Kommentar

Vil vi have flere til at arbejde mere, skal der investeres i vuggestuer

Det helt store potentiale for at øge arbejdsudbuddet ligger hos de 40 procent af kvinderne, der i dag er på deltid. De går ikke op i skattelettelser, men i om deres familie trives, mens de arbejder
Det helt store potentiale for at øge arbejdsudbuddet ligger hos de 40 procent af kvinderne, der i dag er på deltid. De går ikke op i skattelettelser, men i om deres familie trives, mens de arbejder

Polfoto

10. september 2016

Regeringen vil gerne lokke flere til at arbejde mere.

I den drøm er det svært at komme uden om, at det helt store potentiale ligger hos den kvindelige del af arbejdsstyrken.

Her arbejder 40 procent i dag på nedsat tid.

Problemet er bare, at regeringens lokkemad, skattelettelser, næppe er noget, disse kvinder bider på.

De vil nemlig hellere have tid og overskud end flere penge. Det er i hvert fald det billede, der tegner sig, når jeg rådgiver kvinder om karriereliv.

I denne uge bad en højtuddannet kvinde om et møde med mig. Hun var i midt-30’erne og havde indtil videre haft en glorværdig erhvervskarriere.

Hun havde netop taget imod tilbuddet om endnu et karrierespring med endnu mere ansvar og udfordringer. Hun var sådan en kvinde, som virksomhederne tørster efter at få på ledelsesgangene.

Problemet var bare, at hun også havde to børn under tre år derhjemme, og at hun simpelthen ikke kunne få ligningen til at gå op længere.

Hendes spørgsmål lød kort og godt: Skal jeg bede om at få en midlertidig deltidsaftale, før det hele ramler derhjemme – eller skal jeg måske sige op og gå hjemme et par år, så vi får luft i vores hverdag? Tror du, min chef vil acceptere, at vi finder en fælles løsning, hvor jeg har samme ansvar, men får hjælp til at få timerne ude og hjemme til at hænge sammen?

Tid, søvn og mental balance

Herfra forløb samtalen i grove træk som følger:

Mig: »Kan du og din mand ikke deles om at gå ned i tid, så det ikke kun behøver gå ud over din kapacitet på arbejdsmarkedet?«

Hun: »Det er mig og ikke ham, der ønsker mere tid til familien lige nu.«

Mig: ­­»Hvad tror du, der vil ske med din karriere, hvis du henholdsvis beder om et deltidsjob eller helt forsvinder fra arbejdsmarkedet i nogle år?«

Hun:»Det er ikke hoveddagsordenen hos mig lige nu – jeg har brug for en fornuftig balance, som jeg kan leve med i de her svære år.«

Herefter prøvede jeg med et ’Hvad så med jeres økonomi?’ Og her kommer det måske mest interessante i forhold til regeringens skatteplaner: På intet tidspunkt var den indtægt, familien derved måtte undvære, en del af ligningen. Tid, søvn og mental balance er i langt højere grad en underskudsvare for denne kvinde, end penge er det.

Derfor: Hvis I vil have flere af de veluddannede kvinder til at holde ved i det lønnede arbejde og skabe skattekroner, vækst i virksomhederne og øget diversitet i ledelseslagene, så er det bestemt ikke skatten, I skal skrue på.

Barnets tarv

Min erfaring siger mig, at det er helt andre ting end skattelettelser, der skal til. For det første skal far anspores til at tage sin del af ansvaret i hjemmet.

Mange kvinder vil faktisk gerne dele meget mere ud af ansvaret, men da kimen allerede under barslen bliver lagt til en skæv arbejdsfordeling i hjemmet, hvor mor i gennemsnit tager 14 måneders barsel og far 2,5, så fortsætter dette mønster langt ind i arbejdslivet efter barselstiden.

Derfor, sæt far-barsel på dagsordenen igen, og vi vil se mirakler i arbejdsudbuddet blandt kvinder!

For det andet skal børne- og familielivet opprioriteres som en grundsten i et sundt samfund i fremtiden.

Barnets tarv er fortsat en debat, som flere mødre end fædre engagerer sig i. Og når besparelserne hagler ned over institutionerne, som arvtagerne af vores samfund bruger deres første år af livet på, er det fortsat primært mor, der tager konsekvensen og henter tidligt eller holder junior hjemme lidt længere. Og det går naturligvis ud over hendes mulighed for og ønske om at arbejde mere.

Så invester i børnenes første år i livet, og I vil se mirakler blandt kvindernes ønske om at tage del i arbejdsmarkedet. Uanset, hvor høj eller lav skatten er.

Derfor er mit addendum til 2025-planen: Hvis I vil have flere deltidskvinder ud på fuldtidsarbejdsmarkedet, så invester det beløb, I forventer i øgede skatteindtægter, i de forhold som ligger deltidskvinderne på sinde. Så skal de nok komme frem af deres deltidshuller. Og det længe før 2025.

debat@information.dk

Lisbeth Odgaard Madsen er adm. direktør i Potential Company

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ligningen går ikke op, når mor melder sig ud af moderskabet.
Omskrivning af overskriften : Vil alle selv drage omsorg for de små, kan vuggestuer nedlægges og erstattes en akut-ordning.
Gammeldags synspunkt ? Ja da, men et dårligere samfund ?

Jesper Frimann Ljungberg

Hvis man vil øge arbejdsudbudet kunne man jo gøre følgende:

MegaForsimple++ skatteregler, sløjfe brugerbetalings ordninger og indføre UBI. Og så i ro og mag ellers fase de offentlige ansatte, der hermed bliver frigjort over i det private erhvervsliv og lade dem blive enten til varme hænder og/eller til hænder, der aktivt aflaster varme hænder.

Og indføre adgangs begrænsninger på de uddannelser, hvor disse faggrupper kommer fra, så vi ikke slår bunden ud af det 'marked'.

// Jesper

Tror I selv på, at dem, der tonser rundt i hamsterhjulet med børn vil arbejde mere? Hvad med dem uden arbejde....ansæt dem med rigtig løn istedet for alle disse fattigdomsskabende foranstaltninger som nyttejob, løntilskud, praktik og hvad de nu ellers hedder.

June Pedersen, Jørgen M. Mollerup, Karsten Aaen, Ebbe Overbye og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Netop ! Alle de kunstige jobs er skatteyderbetalt arbejdsgiver tilskud. Det bør undersøger hvor mange arbejdsgivere, der spekulerer i ordningerne med himmelvendte humanistiske øjne.
Overlad syge og svagelige borgere til hjælp hos sundhedsvæsnet og ikke til behandling på arbejdsmarkedet.

Christel Larsen, Ebbe Overbye og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Anne Schøtt
Nu ved jeg ikke om 'I' refererer til nogle af de kommentarer der er blevet skrevet eller artiklen.
Men personligt... så nej.. Jeg foretrækker klart at være sammen med mine børn frem for at gå på arbejde.

// Jesper

Og selvfølgelig at være sammen med min kone også :)

Det er den inhumane måde at få højere produktivitet på... at bede gode medarbejdere, der har behov for fritid og familieliv, at lægge flere timer i virksomhederne.

Den humane måde er at ansætte flere medarbejdere, evt østarbejdere til overenskomstmæssig løn og fuld dansk beskatning. En sådan ordning vil både samfundet og østarbejderen tjene på, mens kapitalejeren, der idag får i både pose og i sæk og har fortjeneste på både produktivitet og på underbetaling, må se bort fra fortjeneste på underbetaling. Det giver faire konkurrence-, løn- og beskatningsforhold.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins
Det øger jo ikke produktiviteten.
Der er mange måder at øge produktiviteten på. De fleste af dem jeg har set i erhvervslivet er 'pis i bukserne' initiativer, hvor det kun giver enten en kortsigtet gevinst eller så eksisterer gevinsten kun i et forsimplet regneark hos en djøffer, der så absolut ikke forstår forretningen.
Nu er sådan noget som offshoring rigtig rigtig populært. Og hvis man 'gør det rigtigt' og for de rigtige grunde kan det også godt virke. I den branche hvor jeg er i IT-branchen, der har jeg siden årtusinde skiftet set den ene katastrofe efter den anden, netop fordi man ikke har gjort det rigtigt og for de rigtige grunde. Og grunden til at man ikke har gjort det rigtigt og for de rigtige grunde er fordi man generelt i erhvervslivet i dag, ikke værdsætter og forstår vigtigheden i forståelse for forretningen og faglighed.
Hvis man tager noget komplekst der kræver faglighed, og flytter det til umfufustan, hvor man hyrer folk med samme skill level som i DK og fyrer i Danmark. Så har du en opskrift på en katastrofe.
Det kommer til at koste på produktiviteten så man tror det er løgn. Men for at forstå det skal man forstå forretningen og have faglig indsigt.

Hvis man endelig vil øge produktiviteten i Danmark så skal der helt helt andre boller på suppen.
Vi har en offentlig sektor, der bare ikke leverer den værdi den burde set i forhold til de midler vi poster i den.
Den kører simpelt hen efter nogle forkerte principper, og pengene bliver brugt forkert.
Det jeg mener man seriøst kan skændes om, når det kommer til det offentlige, er hvor mange og hvilke services skal den yde.
Jeg mener så, at der er en masse ting vi vælgerne nok godt kan blive enige om på tværs af politisk overbevisning, hvis vi behersker os og snakker konstruktivt sammen.
0)
1) Brugerbetaling er en dyr måde at indrive skat på.
2) Skattesystemer og udbetaling systemer skal være simple og kost effektive.
3) Vi vil hellere give 2 kroner for meget ud i ydelser, end at bruge 4 kroner på at administrere og kontrollere at disse 2 kroner ikke bliver brugt.
4) Offentlige ydelser handler om at levere kærneværdien i ydelsen, ikke andet. Ikke at straffe modtagerne, ikke at moraliser over for modtagerne.
5) Det offentlige skal ikke tjene penge, det er ikke en forretning.
6) Der slås hårdt ned på bestikkelse
7) Det er fagligheden set i sammenhæng med en vurdering om det er ressourcerne værd, der skal bestemme hvordan man yder offentlige service.

Hvis man kørte det offentlige efter disse principper (vi skulle nok ha et par stykker til) så ville vi nok få en mere effektiv og bedre offentlige sektor.

// Jesper

Du har ret Jesper Frimann, jeg skulle have skrevet: "produktionen"..

...jeg er iøvrigt ikke enig i at produktiviteten kan eller skal øges, med mindre det sker ved fokus- og strukturændringer samt innovation af teknologi. Den offentlige sektors produktivitet er voldsomt generet af politisk indblanding, tidskrævende registrering, udygtige konsulentbistand, elendige it-projekter og nedskæringer de forkerte steder.

Det kan de ansatte ikke indhente ved at løbe stærkere. Men produktionen kan øges ved ansættelse af flere medarbejdere - nu arbejdsgiverne mener de har så store afsætningsmuligheder.

En lille kommentar herfra:

En stor del af kvinderne (de 40%) som artiklen nævner, vil nok gerne have fuldtidsarbejde. Men kommunerne udbyder og tilbyder kun deltidsstillinger på 28 timer eller 30 timer eller 25 timer. F.eks. pædagogstillinger er ofte 28 timer eller 30 timer, rengøringsassistent-stillinger er ofte på 25 eller 28 timer i kommunerne, sygeplejerske-stillinger i kommunerne er ofte på 30 timer i kommunerne....

Så det første vi skal i den her forbindelse handler om en ting: kommunerne skal tilbyde flere stillinger på fuld tid....

I min avis JV (muligvis også i Berlingske) kan læses en kronik skrevet af to ansatte.
De sætter fingeren på de hyrede konsulentfirmaer, som sammen ned staten forhindrer ordentligt arbejde med kerneopgaverne i institutionerne - sygehuse, skoler, daginstitutioner, uddannelsessteder.
Bureaukrati, kontrol, målinger, stress, medicinforbrug, tilfredshedsmålinger, kvantitet, bundliniemålinger, måltal, ...........Og konsulent firmaerne koster kassen !
Alt sammen det der forringer kvaliteten og den faglige tilfredshed ved det arbejde, man er uddannet til.

Det er næsten trivielt at skulle skrive det, som alle ved, men som ingen gør noget ved.
Tålmodigheden må være opbrugt og et samlet oprør med civil ulydighed må tages i anvendelse.
Men vil de ansattes organisationer spille med ? Nej, det tør de vattede fagforeningsledere selvfølgelig ikke ??
Drop papirnusseriet i affaldsspanden og udfør jeres arbejde 100% af tiden og gå hjem med god samvittighed og faglig stolthed i behold.

Anne Schøtt og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Deltidsstillinger letter planlægningen af arbejdskraftforbruget omkring de arbejdspukler, der naturligt opstår fordi det offentliges produktion ofte dækker hele døgnet, eller en større andel af døgnet ...end lige 9-16. Fuldtidsstillinger vil få produktiviteten til at falde voldsomt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins.
Jeg er ikke uenig. Men indrivelse af skat, kontrol af billetter i offentlig transport, millimeter kontrol med offentlige udbetalinger, Kommunale kommunikations medarbejdere der for borgermesterens public image til at shine og folk der administrere brugerbetaling er ikke produktivitets fremmende.

Høj offentlig produktivitet er at folk får bedst mulig service, på de områder vi har defineret at de skal have service. Høj offentlig produktivitet er også, at dem der har brug for hjælp får hjælp.
Høj offentlig produktivitet er også at medarbejderne ikke nedslides, men har ordentlige arbejdsforhold. etc. etc.
Lige nu kører man det offentlige, som var det ejet af den værste af de værste kapital fonde, der oven i købet skulle være rygende inkompetent.
Hovedparten af kapital fonde forstår i det mindste at man ikke skal smadre værdien af det man har købt.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Karsten Aaen.
Jeg er enig. Det man hører fra f.eks. pædagogfaget (hvor jeg har en hel del familie også i lederstillinger) er, at i de kommuner der praktiserer det du beskriver, der er målet at få så mange timer til så lav en pris som mulig.
Og det gør man med deltidsstillinger, da man ikke kan få kvalificerede folk til at tage disse stillinger.
Det der er resultatet er, at disse mange deltidsstillinger besættes og dækkes af nyuddannede, ældre pædagoger, hvor man kan i kommunen kan få en eller anden type tilskud fra en statspulje af en slags og så fordi man ikke kan få pædagoger til stillingerne så må de dækkes af billigere medhjælpere.
Det er ren pis i bukserne økonomi.

// Jesper

"Derfor er mit addendum til 2025-planen: Hvis I vil have flere deltidskvinder ud på fuldtidsarbejdsmarkedet, så invester det beløb, I forventer i øgede skatteindtægter, i de forhold som ligger deltidskvinderne på sinde. Så skal de nok komme frem af deres deltidshuller. Og det længe før 2025." - Jeg tænker: 'Deltidskvinderne' er ikke i nogle 'deltidshuller'! - De fleste deltidskvinder har valgt at skære ned på antal arbejdstimer på arbejdsmarkedet, fordi de har små børn. Og fordi de har indset, at små børn ikke har godt af at befinde sig hele lange dage i en institution. - Deltidskvinderne skal - som jeg ser det - overhovedet ikke op af deltidshullerne. For de sidder ikke i nogle deltidshuller. De færdes i det mest forpligtende og ansvarsfulde arbejdsrum, der overhovedet findes, nemlig rummet til samvær med deres små børn. Et rum, som allerbedst udfyldes af barnets primære omsorgspersoner. Og det vil i de første par år især sige moderen, idet det er hende, der ammer barnet. - Nu må vi holde op med at betragte arbejdsmarkedet som det helt centrale i menneskelivet. Dermed mener jeg på ingen måde, at arbejdsmarkedet ikke kan og skal være et sted for trivsel. Men jeg mener, at det er på høje tid, at vi får proportionerne og prioriteterne i vores liv i orden. - Vi har skabt et samfund, hvor mennesker - og især de små børn - mistrives i en grad, så et støt stigende antal børn får tildelt diagnoser - og medicinsk behandling. På grund af de livsbetingelser vi byder dem. - Det kan vi simpelthen ikke leve med. Det må vi anstændigvis gøre noget ved. - Og de nødvendige tiltag for at ændre på denne smertelige situation er på ingen måde at kalde deltidskvinderne op af deltidshullerne. Nej, det allervigtigste, vi kan gøre lige nu for at sikre trivsel i børnefamilierne er at arbejde politisk på at skaffe øgede muligheder for deltidsarbejde på hele arbejdsmarkedet. Der skal skaffes tid til et meningsfuldt familieliv. Tid til at være sammen i familierne. Tid til trivsel.

Pernille Kaarsholm, Christel Larsen, Leo Nygaard og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar