på grund af restriktive gødningsregler er blevet for ringe til at bage brød af og til at sælges på verdensmarkedet.

Forskere som interessenter

Jeg påstår ikke, at normerne er definitivt skiftet, så det nu anses for ligegyldigt, om påstande er rigtige eller ej. Men det er vigtigt at holde fokus på de farlige tendenser, vi kan påvise – så kan de måske blive kvalt i fødslen.

Normer som faktiske samfundsmæssige faktorer er typisk forankret i institutioner. Også her kan man se tegn på, at et skred truer.

Der er tradition for, at man beder forskere gøre rede for det faktuelle grundlag for politiske beslutninger – men i forbindelse med den landbrugspakke, som Bæredygtigt Landbrug fik direkte indflydelse på, blev forskernes kritik mødt med en trussel om, at man da også kunne spørge andre end forskere. Forskerne var bare at betragte som en part i sagen ligesom landbruget, hed det.

Læs også: Hvorfor er vælgerne ligeglade med politikernes løgne?

Samme strategi udfoldede man ved at iværksætte et forskningsprojekt, der var håndholdt af Bæredygtigt Landbrug, men som formelt havde hjemme på CBS.

Man skjulte tilknytningen til Bæredygtigt Landbrug, baserede studiet på cases leveret af medlemmer af Bæredygtigt Landbrug og så bort fra faktorer, der trak i den anden retning end den ønskede konklusion. (Projektet er senere blevet udsat for en sønderlemmende kritik fra jordbrugsøkonomiske forskere på Københavns Universitet.)

Det er tydeligt, at visse lobbyister og dermed forbundne politikere er meget ivrige efter at udøve den frihed, Karl Rove talte om: en frihed til at skabe deres egen virkelighed, og de har mere held med det end tidligere.

Hjorts gode signaler

Det er vigtigt at skelne denne diskussion fra diskussionen om ekspertvælde, som den desværre bliver blandet sammen med i Informations artikel.

Eksperter skal naturligvis ikke bestemme, hvad de politiske mål skal være – heller ikke om Storbritannien skal ud af EU. Det er folkets og politikernes selvfølgelige ret at vælge noget helt andet end det, eksperter og pinger anbefaler. Og eksperter kan naturligvis tage fejl, ligesom alle andre kan.

Den fejlslutning mange (herunder Bæredygtigt Landbrug) vil drage heraf, er imidlertid, at så er saglig ekspertise bare en del af det rent politiske slagsmål. Der er ingen grund til at skelne – vi er alle eksperter.

Hvis vi kan få flertal, skaber vi vores egen virkelighed – og den kan være lige så god som alle mulige andres påstande. Dette vil være ensbetydende med en afsked med hele oplysningstraditionen og et skridt tilbage til middelalderlig magtpolitik.

Et eksempel kan illustrere forskellen mellem ekspertvælde-diskussion og diskussion om faktualitetsnormen.

Det er den blå regerings demokratiske ret at indføre et kontanthjælpsloft med henvisning til, at det er den politik, regeringen synes er den rigtige.

Regeringen er også i sin gode ret til at sige, at selv om der ikke er nogen faktuel basis for at tro, at det vil skaffe flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, tror de alligevel, det vil ske – det kunne jo være, at eksperterne tog fejl.

Der, hvor faktualitetsnormen er i fare, er, når Venstres repræsentanter lader som om, der faktisk foreligger et faktuelt grundlag for beslutningen.

Bettina Post spurgte engang (har hun sagt på tv), hvorfor Claus Hjort Frederiksen (V) blev ved med forsvare lavere kontanthjælp med henvisning til en beskæftigelseseffekt, der ikke var noget grundlag for at tro på. Svaret var, at det var, fordi han synes, det var et godt signal at sende (og altså ikke fordi, han troede, det var rigtigt).

Det er underordningen af faktualitetsnormen under det politisk ønskværdige, der er farlig for demokratiet. Og her er der faktisk urovækkende tendenser.

Peter Harder er professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Det postfaktuelle samfund?

Lever vi i en ny epoke, hvor sandheden drukner i virale nyheder og politisk spin? Eller er vi vidne til en ny form for demokrati, hvor folket endelig kan komme til orde? I denne serie sætter Information tænderne i et begreb, som stadig flere bruger i flæng: Det postfaktuelle samfund.

Vi undersøger, om USA’s konservative medier selv har skabt ’the Donald’, og vi taler med den amerikanske politolog, Francis Fukuyama, om demokrati og folkelige frustrationer. Senere spørger vi: Er det postfaktuelle samfund bare elitens måde til at lukke munden på underklassen? Og har memes og Facebookaktivister ødelagt den politiske debat? Velbekomme.

Seneste artikler

  • Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    8. oktober 2016
    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
  • Berlusconi realiserede det postfaktuelle demokrati

    26. september 2016
    Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger. Italien kæmper stadig med følgerne af offentlige usandheder i industrielle mængder
  • Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt

    19. september 2016
    I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Ernst Enevoldsen
    Ernst Enevoldsen
  • Brugerbillede for Judith Winther
    Judith Winther
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Peder Pedersen
    Peder Pedersen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Nanna Wulff M., Randi Christiansen, Mads Berg, Niels Nielsen, Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jan Weis, jens wolff, Ernst Enevoldsen, Judith Winther, Benno Hansen, Mihail Larsen, Lise Lotte Rahbek, ulla enevoldsen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Peder Pedersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

"Bettina Post spurgte engang (har hun sagt på tv), hvorfor Claus Hjort Frederiksen (V) blev ved med forsvare lavere kontanthjælp med henvisning til en beskæftigelseseffekt, der ikke var noget grundlag for at tro på. Svaret var, at det var, fordi han synes, det var et godt signal at sende (og altså ikke fordi, han troede, det var rigtigt)."

Det kunne være morsomt hvis politik blev præget af politikerens faktuelle viden og ærlige mening, hvad med denne her:

Journalisten: hvad er problemet med vindmølleparker og en tilpasning af PSO afgiften efter tysk forbillede?

Lars Chr. Lilleholt (V) energi-, forsynings- og klimaminister forklare:

(V) vil ikke støtte en grøn omstilling, vindmøller ødelægger vores muligheder for vores personlige topskatteskattelettelser og det er en (V) priortering at arbejde for,mat genskabe et marked, hvor olie prisen stiger, Danmark mangler indtægter fra Nordsøolien!

Journalisten: Klimaforandringerne vil ødelægge dine børnebørns fremtid?
Det er ikke personligt, det er forretning.

Helene Kristensen, Einar Carstensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Nielsen, Sus johnsen, Flemming Berger, Anne-Marie Paul, HC Grau Nielsen og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Kunne der stilles spørgsmål, der kan belyse politikeres problem med troværdighed, det såkalte det postfaktuelle samfund, hvis politikere fra alle partier blev afkrævet skriftligt svar på de samme spørgsmål og svarene efterfølgende blev diskuteret offentligt mellem de bedste videnskabelige kræfter der kan opdrives, godkendt af partierne selv?

Et par eksempler:

Hvordan kommer der global vækst?

Er der vedvarende bæredygtig energi til rådighed for global økonomisk vækst?

Kan der skabes global vækst der forhindre, at par nye milliarder inder, et par nye milliarder kinesere og nogle milliarder afrikanere køber deres første nye benzin drevne bil?

Er der sammenhæng mellem fossilt brændstof er næsten gratis, manglende globale investeringer og klimaforandringer?

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det hele startede for mange år siden da visse videnskabsmænd begyndte at lægge et slør ud over hvad der er sundeste plantemargarine eller smør.... og stadigvæk kan vi ikke få et klart svar på hvad der er det sundeste valg, selvom hjertekar sygdomme er en af de helt store dræbere i vores samfund....hvad skal vi med videnskaben, hvis de ikke kan afdække sandhed, udvikle og redde liv????

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Vores vestlige verden er blevet til en sportsgren - USA er stadig foran, men Politikere og menings dannere kigger derover - det handler om, at vinde. laves et "straffespark" der ikke opdages, vendes forsvar til angreb (Skattesag, landbrugspakke) - filmer man et straffespark og får det, så er det hele holdet der er foran (Løkke blev med sin anekdote dog opdaget i, at filme i selve valgkampen) // alt muligt faktatjekkes, men til hvad nytte - når det så opdages!! så var det sagt i bedste mening, eller skulle have være sagt således.. , mente nu noget med sådan... - det sidste ord er dermed blevet sagt og synderen fremstår igen Rolf Sørensen ren.. en sidste change fås også med fingrene helt nede i klejne kassen - nemlig er en dyb undskyldning - så er straffeattesten igen ren .. og imorgen eller næste uge er så en ny dag... hvor der kan fuskes videre..

Helene Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Alle ved, eller bør vide, at de laveste lønninger følger den laveste overførselsindkomst.
Når overførselsindkomsterne bliver forringede, så daler den laveste timeløn også. Sådan fungerer det og har fungeret altid.

Derfor udtaler arbejdsministeren og regeringen Venstre sig imod bedre vidende, når de forringer overførselsindkomsterne med undskyldningen om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Men at de lyver og at vi VED, at de lyver, har ingen konsekvens.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Christiansen, curt jensen, Ivan Breinholt Leth, Einar Carstensen, Martin E. Haastrup, Carsten Pedersen, Randi Christiansen, Anne Ehlers, Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Niels Nielsen, Bill Atkins, Jørn Andersen, Flemming Berger, Ib Christensen, Anne Eriksen, Sven Elming, Daniel Fruelund, Martin Madsen, jens wolff, Philip B. Johnsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

"Hvis det er fakta, så benægter a fakta"

Fænomenet (der her refereres til med et citat fra en jysk venstrepolitiker, Søren Kjær, engang i slutningen af 1800-tallet) er ikke så nyt i dag. Men det er blevet mere - meget mere - massivt og almindeligt nu. Både Habermas og Sennett har for årtier siden beskrevet fænomenet.

Det bliver altså heller ikke mindre af, at visse politikere taler i indstuderede båndsløjfer, hvor de gentager sætninger ordret næsten uden hensyn til, hvad de bliver spurgt om.

Man kan have sin tvivl - om det skyldes kynisme eller dårlig begavelse. især en af vores nuværende regerings ministre lyder som en papegøje - gæt selv hvem!

Bjarne Bisgaard Jensen, curt jensen, Einar Carstensen, Randi Christiansen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Bag alt dette lægger en eneste ting: at alt er styret af begærlighed. Hvis ikke det var, at man kunne tjene penge på at manipulere forskningsresultaterne, var der ingen grund til at gøre det.
Alt er spændt for - ikke det formålstjenliges, men det lukratives vogn, og så ryger al moral og al anstændighed over bord. Se evt. Dødens Triumf.

Helene Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Nielsen, Bill Atkins, Anne Schøtt og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Det eneste nye jeg kan få øje på, ved det såkalte 'postfaktuelle samfund' er, at økonomisk forbrugsdrevet vækst ikke er muligt uden det skaber ukontrollerbare klimaforandringer, hvilket har stoppet global investering til forbrug, hvilket naturligvis i kølvandet udstiller politikere, som tumper, der ikke kan handle på udfordringen uden først, at indrømme, at global økonomisk forbrugsdrevet vækst ikke er umulig og håndtering af underliggende problematikker kommer til at reducere global vækst yderlig.

Løgnen har indhentet løgneren (politikerne), der står nøgen tilbage uden værdighed og respekt.

curt jensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Der findes faktualitet – og så der findes der faktualitet

Visse medier praktiserer en mellemting mellem fakta og følelser, en chefredaktørs valgte fakta hentet fra diverse mere eller mindre seriøse undersøgelser af købte agenter med en bestemt betalt dagorden, med eller uden politisk bias, og en abonnents oplevede fakta fra hans/hendes virkelige verden, som man oplever den, og så kan de være nok så evidente, det skal være, kommer ofte på kollisionskurs dels med mediets redaktionelle linje og dels med redaktørens opfattelse af politisk korrekthed, hvor selv ordvalget bliver gjort til et eksklusivt tema – hvis det er fakta beskrevet med visse ord, så undlader a fakta – men fra hvornår overgår ’følelser’ til at være pålidelige ’fakta’ og hvad er i øvrigt fakta ud over de videnskabelige naturgivne sammenhænge, som naturvidenskaben ikke kan falsificere og hvorfor er ’sandheden’ som regel ilde hørt (kendt folkevisdom) …

Og så undrer den trykte dagspresse sig over, at oplagene bare falder og falder – tentativt gæt: 80% af tryksværten bunder i følelser og faktiske fornemmelser for forretningens bundlinje – 20% i rene objektive fakta med dokumenteret evidens - min faktualitet er bedre end din, det er nemlig min avis, og jeg bestemmer derfor, hvad der kan kaldes 'fakta' - ligesom visse petitpolitikere, der prøver at bilde vælgerne ind, at de har slugt de vises sten uden at blive kvalt …

Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Niels Nielsen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Daniel Fruelund
Daniel Fruelund

Det hjælper jo ikke, at medierne kører med på løgnene og de halve sandheder uden at stille de væsentlige spørgsmål og konfrontere politikerne. Der er et underligt incestuøst forhold mellem de store medier og magtens centrum på Christiansborg, hvor journalister, politikere, embedsmænd og lobbyister mænger sig med hinanden for gensidig indflydelse. Og navnligt Danmarks Radio og TV2 News har en tendens til at føre journalistik baseret på "falsk balance", hvor det ene politiske udsagn vægtes på lige fod med et andet, uanset om det ene udsagn er faktuelt falsk i modsætning til det andet. Man bruger begrebet "false equivalency" i Amerikansk journalistik, f.eks. når en Donald Trump kan fremføre den ene groteske påstand efter den anden, men stadig regnes for en ligeså legitim præsidentkandidat som Hillary Clinton. De store medier i USA, såvel som i DK, er meget bange for at tage stilling i politiske sager. Af den grund får politikernes og lobbygruppernes påstande ofte lov til at stå uudfordrede hen.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Nielsen, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Jan Weis jeg syntes det er godt set.
"80% af tryksværten bunder i følelser og faktiske fornemmelser for forretningens bundlinje – 20% i rene objektive fakta med dokumenteret evidens."

Fakta og risiko følges ad, som tillid og investeringer gør det.

Når investorer ikke vil risikere deres egne eller andres penge ved at udvide produktion på kul, olie og gas, da de menneskeskabte klimaforandrings konsekvenserne for investorerne, er vurderet for omfattende, så kan politikere taler om at få gang i global vækst, til de bliver helt og aldeles blå i hoved, men investeringer kommer der ikke uanset, hvor meget de sænker skatten, hvis ingen tror på fremtidigt afkast på investeringerne da 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug ikke elektrisk energi forbrug.

Så er det bare at konstater, at regnestykket ikke hænger sammen og politikere kan derfor ikke længere presse mere global vækst ud af denne 80%-20% fordeling af "en mellemting mellem fakta og følelser."

Det såkalte 'postfaktuelle samfund' er vel i bund og grund ikke meget mere, end politikere der er blevet gasblå i hoved, af ikke at kunne skabe global vækst og derved tryghed for de gældsatte i mellemklassen, der hurtigere end tidligere kan rasle ned og blive socialtudsatte.

Jeg formoder stigende politisk global protektionisme, er et udtryk for denne samme udsathed.

Allan Stampe Kristiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Den kolde masse og dens hyrder

Den danske underklasse og prekariatet vil måske med tiden opdage, at al denne snak og beskyldninger om postfaktuelle tilstande i sidste ende er en del klassekampen fra oven, det modsatte af, hvad der påstås, som vil gøre klasserne endnu mere udsatte, fordi de er blevet frataget definitionsretten og bedraget så mange gange og hypnotisk lænket til ’fjernsynskablerne’ som eneste énvejs kommunikationskanal og ikke selv gider eller orker at sætte sig ind i sagerne – lette ofre for skiderikker af enhver støbning i de fleste brancher …

Beskyldningen minder lidt om den Aukenske vittighed: først pisser de på os (jfr. Johanne) og så si’r de vi lugter – og den postmoderne magtsyge politikeres fancy lidet demokratiske motto for dummies: Alle HAR ret – men JEG bestemmer, hvem der FÅR ret – og hvorfor nu det, jo, fordi de slipper afsted med det …

Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Hvis man for eksempel tager Trumps ikke-eksisterende - i New Jersey 9/11 - , så fandtes der hist og pist 'offentligt jublende muslimer' den dag . I Odense f.eks.... og mere speciel i verden end dertil er Odernse nok heller ikke ?. Faktualitetens genrejsning kommer ikke af definitive udsagn som 'Trump vrøvler' - hvor besnærende 'sandt' det udsagn ellers kan synes.
Nå men han taber ....;-)

Brugerbillede for Steffen Gliese

På Svend Brinkmanns facebookprofil udspiller der sig en særegen diskussion, hvor Tom jensen og Søren K Villemoes brokker sig over, at Brinkmann ikke vil diskutere ud fra de præmisser, som de stiller op - endda uden så meget som at have læst hans bøger.
Det lyder ufattelig arrogant og meget lidt produktivt fra journalisternes side. Heldigvis er svaret fra Brinkmann, at jo ikke behøver at indgå i nogen som helst debat, han ikke har lyst til at deltage i.

Einar Carstensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Diskussionen om post-faktualiteten er vigtig og interessant, men at gøre Søren Kjær til et tidligt eksempel på fænomenet er næppe retfærdigt. Hans herostratisk berømte svar til en højremand i folketingssalen, der spurgte, om han ville benægte fakta,"Hvis det er fakta, så benægter a fakta", er der blevet grinet meget af, men det er nok mere raffineret, end det er blevet udlagt. Han mente jo netop ikke, at den betingelse, der ligger i udsagnets første del (præmissen), er opfyldt, og derfor passer anden del (konklusionen) heller ikke. Altså benægtede han ikke fakta, men bestred, at det, modparten kaldte fakta, var det.

Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Det drejer sig grundlæggende om at udsagnet 'fordi jeg siger det' (også jendt som 'f'di!') på et tidspunkt i midtfirserne skidtede image fra ultimativ sur-konservativ overmagtsbaseret arguments-kapitulation til den pureste ligeværdige 'sandhed'.
Sådan er det bare :-D

Einar Carstensen, Allan Stampe Kristiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Harders pointe er at postfaktualitet er mere end avissnak ...politikerne laver deres egen virkelighed:

- Jeg er dybt rystet over, at embedsmænd har siddet og redigeret i det materiale, man har forelagt politikerne, siger Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Gjerding. Derfor kalder Enhedslisten miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd om sagen.

https://www.information.dk/telegram/2016/09/enhedslisten-kalder-minister...

Einar Carstensen, Niels Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Jeg er ikke enig, Bill Atkins. Man griner, fordi man opfatter svaret som "bondsk" og udannet og derfor ikke opdager, hvor vittigt og skarpt det er.

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg mener så absolut også det er bondsk ikke at argumentere :-) ...det er en attitude jeg lærte allerede som feriedreng fra København: "Jah, vi ve' bedere ...din københavnersnuder"

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins
En bidende kommentar på jysk kan sagtens være fyldestgørende i ørerne på en medjyde fremfor lange udredninger på en anden dialekt.
Det er kort og godt (set fra jysk hold) en kulturforskel.
At bemærkninger bliver fremført på jysk HAR en afgjort stor betydning for, hvordan de bliver opfattet i andre egne af landet er et faktum, hvilket der er skrevet lange afhandlinger om. Her er et kortere eksempel: http://www.lexiophiles.com/dansk/lyder-din-dialekt-begavet-eller-bare-un...

Det er ikke sikkkert at ovenstående ville blive opfattet som et 'argument', hvis du kunne høre mig tale. Men nu er det jo heldigvis på skrift.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

I hans tid var han ikke så ueffen venstreorienteret: "medens han ivrig krævede undervisningen i almueskolerne udvidet, var han ikke velstemt over for folkehøjskolerne, der "snarere gik ud paa at danne en Overbondestand end paa at være en almindelig Læreanstalt for Folkelivet". ", Søren Kjær.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Blot mit senest hørte lille eksempel på radioavisen 24/7's mangelfulde information i sagen om landbrug og fødevarers skjul af fakta om mrsa : l&f's forklaring gives ikke. Jeg afventer den spændt, kan ikke forestille mig en valid af slagsen og i mangel heraf, hvilke ekvilibristiske forsøg på at snakke udenom, kommer vi mon til at høre.

I en stadig mere kompleks verden og i fravær af en samlende vision bliver insisteren på at indføre egen politik til kaos, som er ligefrem proportionel med kompleksiteten. Det er en dynamik, der blandt mange uhensigtsmæssige effekter i særlig grad fremmer en selvforstærkende asocial adfærd. En glidende opbremsning og omstilling må ske, hvis frontalkollisionerne skal undgås. Desværre skrider anstændigheden i stadig flere sammenhænge, her kan fx nævnes dong sagen.

Brugerbillede for Bill Atkins

Jow da, Lise Lotte Rahbek, jeg er ikke uden respekt for det uudtalte "på jysk", men det gør sig måske ikke så godt fra Folketingets talerstol, og tiden er også løbet fra den slags underfundighed...
...men på den anden side, idag har det præciserede faktuelle udviklet sig via overdrivelser og overbud til den postfaktuelle faktion.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Tiden løber aldrig fra underfundighed og forsøg på kort fyndighed, Bill Atkins. Ikke i min levetid. ;-)

Indbyrdes har vi jyder også vores uforståeligheder. Min kæreste er fra vestjylland og jeg er fra nørrejylland og den indbyrdes mobning udi tonefald .. og hvem der er den største bonderøv - er kontinuerligt i spil.

Hver ting til sin tid; korte fyndigheder og lange velargumenterede overvejelser.
Nu skal vi så bare blive enige om, hvornår det ene er at foretrække for det andet. Heh.

Bill Atkins, Carsten Pedersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Den manglende argumentation kunne jo hænge sammen med, at så vel højremandens tricky spørgsmål som venstremandens finurlige svar er citater, der er revet ud af en større sammenhæng, nemlig en debat i folketingssalen. Det er der ikke noget galt i, det er nu en gang citatets natur, men der kan jo meget vel have været allehånde argumenter på bordet både før og efter denne lille ordveksling. Den er blot så markant i sin slagfærdighed, at den er blevet husket - både af dem, som forstod den og af dem, som fik den galt i halsen.

Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

Manglende gennemsigtighed og svigtende moral og etik er postfaktualitetens grobund.

Et faktuelt demokrati kan kendetegnes ved, at borgerne i videst mulige udstrækning (total gennemsigtighed er en illusion) er bevidste om, hvordan de i kraft af deres sociale, kulturelle og ikke mindst økonomiske aktiviteter er medvirkende til at producere den samfundstilstand, som de efterfølgende korrigerer for utilsigtede konsekvenser, gennem en politisk proces, som kan og bør være demokratisk.
Utilsigtede konsekvenser er i denne sammenhæng sådanne, som strider mod grundlæggende etiske og moralske samfundshensyn, som igen er funderet i bevidstheden om en gensidig afhængighed. Af medmennesker og natur.

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Bill Atkins og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Og hvad der til stadighed kan undre i forbindelse med dong sagen, er den manglende interesse for jørn astrups veldokumenterede påvisning af skatteborgernes tab på 60 mia ved elselskabernes sammenlægnibg til dong energy. Mon ikke nogen forbindelseslinjer til nuværende dong sag vil kunne afdækkes.

Anne Eriksen, Einar Carstensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar